Viser opslag med etiketten Sorgens univers. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sorgens univers. Vis alle opslag

onsdag den 30. december 2020

Året der gik - 2020

2020 har på mange måder været et underligt år. Her kommer mit traditionelle tilbageblik på det forgangne år: 

Januar:
  • Silas var til kontrol af hans dræn, og alt så fint ud. Vi benyttede os af lejligheden til at få en tid til at få Niclas' øre tjekket - og noget overraskende var beskeden, at også han havde stærkt undertryk på det ene øre samt væske på begge ører (ligesom Silas), så ugen efter måtte han også have dræn i. 
  • Begge drenge trivedes stort i vuggestuen.
  • Bent arbejdede en del, så jeg havde rigtig meget tid for mig selv herhjemme. 
  • Vi besluttede os for at skille os af med vores store reol i stuen og i stedet få et hvidt vitrineskab samt en ny skænk, og det pyntede virkelig meget i stuen. 
Februar: 
  • Bent havde fortsat en masse arbejde, så drengene og jeg fik rigtig hygget os herhjemme. 
  • De første spæde forårstegn viste sig i haven, så vi fik selvfølgelig også brugt en del tid ude i haven. 
  • Silas var ramt en del af forkølelse, så han var ikke så pokkers meget i vuggestue den måned. 
  • De holdt fastelavn ude i vuggestuen og drengene var klædt ud som hhv en ræv og Tigerdyr. 
Marts: 
  • Min bror havde fødselsdag, og selvfølgelig skulle han fejres. 
  • Danmark blev for alvor ramt af Corona-pandemi, og det medførte at vores statsminister lukkede hele landet (derunder offentlige arbejdspladser - også containerpladserne -, dagsinstitutioner, storcentre og meget andet) ned. Ingen vidste, hvornår det ville åbne op igen, så vi kunne bare gå og vente og vente. 
  • Niclas begyndte endelig at gå 100% uden støtte. 
  • På månedens sidste dag genåbnede containerpladserne, og Bent gik en tid i møde, hvor han kom til at arbejde rigtig rigtig meget. 
  • Jeg hyggede mig rigtig meget med drengene herhjemme. Institutionerne var nemlig fortsat lukkede, da vi ramte sidste dag i marts. 
April: 
  • Coronaen herskede stadig i april, men alligevel blev daginstitutionerne åbnet igen d. 17. april. Dog var der lidt strengere retningslinjer, der skulle overholdes. Men drengene var glade, for kunne mærke de havde savnet deres "normale" hverdag (altså så normal, som den nu kunne blive med Corona restriktionerne. 
  • Jeg havde fødselsdag, og den skulle selvfølgelig fejres - Corona til trods. 
  • Påsken kom, men, ligesom med så meget andet dette forår, det var ikke noget, vi gjorde det vilde ud af. 
  • Vi brugte en del timer ude i haven med at hygge os, og Silas og Niclas nød det. 
Maj: 
  • Bent arbejdede en del, så drengene og jeg tilbragte en del timer hjemme ved mine forældre og bror. 
  • Det var ok godt vejr, så vi tilbragte også en del timer med at hygge os ude i haven.
Juni: 
  • Vejret var godt, så drengene og jeg var en del på legepladsen med min mor og min bror. Bent arbejdede, så vi udnyttede chancerne for lidt gratis aftensmad. 
  • Vi fik besked om, at Silas var optaget i specialgruppen i børnehaven med opstart d. 1. august. 
  • Vi måtte en lørdag morgen gå den tunge gang til dyrelægen med Shang og sende ham over regnbuebroen. 10 år gammel blev han, hvilket er meget for en muskelhund.
Juli: 
  • Juli var kun et par dage gammel, da vi måtte afsted til dyrlægen og tage afsked med Bimmer. Det var nok det sværeste, jeg til dato har måtte gøre. Og i dag - knap 6 måneder senere, er jeg stadig ikke kommet over savnet til ham. Jeg mangler ham hver eneste dag, og jeg hører ham og ser ham nærmest dagligt. 
  • Niclas havde fødselsdag, og det blev selvfølgelig fejret.
  • Sommeren kom og drengene fandt stor morskab i at bade i deres badebassin ude i haven. 
  • Jeg blev indlagt på sygehuset med, hvad de formodede var galdesten i de dybe galdegange. Det skulle dog små 3 uger senere vise sig ikke helt at være tilfældet.  
  • Silas og Niclas havde sommerferie. 
August: 
  • Min far havde fødselsdag, og vi var selvfølgelig hjemme og fejre ham. 
  • Den store dag, hvor Silas skulle starte i børnehave kom, og han var så stolt, da vi kom ud i børnehaven om morgenen. Han klarede skiftet så flot, og vi kunne ret hurtigt mærke, at han nu ikke var en af de store, men derimod en af de små, og det gjorde virkelig noget godt for hans udvikling. 
  • Silas blev 3 år, og han fik en fødselsdag med masser af fejring. 
  • Min mor havde fødselsdag, og drengene og jeg var hjemme og fejre hende - Bent var på arbejde. 
September: 
  • Jeg var indlagt igen, og denne gang fandt de ud af, at det ikke var galdesten (har nu altså også fået galdeblæren fjernet i 2018), men derimod en nyresten, der sad og irriterede. Den kom så senere ud naturligt. 
  • Vi hyggede os rigtig meget herhjemme. 
  • Og nød at sommeren varede længe. 
  • Jeg var igennem en neuropsykologisk undersøgelse, hvor jeg endelig fik papir på, hvad den kroniske hjernerystelse har haft af betydning for mig og mit liv. 
Oktober: 
  • Bent havde fødselsdag, og han skulle selvfølgelig fejres - som vi andre også var blevet det. 
  • Bent, Silas, Niclas og jeg var på en miniferie ved Skærbækcenteret. Det var en virkelig hyggelig tur, og vi nød at have en masse kvalitetstid som familie. Det havde vi virkelig trængt til. 
  • Vi fik lavet nogle hjemmelavede julegaver fra drengene til mine forældre og min bror. 
  • Jeg havde været så heldig at vinde 2 fotograferinger og en valgfri digital billedfil ved en fotograf i Odense og hos en i Vejle, så der bar vi også af sted og få taget billeder af drengene. 
November: 
  • Julen startede herhjemme. Dog tog oppyntningen i år noget længere tid end den plejer. Jeg ved ikke hvorfor, men af en eller anden grund havde jeg lidt svært ved at finde julegejsten i år. Den kom dog. 
  • Vi holdt Mortens Aften her ved os i år. Og det var rigtig hyggeligt. 
  • Niclas prøvede for første gang i sit liv at sove hjemme ved mine forældre. Det var så (selvfølgelig) også hans første overnatning overhovedet. Og det gik super. 
  • Mens Niclas var på overnatning, valgte Silas, Bent og jeg at køre en tur til Odense, hvor vi så var i Ikea og så gik vi en tur i Rosengårdscenteret. Inden vi returnerede til det jyske igen, valgte vi at køre en tur ned til min veninde i Faaborg. Det var en rigtig hyggelig dag, og Silas nød virkelig at være helt og aldeles i centrum den dag. Aftenen sluttede af med, at vi tog dynerne ind på sofaen og så en gammel dansk julefilm. Og så var Silas træt. 
  • Det blev 1. advent og vi var på kirkegårdene og ønske min mormor en glædelig jul samt min farmor, farfar og faster. Det skal gøres inden det for alvor kan blive december. 
  • Traditionen tro, holdt vi julehygge sammen med mine forældre og bror 1. søndag i advent. Det er nu altid hyggeligt.  

