mandag den 31. oktober 2016

Tilbage på pinden

Efter nogle dage, hvor jeg ikke rigtig har været så meget online, og jeg dermed ikke har fået blogget, er jeg nu tilbage igen..

Humøret har bølget lidt den seneste uges tid,  og jeg har flere gange overvejet, om jeg skulle lukke min konto på flere af de sociale medier, men indtil videre er det bare blevet ved tanken. Jeg må ærligt indrømme, at Jessicas løgne rammer os på flere måder, og jeg modtager ofte rigtig ubehagelige beskeder rundt omkring på de sociale medier, og det gør altså bare ikke noget positivt ved humøret vil jeg godt pointere.

Jeg ved godt, at jeg bare kan blokere folk, og ja tro mig, mine bloklister rundt omkring vokser stødt. Men det hjælper jo bare ikke, når folk så uden videre bare opretter nye profiler, og så fortsætter det. Politiet gør jo altså ingenting, og jeg vil heller ikke belemre Bent med det HVER gang det sker -  han har sgu nok at tænke på selv.

Jeg synes dog bare ikke, at jeg vil give "idioterne" den sejr, at lukke mine konti. Men ja, ved ikke, om det bliver aktuelt på et tidspunkt.

Senest fik jeg forleden en mail, om at min facebook afgangskode var forsøgt nulstillet. Problemet for den nysgerrige, var så bare at jeg en uges tid forinden, havde ændret min email adgangskode, så den kunne vedkommende så heller ikke logge ind på.

Det er nu heller ikke fordi, mit liv er så spændende, at man er nødt til på den måde at snage. Der sker sgu pt ikke noget i mit liv, jeg ikke vil fortælle om, hvis jeg bliver spurgt. 

Men ja, der er mange fjolser til, og selv om jeg troligt blokerer dem, så vender de sgu tilbage.

2 kommentarer:

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...