torsdag den 29. oktober 2015

En god nats søvn... eller sådan da

Faldt i søvn på sofaen før kl. 22 i går, og stod så først op 9:35 i dag... har godt nok været vågen et par gange i løbet af natten, og gik jo også ind i seng på et tidspunkt... så alt i alt har jeg sovet udmærket i nat... 

Har haft voldsom hovedpine de sidste par dage, og det føles som om der sidder en kniv i nakken... det er rigtig træls, men jeg kan jo nok ikke gøre så meget ved det lige nu... må vente til jeg skal til reumatolog d. 11. november... 

Men jeg skal da være ærlig og sige, at jeg forbander ham, som ikke havde ryddet sne den dag, jeg faldt... havde det ikke været for ham, så havde jeg ikke skulle igennem alt det her nu.. Én ting er i hvertfald sikkert, Bent og mig undlader IKKE at rydde sne ude foran... for vi skal ikke være skyld i at andre får det sådan her... 

Men nu er det jo snart november, og dermed også tid til at  vi her i huset så småt begynder at bage til jul... vi bager til os selv og til mine forældre, så der er nok at gå i gang med... også derfor vi starter tidligt, for så kan vi bage i det tempo, vi nu selv synes jeg kan holde til :) 

I aften er der Gourmet aften ovre i Brugsen, og der er Lysfest nede på torvet, hvor der bliver samlet penge ind til Kræftens Bekæmpelse... Det er så flot, og selvfølgelig skal vi derned og kigge... mine forældre kommer også herud, og så følges vi begge steder hen... 

Håber I alle får en rigtig god dag og aften :) 

tirsdag den 27. oktober 2015

Psyken sat på prøve

I går var virkelig en dag, hvor min psyke blev testet mht angsten.... jeg var jo med Bent i Kolding, og det plejer der jo ikke at være noget problem i... 

Men det kom der i går... Jeg har et sted i et hjørne af centeret, hvor jeg plejer at sidde... de eneste, der plejer at være omkring mig, er en flok pensionister, som bowler.... men i går skulle næsten alle dem, som Bent normalt træner med (altså dem fra jobcenteret - ikke de professionelle håndboldspillere) ned i en multihal og lave nogle øvelser... Den multihal ligger dernede, hvor jeg plejer at sidde.... Så lige pludselig væltede det ned med mennesker, og nogle stykker (nogle meget højrøstede nogen) satte sig ved bordet ved siden af mig, og straks begyndte mine tanker at løbe ud af kontrol... 

Hader virkelig den forbandede angst... i går aftes brød jeg også sammen foran Bent netop fordi jeg åbenbart var blevet for hårdt presset i går... Han måtte så sidde og trøste mig, men kan godt mærke, at jeg er virkelig træt i dag efter at have grædt i går... 

I dag er jeg atter alene hjemme... Bent er hjemme enten kl. 12 eller 13, så der er lige et par timer endnu, hvor jeg skal holde mig lidt beskæftiget for at have tankerne på noget andet... men det går jo nok... I morgen har Bent heldigvis fri, så der skal vi bare hygge os to... 

Så er det på lørdag jeg skal til Bloggertræf i Odense... kan godt mærke jeg er mere nervøs end jeg nogensinde har været tidligere, men håber da på jeg klarer det... 

Er begyndt at komme vildt meget i julestemning... har lyst til at pynte op, men det er nok lige tidligt nok... Vil ikke begynde at pynte før midt i november... Så må bare være tålmodig :) 

mandag den 26. oktober 2015

Kroppen kører stadig på sommertid

I hvert fald vågnede jeg kl. 7 og var lysvågen... Normalt ringer vækkeuret kl. 8, så det passede jo fint med at det efter den "nye" tid er kl. 7.... 

Havde en hård dag i går... ikke hård på den måde, at vi lavede meget, men hård på den måde, at jeg simpelthen kæmpede hele dagen for ikke at falde i søvn... kunne ikke helt vænne mig til den med at vi var gået over til vintertid... Men jeg fik mig da kæmpet frem til kl. 23:30, hvor jeg valgte at overgive mig.... 

