Viser opslag med etiketten Om mig. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Om mig. Vis alle opslag

mandag den 25. juli 2022

Velkommen til nye følgere

Vil lige sige velkommen til de nye, som er begyndt at læse med herinde. Mange af jer kender mig jo nok fra andre steder - enten på nettet eller fra den virkelige verden - men jeg vil alligevel lige komme med lidt forskellige facts om mig.. måske kender I dem alle, måske lærer I noget nyt. 

Under alle omstændigheder - god læselyst 😀

  • Jeg har været 2 gange i fertilitetsbehandling (IVF), dog uden det lykkedes. 
  • Jeg har genoptaget en gammel hyggelig hobby - nemlig brevskrivning. Har nu over 20 penneveninder, og jeg elsker det. Jeg elsker at åbne postkassen og se at der ligger håndskrevne breve til mig deri. 
  • Jeg lider af socialangst og panikangst - sidstnævnte lider jeg meget voldsomt under lige for tiden. 
  • Jeg har altid sagt, at jeg ikke ville have børn, hvis jeg ikke var mor inden jeg fyldte 38. Det var ligesom min grænse. Heldigvis var jeg så "kun" 36, da vi fik Niclas.  
  • Jeg ELSKER julen, og allerede her sidst på sommeren begynder jeg at glæde mig til at pynte op og skrive julekort. 
  • Jeg skriver altid julekort til jul. Det hører sig julen til, og jeg synes det er synd, at så mange er gået væk fra det. 
  • Jeg elsker min mors hjemmebagte kringle. 
  • Jeg er dårlig til at sige fra, hvis noget går ud over mine grænser. Jeg er blevet bedre til det, men er stadig enormt dårlig til det. 
  • Jeg lider af senfølger efter en hjernerystelse for 7,5 år siden, og derfor bliver jeg meget nemt stresset. 
  • Jeg elsker kryddermakreller - især den med paprika. 
  • Jeg elsker lakridsis. 
  • Jeg har for vane at kigge til Silas og Niclas x antal gange efter de er faldet i søvn. Det gjorde jeg også, da Niclas var lille, og jeg var dengang i samtale terapi, fordi det simpelthen tog overhånd. 
  • Jeg har drukket kaffe siden jeg var omkring 2 år.
  • Mit foretrukne feriested er Skiveren Camping. 

fredag den 4. februar 2022

Fraværstid

Igen har jeg været lidt fraværende herinde. Ikke at jeg ikke har haft lysten til at blogge, men der er sket nogle ting for mig personligt, som har bragt mig lidt (eller rettere MEGET) ud af kurs, så jeg har generelt ikke været helt så aktiv online, som jeg plejer. 

Jeg har måtte slås lidt med psyken, og kæmper stadig en kamp. Jeg er der fuldt ud for Silas og Niclas, og de lider på ingen måde under mine indre kampe - snarere tværtimod. Men altså, ja jeg har det ikke helt super. 

I sidste uge ramte Corona'en da også herhjemme. Natten til torsdag vågnede Niclas op med 40 i feber, og ja, jeg havde jo nok en anelse om, hvad der skete, for siden jul har nærmest hele Niclas' stue i børnehaven været smittet, så turen måtte komme til os på et eller andet tidspunkt. Vi havde så en tid til test til både Silas og Niclas torsdag aften, og da der kom svar fredag var jeg godt forberedt, og ganske som ventet var Niclas positiv. 

Han var så hjemme indtil i forgårs. Han havde kun symptomer torsdag og fredag i sidste uge, og så var han egentlig rask igen. Men vi valgte så lige at holde ham hjemme, bare lige for en sikkerheds skyld - i ved Better safe than sorry. Men der kom heller ikke mere. På nuværende tidspunkt har vi andre 3 også kun haft negative tests, selv om jeg har voldsomt mange symptomer, så kommer der kun negative tests (både kviktest og PCR tests). Men jeg bliver testet dagligt og er også delvist i isolation herhjemme.  Altså jeg vil hellere have en positiv test fremfor det her pjat med symptomer og man så skal testes hele tiden. Men nu må vi se, hvordan det går. 

Jeg holder mig i hvert fald en del indendørs lige pt - uanset negativ test. 

Håber I alle får en fantastisk weekend. Her skal den bruges på at pleje mig selv, og så har jeg fået en stak breve denne uge, som jeg gerne vil have svaret på. 




torsdag den 3. februar 2022

Random facts

Det er efterhånden ved at være noget tid siden, jeg sidst har lavet sådan et indlæg. Så her kommer der nogle random facts om mig. 

  • Jeg lider af senfølger efter hjerneskade efter en hjernerystelse.  
  • Det er nok ikke svært at gætte, hvem Silas er opkaldt efter, hvis man kender mig bare lidt. Som enormt stor fan af Vild med dans, kan det næppe komme bag på mange, at han er opkaldt efter min yndlings mandlige Vild med dans danser Silas Holst. 
  • Jeg valgte selvsagt Silas' navn, og Bent valgte så Niclas' navn. Han ønskede det skulle være noget, der lå tæt op af Silas (og ja, der bliver jævnligt byttet rundt på navnene). 
  • Jeg får rigtig meget ros for min håndskrift. 
  • Jeg elsker blomster (hvilekn pige gør ikke det??). Favoritblomsterne er Gerbara, Nellikker og Hyacinter. 
  • Når vi er på legepladsen med drengene, kan jeg ikke dy mig for også at prøve nogle af tingene - og hvis jeg kan, så kan andre også (hint hint). 
  • Jeg lider af både social angst og panikangst. 
  • Jeg elsker klistermærker i alle afskygninger. 
  • Jeg er fan af Disney - især Mickey og Minnie Mouse. 
  • Når drengene ser tegnefilm, tager jeg mig selv i at blive grov fanget af det - også selv om jeg prøver at lade være. Og det hænder, at jeg ikke hører, hvad Bent siger til mig, fordi vi ser fx. Paw Patrol. 
  • Jeg er 100% hundemenneske, og jeg elsker især Golden Retrievere. 

fredag den 12. februar 2021

Tabu???

Forleden sad jeg og skrev med en på nettet. Hun søgte svar på nogle spørgsmål angående reagensglasbehandling, og jeg meldte så tilbage, at jeg havde 2 forsøg i bagagen, og hun skrev så at hun havde nogle spørgsmål, og om det var ok hun stillede mig dem i en privat besked. 

Samme pige var flov over, at hende og hendes kæreste skulle i fertilitetsbehandling, så hun var ikke meget for at komme ud med sine spørgsmål til nogen, som måske kendte hende, og jeg rådede hende blandt andet til at finde en eller 2, som hun virkelig stoler på, som hun kan fortælle om det, for det kan være noget af en mundfuld at gå med alene. 

