Kære farmor.
Så ramte vi igen d. 1. december - din dødsdag.
I dag er det 23 år siden du forlod os, og jeg kan stadig indimellem have svært ved at forstå, at jeg aldrig mere ser dig. Du var jo min "bambo".
I år kunne du være blevet oldemor endnu en gang. Jeg blev nemlig mor til den dejligste lille dreng, som vi har valgt skal hedde Silas. Farmor, du ville have elsket ham. Mor og far siger han ligner mig, da jeg var lille, så det kan jo ikke være helt skidt :)
Vi har lavet en krans, som vi selvfølgelig kommer på kirkegården med. Jeg har selv bundet kransen, så den er lavet med 100% kærlighed.
Farmor, du skal vide, at vi alle har klaret os godt. Vi er alle kommet godt videre i livet. Jeg er sikker på, at både du, farfar og faster tog godt imod mormor, da hun sidste år kom op til jer. Hun havde lidt meget den sidste tid hun havde på jorden, så jeg lever i troen på, at hun fik fred, da hun mødtes med jer igen.
Håber I alle får en god jul, hvor I end er. I er savnet, men jeg tror og håber I er et bedre sted, hvor sygdom ikke er så altødelæggende.
Knus fra mig
Ingen kommentarer:
Send en kommentar