tirsdag den 25. september 2018

Vores (lille) store dreng

I lørdags var det allerede 10 uger siden Niclas kom til verden. Og i dag havde vi så atter besøg af sundhedsplejersken.

Vi (Bent og jeg) havde gået og snakket om, at vi troede han ville veje omkring 4500 gram, for vi var ikke i tvivl om, at han havde taget på, spørgsmålet var så bare, hvor meget han havde taget på. Men vi blev endnu en gang overraskede over vores lille mirakel. Vægten viste nemlig ikke mindre end 4860 gram fordelt på 54 cm.

Altså, der er jo ikke noget at sige til, at han er ved at være vokset ud af en str. 50 (altså, da vi lå på sygehuset var en str. 44 for stor til ham). Det ender jo med, han indhenter Silas' vægt, hvis han fortsætter på den måde.

Nu er han jo født små 9 uger for tidligt, så på nogle punkter bliver han stadig "kun" set som hvad der aldersmæssigt svarer til termin, så korrigeret er han jo kun lidt over en uge gammel. 

Synes ikke I skal snydes for at se et nyere billede af "bassen". Vores skønne og dejlige "lillebror" - en charmetrold som sin storebror. 

mandag den 24. september 2018

Slut på sommeren

Det kan vist ikke diskuteres, at sommeren nok er slut for i år. Efterårsvejret er da i hvert fald på vej, hvad enten vi vil det eller ej. 

Personligt har jeg nu ikke så meget imod det. Har ganske vist ikke haft det vilde ud af sommeren i år, men lidt har jeg da nydt solen, og jeg satser på, at det bliver lidt ligesom i år næste år (ja man må godt være optimist engang imellem). Om ikke andet, så må sommeren gerne være her den uge vi skal til Skiveren næste år. 

Lige nu skinner solen i Vamdrup, og alligevel hagler det helt vildt. Det er sgu et underligt vejr. 

Silas er heldigvis pænt ligeglad med vejret - han vil bare gerne være ude og lege. Hvis vi ikke lige holder øje 2 minutter og bagdøren er åben, så er han den der er stukket af ud. Og så må mor og far her ud og løbe efter ham, for den lille bandit er dælme hurtigt skulle jeg hilse og sige. Han er også begyndt at gå, så der sker rigtig meget herhjemme.

Billedet er bare fordi Silas er for dejlig. Han er (for det meste) rigtig fotogen, og hvis han er hysterisk, så skal vi bare finde kameraet frem og så smiler han - og ja sådan var jeg også, da jeg var barn, så han har det jo ikke fra fremmede. 





søndag den 16. september 2018

Det er altid godt....

... at have noget at glæde sig til. 

Sådan er der jo et gammelt udtryk, der siger, og i vores tilfælde er det nu meget rigtigt. 

Det var jo egentlig meningen, at vi ville have været en uge til Skiveren i år, men da vi så fandt ud af, jeg var gravid, valgte vi at lade være med at booke en hytte, for ingen kunne jo sige, hvordan jeg ville have det. Og med tanke på, at Niclas jo kom 2 måneder før tid, var det nok meget godt, at vi ikke havde booket en hytte lige netop i år, for så var vi jo alligevel ikke kommet af sted. 

Vi blev dog ret hurtige enige om, at næste sommer VIL vi af sted, og der kommer der ret sikkert ikke en graviditet i vejen - ja det er jeg 100% sikker på.

Så vi har allerede nu booket en hytte på Skiveren Camping næste sommer, og jeg glæder mig. Det bliver så skønt at komme derop igen, og kun endnu bedre af at vi nu skal af sted med vores egne børn. Mine forældre har så også valgt at de vil derop, så vi har booket 2 hytter, for vi kan altså trods alt ikke være i én hytte alle sammen. Hvorvidt min bror så tager med derop, det vil tiden jo vise, men han er jo velkommen, og tror ikke Silas og Niclas vil brokke sig over at have onkel med. 






lørdag den 15. september 2018

En tidlig morgen i det lille hjem

Klokken er nu 6:30 og hele huset sover. Altså alle med undtagelse af mig. Jeg vågnede for små 2 timer siden, og kunne ikke sove igen. Lå så bare og ventede på, at Niclas vågnede og skulle spise. Formåede endda at skifte begge unger mens de sov - et eller andet skulle tiden jo gå med. 

Niclas vågnede så først for en times tid siden. Han fik så noget at spise og så lå jeg og puttede med ham indtil han sov - han har haft nogle dage, hvor han har haft svært ved at falde til ro, når han har spist, så jeg valgte at ligge mig med ham, når jeg nu alligevel ikke kunne sove. Og efter små 10 minutter sov knægten tungt, så lige nu sidder jeg med en kop varm kaffe (det sker ikke tit, at jeg når at få min kaffe, mens den er varm) og har lidt mor-tid.

De sidste par dage har været pænt hektiske herhjemme. Der har været et par ting, som virkelig har fyldt i mit hoved og skabt tankemylder. Men det blev heldigvis afsluttet i går, så vi atter kan slappe af.  Tror også det er netop de ting, som har gjort, at jeg har fået minimalt med søvn de senere nætter. Men altså i nat har jeg egentlig sovet ganske godt, så det er fremskridt. 

