Viser opslag med etiketten Præmatur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Præmatur. Vis alle opslag

tirsdag den 14. juli 2020

Tillykke min skat

🎵🎵 "I dag er det Niclas' fødselsdag
Hurra hurra hurra....." 🎵🎵

Ja, i dag fylder mindste musen allerede 2 år. Tænk, allerede 2 år. Tiden er simpelthen fløjet af sted, og jeg kan slet ikke forstå, at det i nat allerede var 2 år siden, han - 9 uger for tidligt - pludselig gjorde sin entré i vores liv. 

Stort tillykke med dagen min skat. Du er vores lille mirakel, og solstrålen i vores liv på de mørke dage. Du har den mest fantastiske personlighed, og der er ingen tvivl om, at du er din egen herre - og du ved hvad du vil, og ikke mindst hvad du ikke vil. 

Hver eneste dag glædes jeg over, at du har klaret dig så godt, og jeg er stolt over at være udvalgt til at blive din mor. 

Vi glæder os til at fejre dig senere. 

Elsker dig helt til månen og tilbage igen 💖




lørdag den 4. april 2020

Morgenstund har guld i mund...

Sådan lyder en linje i en gammel sang, og i dag kunne det egentlig passe godt nok... 

Jeg vågnede ved 7:30 tiden og lå så bare inde i sengen indtil Silas og Niclas vågnede små 10 minutter senere. De var begge i forbavsende godt humør her til morgen, så da de kom op var det med smil og masser af kys til deres mor. Og så er dagen ligesom reddet - kender I det??

I tirsdags åbnede landets genbrugspladser jo igen efter at have været lukkede i knap 3 uger, og det har jo så også sendt Bent på arbejde igen. Mandag og onsdag i denne uge, var han rundt og sætte skilte op, som skal hjælpe borgerne med at opføre sig pænt, når de nu holder i kø og skal ind på pladserne. Det er egentlig lidt utroligt, at man skal fortælle dem om god opførsel i den situation, men altså det skal man åbenbart. 

Torsdag havde han så første reelle vagt, efter genåbningen, så han mødte ind kl. 13 og var hjemme kl. 22. Her i weekenden hedder den så 6-14, så han får da nogle timer de her uger, men det gør heller ikke noget, for pga. lock-downen, så nåede han kun at få 41 timer i marts, så det skader ikke, at der kommer lidt ekstra timer denne måned - og han kan jo lide arbejdet. 

I torsdags skulle Niclas have været til kontrol på børneambulatoriet i Kolding (de obligatoriske kontroller, da han jo er født før uge 32), men tiden blev annulleret pga. denne her Corona. Men hende børnelægen ringede så alligevel, for så kunne vi tage en snak telefonisk, og så kunne hun vurdere, om de skulle se ham, når det hele er overstået. 

Hun var dybt imponeret over, hvor godt han klarer sig, og inden samtalen var slut, havde hun afsluttet ham , for hun er på ingen måde bekymret for ham. Hun siger, at hun på ingen måde tror det bliver noget med ham, og at han nu er 100% på niveau med andre børn på hans alder - altså ikke præmatur fødte børn - og helt ærligt, så gjorde det mig bare pisse stolt. Og F*** janteloven - vi er så pisse seje herhjemme, at vi har formået at få Niclas op på det niveau. 

Det er egentlig forbavsende, så meget man trods alt kan nå herhjemme om morgenen med 2 tumlinger i huset (har lagt vasketøj sammen og sat ny vask over,  har ryddet op på bordet ude i bryggerset, har lavet morgenmad og spist sammen med ungerne, har ryddet op efter deres leg 3 gange allerede plus jeg har vasket de få ting op, som stod i køkkenvasken og også gjort toilettet rent). Og nå ja, jeg har da også nået at snakke i telefonen med både min mor og Bent, så der sker lidt i det lille hjem. 

Der går nogle rygter om mig her i byen, som jeg kun kan grine af. Men i hvert fald, så  gør det, at folk går forbi flere gange om dagen og skuler ind i huset, men de prøver at være så diskrete, så jeg ikke ser dem, men altså helt ærligt, så kan de sgu ikke skjule det. Og jovist er det irriterende, men som sagt, så kan jeg nærmest kun grine af det. Og hvad pokker - de bliver vel trætte af det på et eller andet tidspunkt, når de ikke kan få bevis for deres påstande. 





søndag den 17. november 2019

International Præmatur Dag

Indtil vi fik Niclas, var ordet Præmatur ikke rigtig noget, jeg som sådan havde stiftet det vilde bekendtskab med. 

Altså, jeg havde hørt det før, men kun fordi, at der i den terminsgruppe, jeg var i med Silas, var nogle børn, som er født meget for tidligt. Men dengang troede jeg jo ikke, det ville ske for mig, og jeg var jo selv gravid med Silas, så jeg spekulerede ærlig talt ikke så meget på det. 

Men da så lille Niclas kom til verden 31+1, åbnede der sig en helt ny verden for mig. Jeg var nu ikke kun forælder, nej jeg var også mor til et præmatur barn, og det indebar, at der pludselig var en masse nyt, jeg (eller rettere vi) skulle lære, for der var mange hensyn at tage. 

Personalet på p3 (neonatal) på Kolding Sygehus, var heldigvis rigtig søde til at råde og vejlede mig, og jeg følte virkelig de klædte mig godt på til opgaven. 

De første dage efter Niclas blev født, var jeg på ingen måde sikker på, at vi fik ham med hjem, og jeg var bange for at knytte mig alt for meget til ham, om end jeg tilbragte al den tid med ham, som jeg nu overhovedet kunne, for hvis han nu skulle dø fra os, så ville jeg have været der for ham. Sådan gik det jo så overhovedet ikke - heldigvis. 

Jeg fandt så også ud af, at d. 17. november er International Præmatur dag. Herhjemme i DK fejres dagen ikke særlig meget, men forskellige steder i udlandet fejrer man "de små mirakler, som er meget små" ved at forskellige offentlige bygninger er "klædt" i lilla - og jeg synes virkelig det er en smuk gestus. 

Her er billede er vores lille præmature dreng på i dag 16 måneder 

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...