I går aftes kl. 22:35 blev det tidspunktet, hvor min mormor valgte at tage livets sidste åndedrag... himlen blev en smuk stjerne rigere... og det slog mig ganske enkelt ud... jeg græd og græd hele aftenen og græd så lige lidt mere...
Hun var ganske vist syg, så selvfølgelig var det det bedste for hende, for hun fortjente fandme ikke at ligge og lide... men det gør det absolut ikke mindre hårdt for os - de efterladte.
Men nu kan vi jo så få overstået begravelsen inden jul.
Mormor:
Vi har været mange om at kæmpe om din kærlighed. Vi var en stor familie, men du kunne rumme os alle. Du kunne rumme de problemer, der nu engang har været.
For mange af os er du symbolet på en stærk kvinde - en kvinde der har formået at overvinde alt på sin vej, indtil den største forhindring kom, en forhindring som du (desværre) ikke kunne komme henover.
Du vil leve videre i hjerterne på os alle - dine børn. svigerbørn, børnebørn, oldebørn - ja hele familien.
Hvil i fred mormor. Vi ses på den anden side
❤ 1934-2016 - i hjertet gemt, aldrig glemt ❤
Kondolerer <3
SvarSletTusind tak <3
SletMå jeg kondolere for dit tab af din elskede mormor!
SvarSletSmukt skrevet af dig og skab jer et godt minde om jeres mormor.
Håber begravelsen bliver en smuk afsked.
Føler med du og hele din familie og din mormors venner og bekendte.
Knus
Tusind tak <3
SletJeg er sikker på, at vi nok skal få taget en smuk afsked med hende - lige som hun ville have ønsket.
Knus <3