torsdag den 14. september 2017

Så ramte vi terminsdato

I dag er det jo d. 14. september, og det er en dato jeg har set frem til det meste af 2017. I dag er nemlig dagen, hvor jeg oprindelig havde termin.

Nu kom Silas jo så til verden allerede for 3 uger siden, så terminsdagen har jo ikke haft den store betydning. Men det er alligevel lidt sjovt at tænke på, at jeg havde haft termin i dag, hvis han var vokset, som han skulle. 

I mandags havde vi besøg af sundhedsplejersken, og hun var ovenud godt tilfreds med Silas. Hun vejede ham, og jeg blev da noget overrasket, da vægten sagde 2700 gram. Han vejede jo 2445 gram, da vi blev udskrevet sidste uge, så jeg havde selvfølgelig håbet han lå omkring 2550-2600 gram, taget i betragtning hvad han havde taget på mens vi lå på sygehuset. Men han havde i mandags taget 255 gram på, mens vi har været hjemme, og det er sgu da godt gået. Derudover er han vokset 2 cm, så han nu måler 50 cm. Min store dreng 💙 På tirsdag kommer hun så igen, så det er spændende, hvor meget han så har taget på. 

I går havde vi ham i badekar for første gang siden vi kom hjem.. vi har selvfølgelig vasket ham, men i går valgte vi at sætte ham i badekar, og det er altså et hit. 

Han er kommet så langt siden vi kom hjem. Det er helt sjovt at se, hvor meget han udvikler sig på kort tid. Han elsker at ligge ved enten Bent eller mig og kigge på nogle lyskæder, vi har hængende i vores troldegrene i stuen og køkkenet. Inde i stuen har vi også 2 Christiansfeld stjerner hængende (ja, de hænger der altså hele året), og det er altså også et hit at ligge og kigge på dem. Og vi kan virkelig se på ham, at hans øjne virkelig er fokuserede på den ting, han nu kigger på.

Han er inde i en periode, hvor han ikke spilder sin tid med at sove. Han vil så gerne ligge og snakke med os, og vi tager os selvfølgelig tiden til at sidde og snakke med ham, når han er vågen. Den kontakt er simpelthen så vigtig. Når han så bliver træt, så skal der puttes (han er en rigtig puttegøj), og så pyt med, at vi ikke altid når så meget andet herhjemme. Silas er det vigtigste for os, og sådan er det altså bare. 

Lige nu ligger han i sin babynest og sover ved siden af mig i sofaen. Det er så hyggeligt at sidde og lytte til alle de små lyde, han kommer med, mens han sover. Jeg elsker at være mor, og jeg vil ikke bytte det for noget i verden 😍






4 kommentarer:

  1. Så hyggeligt at han gerne vil være med.
    Han bliver måske en klog lille aktiv gut.
    Nyd hinanden inden tiden er pist væk geflugen:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Han spilder absolut ikke tiden med at sove :) Han vil så gerne snakkes med, så det går der selvfølgelig en del tid med, men det er jo også kun dejligt at han er så social :)

      Slet
  2. Godt i har det godt og nyder lillemanden. Sød ser han ud. Det er skønt i nyder ham og lader rod, være rod. De er kun små så kort tid og helt ærligt, så husker han ikke rodet når han bliver ældre, men derimod at i var nærværende <3. Vi nyder ihvertfald stadig at Niels er en puttegøj, der foretrækker at sove hos os, selvom han er næsten 2 ;). Jeg er sikker på at i er nogle fantastiske forældre. Tillykke med ham.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak <3
      Vi vil også hellere være der 100% for ham, og så lade rod og vasketøj ligge (der er nok alligevel ikke nogen, som render med det, og gæsterne tager det sørme heller ikke med hjem).
      Han er bare så skøn, og jeg fortryder ikke 2 sekunder, at vi har fået ham. Han er vores lille mirakel, og jeg kan slet ikke få nok af bare at sidde og kigge på ham.

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...