Jeg var selv virkelig flov over, at jeg da for hulen ikke bare kunne blive gravid, men samtidig vidste jeg jo også godt, at der er andre bl.a. i min familie, som har haft problemer, men det hjalp mig bare ikke alligevel. Jeg betroede mig så til et par veninder, og jeg er den dag i dag, virkelig glad for at jeg gjorde det, for selv om jeg selvfølgelig havde Bent at snakke med, så var det rart at have nogle andre at snakke med. Nogen, som ikke i den forstand, var involveret i "projekt baby". For ikke nok med, at alle hormonindsprøjtningerne var hårde for kroppen - både fysisk og psykisk - nej, så var det også hårdt, når det så ikke lykkedes. Og Bent var jo "nødt" til at holde gejsten oppe ved mig, men jeg havde jo også bare brug for at brokke mig over at min "lorte krop da for fanden ikke bare kunne gøre, som den nu en gang er skabt til". 

Ligeledes havde jeg behov for at juble med nogen, da jeg havde de 2 streger ved både Silas og ved Niclas. Min ene veninde havde været med på sidelinien under HELE forløbet - både ved fertilitetsbehandling og hele perioden efter, hvor jeg ALDRIG skulle igennem det igen, når det alligevel ikke ville lykkes - og efterfølgende, hvor jeg alligevel besluttede mig for at tage det sidste forløb (uden det dog nåede dertil, da de 2 magiske streger dukkede op få dage senere på naturlig vis) og under begge graviditeter (hun vidste endda testerne var positive før jeg viste dem til Bent), og jeg er LYKKELIG for, at jeg havde en af betro mig til. 

Jeg lærte undervejs, at jeg ikke skulle være så flov over, at jeg var nødt til at have behandling for ufrivillig barnløshed, for det er mere udbredt end jeg troede det er. Det er stadig - desværre - bare belagt med en slags tabu, at man ikke kan få børn på naturlig vis. Og det er sgu synd, for jeg tror, at det får mange til at tøve lidt med at søge hjælp, når de positive tests udebliver. 

Som jeg tidligere har nævnt, så var det enormt svært for mig, at erkende, at jeg havde brug for hjælp dengang, og der gik knap 4 år, før jeg turde opsøge læge. Men i dag fortæller jeg hellere end gerne min historie, for det er en del af den bagage, jeg slæber rundt på, og det kan man bare ikke rigtig lave om på. 

onsdag den 30. december 2020

Året der gik - 2020

2020 har på mange måder været et underligt år. Her kommer mit traditionelle tilbageblik på det forgangne år: 

Januar:
  • Silas var til kontrol af hans dræn, og alt så fint ud. Vi benyttede os af lejligheden til at få en tid til at få Niclas' øre tjekket - og noget overraskende var beskeden, at også han havde stærkt undertryk på det ene øre samt væske på begge ører (ligesom Silas), så ugen efter måtte han også have dræn i. 
  • Begge drenge trivedes stort i vuggestuen.
  • Bent arbejdede en del, så jeg havde rigtig meget tid for mig selv herhjemme. 
  • Vi besluttede os for at skille os af med vores store reol i stuen og i stedet få et hvidt vitrineskab samt en ny skænk, og det pyntede virkelig meget i stuen. 
Februar: 
  • Bent havde fortsat en masse arbejde, så drengene og jeg fik rigtig hygget os herhjemme. 
  • De første spæde forårstegn viste sig i haven, så vi fik selvfølgelig også brugt en del tid ude i haven. 
  • Silas var ramt en del af forkølelse, så han var ikke så pokkers meget i vuggestue den måned. 
  • De holdt fastelavn ude i vuggestuen og drengene var klædt ud som hhv en ræv og Tigerdyr. 
Marts: 
  • Min bror havde fødselsdag, og selvfølgelig skulle han fejres. 
  • Danmark blev for alvor ramt af Corona-pandemi, og det medførte at vores statsminister lukkede hele landet (derunder offentlige arbejdspladser - også containerpladserne -, dagsinstitutioner, storcentre og meget andet) ned. Ingen vidste, hvornår det ville åbne op igen, så vi kunne bare gå og vente og vente. 
  • Niclas begyndte endelig at gå 100% uden støtte. 
  • På månedens sidste dag genåbnede containerpladserne, og Bent gik en tid i møde, hvor han kom til at arbejde rigtig rigtig meget. 
  • Jeg hyggede mig rigtig meget med drengene herhjemme. Institutionerne var nemlig fortsat lukkede, da vi ramte sidste dag i marts. 
April: 
  • Coronaen herskede stadig i april, men alligevel blev daginstitutionerne åbnet igen d. 17. april. Dog var der lidt strengere retningslinjer, der skulle overholdes. Men drengene var glade, for kunne mærke de havde savnet deres "normale" hverdag (altså så normal, som den nu kunne blive med Corona restriktionerne. 
  • Jeg havde fødselsdag, og den skulle selvfølgelig fejres - Corona til trods. 
  • Påsken kom, men, ligesom med så meget andet dette forår, det var ikke noget, vi gjorde det vilde ud af. 
  • Vi brugte en del timer ude i haven med at hygge os, og Silas og Niclas nød det. 
Maj: 
  • Bent arbejdede en del, så drengene og jeg tilbragte en del timer hjemme ved mine forældre og bror. 
  • Det var ok godt vejr, så vi tilbragte også en del timer med at hygge os ude i haven.
Juni: 
  • Vejret var godt, så drengene og jeg var en del på legepladsen med min mor og min bror. Bent arbejdede, så vi udnyttede chancerne for lidt gratis aftensmad. 
  • Vi fik besked om, at Silas var optaget i specialgruppen i børnehaven med opstart d. 1. august. 
  • Vi måtte en lørdag morgen gå den tunge gang til dyrelægen med Shang og sende ham over regnbuebroen. 10 år gammel blev han, hvilket er meget for en muskelhund.
Juli: 
  • Juli var kun et par dage gammel, da vi måtte afsted til dyrlægen og tage afsked med Bimmer. Det var nok det sværeste, jeg til dato har måtte gøre. Og i dag - knap 6 måneder senere, er jeg stadig ikke kommet over savnet til ham. Jeg mangler ham hver eneste dag, og jeg hører ham og ser ham nærmest dagligt. 
  • Niclas havde fødselsdag, og det blev selvfølgelig fejret.
  • Sommeren kom og drengene fandt stor morskab i at bade i deres badebassin ude i haven. 
  • Jeg blev indlagt på sygehuset med, hvad de formodede var galdesten i de dybe galdegange. Det skulle dog små 3 uger senere vise sig ikke helt at være tilfældet.  
  • Silas og Niclas havde sommerferie. 
August: 
  • Min far havde fødselsdag, og vi var selvfølgelig hjemme og fejre ham. 
  • Den store dag, hvor Silas skulle starte i børnehave kom, og han var så stolt, da vi kom ud i børnehaven om morgenen. Han klarede skiftet så flot, og vi kunne ret hurtigt mærke, at han nu ikke var en af de store, men derimod en af de små, og det gjorde virkelig noget godt for hans udvikling. 
  • Silas blev 3 år, og han fik en fødselsdag med masser af fejring. 
  • Min mor havde fødselsdag, og drengene og jeg var hjemme og fejre hende - Bent var på arbejde. 
September: 
  • Jeg var indlagt igen, og denne gang fandt de ud af, at det ikke var galdesten (har nu altså også fået galdeblæren fjernet i 2018), men derimod en nyresten, der sad og irriterede. Den kom så senere ud naturligt. 
  • Vi hyggede os rigtig meget herhjemme. 
  • Og nød at sommeren varede længe. 
  • Jeg var igennem en neuropsykologisk undersøgelse, hvor jeg endelig fik papir på, hvad den kroniske hjernerystelse har haft af betydning for mig og mit liv. 
Oktober: 
  • Bent havde fødselsdag, og han skulle selvfølgelig fejres - som vi andre også var blevet det. 
  • Bent, Silas, Niclas og jeg var på en miniferie ved Skærbækcenteret. Det var en virkelig hyggelig tur, og vi nød at have en masse kvalitetstid som familie. Det havde vi virkelig trængt til. 
  • Vi fik lavet nogle hjemmelavede julegaver fra drengene til mine forældre og min bror. 
  • Jeg havde været så heldig at vinde 2 fotograferinger og en valgfri digital billedfil ved en fotograf i Odense og hos en i Vejle, så der bar vi også af sted og få taget billeder af drengene. 
November: 
  • Julen startede herhjemme. Dog tog oppyntningen i år noget længere tid end den plejer. Jeg ved ikke hvorfor, men af en eller anden grund havde jeg lidt svært ved at finde julegejsten i år. Den kom dog. 
  • Vi holdt Mortens Aften her ved os i år. Og det var rigtig hyggeligt. 
  • Niclas prøvede for første gang i sit liv at sove hjemme ved mine forældre. Det var så (selvfølgelig) også hans første overnatning overhovedet. Og det gik super. 
  • Mens Niclas var på overnatning, valgte Silas, Bent og jeg at køre en tur til Odense, hvor vi så var i Ikea og så gik vi en tur i Rosengårdscenteret. Inden vi returnerede til det jyske igen, valgte vi at køre en tur ned til min veninde i Faaborg. Det var en rigtig hyggelig dag, og Silas nød virkelig at være helt og aldeles i centrum den dag. Aftenen sluttede af med, at vi tog dynerne ind på sofaen og så en gammel dansk julefilm. Og så var Silas træt. 
  • Det blev 1. advent og vi var på kirkegårdene og ønske min mormor en glædelig jul samt min farmor, farfar og faster. Det skal gøres inden det for alvor kan blive december. 
  • Traditionen tro, holdt vi julehygge sammen med mine forældre og bror 1. søndag i advent. Det er nu altid hyggeligt.  