I dag er det mandag, og Bent skal til Kolding.. jeg har så valgt at tage med ham i dag, og så ved jeg ikke med i morgen, om jeg også smutter med der, eller om jeg bliver herhjemme.. det må vi se på i aften :)

I lørdags det dagen. hvor det store Knæk-Cancer show løb af stablen.... lidt over 145 millioner blev der samlet ind til Kræftens Bekæmpelse... Vi så det meste af showet, og jeg skal ærligt indrømme, at mange af historierne rørte mig virkelig meget... Håber virkelig snart der kommer en kur mod den frygtelige sygdom... Har efterhånden selv mistet nogle familiemedlemmer til den lortesygdom - min elskede mor var så heldig at overleve - så jeg støtter altid indsamlinger for netop Kræftens Bekæmpelse... Kræft kan ramme os alle, så i min verden er det det eneste rigtige at støtte.... 

Nå, kunne være jeg skulle komme i noget tøj og blive lidt repræsentabel at se på, Bent står jo også snart op....

Håber I alle får en rigtig god mandag :) 

Ugens hurtige (uge 43)

På trods af at der ikke skete så meget sidste uge, kommer her alligevel de hurtige fra sidste uge: 
  •  Fik en god snak med min sagsbehandler.
  • Har styr på mit ret og pligt i forbindelse med at bevare retten til kontanthjælp.
  • Har fået pyntet lidt op til halloween.
  • Har gået rigtig mange kilometer sammen med min bedre halvdel. 
  • Har fået styr på en del jule-, kalender- og adventsgaver. 
  • Der var Knæk-cancer i lørdags. 

fredag den 23. oktober 2015

Fredag

Så er det allerede fredag igen... endnu en uge er ved at være omme... der er "kun" 10 uger tilbage af år 2015.. kan seriøst ikke følge med længere.. 

Bent var sent hjemme i går, så jeg havde, som skrevet i mit indlæg i går, en god dag for mig selv.. lavede ikke det vilde, havde en hyggedag for mig selv... altså fik selvfølgelig lavet et par praktiske ting, såsom taget opvasken, støvsuget og lagt vasketøj på plads... men derudover tilbragte jeg dagen på sofaen med lakridste og Pretty Little Liars... ikke det værste at tilbringe dagen med :) 

I dag er Bent så af sted igen, og i dag har jeg ikke den mindste ting, jeg skal ordne.. så jeg har taget dynen med ind på sofaen, og så må jeg se om jeg fortsætter med Pretty Little Liars, eller om jeg vælger at nuppe et par timers morfar.. hovedet ville under alle omstændigheder have godt af en hviledag.. så sætter nok en eller anden film på, som jeg kan nøjes med at ligge og lytte til... det er ikke altid nemt at leve med eftervirkningerne fra en hjernerystelse... Eller rettere, jeg har ikke nemt ved det... det er sgu så svært at acceptere, at jeg har begrænsninger i dagligdagen... 

Men anyway, så er det weekend om et par timer når Bent kommer hjem... vi skal bare hygge os her i weekenden... Mandag tager jeg med Bent til Kolding, og så kan vi gå og hygge os lidt.. 

Min tid ved reumatologen på torsdag er aflyst og i stedet rykket til d. 11. november pga kursus. Det er der selvfølgelig ikke noget at gøre ved, men det er da skide irriterende alligevel... Havde virkelig set frem til snart at komme videre, og selv om 14 dage ikke lyder af meget, så føles det som en evighed, når jeg lever i konstante smerter... 

Nå, kunne være jeg skulle slå hjernen lidt fra og se om jeg kan sove lidt.. 

torsdag den 22. oktober 2015

Allerede torsdag igen

Ja, så er det allerede torsdag igen... 

Denne uge er fløjet af sted... Mandag var jeg med Bent i Kolding, og vi gik så en tur gennem byen og fik mine brikker rettet inden vi tog toget hjem.. 

Mandag aften sad vi og så lidt fjernsyn og hyggede os..

Tirsdag valgte jeg så igen at tage med Bent... han skulle til møde på jobcenteret kl. 13, så han skulle have halvanden time til at gå efter træning... som den gode kone jeg er, tog jeg med ham, for så kunne vi da gå rundt og hygge os sammen.... 

