søndag den 30. april 2017

Ugens hurtige (uge 17)

Endnu en søndag er her, og endnu en omgang af de hurtige ligeså:
  • Var med min mor på spontan Ikea tur, og fik købt lidt til stuen og lidt til Silas.
  • Vi fik ordnet lidt i haven herhjemme.
  • Vi har fået ordnet lidt af børneværelset ovenpå.
  • Jeg har egentlig haft en ok uge smertemæssigt.
  • Jeg fik svar på min glukosebelastningstest, og den så  helt fin ud - ingen grund til bekymring.
  • Jeg har været lidt mere aktiv på bloggen i denne uge, end jeg har været et stykke tid (bl.a. med nogle planlagte indlæg).
  • Mine forældre og min onkel var herude og få kaffe og vafler, og så havde min mor lige endnu flere ting med til Silas (no surprise).
  • NFL draften startede, og indtil videre ser det ganske fint ud for "mine hold".

Tillykke farmor

Kære farmor.

Så blev det atter sidste april dag, og det er dagen, hvor du kunne være fyldt 99 år, hvis du stadig havde været hos os.

En af de største ting, der er sket siden din sidste "fødselsdag" er at du senere på året atter kunne blive oldemor til en lille dreng. Mor og far glæder sig til at skulle være mormor og morfar, og jeg håber så inderligt, at min lille søn får samme tætte forhold til sine bedsteforældre, som jeg havde til dig og farfar.

Jeg vil ønske dig et stort tillykke med dagen, håber du bliver fejret hvor du nu end er. Savner dig, og tænker på dig hver dag.

Hils alle, som er gået i forvejen for os ❤

lørdag den 29. april 2017

Read-A-Thon

Som nogle af jer nok har observeret rundt på diverse blogs, så afholdes der fra kl. 14:00 i dag til kl. 14:00 i morgen Read-A-Thon.

Hvis I ikke ved hvad det er, så er det en dag, der er dedikeret til læsning, og det handler kort sagt bare om at læse....

Kender nogle stykker, som deltager i det, og eftersom jeg ikke selv har mulighed for at deltage (efter hjernerystelsen forrige år, kan jeg stadig ikke rigtig koncentrere mig om at læse mere end max 1,5-2 sider og så har jeg glemt alt om, hvad jeg har læst, så det vil være spild af tid for mig at sætte en hel dag af til at læse, så hellere læse en side eller to, når jeg lige føler for det), synes jeg alligevel det er lidt hyggeligt at læse med på andres blogs, for at se, hvordan deres døgn forløber.

Efter hvad jeg lige husker, så afholdes Read-A-Thon vist nok 2 gange om året (correct me if I'm wrong), og der er jo ingen tvang til, at man skal være med hver gang, og ej heller hvor meget man læser på det døgn. Det handler jo i sidste ende bare om hyggen ved det ☺



fredag den 28. april 2017

En spontan Ikea tur

I mandags vågnede jeg (som sædvanlig ved 8 tiden), og efter hundene havde været ude lagde vi os ind i sengen igen, hvor jeg så lå og tjekkede Facebook, Min mave osv (ja ja, man kan jo lige så godt udnytte de vågne morgentimer til at tjekke "nyheder"), og så ringede min mor... hun ville høre om jeg havde nogle planer for mandagen, og det havde jeg så ikke, så hun ville høre om ikke jeg ville med en tur i Ikea, for hun havde en god dag, og havde lyst til at tage i Ikea, og det skulle hun jo altså ikke spørge om 2 gange, for jeg havde lige en puslepude, jeg gerne ville over og købe.

Hun kom så ud og hentede mig og så gik turen til Odense... vi tog os god tid til at gå og kigge, det er jo også begrænset, hvor hurtigt jeg kan komme rundt, men så må vi jo bare holde de pauser, der nu er nødvendige.

Da vi havde været hele møbelsektionen igennem og fundet lidt forskelligt, som vi skulle have med hjem, ville min mor give frokost, og det skulle hun da have lov til... vi valgte så en gang marineret laks med kartoffelsalat og ærter, og det smagte pragtfuldt.