December: 
  • Det blev jo igen i år december - på trods af alt andet, der var sket i løbet af året, så fik ingen lov til at ændre på netop det faktum. 
  • Vi brugte rigtig meget tid på at hygge sammen som familie herhjemme og sammen med mine forældre og min bror. 
  • Både Silas og Niclas havde nogle sygedage i løbet af december, så de blev naturligvis også brugt på hygge i stor stil. 
  • Vi havde en stort antal gaver, der skulle pakkes ind, så det gik der en del tid med - der er noget om det de siger med, at med børn stiger antallet af gaver drastisk. 
  • Jeg kom et skridt nærmere en afklaring med, hvad jeg skal fremadrettet. 
  • Juleaften blev tilbragt hjemme ved mine forældre. Det var nu egentlig helt rart, at jeg ikke skulle piske rundt og få ordnet det hele, så vi kunne holde jul. Det var helt rart, at jeg (selvfølgelig hjalp jeg alligevel til) kunne sætte mig til bordet og slappe lidt mere af, end jeg plejer når vi er herhjemme.
  • Juledagene blev brugt hjemme og hjemme ved mine forældre. Drengene legede med alt deres nye legetøj, og Bent og jeg kunne så passende rydde lidt op i alt det andet legetøj for at se, om der var noget, der skulle væk. 
  • Der udover er vi så småt ved at gøre klar til den nytårsaften, som vi igen i år står for. Det bliver på ingen måder noget vildt - bare hygge med de gamle og min bror. 

tirsdag den 21. april 2020

En (næsten) normal hverdag igen

I sidste uge åbnede vuggestuen (endelig) op igen, og Silas og Niclas er selvfølgelig af sted nogle timer hver dag. Nu sidder du måske og tænker "sikke en uansvarlig mor, som sender sine børn af sted i disse tider", men altså helt ærligt - Bent er jo ligesom også på arbejde hver dag, så hvis vi skal smittes, så bliver vi det sgu nok under alle omstændigheder, og vi kunne mærke, at især Silas havde behov for at være af sted, så vi udnyttede muligheden og sendte dem i vuggestue. Og når man nu tænker på, at Silas snart skal i børnehave, så er det vel også ok at vi lige benytter chancen for at prøve at få ham lidt mere op på alderssvarende niveau. 


Bent har jo været i gang i snart en måned, og det kan dæleme godt være hårdt med den vagtplan de kører på med for tiden. Bent skifter lidt mellem dag- og aftenvagter, så det er ikke mange timer, vi ser hinanden hver dag. Og det kan jeg altså også godt mærke på Silas indimellem. Heldigvis kan vi lige tage forbi og sige hej eller godnat til ham, og det hjælper trods alt en lille smule. Men glæder mig alligevel til deres vagtplan ser lidt mere "normal" ud igen. 