December: 
  • Det blev jo igen i år december - på trods af alt andet, der var sket i løbet af året, så fik ingen lov til at ændre på netop det faktum. 
  • Vi brugte rigtig meget tid på at hygge sammen som familie herhjemme og sammen med mine forældre og min bror. 
  • Både Silas og Niclas havde nogle sygedage i løbet af december, så de blev naturligvis også brugt på hygge i stor stil. 
  • Vi havde en stort antal gaver, der skulle pakkes ind, så det gik der en del tid med - der er noget om det de siger med, at med børn stiger antallet af gaver drastisk. 
  • Jeg kom et skridt nærmere en afklaring med, hvad jeg skal fremadrettet. 
  • Juleaften blev tilbragt hjemme ved mine forældre. Det var nu egentlig helt rart, at jeg ikke skulle piske rundt og få ordnet det hele, så vi kunne holde jul. Det var helt rart, at jeg (selvfølgelig hjalp jeg alligevel til) kunne sætte mig til bordet og slappe lidt mere af, end jeg plejer når vi er herhjemme.
  • Juledagene blev brugt hjemme og hjemme ved mine forældre. Drengene legede med alt deres nye legetøj, og Bent og jeg kunne så passende rydde lidt op i alt det andet legetøj for at se, om der var noget, der skulle væk. 
  • Der udover er vi så småt ved at gøre klar til den nytårsaften, som vi igen i år står for. Det bliver på ingen måder noget vildt - bare hygge med de gamle og min bror. 