Så kom vi så til alle de rigtig spændende ting, og denne gang var da ingen undtagelse... jeg fik fyldt en del ting i vognen, og min mor ligeså.

Jeg fik bl.a. købt 4 gallerihylder, som vi ville bruge til billederne på vores hundevæg... vi har en væg med billeder af vores vovser (både dem, vi har nu plus dem, som vi savner), og dem satte vi så op tirsdag (tror jeg det var). Og det er faktisk blevet rigtig godt. Nu skal vi så bare have fat i nogle flere, så vi kan få ændret lidt rundt i stuerne. Og mor har da lige et par gange mere med kemo, så jeg har da en chance for at komme over og hente dem ☺

Fik da selvfølgelig også købt både puslepude og betræk dertil + lidt forskelligt andet til Silas. Og så fik jeg også nogle æbleduftlys med hjem. Så jeg havde en helt fin tur derover, og bagagerummet på bilen var da også godt fyldt op ☺


Status på graviditeten

Ja, nu er det jo ganske vist lidt over en uge siden jeg var til glukosebelastning, og tidligere i denne uge fik jeg så svaret, og mit blodsukker var helt og aldeles indenfor normalområdet, så der er pt ingen tegn på, at jeg er ved at udvikle graviditetssukkersyge, så det er jo bare perfekt.

Man siger at tallet max må ligge på 9, hvis det skal ligge indenfor normalen, og mit ligger "kun" på 5,9 så der er ingen grund til bekymring endnu... jeg skal så dog godt nok af sted igen d. 19. juni, men nu har jeg jo prøvet det, og ved hvad der skal ske, så det gør det lidt nemmere...

Men derudover rundede jeg endnu en milepæl i graviditeten i går... der var jeg halvvejs, nemlig 20+0. Og det er helt vildt at tænke på, at jeg allerede er halvvejs... føler slet ikke det er så længe siden jeg fik de skønne 2 streger frem på testen, men det er alligevel snart 4 måneder siden.

Kan godt se at maven er vokset en del de sidste par ugers tid.. en lang periode syntes jeg ikke der skete en dyt, men det er der begyndt med nu, skal jeg da lige love for.

I tirsdags fik jeg for første gang akupunktur mod bækkensmerter, og jeg føler faktisk det har hjulpet mig, så håber virkelig det kan give mig en mere tålelig hverdag uden alle de smerter. Selvfølgelig har jeg dage, hvor jeg ikke kan ret meget andet end at ligge enten i sengen eller på sofaen, dage hvor jeg nærmest ikke en gang kan komme op og stå for at komme ud på toilet,  men sådan er det jo bare.



søndag den 23. april 2017

Ugen der gik (uge 16)

Så er endnu en uge ved at være gået,  og det er dermed atter tid til at komme med en opsummering af den forgangne uge:
  • Jeg var til glukosebelastning... ikke så slemt, som jeg havde forventet, men møghamrende kedeligt at sidde og vente 2 timer efterfølgende.
  • Torsdag var vi til gennemscanning, og scanningen viste en helt perfekt Silas, så mor her er glad.
  • Bækkenet har drillet sindssygt meget denne her uge, så jeg har slappet rigtig meget af, hvilket har betydet at Bent har haft rigeligt at se til herhjemme.
  • Vi har fået endnu mere babytøj hjem, som er blevet vasket.
  • Jeg brugte min fredag på at sortere alt babytøjet i størrelser og skrive ned, hvad vi har i hvilke størrelser. Han kommer i hvert fald ikke til at mangle tøj den bette.
  • Vi valgte at tage en spontan tur i storcenteret mandag, hvor vi bare gik og hyggede os, og jeg fik købt lidt for nogle af mine fødselsdagspenge.