Det angstbehandlingsforløb, jeg var i gang med, har jo også været lukket ned i lidt over en måned nu, men de begynder heldigvis også så småt at åbne op denne her uge - og jeg glæder mig. Jeg har været yderst presset psykisk den seneste måneds tid, så jeg glæder mig til at komme i gang igen, og forhåbentlig få lidt mere kontrol over tingene igen. Jeg var ellers inde i en rigtig god stime, hvor det gik fint, og hvor jeg ikke følte mig så styret af mine tanker og følelser, men det er der blevet ændret godt og grundigt på, og i dag er jeg mere kontrolleret af mine tanker end jeg kontrollerer dem. Det gør så, at jeg får nogle sygt slemme angstanfald, som skræmmer selv Bent. Så jeg glæder mig til at få samtaler med min behandler igen. Altså vi har ganske vist snakket i telefon sammen den her periode, men det er altså ikke det samme. 


I dag er faktisk første dag i halvanden måneds tid, hvor jeg er helt alene hjemme (ja altså sammen med hundene). Og jeg nyder faktisk roen, selv om det er vildt underligt at der slet ikke er nogen larm fra legetøj eller andet. Og jeg skal vel ikke straffes for at sige, at jeg faktisk nyder lige at have det pusterum for mig selv. Jeg er 100% mor hele dagen, så når jeg lige kan have et par timer for mig selv, så må jeg altså godt det. Senere i dag skal begge banditter til frisør - det er virkelig også tiltrængt. De havde egentlig tid samme uge, som frisørerne blev lukket ned, så det var med at slå til, da vi fandt ud af de åbnede igen. 


Ellers sker der ikke det vilde herhjemme. Solen skinner og vi er udendørs en stor del af tiden. Haven ligner en legeplads, som ville være den bedste dagplejemor værdig, så det er jo så skønt. Det er altså en af goderne ved at have en god have, så længe man har små børn. Og ja de nyder jo at have SÅ meget legetøj, så det er jo perfekt. 

søndag den 5. april 2020

Facts, du måske ikke kender, om mig

Synes det er længe siden, jeg sidste har lavet sådan et indlæg. Og nu, hvor der ikke sker det vilde i mit liv, ville det måske være en god ide. 

Eftersom jeg tidligere har lavet sådanne indlæg, kan jeg ikke helt garantere, at der ikke er nogle gengangere, men mon ikke nok I overlever det også. 
  • Jeg elsker at spille World of Warcraft, men det er dog ikke det helt store, jeg får spillet efter vi har fået Silas og Niclas. 
  • Silas er opkaldt efter danseren Silas Holst. Han har altid været en af mine favoritdansere i "Vild med Dans", så selvfølgelig skulle min søn opkaldes efter ham. Og Bent brokkede sig ikke. 
  • Jeg har enormt svært ved at være i selskab med fremmede mænd. Selv mænd, jeg godt kender, virker skræmmende på mig. 
  • Det seneste knap 1 års tid, har jeg dog fået en rigtig god ven, som er en mand. 
  • Uanset, hvor varmt det er, så skal jeg alligevel have min dyne over mig, når jeg skal sove. 
  • Jeg har fået psykologhjælp, fordi jeg havde en virkelig stor trang til altid at tjekke ungerne, når de sov. Jeg var mega bange for, at der skulle ske dem noget, og at jeg ikke ville opdage det. Jeg havde en lang periode, hvor jeg ikke sov mere end max samlet 1,5 time om natten, fordi jeg hele tiden holdt øje med Silas og Niclas. Jeg fik så hjælp til at bearbejde det, og i dag har jeg ikke på samme måde en frygt for at miste dem. 
  • Jeg er ikke nem at imponere - hverken med det ene eller det andet. 
  • Jeg er meget selvkritisk. 
  • Jeg HADER når folk roser mig enten for at være mig, eller for noget jeg har gjort. 
  • Folk fortæller ofte de værste skrækhistorier om deres sagsbehandlere på jobcenteret, men jeg har simpelthen den sødeste sagsbehandler, som jeg har været så heldig at have i 5 år, også selv om min ledighed har været "afbrudt" af 2 gange barsel. 
  • Jeg er ikke meget til alt mulig fancy nymoderne mad - jeg sværger mere til god gammel dansk mad. 
  • Da vi skulle have Niclas, var det Bent, som valgte navn til ham. Da vi fandt ud af jeg var gravid, havde jeg en mavefornemmelse, som sagde det var en dreng, og Bent svarede så at han syntes, han skulle hedde Niclas, hvis det var rigtigt. Da vi så så den lille tap på skanningen, var vi ikke i tvivl om at det var en lille Niclas. 
  • Da jeg var lille, ville jeg gerne have mit navn ændret til enten Esmeralda eller Solejma (spørg ikke, hvor i alverden jeg har det fra, for det aner jeg faktisk ikke). 
  • Stort set hele mit liv har mine forældre (og senere Bent og jeg) haft hund. Mine yndlingshunderacer er: Corgi, New Foundlænder, Golden Retriever, Fransk Bulldog, Bullterrier og Berner Sennen. 

fredag den 8. november 2019

En eller anden - stop tiden.

Jeg kan umuligt være den eneste, som efterhånden har svært ved at følge med tiden. Jeg synes virkelig dagene går LIDT for hurtigt efter mit hoved. Jeg mener bare, vi er allerede lidt mere end en uge henne i november - det føles altså ikke som om det er 4 måneder siden, vi var på ferie. Og ja, nu er det snart december. 

Der sker så mange ting herhjemme, og jeg kan slet ikke følge med. Silas fik jo dræn i sidste uge, og hold nu op en forskel vi allerede nu kan mærke på ham. Det er vildt, og jeg er dæleme glad for, at jeg trodsede lægernes ord om, at det var normalt at børn tog sig meget til især det ene øre, hvis de var trætte, og så i stedet bare kontaktede en ørelæge - ville måske bare ønske, jeg havde gjort det længe før. Men man kan jo altid være bagklog. 

Men hvorom alting er, så er det gjort nu. Nu skal vi så bare have ham i gang med at snakke, og det er allerede godt på vej. 

Nu er han så bare ramt af en omgang falsk strubehoste, men det virker heldigvis som om det også er i bedring, så nu håber moren bare, at hun kan få sovet lidt i nat. Pga Silas' hoste, blev det ikke så pokkers meget søvn i nat, så jeg har godt kunne mærke, jeg har været lidt træt i dag, for han har ikke været i vuggestue, og Bent har været på arbejde, så jeg har været på hele dagen. Kan godt mærke, det tærer enormt på energiniveauet, når der er syge børn, og vi ikke rigtig ved, hvordan Bents arbejdsskema ser ud. Han kan blive ringet på arbejde om morgenen. 