lørdag den 11. juli 2020

Et farvel til endnu et familiemedlem

Som I kunne se i mit tidligere indlæg, måtte vi for 2 uger siden sige farvel til vores ene 4benede familiemedlem. Og fandme så, om ikke vi atter måtte gå den tunge gang torsdag i sidste uge - den tunge vej til dyrlægen og sende vores elskede Bimmer over regnbuebroen, så han kunne blive genforenet med Mowgli, Bamse, Bella, Shang og de andre hunde, han har kendt. 

Hvis jeg havde det hårdt dengang med Bella (jeg var selv ved dyrlægen med hende, da Bent var på arbejde) og Shang (havde reddet hans liv, da han blev født), så er det vitterligt ingenting i forhold til den reaktion, der kom da vi skulle af sted med Bimmer. 

Bent skulle på arbejde, så jeg kørte ham på arbejde, fik drengene afleveret i vuggestue (Silas havde også en tid ved ørelægen, så det skulle vi også lige have klaret) og så ringede jeg til min bror, for at spørge, om han ikke nok ville tage med mig, og det ville han heldigvis. Jeg græd som aldrig før den dag, og da det var så vidt, at Bimmer skulle have den sidste sprøjte, kunne jeg simpelthen ikke være derinde længere, så jeg spurgte min bror, om ikke han ville være sød at sidde inde ved Bimmer, for det kunne jeg altså ikke. Og selvfølgelig ville han det. Jeg satte mig ud i bilen, hvor tårerne endnu en gang bare fik frit løb. 

Min bror kom så ud til mig, da det var overstået, og Bimmer havde forladt os med en masse dejlige minder og verden var et dejligt hundehjerte fattigere. Inden min bror blev kørt hjem, kørte vi lige forbi Bent og sagde at han var væk, og at det var gået hurtigt. 

Bimmer blev 11 år, hvilket jo i og for sig er meget for sådan en stor hund, men derfor ville vi jo gerne have beholdt ham endnu længere. Han havde dog efterhånden fremskreden gigt, så der var ikke så meget at stille op, han skulle i hvert fald ikke lide. 

"Hvil i fred Bimmer. 

 Dengang vi fik dig, havde vi lige mistet Mowgli 11 måneder gammel, og jeg var helt og aldeles overbevist om, at vi ikke skulle have en ny hund, men din "far" havde alligevel set dig på nettet og aftalt, at vi skulle op og se dig (uden min viden vel at mærke), og sådan blev det. 

Det var virkelig kærlighed ved 1. blik, da jeg så dig. De store poter og kæmpe ører til den lille hund, var jo ikke til at stå for, og da du rendte efter mig hele tiden, ja så skulle vi jo altså have hund igen. 

Ca 14 dage senere, skulle vi så op og hente dig, og hele vejen hjem i bilen kæmpede du for at komme over og ligge ved mig, så vi måtte holde ind til siden flere gange, så du kunne komme over til mig et par minutter, inden vi så kørte videre sydpå. 

Du har altid været en "mor-dreng", og du har altid været der til at "tørre" mine tårer væk, når livet har gjort ondt, men de værste tårer, kunne du ikke fjerne, for det var de tårer, der kom, da du skulle herfra min skat. Du har været den bedste hund, man overhovedet kunne forestille sig, og det var kun en ringe trøst, da dyrlægen forsikrede mig om, at din høje alder var ensbetydende med, at du (og Shang) havde haft en fantastisk liv ved os. 

For fanden Bimmer, hvor jeg savner dig. Du vil aldrig kunne erstattes basse. Håber du har det godt, hvor du er nu, og at du får jagtet en masse katte. Som Allan sagde, så kan der umuligt snige sig en kat ind i hundehimlen, nu hvor du, Shang og Bella er genforenet. 