Jeg tog så med til træning, og sad pænt og ventede på ham... i mellemtiden sendte jeg en mail til min sagsbehandler og fortalte hende, at jeg var begyndt at tage med Bent til Kolding indimellem, for ligesom at udfordre min angst lidt... altså, selvfølgelig snakker jeg ikke med folk deroppe, det er jeg simpelthen for angst og genert til, men i tirsdags satte jeg mig ind i hallen og kiggede mens Bent spillede badminton, så det er store fremskridt...

Da han var færdig, gik vi en god tur, og inden vi nåede Nørregade igen tirsdag eftermiddag, var vi oppe på at have gået lige knap 15 km, så det var rigtig fedt!!!!

Da Bent skulle på jobcenteret til samtale med sin sagsbehandler og kontaktpersonen fra aktivering, tog jeg med. Var så så heldig at min egen sagsbehandler kom forbi, hvor jeg sad og så fik jeg lige en snak med hende. Hun er bare noget af det sødeste, og helt klart den bedste sagsbehandler, jeg har haft. 

Vi snakkede så om, at jeg kommer i et ret og pligt tilbud (for at bevare retten til kontanthjælp) oppe i træningscenteret... jeg skal af sted 2 gange på 2 uger, og så er det det... jeg får samme kontaktperson som Bent, og det bliver tilrettelagt sådan, at jeg kan komme derop med Bent... når de 2 uger så er gået, kan jeg komme på venteliste, hvis jeg har mod og lyst, så jeg kan komme fast derop... det er ikke noget, hvor jeg skal bruge alverdens fancy maskiner... hvis jeg "kun" nøjes med 15 minutter på en motionscykel, så er det fint.. det er mest af alt for at få mig ud blandt andre, så jeg bekæmper angsten...  og så mener min sagsbehandler, at det er det bedste at "udnytte" at Bent også er af sted.. Men jeg fik rigtig meget ros for, at jeg selv har taget initiativ til at komme lidt ud... 

Der er ikke fastsat noget starttidspunkt endnu, det kommer også an på, hvad reumatologen siger torsdag i næste uge.. glæder mig helt vildt til at komme derned, og se om hun kan hjælpe mig... 

I går lå jeg i sengen stort set hele dagen... havde den mest modbydelige hovedpine og samtidig føltes det som om, der stod en og slog med hårdt ned i nakken og højre skulder... Var oppe på at tage max dosis af de smertestillende piller jeg har, men lige lidt hjalp det... gik i seng kl. 21:15 og sov så et par timer, hvorefter jeg vågnede og havde det langt værre end tidligere, så måtte op og gå rundt en halv times tid før jeg kunne sove igen.. 

Vågnede så til gengæld også kl. 5:30 her til morgen, men havde det dog bedre, så jeg valgte at stå op... 

Bent er taget til Kolding her kl. 9, og han er først hjemme ved 15 tiden i dag, så jeg har det meste af dagen for mig selv :) Så er det bare med at finde på noget at lave... Overvejer at der skal pyntes lidt til Halloween, men det tager jo ikke en hel dag :) 

søndag den 18. oktober 2015

Der er dømt afslapning

Det er søndag i dag, og stemningen herhjemme bærer præg af intet mindre end afslapning.... kan godt mærke det har været en, på mange punkter, hård uge, og der skal lades op til en ny uge... 

Kunne ikke sove i nat, så klokken var over 4 inden jeg sagde godnat.. vågnede så allerede igen kl. 8 og kunne så lige så godt stå op... jeg er ikke god til det med at blive liggende i sengen og måske være så heldig, at jeg falder i søvn igen... Så hellere stå op og hygge mig lidt :)

I dag har vi ingen planer udover at slappe af og gå en tur med hundene inden der kommer NFL i aften, så jeg tror godt at jeg kan sige, det nok skulle være muligt at nå de ting, vi har sat os for i dag :) 

I går havde jeg en ok dag, så jeg var rigtig aktiv og fik lavet alle vores julekort + lidt ekstra... så nu skal de så bare skrives inden december... men det skal jeg også nok nå tror jeg :)

Har også fået pakket lidt flere gaver ind denne her uge... det er skønt at se, at der bliver flere og flere gave projekter, der bliver færdige... elsker at sidde og pakke gaver ind og hygge mig med det... Nu nærmer december sig jo også... 