Men nu vi snakker om energiniveauet, så lader det til, at jeg endelig har fundet det medicin, som kan få mit blodtryk til at ligge stabilt nede, hvor det helst skal være. Der er så bare den ulempe, at den ene af de piller, jeg får, samtidig giver lavt kalium niveau i blodet, og eftersom mit kalium niveau i forvejen er for lavt, så er det jo bare faldet yderligere. Det resulterer bl.a. i en enormt træthed, som virkelig kan være vanskelig at få bugt med. Men hvis de fjerner den pille, som påvirker kaliummet i negativ retning, så får jeg øget væske i kroppen, og det gider jeg dæleme heller ikke. Så det er sådan lidt pest eller kolera. Men nu prøver jeg at fortsætte lidt endnu, og så er jeg øget i kalium tilskud, så må vi se, om det kan hjælpe. 

fredag den 21. juni 2019

En update på hjemmefronten

Der har simpelthen været fuld fart over feltet de sidste par uger herhjemme, og der er sket så meget. 

 Niclas er stadig rigtig glad for at komme i vuggestue. Han er der dog ikke så mange timer endnu - mellem 1 og 2 timer om dagen - for han bliver lidt for nemt overstimuleret, så vi tager det stadig lidt roligt. 

Begge unger startede denne uge med at være syge, så spørg lige, om jeg har haft nok at se til, for Bent har arbejdet hele denne uge, og han skal dæleme også arbejde i weekenden, så mor her har haft mere end rigeligt at se til. Hvis jeg nogensinde har ment, at det var hårdt med 2 små børn indtil nu, så har det intet været i forhold til denne her uge. Jeg har været vågen gud ved, hvor mange gange om natten og Silas er vågnet ved 5:30 tiden om morgenen, og så er dagen altså lang, når man er alene om det hele... for jeg vil jo også gerne få lavet nogle praktiske ting herhjemme. 

Men derudover, ja så har jeg været så heldig at erhverve mig et forhøjet blodtryk, som jeg er sat i medicinsk behandling for. Så i værste fald, skal jeg tage blodtrykssænkende medicin resten af livet (yeah - eller noget). Altså hallo, mig som altid og jeg mener virkelig ALTID, har haft et flot blodtryk. Selv ikke under nogen af graviditeterne har det været forhøjet, men nu ligger det jo ALT for højt. Var så til samtale på apoteket i dag med en farmaceut, for det tilbyder de, når man starter på sådan en slags medicin. 

Men derudover, så har Bent forkælet mig lidt den senere tid - fordi han synes jeg fortjener det, når jeg tager mig så meget af Silas og Niclas og passer det herhjemme. Jeg fik en stor flot buket blomster i sidste uge, og så har jeg u dag hentet mine nye briller. Jeg har igennem et stykke tid haft lidt svært ved at læse undertekster på fjernsynet, så jeg var af sted i sidste uge og få lavet synstest, og jeg skulle hæves en anelse i styrke - mest af alt pga. min bygningsfejl. Så i dag hentede vi de nye briller, og jeg er SÅ glad for dem. 

Skodaen har da også været en tur på værksted til service og olieskift i dag, så vi har virkelig fået nået en hel del på kort tid i dag. Men nu er den så til gengæld også klar til vi kører nordpå næste måned (og behøver jeg sige, jeg GLÆDER mig). 


mandag den 19. november 2018

Det forbandede galdesten

Kan ikke huske, om jeg har fået fortalt herinde, at jeg efter graviditeten med Niclas, har været så "heldig" at få galdesten. 

For et par måneder siden. var jeg til ultralydsskanning, hvor man tydeligt kunne se galdestenene - og der var mange sagde lægen. De fleste af dem på omkring 1 cm. Min egen læge ville så lade det være op til mig, hvorvidt jeg ville "leve" med de smerter, som de kunne forvolde, eller om jeg ville opereres. 

Jeg valgte så det sidste. For helt ærligt, så giver Niclas altså nok søvnmangel, det behøver jeg ikke også galdestenssmerter for. Og jeg har haft en del nætter, hvor jeg nærmest har ligget og vredet mig i smerte, og det er altså ikke holdbart med 2 børn i huset. 

I sidste måned var jeg så til samtale på sygehuset, hvor jeg også fik tid til operation. Så d. 4. december skal jeg møde ind på sygehuset kl. 7:15 om morgenen til operation. Jeg glæder mig til at slippe for smerterne, men er alligevel lidt nervøs for operationen - selv om der ikke er noget at være nervøs for. 

lørdag den 5. maj 2018

Ting du måske ikke vidste

Syntes det var ved at være længe siden jeg sidst lavede sådan et indlæg, så tænkte jeg lige ville lave et igen. 
  • Da jeg var lille, ville jeg gerne hedde Soleima (spørg mig ikke, hvor i alverden jeg havde det navn fra, men det ville jeg hellere hedde end Mette). 
  • Da jeg var yngre, hadede jeg mit mellemnavn (Doctor). Det var først, da jeg begyndte at arbejde på kontor indenfor international  handel, at jeg begyndte at synes, det at lidt sejt at hedde. 
  • Jeg har, siden han første gang deltog i Vild med Dans, været stor fan af Silas Holst, og det er ham Silas er opkaldt efter. 
  • Før jeg lærte Bent at kende, afskyede jeg sport i fjernsynet, men nu ser jeg stort set alt sport - selv cykling. 
  • Da jeg lærte Bent at kende, spiste jeg aldrig bearnaise sauce, men nu kan jeg godt lide det. 
  • Jeg har siden jeg var 12 år været fan af The Kelly Family - og hører dem stadig. 
  • Jeg har præsteret at se en gyserfilm, som normalt varede omkring 100 minutter, på sølle 32 minutter  - resten af filmen spolede jeg igennem. 
  • Jeg elsker gode gamle danske madretter - og især en del sønderjyske retter. 
  • Jeg elsker at læse, men har haft store vanskeligheder med at kunne læse ret meget siden jeg faldt og  slog hovedet tilbage i 2015 (mener jeg det var). 

tirsdag den 24. april 2018

Vellykket MD-skanning

I torsdags var Bent og jeg på sygehuset til MD-skanning af junior i maven - og ja han har allerede fået navn, og det skal jeg nok afsløre. 

Men tilbage til skanningen... jeg havde dagene forinden været ret så nervøs for, om alt var som det skulle være. Jeg havde en følelse af at det næsten ville være for fantastisk, hvis 2 graviditeter bare var lige ud ad landevejen, når vi nu måtte så meget igennem for overhovedet at stå  med en positiv graviditetstest. Men alle mine bekymringer viste sig (heldigvis) at være spild af tid.