Hvil i fred min skat, er sikker på vi ses igen "💗

🌟 Bimmer 2009-2020 🌟




onsdag den 1. juli 2020

Ventet - men alligvel uventet

I lørdags kom dagen, vi i bund og grund har ventet på, men aligevel kom den ganske uventet. Dagen, hvor vi måtte gå den tunge vej til dyrlægen og sige farvel til Shang 😢

Jeg savner ham helt sindssygt meget, men det var helt 100% det bedste for ham, så han ikke skulle lide. Til de af jer, som ikke ved det, så er Bimmer (vores anden hund) far til Shang, og Bella (Shangs mor) havde vi også indtil hun blev aflivet for knap 10 år siden, så vi har haft Shang helt fra fødslen, og da han blev født trak han ikke vejret, så jeg pustede liv i ham, og reddede hans liv. Så naturligt nok, var den en endnu sværere beslutning at skulle træffe den om at ende hans liv. 

Men han led de sidste timer, så der var ikke anden "udvej", og selv om det var mega hårdt, så ville det have været endnu mere svært at holde ham i live for egen skyld. Han har været den dejligste hund, så selvfølgelig skulle vi give ham en værdig afsked. Og det fik han. 

Men hold nu op, hvor var lørdagen hård at komme igennem. Jeg sov stort set ikke natten mellem fredag og lørdag, og jeg græd mere eller mindre hele lørdag, så jeg lignede virkelig bare noget, der var løgn. 

"Hvil i fred Shang. 

Jeg ville ønske vi kunne have beholdt dig mange år endnu, men din krop ville ikke mere. Du havde oplevet nok, så det var på tide at sige farvel til dig. 

Mange gange, når jeg har grædt, har du "tørret" tårerne væk fra mine kinder, men den dag, hvor jeg måske havde mere end noget brug for det, da var mine tårer til ære for dig, og du kunne ikke fjerne dem. 

Jeg ved du har det godt nu, og det trøster mig. Men for dælen mors bandit - du er savnet, og ingen vil nogensinde kunne erstatte dig. 

Hav det godt til vi ses igen."

🌟 Shang 2010-2020 🌟




søndag den 1. december 2019

Kære farmor

Kære farmor... 

Endnu et år er gået, og det er nu 25 år siden, du tog dit sidste åndedrag. 25 år siden jeg sidst snakkede med dig, og du bad mig passe godt på alle sammen og hjælpe dem til at få det godt. Og farmor, jeg har virkelig gjort mit bedste. 

Den, som engang fandt på det med at "tiden læger alle sår", har tydeligvis aldrig prøvet at miste en person, vedkommende virkelig holdt af. For mit savn til dig er ikke blevet mindre med årene - måske nok snarere tværtimod. 

Jeg besøger ofte kirkegården, og når jeg er alene og der ikke er andre besøgende, så snakker jeg med dig. Jeg savner at kunne sidde og snakke med dig, og jeg ville ønske, jeg kunne dele stort og småt med dig - både de gode ting og de mindre gode ting. 

I dag har Bent og jeg 2 dejlige drenge Silas og Niclas, og jeg ved du ville have elsket dem, og de ville have elsket dig. Da vi pyntede til jul for et par uger siden, sendte jeg dig mange kærlige tanker, mens jeg satte det julepynt frem, som jeg arvede hjemme fra jer. Det er noget af det julepynt, der betyder allermest for mig, og uanset hvordan jeg sorterer i julepynten fra år til år, så er der altså bare visse ting, der SKAL op hvert år. 

Glædelig jul farmor - håber I får en god jul allesammen, hvor end I er. 

Elsker dig og savner dig. 

xx Mette xx

mandag den 22. januar 2018

Blogchallenge - Året der gik 22

D. 22. mangler også i denne challenge, og i 2014 udgaven, blev det besluttet, at vi selv måtte vælge et emne til denne dag. 

Jeg har derfor i år valgt at dagens billede skal være: Et billede der har stor betydning for mig. 
Min mormor døde, som nogle af jer ved, i december 2016, men hendes urne kom først i jorden i januar sidste år - dagen inden mor skulle opereres. Mor fik æren af at sætte hende i jorden, og dette billede, som jeg tog da urnen var sat ned, har stor betydning for mig. Det er ligesom det uigenkaldeligt sidste farvel ❤


fredag den 1. december 2017

Kære farmor

Kære farmor. 

Så ramte vi igen d. 1. december - din dødsdag. 

I dag er det 23 år siden du forlod os, og jeg kan stadig indimellem have svært ved at forstå, at jeg aldrig mere ser dig. Du var jo min "bambo". 

