Har de sidste par uger virkelig haft en underlig følelse i kroppen... har været enormt rastløs og virkelig haft svært ved at finde ro, og når jeg så endelig har haft fundet roen, så har jeg kunne sove hele tiden... så det har været med at finde balancen (ja hurra, det lyder nemt).
I onsdagt til smertehåndtering havde vi så en stresstest.. ikke fordi vores "undervisere" på nogen måde er psykologer eller læger, som kan stille en diagnose, men alligevel kunne testen give pejle os lidt i retningen af, om der var nogle stresssymptomer, og jeg blev lidt overrasket over mit resultat...
Jeg lå i sidste kategori, hvor man blev rådet til at søge læge hurtigst muligt, og ja, det burde jeg måske gøre, for det kan jo være noget, der skal oplyses til advokaten, arbejdsskadestyrelsen osv. Men synes bare det er en ordentlig mundfuld, hvis jeg oven i alt andet også har stress... magter det virkelig ikke... men der er jo nok ingen vej udenom - desværre... Så i næste uge må jeg hellere få ringet til lægen...
Det er helt vildt, at jeg allerede er halvvejs i smertehåndteringsforløbet... der er kun 4 gange tilbage.... det er slet ikke til at forstå... jeg har fået en del ud af det allerede, og jeg er helt stolt over, at jeg selv bidrager så meget i "undervisningen". Det er en god blanding af afspænding, lytte til fysioterapeuterne og bidrage med egne erfaringer, og jeg er god til at bidrage med mine erfaringer. Jeg ved jo godt, jeg på ingen måder bliver smertefri, men det er rart at have fået nogle værktøjer og noget viden om, hvordan det hele hænger sammen.
På onsdag skal vi have næsten en hel times afspænding... det glæder jeg mig til ☺det er virkelig afslappende at ligge på en måtte, med et tæppe over sig og bare koble hjernen fra.