Håber I alle får en rigtig god søndag :) 

Ugens hurtige (uge 42)

Endnu en uge er ved at være omme, så det er endnu en gang tid til ugens hurtige:

  • Har været med Bent i Kolding 2 gange i denne uge - er stolt af mig selv. 
  • Jeg har fået lavet alle vores julekort. 
  • Haven er gjort vinterklar - og vinterudstyret er fundet frem ude i værkstedet. 
  • Har fået gjort hele huset rent så nu kan der pyntes til Halloween... 
  • Er kommet i meget bedre humør, end jeg var for bare et par uger siden. 
  • Jeg er kommet i gang med at se julekalendere og julefilm (julen nærmer sig) :)

lørdag den 17. oktober 2015

Jeg gør fremskridt

Har ikke rigtig blogget så meget denne her uge, men har været yderst aktiv udenfor onlineuniverset, og det har trættet mig på en måde, jeg ikke har oplevet længe... 

Har været med Bent i Kolding 2 gange i denne her uge - både mandag og fredag - og jeg har nydt det i fulde drag. 

Jeg kan mærke det gavner mig SÅ meget psykisk at komme ud, og jeg er slet ikke så ked af det og nedtrykt, som jeg ellers var på vej til at blive for nogle uger siden... jeg føler alt i alt, jeg har en rigtig god periode lige nu, og jeg er VIRKELIG STOLT af mig selv... 

Altså, selvfølgelig er det ikke de vildt store fremskridt jeg gør mht min social angst, men små fremskridt er trods alt fremskridt. Og selv om jeg sidder i et hjørne oppe i hallen, når Bent er oppe og træne, og ikke rigtig snakker med nogen, så er jeg nået dertil, at jeg ikke længere får det dårligt af at være der... Næste skridt er måske, at snakke med nogle af dem, som Bent i forvejen også snakker med.. men så langt er jeg ikke helt kommet endnu, så det skridt må lige vente lidt :) Men lidt af gangen, har bestemt også ret :) 

Har en idé om også at tage med ham på mandag, men nu må vi se :) han skal være der længere både tirsdag og torsdag, så hvis jeg skal med, skal det være mandag eller fredag.. Har en aftale med mig selv om, at jeg gerne skal med minimum 1 gang om ugen.. og indtil videre har jeg da overholdt det :)

Selv om angsten hæmmer mig i at føre et aktivt socialliv, så skal den ikke ødelægge mere for mig. Så jeg prøver mig stille og roligt frem i min søgning på en måde at overvinde den på.

Men igen, så skal man også huske ikke at presse sig selv alt for hårdt... også derfor jeg er glad for at jeg kan sidde i et hjørne af centeret og kigge på en masse pensionister, som spiller bowling...

Forleden gik vi dog igennem træningscenteret, da Bent skulle ud til omklædningsrummet, og der var der selvfølgelig en flok af KIF Kolding Københavns håndboldherrer, som var inde i træningscenteret, så jeg gik nok så fint og kiggede ned i jorden, men de var nu søde nok og smilte til mig, så de bed altså ikke :)

onsdag den 14. oktober 2015

Vinteren er over os...

...eller det føles i hvert fald sådan... 

Synes godt nok det har været enormt koldt de sidste par dage... har virkelig frosset som en gal, og selv Bent har kommenteret, at jeg har været helt kold... 

Tror jeg er ved at redde mig en gang influenza, men det er som om min krop ikke rigtig kan finde ud af, om den skal blive syg eller ej... har feber og stoppet næse, men det er som om det bliver ved det... 

Har fået ryddet op i nogle af alle kasserne ovenpå de sidste par dage, og der er smidt en del ud faktisk... er lidt stolt af, hvor meget jeg egentlig får smidt ud sådan lidt løbende... 

I går kom jeg også i gang med at lave julekort... fik lavet 5, og så kunne jeg ikke holde til mere... det er igen den skide skulder, der skal være problemer med.. håber snart der er en løsning på, hvad der kan gøres ved det, for det er sgu irriterende... vågner flere gange om natten, ved at det ligesom "knækker" i skulderen og så får jeg så forbandet ondt. 