Niclas, som vi har valgt sidste skud på stammen skal hedde, er helt igennem sund og rask. Og det blodkar, som Silas manglede, og som var skyld i at han havde mere end svært ved at tage på, ja det mangler Niclas ikke.

Så mor er glad!!! ☺

Han blev skønnet til at veje 249 gram i torsdags, hvor jeg var 18+6, og det var helt efter planen og terminsdatoen ser ud til at holde fint. Jeg vil dog stadig blive fulgt ekstra for at lægerne kan holde øje med hans vægt, og de kan holde øje med om moderkagen fungerer som den skal. Og det brokker jeg mig jo ikke over. Hellere blive fulgt for meget end for lidt. 


lørdag den 14. april 2018

Overraskende og højst uventet

Ja, de af jer, som er venner med mig på Facebook ved godt, hvad jeg hentyder til med denne overskrift. 

Inden påske fik vi nemlig en pænt stor overraskelse... nemlig at Silas skal være storebror til efteråret!!! Det var på ingen måde ventet - jeg mener, jeg tog minipiller. Og så havde vi selvfølgelig også fået at vide i Odense dengang, at jeg ikke kunne blive gravid  naturligt, så det var lidt af et mirakel med Silas, men ikke større mirakel, end at det nu er sket igen. 

Jeg vil ikke komme mere ind på, hvornår det skal være, for jeg ved ikke, hvem der læser med herinde. Men jeg kan afsløre, at vi til skanning sidste uge fik at vide, jeg var noget længere henne, end lægens første terminsdato antydede. Vi ved så til gengæld også, at det bliver endnu en lille dreng vi får. 

Grundet Silas lave fødselsvægt og evne til at tage på, mens jeg ventede ham, vil jeg blive fulgt ekstra denne gang, så de kan følge ekstra godt med i om alt er, som det skal være. 

Men ja, så må I altså indstille jer på, at der nok kommer endnu mere babyspam herinde - så kan I jo selv afgøre om I vil læse med til den tid eller ej ☺

torsdag den 28. december 2017

Nyder et par "fridage"

I går og i dag har vi valgt at tage et par velfortjente "fridage"... altså ikke fridage som i at vi ikke laver noget, men fridage i den forstand, at vi bare har valgt at være herhjemme og hygge os, os 3. 

Kan godt mærke, at julen var lidt hårdere i år, end den plejer at være, fordi vi også har haft Silas at tænke på - men vil på INGEN måde have undværet ham. Tingene bliver bare ordnet i en anden rækkefølge og i et andet tempo, end vi har været vant til. Sådan er det at have børn. 

I fredags var vi med mine forældre henne ved mors moster og onkel og ønske dem glædelig jul. Det plejer Bent og jeg at være hvert år, og i år ville mine forældre så gerne med, og det var rigtig hyggeligt. 

I lørdags havde vi først besøg af vores udlejere om formiddagen. Om eftermiddagen kørte vi så ned til en veninde og hendes familie og byttede julegaver. Så hjem og have noget at spise. Derefter gik vi over til genboerne med en blomst og ønskede dem god jul inden vi gik hen til en anden veninde og hendes familie med julegaver. Vi var først hjemme ved 22 tiden om aftenen, hvor der så lige skulle ordnes nogle ting til søndag, og klokken nåede at blive omkring 1 inden jeg lå under min dyne. 

Søndag var er så også run på fra morgen til aften. 

Mandag kørte mine forældre hjem ved middagstid, og om aftenen var vi så hjemme ved dem og spise rester sammen med 2 onkler og deres samlevere. 

Tirsdag havde vi besøg af vores udlejer, som kom med et nyt komfur til os. Om eftermiddagen var vi så lige hurtigt hjemme ved mine forældre. 

Siden har vi så bare været hjemme. Kan godt mærke, at det har vi haft behov for. Har været ret meget i søvnunderskud, så det at vi har kunne sove længe (i det omfang Silas har tilladt det) har været skønt. 

Nu skal vi så bare have nytåret overstået, og så kan vi slappe lidt af inden det for alvor går løs med det sidste planlægning til barnedåben. Eller slappe af og slappe af, det er nu nok så meget sagt. Næste uge bliver ret travl, så det er nok begrænset, hvor meget vi får slappet af. 

torsdag den 2. november 2017

Så er det atter tid til et #Bloggeradvent præsentationsindlæg


Ja, som jeg skrev for noget tid siden, så er jeg igen i år med i Jeanettes #Bloggeradvent, og i går blev spændingen så udløst - vi fandt ud af, hvem vi skal sende til. 

I den anledning skal vi alle skrive et præsentationsindlæg, så vores "nisse" kan lære os at kende... og det vil jeg så gøre her. 

Præsentation af mig: 

  • Mit navn er jo altså Mette. Jeg er 35 år og gift med Bent. I august i år blev vi forældre til dejlige lille Silas. Derudover har vi 2 hunde og jeg vil uden at tøve beskrive mig selv som en KÆMPE JULEFAN!!!

  • Jeg er typen, der allerede i starten af Oktober går og venter på at butikkerne pynter op, og typen der gerne selv pyntede op samtidig med butikkerne - men venter dog alligevel og pynter op omkring Mortens Aften. 

  • Vores hjem bærer meget præg af, hvad jeg vil kalde "Traditionel Jul" med røde, grønne og guldfarvede ting - og der er mange af dem. 

  • Vi har julepynt over stort set hele huset - selv på badeværelset gør julen sit indtog. 

  • Vi har altid juletræ i stuen, som er pyntet med både nyt og gammelt. 

  • Der er flere forældre med børn, som går forbi vores hus i december for at gå og kigge ind ad vinduerne, og det er jo så hyggeligt. For når vi så går rundt i byen, kan vi høre folk snakke om at vores hjem ligner deres barndomshjem, og at vi altid har det så hyggeligt til jul. 

  • Vi bager altid selv en hulens masse småkager - både til os selv og mine forældre. Sidste år tror jeg vi kom op på 10 forskellige slags, men i år tror jeg vi "nøjes" med 6-7 forskellige slags. 

  • Jeg laver selv de julekort vi sender. Hvert år sender vi omkring 25 julekort til nær og fjern. Synes julekort er en hyggelig tradition, som Post Nord desværre er ved at ødelægge lidt med deres prisstigninger. Men prisstigning eller ej, så holder vi fast i at sende dem. 