I år kunne du være blevet oldemor endnu en gang. Jeg blev nemlig mor til den dejligste lille dreng, som vi har valgt skal hedde Silas. Farmor, du ville have elsket ham. Mor og far siger han ligner mig, da jeg var lille, så det kan jo ikke være helt skidt :) 

Vi har lavet en krans, som vi selvfølgelig kommer på kirkegården med. Jeg har selv bundet kransen, så den er lavet med 100% kærlighed. 

Farmor, du skal vide, at vi alle har klaret os godt. Vi er alle kommet godt videre i livet. Jeg er sikker på, at både du, farfar og faster tog godt imod mormor, da hun sidste år kom op til jer. Hun havde lidt meget den sidste tid hun havde på jorden, så jeg lever i troen på, at hun fik fred, da hun mødtes med jer igen.

Håber I alle får en god jul, hvor I end er. I er savnet, men jeg tror og håber I er et bedre sted, hvor sygdom ikke er så altødelæggende.

Knus fra mig 



søndag den 30. april 2017

Tillykke farmor

Kære farmor.

Så blev det atter sidste april dag, og det er dagen, hvor du kunne være fyldt 99 år, hvis du stadig havde været hos os.

En af de største ting, der er sket siden din sidste "fødselsdag" er at du senere på året atter kunne blive oldemor til en lille dreng. Mor og far glæder sig til at skulle være mormor og morfar, og jeg håber så inderligt, at min lille søn får samme tætte forhold til sine bedsteforældre, som jeg havde til dig og farfar.

Jeg vil ønske dig et stort tillykke med dagen, håber du bliver fejret hvor du nu end er. Savner dig, og tænker på dig hver dag.

Hils alle, som er gået i forvejen for os ❤

fredag den 23. december 2016

Lovlig undskyldt

Jeg ved godt, jeg har været fraværende fra bloggen den senere tid... men ja, der har været så meget at se til irl, og det har altså været lidt vigtigere end mit online liv...

Min mormor blev bisat i onsdags, og det var rigtig hårdt... hun fik den smukkeste afsked, og vi kunne ikke have sørget for at hendes sidste rejse blev smukkere... men for pokker, hvor var det hårdt da 5 af mine onkler og en fætter bar kisten ud til rustvognen... der kunne jeg ikke holde tårerne tilbage længere...

Jeg bliver ALDRIG fan af bisættelser og/eller begravelser.. jeg hader det, men jeg vil jo alligevel heller ikke blive væk, når det er en af de nærmeste...

Men hvorom alt er, så fik hun den smukkeste afsked, og den tale præsten holdt, var simpelthen den mest perfekte tale.. vi kunne alle SÅ meget se mormor for os, i de situationer han beskrev.

Derudover har min mor så også fået konstateret livmoderhalskræft, og det har virkelig været en hård måned, da vi først i dag har fået vished for, hvad de ville tilbyde hende af behandling... men det er der styr på nu, så nu skal det bare overstås i starten af det nye år...

Jeg var lige ovre ved genboerne med lidt julebag i eftermiddag og ønske dem en rigtig god jul... de er simpelthen så venlige mennesker, og vi har et godt naboskab med dem, så de må gerne vide vi tænker på dem, også her ved højtiderne.. Han er så sød, at han tager vores fortove med fejemaskinen når det sneer, og så kan vi jo lige gøre lidt gengæld på denne måde.

Nu skal vi bare have en rigtig god jul herhjemme i morgen.. jeg kan godt mærke, at det har været en mere hård måned, end jeg egentlig har kunne holde til, men jeg har da klaret det, så kan jeg begynde at slappe af nu... vi har skrællet hvide kartofler, kogt og pillet de brune, gjort and og steg klar, vi er ved at lave risengrød, så vi er godt med allerede nu.

I går fik vi byttet julegaver med den sidste veninde og hendes familie, plus vi også fik besøgt mors moster og onkel... det er fast tradition, at de skal besøges en af de sidste dage inden jul, så vi kan få ønsket dem en rigtig god jul.

Håber I alle er ved at være klar til i morgen - ellers er der jo lige lidt tid at løbe på endnu.

fredag den 16. december 2016

Der er liv endnu

Jeg vil egentlig bare fortælle, at der er liv endnu... jeg har været lidt i "koma" denne her uge ovenpå alt det med min mormors død... selv om det var ventet, så gik det alt for hurtigt, og det gav bagslag ved mig, og jeg brød sammen...

Jeg har grædt mange tårer denne her uge, men jeg er da heldigvis ved at være lidt mere ovenpå igen... selv om det ganske vist (forståeligt nok) stadig er hårdt... hun skal begraves midt i næste uge, så der går lige lidt endnu, inden det er helt overstået...