Senere i dag, skal min mor og jeg i Ikea - en lidt spontan planlagt tur. Der er lige nogle enkelte småting, vi mangler, og så kunne vi jo lige så godt smutte en tur til Odense. Det skal nok blive hyggeligt.

Kan godt mærke, jeg lidt savner den der spontanitet, som godt kan være lidt svær med 2 små børn i huset, men sådan er det nu engang bare - jeg ville på ingen måde undvære mine skønne unger. Så må tingene bare kræve lidt mere planlægning. 



Julen sig nærmer

Det er blevet september og  efteråret er over os... Vild med dans startede i sidste uge, NFL sæsonen er startet, og i går startede den danske ishockeyliga op - altså What's not to like??

Men ja, det betyder så også, at Jeanettes Bloggeradvent snart skydes i gang for i år. Jeg har været med alle de foregående år, så selvfølgelig skal jeg også være med igen i år. Det er så hyggeligt det med at skulle ud og købe 4 adventsgaver til en anden, og jeg ser altid frem til de 4 adventssøndage, for at se hvad en anden har fundet på til mig. 

Men altså, skulle du sidde og have lyst til at deltage i Bloggeradvent, så hold øje med Jeanettes blog, hvor der på et tidspunkt kommer mere information. 

lørdag den 8. september 2018

Vores store drenge

Nu, hvor Silas er fyldt 1 år skulle han jo også til 1 års undersøgelse ved lægen. Det gik nu egentlig ganske fint - på trods af han er ekstremt pylret, da der er ikke færre end 6 tænder på vej. 

Han måler 76 cm og vejer 9 kg. Det lyder måske af lidt, vil nogen mene, men han var jo altså også kun 47 cm og vejede 2280 ved fødslen, så han har jo hele tiden haft noget at indhente. Og han kommer tættere og tættere på gennemsnittet ved både længde og vægt, så både læge og mor var ganske godt tilfreds. 

Selve vaccinationen tog han egentlig i stiv arm. Han græd lidt - hvem ville ikke det - men da det så var overstået og man kunne sidde og putte ved mor, så var alt jo fint igen. Vi har så fundet ud af, han har noget astmatisk bronkitis, så han er begyndt at få en maske og medicin mod det. Det er ikke altid et hit, men hans alder taget i betragtning, så klarer han det nu flot, når han skal have det. 

I sidste uge var Niclas også en tur ved øjenlæge. Alt så stadig helt perfekt ud, så han er nu også afsluttet ved øjenlæge. Nu har vi bare en hofteskanning samt kontroller på børneambulatoriet tilbage - det er sgu da ret godt klaret af en lille mand, født 9 uger for tidligt.  Blev også ringet op af en af lægerne fra neonatal i sidste uge. Han ville bare lige høre, om jeg havde fået svar på den skanning Niclas fik lavet af hovedet for nogle uger siden, for han havde nemlig lige fået skriftligt svar, og så ville han lige ringe til mig. Vores lille mands hoved var helt som det skulle være, så ingen problemer der. Nu har han kun en hofteskanning samt kontrol på børneambulatoriet tilbage (fordi han er født før uge 32). 

Sundhedsplejersken var også forbi for første gang ved Niclas i denne uge, og mor her fik et jævnt stort chok, da vægten viste 3960 gram - ikke så sært min "lille" baby har basunkinder og dobbelthage ☺ men sundhedsplejersken var ganske godt tilfreds, så jeg kan jo heller ikke være andet. Han vokser jo som han skal den lille mand. 



mandag den 3. september 2018

Alt det fødselsdagshalløj

Sidste fredag fyldte Silas jo 1 år, og han skulle selvfølgelig fejres. På selve fødselsdagen havde vi besøg af mormor, morfar og onkel, som selvfølgelig kom og fik lagkage og boller, og ja Silas fik også sin egen lagkage, som han kunne guffe løs af - selv om det nærmere blev til at lege med, men han hyggede sig, og det er sgu hovedsagen. Han fik nogle gode gaver - bl.a. en kasse Duplo fra Niclas, og dem skulle han jo lege med.

Lørdag eftermiddag holdt vi så fødselsdag for 2 af mine veninder og deres familier. De samme veninder stod fadder til Silas og skal også gøre det til Niclas, så de er en vigtig del af vores "familie". Også her fik Silas nogle rigtig gode gaver, og da dagen var ved at nå sin ende var han pænt træt, men han ville ikke sove. Min bror og min mor kom så lige forbi og hjalp med at spise noget af det sidste lagkage, så min bror fik Silas til at falde i søvn - og knægten var træt, for han sov lige til søndag morgen ved 9 tiden. 

I tordags var det så min mors tur til at fylde år. Hun fyldte 60, så vi skulle selvfølgelig hjem og fejre hende. Hun havde lavet både boller og lagkage - til Silas' store glæde (han elsker mormors mad og hjemmebag), og så skulle vi jo også spise derhjemme. Om aftenen kom flere af min mors søskende, så hun havde en rigtig god dag, og hun blev fejret som hun gerne ville. 


Nu har vi heldigvis en måned uden fejringer af nogen art. Så der skal slappes af her i september - hvilket jeg også trænger til kan jeg mærke. 

Synes da ikke lige I skal snydes for et billede af Silas, som spiser lagkage. Ingen tvivl om at det var et hit. 

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...