En helt perfekt baby

I torsdags var jeg ikke kun til glukosebelastning, nej jeg var også til MD-scanning (misdannelsesscanning eller gennemscanning, som nogle også kalder den).
Jeg var, naturligt nok, en anelse nervøs, for hvad nu, hvis der var noget galt, eller hvis nu hjertet ikke slog længere... men alt var i den skønneste orden, og der lå 236 gram og 18,9 cm lækker lille baby-boy og hyggede sig i maven. Der var kun én eneste lille bemærkning, og det er, at der kun er et blodkar i navlestrengen, og det er der han får næringen fra. Det ene der er, er dog så stort, at det kompenserer for, at der mangler er, men vi får alligevel 2 ekstra scanninger i henholdsvis uge 30 og 34, for at være sikre på, at han tager på, som han skal. Men jordemoderen sagde han havde en rigtig fin størrelse efter terminsdatoen, så hun var nu ikke bekymret.

Det var simpelthen fantastisk at se med på skærmen under scanningen, og Silas var meget medgørlig. Undervejs kunne vi dog ikke lade være med at grine. Han lå lige så fint og hyggede sig, da jordemoderen skubbede lidt til ham, og så løftede han pegefingeren, som om han lige ville pointere, at hun altså forstyrrede ham. Det var simpelthen dagens grin.

Vi fik nogle fine billeder med hjem, og man kan virkelig se den store udvikling, der sker fra gang til gang. Der vokser jo for pokker et helt liv inde i mig ❤






torsdag den 20. april 2017

Glukosebelastning

Så kom den frygtede dag endelig - dagen, hvor jeg skulle have den frygtede glukosebelastning. Har virkelig ikke set frem til det. Har hørt adskillige skrækhistorier om det, så jeg har virkelig gruet for hvordan det ville blive. 

Jeg skulle møde kl. 7:30 og sidde og hvile et kvarters tid før jeg skulle ind og drikke et glas ulækkert sukkervand. Og så skal jeg sidde og vente 2 timer før jeg skal have taget en blodprøve. 

Jeg skulle stille fastende, og det var bestemt ikke lige lykken for den gravide her.. jeg er jo sulten når jeg står op, så nu, hvor jeg ikke har spist siden ved 22:30 tiden i går aftes, er sulten bestemt begyndt at melde sig. 

Jeg sidder på sygehuset nu og venter og kors, hvor er jeg da træt... det er så kedeligt at sidde og vente og vente og vente lidt mere endnu. Men det skal nu nok gå altsammen satser jeg da på. 

søndag den 16. april 2017

Ugens hurtige (uge 15)

Så er endnu en uge ved at være forbi, og det er dermed tid til ugens hurtige:
  • Jeg måtte en tur til lægen, da jeg igennem et par dage havde fået mere og mere ondt nederst i højre side af maven. Det var dog "heldigvis" bare nogle muskler, der skulle drille lidt - muligvis pga den begyndende bækkenløsning.
  • Det var meningen, at jeg skulle have været henne ved lægen og have lavet glukosebelastning, men det er rykket til næste uge på sygehuset.
  • Bent var til samtale på jobcenteret.
  • Det var min fødselsdag, og den blev selvfølgelig fejret.
  • Jeg fik nogle gode fødselsdagsgaver.
  • Vi var på kirkegården i anledning af min mormors fødselsdag.
  • Mor skulle på OUH til kemobehandling, og jeg udnyttede så, at hun skulle være der i 8 timer, så jeg kørte til sydfyn og besøgte GiZmo.
  • Påsken har været hyggelig og den er brugt på familie- og vennetid.

En hyggelig påske

Ja, nu er påsken jo snart ved at være slut, og det har været en hyggelig én af slagsen... i torsdags var det min fødselsdag, og dagen startede med at Bent og jeg fik morgenmad mens jeg åbnede gaver.

Fik  en bluse og 2 bøger af Bent og hundene. Bøgerne havde jeg ønsket mig og blusen var jeg helt vild med, ja min mand er dygtig til at købe tøj til mig ☺

Vi havde inviteret mine forældre og min svigermor samt hendes mand herud til eftermiddagskaffe og aftensmad, så onsdagen var blevet brugt på at bage og forberede så meget som muligt af maden, så vi ikke havde så meget at spekulere på torsdag.