  • Så ja, jeg vil sige jeg ELSKER julen og den hygge man forbinder med jul. Jeg er ikke den, som bliver super stresset op til jul - snarere tværtimod. Vi er altid klar til jul, når vi når 1. december, så december kan bruges på hygge. I år bliver julen jo nok også lidt mere særlig, fordi vi jo i år har vores første jul med lille Silas. Af samme årsag tyvstartede vi allerede tidligt med at sætte lidt julepynt med lys frem, Silas elsker nemlig alt med lys, så hvad ville være mere oplagt end at finde noget af julepynten frem. 






mandag den 16. oktober 2017

10 ting, jeg elsker ved efteråret

Nu kan det jo nok ikke skjules længere, at det er efterår... for ja, det kan umuligt kun være i Vamdrup, at bladene er begyndt at skifte farve og falde af træerne. 

Derfor vil jeg benytte lejligheden til at lave et lille "10 ting jeg elsker ved efteråret" indlæg... det tror jeg faktisk aldrig jeg har gjort tidligere, og manglede lidt inspiration til, hvad jeg skulle blogge om (havde lyst til at blogge, da jeg vågnede). Så ja, det kommer altså her: 
  1. Jeg elsker at gå nogle lange ture og bare beundre naturen. Der er ikke noget så flot, som når bladene på træerne begynder at ændre farve. Det bliver så ganske vist lidt trist, når alle bladene ER faldet af træerne, men ja så længe de  hænger der, så er det da smukt. 
  2. Kastanjer er også én af de ting, jeg virkelig elsker ved efteråret. Vi havde, indtil sidste storm, et kastanjetræ i haven, så vi kunne samle kastanjer i egen have, men det er væk nu, så heldigvis er der kastanjetræer så mange andre steder i Vamdrup. 
  3. Jeg elsker at sætte mig inde i sofaen og putte under dynen, mens det regner og rusker udenfor. 
  4. Jeg elsker alle de "efterårsagtige" madretter vi plejer at lave herhjemme. Altså selvfølgelig kan de sagtens indtages på alle tider af året, men hjemmelavet suppe er altså bare bedst, når vejret er koldt og blæsende. 
  5. Jeg elsker at tage de store striktrøjer på - ja i det hele taget bare at pakke mig godt ind. 
  6. En kop varm kakao smager altså bare bedst, når man sidder inde i varmen med levende lys tændt, mens man kigger ud af vinduerne. 
  7. Nu, hvor efteråret er over os, er det også snart tid til at der skal pyntes til jul :) 
  8. Efterår er lig med æbleskiver. 
  9. Efteråret er tiden, hvor vi rigtig hygger. 
  10. Efteråret er tiden, hvor rigtig mange sportsbegivenheder (bl.a. NFL, NHL, håndbold og Dansk ishockey) starter op igen. 

søndag den 15. oktober 2017

Vi tyvstarter herhjemme

Der er ganske vist lidt tid endnu inden julepynten skal op, men ja, vi er altså tyvstartet lidt med at pynte op... for vi er jo altså så "heldige" (nok mest mig, der er den heldige taget i betragtning at jeg virkelig elsker julen), at Silas elsker alt med lys i... Og vi har jo sådan en uægte granranke med lys, som plejer at hænge i åbningen mellem vores 2 stuer, og den har vi altså hængt op... vi har også en juletræ med forskellige farvede lys, som også er kommet op - til stor glæde for junior ☺

Og ja, vi skal lige over halloween inden vi begynder at spekulere på jul, men vi er altså lidt i gang.... det bilder jeg mig selv ind, at vi gerne må, når det er til gavn for Silas... og på den anden side, hvem skulle så egentlig forhindre os i at pynte lige præcis, når det passer os. 

Nu kan jeg så bare gå og glæde mig (og vente med længsel) til vi kommer ind i november og jeg kan begynde for alvor at pynte op... Og indtil da, kan jeg nyde det, som er kommet op ☺



mandag den 21. august 2017

Rent efterår udenfor i dag

Der er bestemt ikke noget at råbe hurra for, hvad angår denne sommer rent vejrmæssigt... kan ikke mindes, hvornår vi sidst har haft så dårlig en sommer.... selv min solvogn ude på terrassen, har vi sat ind i værkstedet igen, fordi den stor nærmest bare på højkant under udhænget og blev ikke brugt... Grillen har vi også sat ind i tørvejr, for den er godt nok heller ikke blevet brugt meget i år. Jeg ved godt, at der selvfølgelig kan nå at komme noget sensommer endnu, men jeg er ikke den store optimist, hvad lige netop dét angår - og jeg tror sgu ærlig talt ikke, jeg er den eneste dansker med den holdning. Tag nu fx i dag, der har jeg fundet min store striktrøje frem, fordi jeg sidder og ryster af kulde, og jeg nægter simpelthen at tænde for varmen endnu. Der skal vi altså

Men når det så er sagt, så glæder jeg mit til et efterår, hvor vi rigtig kan hygge os herhjemme og pusle omkring vores lille søn, som jo snart kommer til verden. Jeg glæder mig til at sidde inde i sofaen med ham og putte... ja, jeg ved godt, jeg nævner ham meget, men det er altså også bare det største, og en oplevelse, jeg aldrig havde troet jeg skulle opleve, så om jeg så nævner Silas 100 gange i hvert indlæg, så er det altså dét jeg gør!!! Det er min blog, og jeg skriver lige præcis, hvad jeg vil.

Men ja, bloggen har da taget en drejning i retning af at jeg snart bliver mor, og det vil jeg jo nok ikke komme til at ændre det vilde på, når jeg rent faktisk bliver mor om maksimalt lidt over 5 uger.

Sidder lige og nyder en kop varm kakao... havde den vildeste lyst til en Irish coffee tidligere i går, men det må jeg jo nok hellere vente lidt med at drikke... hvis jeg skulle have den nu, så blev det uden whiskey og ja, så er det altså ikke en rigtig Irish coffee... ak ja, der er mange af livets "små glæder" som må vige pladsen, når man er gravid, men så er der jo noget større at glæde sig til ☺

Det slog mig i går, at der nu snart kun er 3(!!!) måneder til 1. december. Hvor vildt er det ikke lige? Jeg synes det her år er fløjet af sted med 120 km/t, og jeg kan slet ikke forstå, vi snart har jul igen. I år skal vi simpelthen hygge som vi aldrig har hygget før til jul - eller nej vi kan nok ikke proppe meget mere hygge ind end vi allerede har, men nu skal vi jo rigtig hygge også for Silas' skyld, selv om han nok ikke forstår det helt vilde i år. Sidste år var vores jul jo ganske vist hyggelig, men der var jo alligevel en skygge over december måned med både mors sygdom og mormors død, men det sker ikke i år! Der giver Familien Doctor Lund den MAX gas med hyggen igen 😊






torsdag den 3. august 2017

En ret så aktiv uge

Denne uge har været mere end travl for Bent og jeg.. mandag skulle vi lige hurtigt hjem til mine forældre, og det var egentlig meningen, at det skulle være et hurtigt besøg, men det endte  med at vi spiste derhjemme.