Forleden aften fik jeg også skrevet nogle julekalender indlæg til bloggen... tager lidt af gangen, så det gør jo ingenting at jeg er startet tidligt. 



mandag den 12. oktober 2015

En rigtig mandag

Vågnede allerede kl. 6 imorges, men valgte dog at hoppe under dynen igen, da hundene havde været ude... 

Bents vækkeur ringede kl. 8, og han stod så op... havde i går snakket lidt om, at jeg måske ville tage med Bent til Kolding i dag, men jeg ville ikke love noget, da jeg ikke havde det særlig godt, da jeg gik i seng i går... men her til morgen gik det en anelse bedre, så jeg stod op, tog tøj på, fik morgenmad og gjorde mig klar til at tage med Bent, da klokken var 9.

Vi går nede fra banegården og op til hallen, hvor han træner - en lille frisk tur på små 5 km... og det er noget man får varmen af, skulle jeg hilse og sige... det går opad det meste af vejen, men vi tager alligevel "kun" små 40 minutter... så det er ok godt klaret synes jeg :) 

Der var en del oppe i hallen i dag, men jeg har fundet en god siddeplads, hvor jeg kan sidde nogenlunde uforstyrret og samtidig se pensionisterne spille bowling :) det er nu meget hyggeligt :) 

Vi gik så en tur ned i byen og kiggede indtil vi skulle med toget hjem igen... så alt i alt er det blevet til små 12 km i dag.. det er da ret ok, synes jeg :) Kan godt mærke, at de 3 gange, jeg har været med deroppe, har hjulpet lidt på konditionen... altså jeg er overvægtig - ja, det er jo ikke svært at se -men bliver ikke så forpustet, som da jeg var med første gang for halvanden uge siden :) 

Da vi kom hjem i dag, faldt jeg i søvn på sofaen... har frosset helt vildt i dag, og tror der er noget influenza på vej, så jeg puttede mig godt under dynen og sov små 3 timer... har stadig den vildeste hovedpine, og det "knækker" rigtig meget i min nakke for tiden. Glæder mig til at komme til reumatolog sidst i denne måned, så må vi se, hvad de finder ud af... 

I aften står den bare på afslapning... vi sidder og ser lidt ishockey, og jeg spiller lidt på Facebook... 

søndag den 11. oktober 2015

Ugens hurtige (uge 41)

Endnu en uge er ved at nå sin ende, og jeg vil her komme med en kort opsummering af den forgangne uge: 
  • Har kontaktet en reumatolog og venter på tid. 
  • Har været til møde på jobcenteret. 
  • Var med Bent i Kolding mandag, hvilket betød endnu en god lang gåtur. 
  • Har fået købt lidt pakkekalendergaver. 
  • Havde en hyggedag i storcenteret med Bent. 
  • Vi holdt en rigtig hyggelig fødselsdag for Bent i fredags, hvor han fyldte 40.
  • Søndagen skal bruges på afslapning. 

lørdag den 10. oktober 2015

En dag i fødselsdagens tegn

I går fyldte Bent 40 år, og jeg startede dagen med at gå til bageren efter rundstykker kl. 6:20.

Var allerede vågen ved 5 tiden, og kunne ikke sove igen.. Blev så liggende inde i sengen indtil klokken var mange nok, til at bageren havde åben.

Bent havde fri fra træning i går, såvel lod ham sove til ved 10 tiden, hvor hundene og mig mente, at nu var vi sultne 😊

Vi havde så en rigtig hyggelig dag. Og ved 16 tiden kom line forældre herud. De skulle spise herude, og så havde jeg også inviteret Bents bedste ven Lars til at komme og fejre dagen med os.

Vi fik noget lækkert at spise - oksekødet, bagekartofler, hakket hvidkål og god sovs. Og så havde jeg lavet kærnemælksfromage til dessert.

Til kaffe fik vi rugbrødslagkage, rosinboller, kaffe og varm kakao med flødeskum. Of vi havde en rigtig god ofg hyggelig aften.

Gæsterne tog af sted ved 22 tiden, og der var jeg bare fuldstændig færdig, så klokken var ikke mere end 23 før jeg lå i min seng. Godt nok længe siden det er sket for mig en fredag aften, men kunne ikke holde øjnene åbne længere, så måtte overgive mig.

Men inden nåede Bent at sige, det var den bedste fødselsdag, han kunne have forestillet sig og at det hele havde været helt perfekt. Så det gjorde mig rigtig glad.