Bent har været en rigtig god støtte denne uge, samt nogle veninder har ringet, og det har været dejligt at snakke med nogen... også nogen, hvor jeg har kunne græde i telefonen mens jeg har snakket med dem... min veninde Stina ringede allerede tirsdag aften, da hun havde set det på Facebook, og jeg hylede i telefonen, men det hjalp at komme ud med det, og vi fik så samtidig også snakket om andre ting, så det var virkelig guld, at hun ringede ❤

Weekenden skal bruges på hygge herhjemme med mand og vovser.. vi skal have pyntet juletræ, så håber jeg det kan aflede tankerne lidt...

onsdag den 14. december 2016

Hvil i fred mormor

I går aftes kl. 22:35 blev det tidspunktet, hvor min mormor valgte at tage livets sidste åndedrag... himlen blev en smuk stjerne rigere... og det slog mig ganske enkelt ud... jeg græd og græd hele aftenen og græd så lige lidt mere...

Hun var ganske vist syg, så selvfølgelig var det det bedste for hende, for hun fortjente fandme ikke at ligge og lide...  men det gør det absolut ikke mindre hårdt for os - de efterladte.

Men nu kan vi jo så få overstået begravelsen inden jul.

Mormor:
Vi har været mange om at kæmpe om din kærlighed. Vi var en stor familie, men du kunne rumme os alle. Du kunne rumme de problemer, der nu engang har været.
For mange af os er du symbolet på en stærk kvinde - en kvinde der har formået at overvinde alt på sin vej, indtil den største forhindring kom, en forhindring som du (desværre) ikke kunne komme henover.
Du vil leve videre i hjerterne på os alle - dine børn. svigerbørn, børnebørn, oldebørn - ja hele familien.
Hvil i fred mormor. Vi ses på den anden side
❤ 1934-2016 - i hjertet gemt, aldrig glemt ❤

mandag den 12. december 2016

En rigtig lorte dag

I går aftes ringede min bror og spurgte, om jeg gad køre med ham og min mor til Odense, for mor skulle lige en tur over på sygehuset... og som den gode datter, jeg nu er, så sagde jeg selvfølgelig ja...

De hentede mig så kl. 8, og så gik turen mod Odense... vi var alle 3 trætte, men vi formåede dog at underholde hinanden på hele turen.. vi kom så derover og op på afdelingen, og min bror og jeg tog plads i venteværelset, mens mor var inde... det tog kun" små 20 minutter, og så kunne vi køre mod Vamdrup igen...

Vi kom her til Vamdrup igen ved 11:30 tiden, og så fik vi lige hurtigt snakket færdigt inden min mor og bror igen kørte til Kolding, for far skulle have bilen på arbejde kl. 13:30..

I sidste uge fik vi den triste besked, at min mormor har kræft, og det er så fremskreden, at det bare er et spørgsmål om tid... min mor og bror havde så været oppe på sygehuset og besøge hende i aften, og de ringede så og sagde at lægen havde sagt, det kunne dreje sig om timer eller uger...

Det gav mig et knæk her til aften, og jeg brød sammen... har ellers været så stærk de sidste par uger, men nu kunne jeg bare ikke mere... altså for fanden da også.. og så her op til jul.. som om det ikke er nok, at vi, dengang min farmor døde, mistede hende i starten af december... nu ser det ud som om, vi også skal miste min mormor i december...

Hvad det helt præcist er med min mor, vil jeg ikke lige komme nærmere ind på herinde lige nu, da jeg ikke ønsker alle skal vide det... plus vi heller ikke selv ved 100%, hvad det er hun fejler...

tirsdag den 1. december 2015

Kære farmor...

Kære farmor... 

Så er det atter 1. december, klokken har passeret 04:30 og det er 21 år siden du lukkede dine øjne for allersidste gang... 21 år er længe, men ikke længe nok til at savnet til dig er blevet mindre. 

Jeg savner dig hvert år til jul, og når jeg sætter alt julepynten frem, så sender jeg dig og farfar en særlig tanke når jeg kigger på alt det pynt, jeg har arvet fra jer. 

I år har jeg for første gang nogensinde selv bundet vores adventskrans. Jeg bandt ved samme lejlighed selv en krans til at lægge på kirkegården. Normalt plejer vi at købe en, men i år syntes jeg at jeg selv ville afprøve mine evner - og jeg er selv stolt af den. 