Men nå, gæsterne var inviteret til kl. 14:30, og min svigermor og hendes mand var de første, som ankom. Mine forældre kom kort efter, og så kunne jeg åbne gaver mens kaffen blev færdig.

Jeg fik en blender af svigermor og hendes mand (vores gamle blender stod af sidste efterår, og sådan en er jo god at have når lille Silas kommer til verden). Af mine forældre og bror fik jeg et tørrestativ (vi havde i forvejen kun et paraplytørrestativ stående ude i haven, og havde derfor ønsket mig et til at have indenfor), penge og en box me 10 Dirch Passer film, så det var jo rigtig gode gaver.

Dagen forløb helt perfekt, og først ved 20 tiden om aftenen var vi alene igen, og der var vi begge godt trætte. Men jeg havde haft en rigtig god dag, og det er jo hovedsagen.

Fredag havde vi inviteret mine forældre herud til rester, fordi de alligevel skulle komme ud med bilen, da jeg skulle køre min mor til Odense til kemobehandling i går, og vi skulle afsted fra Kolding ved 6 tiden, så min far mente, jeg lige så godt kunne få bilen, så jeg slap for at skulle med toget så tidligt om morgenen.

Men fredag eftermiddag, da mine forældre kom herud kørte min mor og jeg på kirkegården med en blomst til min mormor. Hun kunne være fyldt 83 år i fredags, så selvfølgelig skulle hun da have en blomst, nu hvor vi jo ikke kunne køre forbi hende til en kop kaffe. Vi kørte så lige forbi, hvor hun boede og det giver et stik i hjertet hver gang,  jeg kører forbi og alle hendes ting ikke længere er der, og man ikke kan se hende sidde i stuen i hendes kørestol. Nogle ting skal man altså vænne sig til, selv om det svært.

Om aftenen, da vi kørte til Kolding med mine forældre, var vi lige omkring kirkegården, hvor min farmor, farfar og faster ligger. Min farmor ville have haft fødselsdag senere på måneden, så vi kunne lige så godt lige få ordnet det med det samme.

I går morges ringede vækkeuret så kl. 5, og det var bestemt ikke fordi lysten var særlig stor til at stå op, men jeg havde aftalt, at jeg skulle en tur til Faaborg og besøge GiZmo, når jeg havde fået mor installeret på OUH.

Det var super dejligt at se GiZmo igen. Så hende sidst i oktober, hvor jeg havde en hyggedag med hende og Jeanette i Odense, men inden havde jeg ikke set hende i mere end 3 år, så det var jo perfekt at vi lige kunne ses inden junior kommer til verden senere på året. Vi hyggede os rigtig meget, og fik sladret om alverdens ting (som kvinder jo altså gør). Vi har altid så meget at snakke om, når vi endelig ses. Hun er uden tvivl én af de veninder, der betyder allermest for mig, også derfor det er så trist, at vi ikke ses mere end vi gør.

Kl. 16 var jeg så retur på OUH, hvor mor næsten lige havde fået den sidste pose kemo sat på, så der gik en lille time inden vi kunne komme derfra igen, så ved 18:15 tiden landede vi i Kolding igen, og der kunne jeg godt mærke, at jeg var MEGET træt, men jeg skulle jo altså lige til Vamdrup igen inden jeg for alvor kunne slappe af, så min far kørte mig hjem. Bent og jeg havde aftalt, at vi ville hente en pizza til aftensmad, for jeg orkede ikke at lave noget, og vi vidste jo ikke, hvornår jeg præcis ville være hjemme, så jeg syntes ikke Bent skulle stå og vente med maden. Faldt så i søvn på sofaen i går aftes, og kl. 2:30 i nat måtte jeg så hellere luske ind i min egen seng, hvor jeg da også hurtigt faldt i søvn - det er der jo heller ikke noget galt i, når jeg havde været oppe kl. 5 om morgenen.