Nu er jeg bare glad for vi ikke skal holde mere fødselsdag før næste år 🎂

fredag den 9. oktober 2015

Tillykke med de 40 år min skat

Min dejlige mand fylder 40 i dag... 

Tillykke min skat <3 Håber vi får en hyggelig dag sammen. 


torsdag den 8. oktober 2015

Er klar til fødselsdag i morgen

I morgen fylder mit livs kærlighed 40 år, og det skal selvfølgelig fejres.... altså ikke forstået sådan, at der skal holdes noget vildt... vi bliver 6 i det hele, så det skal nok blive hyggeligt.. 

Vi har i dag fået ordnet en del af de ting, som egentlig var meningen vi ville have lavet i morgen... men nu er det gjort, og det gør mig bestemt ikke noget... 

Dagen i dag er gået med: at skære lidt til kort, at lave brunkagedej (det var absolut ikke noget jeg havde planlagt, jeg skulle gøre), der er lavet kærnemælksfromage, bagt rugbrødslagkage, dækket bord, lavet 2 slags smør til de bagekartofler som vi skal have i morgen, og så fik jeg lige lavet lidt pastasalat som vi fik til aftensmaden... 

Alt i alt har vi nået mere end forventet... og jeg kan godt mærke, at jeg er ved at være træt... vågnede før kl. 6 i morges fordi jeg skulle på toilet, og så kunne jeg jo lige så godt lufte hunde når jeg var oppe... gik så dog i seng igen og vågnede kl. 7:20, og der kunne jeg ikke sove længere... 

Bent var ved lægen i dag, så han var ikke til træning, og i morgen har han også fri, da alle kontaktpersonerne skal til haste internt møde.... så han har lang weekend, og det gør jo ingenting når han nu har fødselsdag :) Og så kan jeg jo hygge lidt ekstra om ham...

tirsdag den 6. oktober 2015

Er helt bombet i dag

Lige så meget jeg fik nået i går, lige så smadret er jeg i hele kroppen i dag... 

I går aftes besluttede Bent og jeg, at vi ville gå en tur ned til åen med hundene, så de kunne blive rigtig godt trætte... vi gik næsten en time, og det gjorde både Bimmer, Shang og mig trætte... Så da vi kom hjem , sad jeg lige og så noget i fjernsynet før jeg et kvarters tid senere gik ind i seng.. sov næsten med det samme da hovedet ramte puden... 

I dag kan jeg til gengæld godt mærke, at kroppen har brug for lidt ro og hvile... jeg er så træt, og har virkelig ingen overskud... og oven i det, så har jeg en hovedpine, der sparker r**...

Bent er i Kolding og træne i dag, så jeg har taget ophold på sofaen.... er træt og har egentlig lyst til at lægge mig til at sove, men kan alligevel ikke sove når jeg først ligger ned, er det ikke bare typisk???

 

mandag den 5. oktober 2015

Er lidt stolt af mig selv

I torsdags var jeg med Bent i Kolding, da han var inde og træne... jeg sad oppe i centeret og ventede mens han trænede... vi gik op til centeret og tilbage til banegården igen - en tur på i alt små 10 km... og i dag gik jeg stort set samme tur... 

Skulle på jobcenteret kl. 11, så besluttede mig for at tage med Bent ind kl. 9, og så gik jeg en tur for at få tiden til at gå indtil kl. 11... Da jeg var færdig ventede Bent på mig, for han skulle lige snakke med sin kontaktperson inden han skulle hjem, så vi gik hen og ventede på det andet aktiveringssted... da vi så var helt færdige gik vi ned i byen og gik rundt der en times tid inden toget gik mod Vamdrup igen... 

Fik så lige en lille lur på sofaen inden min mor og bror kom forbi, fordi jeg lige skulle hjælpe min mor med noget... 

Nu står den bare på hygge og afslapning i det lille hjem.. Kan godt mærke, at jeg er helt og aldeles BOMBET i dag... vågnede kl. 7, så det er ved at være nogle timer siden... 