Jeg vil ønske dig, farfar og faster en rigtig glædelig jul.  Håber I sidder et eller andet sted og kigger ned på os med stolthed. 

Jeg elsker jer og savner jer <3


lørdag den 14. november 2015

Jeg er tom for ord




Det er nok næppe gået nogens næse forbi, at Paris i går blev ramt er endnu et terrorangreb... Ikke færre end 6 steder var udsat for eksplosioner og skyderier, der kostede ikke færre end 128 mennesker livet... 

Det seneste jeg læste, var at det franske politi havde dræbt 8 gerningsmænd, og at Islamisk Stat her til formiddag har erklæret, at de stod bag terrorangrebet.. Jeg er ikke racist, og synes at der er mange udlændinge, der virkelig gør noget for at integrere sig, og dem har jeg intet imod.. Men dem der er med i Islamisk Stat, de skulle satme udryddes hele bundtet.. Jeg tager SÅ meget afstand fra deres handlinger. 

Det er anden gang i år, at Frankrig rammes af terror, og kan kun sige at min dybeste medfølelse og sympati går til et land i undtagelsestilstand. Og selv som dansker, kan man ikke lade være med at tænke, hvor rammer de næste gang, og hvornår sker det... Sidst gik der ikke længe fra det var gået ud over Frankrig, til det var Danmark, der stod for tur... 

Sker det samme igen???

fredag den 14. august 2015

Forsøger stadig at samle energi

Den fødselsdag i lørdags fik virkelig drænet mig for energi... er i hvert fald stadig ikke kommet mig ordentlig over den endnu... 

De sidste par aftener er jeg gået tidligt i seng og har så sovet omkring 10 timer... men det har åbenbart ikke været helt nok, for er stadig helt og aldeles kvæstet... 

I går eftermiddags gik vi en lang tur.. vi gik op i Agroland og snakkede med Sanne og fik købt lidt guf med hjem til hundene... og da vi så gik hjem, gik vi en mindre omvej, så vi fik da lidt motion ud af det :) 

Har nu igennem længere tid følt mig lidt nede, og tror det hænger sammen med frustation over, at der ikke er noget nyt fra modpartens advokat efter faldet... nu er det snart 7 måneder siden jeg faldt, og i bund og grund føler jeg ikke, jeg er kommet ret meget videre endnu.. Håber snart der sker noget!!

I morgen aften er der Crazy Hours her i Vamdrup... det er Vamdrups svar på Open Night eller By Night... og vi skal til fødselsdag henne ved min venindes mand, og så følges vi alle ned i byen og går og kigger lidt :) Det plejer at være rigtig hyggeligt, og det skal det nok også blive i morgen :) 

Men inden da, skal jeg lige til begravelse i morgen kl. 13:00... min fars moster døde i søndags, og jeg har lovet ham og min mor at tage med i morgen.. jeg har jo trods alt også haft mange gode timer med hende... 

I aften har vi set NFL i fjernsynet... Preseasonkampene starter i dag, så da de viste en kamp i dag, så var vi da nødt til at se den :) Glæder mig til NFL-sæsonen for alvor starter d. 10. september - det bliver SÅ godt :) 

fredag den 12. december 2014

Jule Blog Challenge 12. december


Nu når challengen handler om jul og december, så er det jeg savner allermest min farmor, som døde 1. december 1994. 

Jeg savner hende rigtig meget hvert år til jul.... 

onsdag den 3. december 2014

Så er det i gang...

I dag var Bent og jeg til møde hos advokaten, som skal repræsentere Bent under retssagen mod Mia... og jeg har sjældent mødt mere behageligt menneske... fuld af sympati, og han ville under ingen omstændigheder hoppe på, hvad der kommer fra Jessica og hendes mors side... han ville have historien fra enden til anden fra VORES side... og han indrømmede at han hverken kunne finde hoved eller hale i de ting, som morens advokat har skrevet på foranledning af sin klient, som det så fint hedder i fagsprog...

Men nu er hele sagen ligesom sat i gang, og så må vi se hvad det ender med... vi har gjort klart overfor advokaten, hvad vi håber at få ud af det, og så må vi se, hvad der sker... Advokaten vil i hvert fald 100% tale vores sag - og som han sagde, så er det en spændende sag, når den ene part er diagnotiseret lystløgner...