Da vi kom derhjem havde min far og bror været ude og hente et læs granitskærver, som min bror var ved at lægge rundt ved nogle bede ved deres terrasse. Bent hjalp ham så, og mens vi sad og fik kaffe, spurgte min bror så, om ikke vi gad køre med ud og hente endnu et læs skærver, for så kunne vi lige lufte hunde samtidig, og så kunne vi alle spise sammen om aftenen. Men jeg kan også godt sige, vi var trætte, da vi satte os i sofaerne herhjemme mandag aften. Vi havde dog også sagt til min bror, at hvis han skulle have hjælp tirsdag, så skulle han endelig bare ringe, for vi havde ingen planer, så vi kunne godt komme hjem og hjælpe, hvis det blev aktuelt.

Tirsdag morgen ringede min far så, for ham og min bror skulle ud og hente flere skærver, så hvis Bent gad hjælpe med at få dem lagt, så ville de komme her forbi og hente os først, og det ville vi da godt - det havde vi ligesom også sagt allerede mandag. Men altså de kom så forbi og hentede os. I løbet af eftermiddagen kørte min bror og Bent så hjem og luftede hunde og så kom de til Kolding igen, og vi spiste så sammen om aftenen igen inden de kørte os hjem.

I går havde min far fødselsdag, og vi skulle jo til scanning på sygehuset igen, så vi havde allerede på forhånd aftalt, at vi skulle komme hjem til mine forældre, når vi havde været på sygehuset. Min far ringede så allerede i går morges og sagde, at han kom ned og hentede os på banegården, for så kunne vi hente min mor på arbejde og så selv tage bilen over på sygehuset. Da vi kom tilbage fra sygehuset, kørte min mor og mig i storcenteret for at hente smørrebrød til frokost. Vi sad så alle og hyggede os mens vi spiste, og min bror og Bent aftalte så at hente et enkelt læs træflis til mine forældres have. De lokkede så mig til at køre, for så  mente de at jeg lavede lidt fornuftigt, når jeg nu ikke kan holde til ret meget andet. Så vi kørte så af sted efter flis, luftede hunde på vejen og så gik turen hjem til mine forældre igen for at få kaffe og lagkage. Vi fik så tarteletter inden de kørte os hjem, og så stod resten af aftenen ellers på afslapning - og det var satme velfortjent.

Denne her uge har jeg haft ekstremt meget væske i kroppen, det er så slemt, at mine fingre spænder helt vildt. Og jeg ved jo godt, at det er en helt normal graviditetsgene, men ja, derfor må jeg stadig synes det er træls (på godt jysk). Men der er max 8 uger til Silas er ude ved os, så det er jo til at holde ud - trods alt.

lørdag den 29. juli 2017

Nu skal resten af weekenden nydes

Det her er faktisk første gang i denne her uge, jeg har haft min computer tændt... har simpelthen ikke gidet tænde den, og har i  stedet brugt meget tid på at lave forskellige småting herhjemme... eller småting og småting er nu meget sagt...

Vi har fået ordnet Silas' værelse ovenpå, så det står helt klart til, når vi har mine forældre overnattende, og Bent og jeg alligevel sover ovenpå, og det sker jo indimellem. Det er blevet rigtig godt faktisk, og et rigtig drengeværelse.

Vi har også fået sat de sidste gipsplader op i loftet ude i værkstedet, så det er blevet lidt mere isoleret, samt der er blevet spartlet derude, så nu holder det mere på varmen derude. Det næste projekt er, at vi skal have slebet og tapetseret og malet inde i walk-innen, og så er vi også færdige derinde. Det er ikke noget, der haster, men vi vil alligevel gerne have det gjort inden Silas kommer til verden om senest 2 måneder.

I forgårs rundede jeg 33+0, så nu er der "kun" 7 uger til termin og max ca. 9 uger til de sætter mig i gang. Maven vokser stadig godt, men jeg er alligevel lidt imponeret, for jeg har kun taget 700 gram på i forhold til min før-gravid  vægt. Ved godt, jeg selvfølgelig tabte mig små 5kg i løbet af slutningen af 1. trimester, men det er alligevel stadig "kun" små 6 kg i det hele, jeg så har taget på, og det er jo ikke meget. Jeg er begyndt at kaste op igen, fordi Silas trykker nedefra, og det påvirker mit spiserørsbrok, så jeg kaster op. Jeg har snakket med lægen om det, og det er ikke noget, de er bekymrede for, så længe han tager på. Men jeg skal justere måltiderne, så jeg får mange små måltider om dagen, og prøve at undgå alt for fed mad. Det giver så også helt sig selv, for er maden for fed, så kaster jeg simpelthen op med det samme, så det holder jeg mig fra. Grovkiks er til gengæld det helt store hit samt hjemmebagt franskbrød med ost, så der ryger der en god del ned hver dag, og det er jo trods alt sundere end slet ikke at få noget mad.

Mine forældre var herude og spise i går aftes, og så mente de, at vi kunne køre dem til Kolding og så kunne vi selv tage bilen hjem og komme med den i dag. Og det skulle de da ikke høre noget brok for, for så kunne vi lige få kørt nogle ting på genbrugen i går efter vi havde været i Kolding. Vi havde nemlig (igen) fået samlet en masse sammen, som bare stod og fyldte, så det kunne vi lige så godt komme af med, nu vi havde bilen.

I dag var vi så hjemme med bilen, og jeg var i Bilka med min mor. Vi var så tilbage her på matriklen ved 16:30 tiden, og der kunne jeg sandelig godt mærke, at det var tid til at slappe af. Jeg kan godt mærke, at Silas ligger med hovedet solidt plantet i mit bækken, og det gør nas, hvis jeg går for længe rundt, men samtidig kan jeg heller ikke holde til at sidde for meget ned. Så det er med at finde balancen imellem.

I morgen kommer mine forældre lige forbi og henter et hjemmebagt franskbrød... vi bagte her til aften, og da de gamle hørte det, besluttede de at så måtte de da hellere komme herud i morgen. Men derudover skal der bare slappes af i  morgen. Kan godt mærke, jeg trænger til en hel dag, hvor jeg intet skal lave. Der er sket lidt for meget herhjemme den senere tid, så jeg har ikke rigtig tænkt helt nok på mig selv. Så det må jeg hellere gøre den næste tid.




LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...