Håber I får en rigtig god aften allesammen :)









søndag den 4. oktober 2015

En rigtig NFL søndag

Sidder i sofaen og spiser popcorn og ser NFL... det er rigtig søndag :) 

I formiddags gik Bent og jeg i ABC og købte ind til at sylte rødbeder, så det har vi også fået gjort i dag... ved godt de ikke koster særlig meget at købe i butikkerne, men dem man selv laver, smager altså bedre :) 

Så nu står de ude i værkstedet og bliver klar til at blive spist :) 

Mine forældre har været på weekendtur i Hirtshals fra i går til i dag, så her til aften kom de lige ud for at fortælle om deres tur... 

Nå, vil smutte igen... der står 2, som gerne snart vil ud og gå :)

Jeanettes bloggeradventskalender er åbnet for tilmelding

Som overskriften siger, så har Jeanette i dag åbnet for tilmelding til årets bloggeradventskalender... 

Jeg har været med de 2 forgående år, og selvfølgelig skal jeg da også være med i år :) 

Hvis du sidder og overvejer hvad det er, og om det er noget for dig, så tjek Jeanettes indlæg her.


Ugens hurtige (uge 40)

Her kommer denne uges hurtige: 
  • Efteråret er begyndt at gøre sit indtog. 
  • Vi kom ind i oktober. 
  • Var med min veninde på sygehuset. 
  • Har fået købt en masse julegaver, kalendergaver og pakkespilsgaver.
  • Har været  i Tyskland med Bent og min mor. 
  • Var i torsdags med Bent i Kolding.
  • Har lavet hjemmelavede berlinere. 
  • Har de sidste par dage haft det så nogenlunde. 
  • Er henvist til reumatolog i min kamp for at få det bedre. 

Tidlig søndag morgen

Vågnede kl. 6 i morges... det er der jo i og for sig ikke noget nyt i... var så ude med hundene og lagde mig så ind under den varme dyne i håb om at falde i søvn og sove lidt videre, men nej... Nå, men så kunne jeg jo lige så godt sætte mig ind i stuen og se lidt Gilmore Girls... ved jeg ikke kommer til at se særlig meget af den i næste uge, og jeg er ved sidste sæson, så kunne jo lige så godt se lidt, når Bent alligevel ikke var i nærheden af at stå op... 

 I dag er det en rigtig sportssøndag... der kommer NFL allerede fra kl. 15:25, så jeg skal være færdig med eventuelle gøremål inden da, for fra kl. 15:25 og indtil jeg går i seng ved midnatstid står den på NFL :) 

I fredags var mine forældre og bror herude og spise og se Vild med dans... vi fik tarteletter og de smagte rigtig godt... Havde så lavet berlinere til kaffen, og selv om det kun er min 3. gang jeg har lavet dem, så blev de super gode.... og Bent mener de er bedre end dem, man giver dyre domme for hos bageren, så det er jo en ros, der vil noget :)

I går aftes gik jeg lidt shop-amok på eBay... fik købt nogle pakkespilsgaver, nogle julegaver og kalendergaver... så nu venter jeg på 15 pakker :) Det er da ret godt klaret :) 

I morgen skal jeg tidligt op, skal ringe til reumatologen kl. 8 og med Bent til Kolding kl. 9, så der er nok at se til... 

På fredag er det Bents 40 års fødselsdag, og selv om vi har holdt hans fødselsdag, så kommer mine forældre og bror herud og spiser om aftenen, og så har jeg i al hemmelighed også inviteret Lars, en af Bents allerbedste venner. Så vi skal bare have en hyggelig aften med god mad og godt selskab. 

 

Må nok hellere give lyd fra mig

Har ikke haft det så godt den senere tid, så bloggen er blevet forsømt... Helbredet er trods alt det vigtigste for mig...

Det er weekend og jeg skal bare slappe af...  næste uge bliver hård, så det er virkelig nødvendigt, at batterierne bliver ladet op..

Er blevet henvist til en reumatolog, så hende skal jeg have ringet til mandag morgen. Skal så med Bent ind til Kolding, fordi jeg skal til møde på jobcenteret.. Ikke fordi jeg skal i gang med aktivering, for de kan ikke sende mig udvikling noget, så længe, der ikke er bedring i min tilstand.

Er egentlig gået i seng, men ville lige smide et hurtigt indlæg inden jeg sover...

Håber I har en god weekend 

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...