onsdag den 31. oktober 2018

Kiropraktorens magiske hænder

I weekenden syntes jeg, at Niclas var begyndt at blive lidt skæv i hovedet. Sundhedsplejersken havde godt nok nævnt det, men hun mente ikke det var noget, der var specielt kritisk, men altså jeg syntes det var blevet værre, så mandag morgen ringede jeg til en kiropraktor i Kolding, for vi måtte hellere lige få kigget på ham, så vi kunne få afklaret, hvorvidt han havde nogle låsninger nogle steder eller ej. 

Vi kunne heldigvis få en tid mandag formiddag, og det er jeg da kun glad for at vi gjorde. Det viste sig, at Niclas var meget låst i nakken og samtidig havde han skævt og fladt baghoved - netop fordi han ikke så gerne ville ligge på venstre side. 

Hun løsnede lidt op i nakken og så fik vi nogle øvelser med hjem, som vi så skal sørge for at lave flere gange om dagen. Og selv om det "kun" er så få dage siden, så har det allerede hjulpet SÅ meget. Nu kigger han uden problemer til venstre og han virker slet ikke besværet længere, når han skal have hovedet til den side. 

Vi skal så af sted igen i morgen, og jeg glæder mig til at se, hvad hun siger til de åbenlyse fremskridt, der allerede kan ses nu. 

onsdag den 24. oktober 2018

Livet som mor til 2

Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg elsker mit liv som mor. Og ja, selvfølgelig har det indimellem været hårdt, men lige så hårdt det til tider kan være, lige så meget elsker jeg det.

For 2 år siden var jeg indstillet på, at vi aldrig fik børn. Jeg havde besluttet, at det 3. og sidste forsøg i reagensglasbehandling, ikke skulle bruges. Og så står jeg her i dag - mor til 2 skønne drenge.

Jeg er med i en del graviditets-, baby-, forældregrupper osv inde på Facebook, og indimellem er der virkelig nogen, hvor det kommer fuldstændig bag på dem, hvad det egentlig indebærer at være forældre.

Synes indimellem jeg får den opfattelse, at nogle piger udelukkende får børn for at få børnepenge og diverse andre ydelser. De tænker bare ikke altid på, at det altså også koster at have børn. Og de indtægter, der er ved børn, opvejer sjældent alle udgifter. 

Altså selvfølgelig er det ikke altid en dans på roser med 2 små børn. Bad er noget, man kan komme i, når og hvis der lige er 2 minutters ro (og ja har mere end én gang måtte tage bad med døren åben, fordi begge unger har sovet).  Varm kaffe er efterhånden et sjældent fænomen - og det samme er varm mad. Vaskemaskinen kører (endnu) ikke hver dag, men når den så kører, så vasker vi gerne 3-4 maskiner tøj på en dag. Fjernsynet kører som oftest på Ramasjang (hvem har fundet på, at sangene fra Ramasjang Mysteriet skal fange så hurtigt???). 

Apropos Ramasjang, så er det dælme dårlig karma, når de pludselig ændrer i programmerne, bare fordi det var ferie i sidste uge... 

Men nå tilbage til mor-livet.... Jeg elsker mine guldklumper, og jeg vil på ingen måde bytte dem med noget i verden. Og når alt kommer til alt, så ville jeg da lyve, hvis jeg påstod, at vi ikke var forberedt på, at der ville blive nok at se til, når vi nu ikke kun havde 1 men 2 små banditter herhjemme. Heldigvis kravler Niclas da ikke endnu, for der er dælme nok at se til med at holde styr på Silas, når han vil rundt i huset. 

Men uanset hvor meget, jeg elsker at have mine 2 sønner, så kommer der altså ikke flere børn herhjemme nu. Vi har de 2, og flere kommer der ikke. Har flere gange hørt den med at vi da skal se om ikke vi kan få en pige, og ved I hvad. Det kommer ikke til at ske. Og hvis vi nu endelig havde haft en idé om at få nr. 3 for at se, om vi kunne få en pige, hvad så, hvis det også var blevet en dreng, skulle vi så have fået nr. 4 også?? Nej vi stopper ved 2. Og når alt kommer til alt, så havde jeg jo indstillet mig på aldrig at få bare 1, så det at vi nu har 2 gør at jeg føler mig ret privilegeret. 

tirsdag den 16. oktober 2018

Det er en anelse forvirrende...

... og ja med det mener jeg, sådan som vejret er for tiden. 

Vi har snart november, og i weekenden (og ja da også i går) var der flere her i byen, som rendte rundt med shorts på. Jeg har dog - vejret til trods - valgt at klæde mig (efter årstiden) fornuftigt. For med 2 små børn i huset, så er det ikke lige at være syg, jeg har allermest tid til. 