Men jeg havde en rigtig god dag i går, og ville ikke have undværet den for noget, så blæse være med at vækkeuret ringede tidligt, og jeg havde en del køreren i går.

I dag sov vi længe, og der var ingen planer i kalenderen, så vi har bare slappet af, og det samme bliver tilfældet i morgen.

Håber I alle har haft en rigtig god påske 🐰






søndag den 9. april 2017

Der sker lidt i haven

Er der én ting, jeg elsker ved denne årstid, så er det at alt i haven begynder at springe ud og haven begynder at være grøn.

Vi har et japansk kirsebærtræ, som vi fik af min far for et par år siden, og jeg elsker at se, hvordan det bare bliver større og større for hvert år. Det første år vi havde det, var der ikke vildt mange blomster på, men der er rigtig mange på i år. Det lyserøde bryder så flot alt det grønne på bl.a syrener.

Vi har ikke fået slået græs endnu, men det kommer enten i morgen eller tirsdag... vi ville have haft det gjort i dag, men så kom Bent i gang med nogle andre ting, som var mere nødvendige, så at græsplænen lige får lov til at vente en dag eller to mere, det sker der nok ikke det vilde ved ☺





Ugens hurtige (uge 13+14)

Hermed kommer de hurtige for de 2 foregående uger: 
  • Vi har fået købt barnevogn, så der er ved at være styr på mange af tingene til Silas.
  • Vi har fået plantet lidt ud i krukker på terrassen.
  • Alt babytøj er vasket og sorteret i størrelser.
  • Vi har fået købt "Mine første år" som vi er i gang med stille og roligt at få udfyldt.
  • Grillen kom ud og i brug sidste weekend, og den har været i gang efterfølgende også.
  • Bedst som jeg troede jeg var ved at være rask, er den stoppede næse og hosten vendt frygteligt tilbage.
  • Jeg har fået begyndende bækkenløsning, så der skal jeg i gang med behandling med akupunktur, når vi lige har fået lidt mere styr på kvalmen.
  • Vi var til møde på kommunen, hvor vi samtidig også mødte vores kommende sundhedsplejerske. Hun er vildt sød, så det er jo helt perfekt.

fredag den 7. april 2017

Nu også med begyndende bækkenløsning

Ja, den seneste uge (og mere) er blevet brugt på at sove, spise og sove lidt mere... jeg er stadig ikke helt på toppen, døjer stadig med feber og ondt i halsen, så det er noget træls noget... om natten hoster jeg helt vildt, så jeg holder både Bent og mig selv vågne.

Det er begyndt at stilne lidt af med opkastningerne, men det er stadig ikke helt ovre.. kaster stadig op et par gange om dagen, men det er ingenting imod, hvad det har været (da det var værst kastede jeg op 10-12 gange). Men nu er jeg også i gang med akupunktur igen, så det har trods alt en eller anden virkning.

I går var jeg henne og få akupunktur, og så fik jeg lige snakket med hende sygeplejersken, fordi jeg har haft lidt bøvl med lænden, samt når jeg sidder ned, så føles det virkelig som om hele underlivet bliver presset op i maven, og surprise surprise - så er det sørme en begyndende bækkenløsning. Nogle gange er der altså ikke meget ved at være gravid!!

Men så tænker jeg jo på guldklumpen, som kommer ud af det til september, og så er det jo pludselig "lidt lige meget", hvilke følger graviditeten har med sig ☺ 

Vi har de sidste par uger fået meget babyudstyr hjem (både noget, vi selv har bestilt samt ting fra mine forældre).

Mine forældre var så flinke at give os en barnevogn, så den er også bestilt ☺ så nu er det ikke fordi, vi mangler vildt mange af de lidt større ting, så det er jo dejligt nok. Vi har efterhånden også en del babytøj til lille Silas, så han er godt forkælet allerede inden han er født.  

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...