Derudover har vi været hjemme ved mine forældre i dag, og det var faktisk rigtig hyggeligt... vi rundede lige kirkegården, og jeg fik sagt god jul til min farmor og farfar... ja kald mig bare tosset, men jeg kan fornemme deres tilstedeværelse, når vi er på kirkegården med en lille ting, og jeg snakker nogengange til dem, når jeg er alene deroppe... det er en måde for mig at bearbejde det på, og jeg tager hjem med lettet hjerte.

I aften snakkede jeg næsten en time i telefonen med min veninde, vores udlejers kone... hun er virkelig guld værd, og hun lytter altid, når jeg har behov for at snakke.... og lige netop hende og hele familien har fulgt os tæt de sidste 3,5 år, siden vi flyttede ind i lejligheden overfor... og de kender hele vores historie, så hende kan jeg altid ringe til, hvis jeg har brug for det....

Det er helt skønt at høre, hvor glade folk er blevet for de små julehilsner vi har sendt ud... der kommer flere og flere tilkendegivelser på, hvor glade folk er blevet for dem... og det er jo skønt :) det gør det hele værd at sende dem :)

Nu skal vi kun sove 3 gange mere inden vi skal til København :) og jeg glæder mig virkelig meget... det er længe siden jeg har glædet mig så meget til noget, som jeg glæder mig til denne her tur...

Nå, nu vil jeg lige smide mig lidt på sofaen og slå hjernen fra inden jeg skal i seng... tror jeg kommer til at sove godt i nat...

mandag den 1. december 2014

Kære farmor.

Kære farmor.

I dag er det 20 år siden du forlod os efter lang tids sygdom... Man siger tiden læger alle sår, men de 20 år har ikke ændret mit savn til dig... jeg savner dig stadig lige så meget, som jeg gjorde dagene efter du havde lukket dine øjne for sidste gang..

Da jeg første gang hørte, at du aldrig kom hjem fra sygehuset, troede jeg ikke på det - ville ikke tro på det... for selvfølgelig skulle du hjem og fejre jul med os andre... Men desværre gik mit ønske ikke i opfyldelse, du kom aldrig hjem - du forlod os ikke engang en uge senere.

Du oplevede ikke nogen af os børnebørn blive voksne.. Du oplevede ikke nogen af os blive studenter, eller blive udlært. Du oplevede ikke mig blive gift eller Bente få børn....

Men farmor, jeg vil bare sige - vi har alle klaret os godt, uanset hvad vi end har oplevet både af medgang og modgang.

Jeg tror og håber at vi mødes på den anden side engang... Hils farfar og faster og ønsk dem glædelig jul...

I vil altid være savnet, og jeg elsker jer.




onsdag den 30. april 2014

Endelig hjemme...

Er næsten lige landet i Vamdrup efter en travl, men hyggelig eftermiddag og aften....

Vi kørte hjem til mine forældre i eftermiddags da Jessica var kommet hjem fra skole (har vist ikke fået fortalt at hun er hjemme ved os igen, men det er hun)... Bent og jeg kørte så på kirkegården med min far og min bror... Det var som altid vedmodigt at være deroppe, men det skal gøres - så der er ingen kære mor... Og farmor fik sin fødselsdagsblomst, så det var perfekt <3

Efter vi så havde fået noget at spise, kørte Bent, min mor og jeg til Tyskland... De havde hundemad på tilbud til 4x10 kg for 199,95 kr, og med 2 store dejlige vovser i huset, så kunne vi ikke lade sådan et tilbud være.. Det skal nok blive spist :)

Derudover fik vi lige handlet lidt flere gode tilbud, så nu har vi fyldt op af lidt af det hele igen... sådan en Tysklandstur er nu ikke dårlig... :)

I morgen skal jeg til læge kl. 9:00, så tror ikke det varer så længe inden det er sengetid... kan godt mærke jeg er ved at være lidt brugt... 

Sov godt allesammen når I når så langt... 

Sidste april dag...

I dag er det som bekendt 30. april... I dag kunne min farmor være fyldt 96 år, så tror jeg skal på kirkegården senere når vi alligevel skal en tur til Kolding... Selv om det til december er 20 år siden jeg mistede min farmor, savner jeg hende alligevel afsindigt meget... Hun var noget særligt, og hun har frem til sin død, altid betydet alverden for mig...

Man siger at tiden læger alle sår, men så må det her være et af de sår, der tager tid om at læges...

Håber du har det godt, hvor du er nu farmor <3 Savner dig <3

Min farmor og jeg, da jeg ikke var mere end max et par år gammel :) 

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...