I går eftermiddags var Silas og jeg ude og lege i haven. Han har jo fået gyngestativ, så vi kunne jo lige bruge en times tid derude sammen med hundene, mens Niclas fik lidt ro til at sove herinde ved Bent. 

Silas elsker simpelthen at være udenfor, og ja når vi har have, så er det jo også bare med at udnytte det. Vi har jo et par gange boet i lejlighed, hvor der ikke har været andet "have" end nogle fælles udendørs arealer, og når vi nu har 2 børn, så er jeg glad for, at vi har vores egen have. 

Når jeg lige nu sidder og kigger ud af vinduet, så er det eneste efterårstegn egentlig, at træerne er begyndt at smide bladene plus at bladene er ved at gå væk fra den grønne farve. Ellers er der ikke rigtig noget, der viser, at vi snart kun har 2 måneder tilbage af året. Hørte også lige i TV2 vejret tidligere, at der i år er sat en del rekorder, hvad angår varmen. Det er jo helt vildt. 





mandag den 15. oktober 2018

Min stakkels lille mand

Som jeg skrev i mit indlæg i fredags, så havde Niclas været ved lægen og blive vaccineret, og vi troede ikke han blev særlig påvirket af det. 

Men vi tog fejl!!!

Der var ingenting i løbet af formiddagen og heller ikke hen på eftermiddagen. Bent og jeg havde begge unger med ude og gå en god lang tur fredag eftermiddag, og der var intet med Niclas. Han var præcis om han plejer. Da vi havde spist kom mine forældre lige ud med noget, de havde købt til os, og stadig var der ikke noget i vejen med Niclas. Han var måske en anelse varm, men ikke noget, vi tillagde nogen større betydning (temperaturen sagde 37,4, så det var jo ikke noget). 

Da vi sad og så Vild med dans vågnede han op, og han var simpelthen brændende varm. Vi prøvede at tage noget af tøjet af ham og sad og nussede ham, men intet hjalp. Vi tog så lige hans temperatur for en sikkerheds skyld, og da den sagde 39,3 besluttede vi os for at ringe til vagtlægen, for hans almene tilstand var på ingen måde som den plejer at være. 

Vagtlægen ville da også gerne lige have os ind til tjek, så vi måtte skynde os at blive færdige og få Silas op (han var kommet i seng), få Niclas i tøjet, få ringet til mine forældre og høre om Silas måtte komme derhjem og så ellers i bilen og af sted mod Kolding. 

Heldigvis var der ikke noget, som gav vagtlægen grund til bekymring. Han lyttede på Niclas og undersøgte ham, og selv om han virkede meget dvask, så var lægen ikke bekymret. Vi fik besked på, at vi skulle holde lidt ekstra øje med ham om natten og så skulle han gerne få det bedre i løbet af natten eller de tidlige morgentimer. Bent og jeg sad oppe med Niclas indtil ved 3:30 tiden, hvor han allerede virkede til at have fået det bedre, så der mente vi godt, vi kunne kravle under dynerne. 

Silas skulle have været på weekend hjemme ved min bror og mine forældre fra lørdag til søndag, men det blev så fra fredag til søndag i stedet. Vi vidste jo ikke, hvor længe det ville tage på sygehuset og om vi evt. ville blive indlagt, så min mor sagde de bare tog ham allerede fra fredag, så vi kunne koncentrere os 100% om Niclas. 

I går (lørdag) var der så overhovedet ingenting med ham. Han var helt sit normale jeg igen, og der var kun minimal temperaturforhøjelse i forhold til, hvad den normalt ligger på, så det var helt perfekt. 

Nu gruer moren så bare for næste vaccination om et par måneder. Men inden da, så skal Silas lige igennem sin 15 måneders vaccination næste måned - ja sådan er det, når man har fået børn så tæt på hinanden ☺

fredag den 12. oktober 2018

Tiden går

Det er allerede fredag igen. Synes ellers lige vi har haft weekend, og så er det allerede weekend igen. Tiden flyver virkelig af sted for tiden, og inden vi får set os om skal vi til at skrive 2019.

Der er fuld fart over feltet herhjemme. I mandags var Niclas til hofteskanning. Det skulle han fordi han lå i underkropsposition ved fødslen, så derfor kan hans hofter have taget skade, men det så fint ud det hele, så der var heller ikke noget at komme efter der. Det er så endnu en ting, som vi har fået afsluttet. 

I dag har han så været ved lægen til 3 mdr vaccination, og det tog han sådan set i ret stiv arm. Han græd lidt da han blev stukket, men det er der jo ikke noget at sige til - og det gjorde Silas i øvrigt også. Han har været lidt af en tryghedsnarkoman i dag, og han har ikke rigtig ville sove, men altså det gør jo heller ikke noget. Så er det godt, vi har været 2 til at tage os af begge banditter. 







LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...