lørdag den 8. oktober 2016

Endnu en ting afprøvet

I går blev så dagen, hvor jeg blev afsluttet på skulderhold... jeg er i stedet viderehenvist til en smertehåndteringsforløb samt et hold, der mere beskæftiger sig med nakken... om de kan gøre ret meget ved nakken, det var de ikke sikre på, men jeg skal snakke med en fra rehabiliteringsteamet omkring det, og så se, hvad de mener de kan gøre for mig.

Jeg har det sådan lidt blandet med det.. for selvfølgelig er det da fint, jeg har afprøvet det, men det er alligevel sådan en lidt ambivalent følelse, at jeg i en alder af 34 skal indstille mig på, at jeg skal leve med kroniske smerter resten af livet... det var jo ikke det jeg havde regnet med, da jeg gik en tur med Shang en almindelig lørdag aften i januar sidste år...

Men anyway, så er det jo bare sådan tingene er blevet... der er ikke rigtig noget at gøre ved det.. jeg afprøver selvfølgelig alle de ting, som både jobcenter og andre instanser mener, jeg skal prøve.. og hjælper det, så er det total optur, men hjælper det ikke, så kan jeg jo under alle omstændigheder sige, at jeg har prøvet det..

Men, hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg godt mærke, at hele denne sag er begyndt at sætte sig psykisk, og det er der jo vel egentlig ikke så meget at sige til... ved godt, det kan være en af følgerne ved kronisk hjernerystelse, men jeg prøver virkelig ikke at lade det påvirke mig.. men det er indimellem svært...





4 kommentarer:

  1. Du må ikke gi op søde, du er så langt og jeg er sikker på at du nok skal findes noget der virker. Det er så frustrerende at man ikke kan finde lige *det* der virker. Jeg har jo bakset med mit håndled og de "opgav" mig sådan set også.. men efter det har jeg prøvet forskellige alternative behandlinger. De er ikke meget af det der virker, men jeg tør heller ikke lade være med at prøve og kæmpe videre. Lige nu bruger jeg mit magnetarmbånd og selv om jeg stadig ikke fatter det, så virker det sgu. Jeg er ikke 100% smertefri, men jeg mærker dem kun, når jeg har brugt mit håndled alt alt for meget, men der skal ret meget til.

    Kan slet ikke sætte mig ind i hvor svært det må være at skulle leve med de ting du stadig er påvirket af. Håber sådan at du finder noget, der virker for dig.

    Et lille tip, hvis du en dag føler at nok at nok og du er nød til at finde et mirakel.. så jeg har hørt utrolig mange ting om http://www.vina-akupressur.dk/ som ligger i Odense. Jeg har ikke selv prøvet det, men har hørte at de kan udfører mirakler. Folk kommer langvejs fra og jeg kender personligt et par stykker fra Jylland, der er meget imponeret over det. Det var min thai massør der sagde at jeg måske skulle prøve ham.

    Knus Jeanette <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ved godt, jeg ikke skal give op, men indimellem er det dælme svært. Synes snart jeg har prøvet alt, men bare uden noget held. Men nu må jeg se, hvad der skal ske næste gang.

      Indimellem ville jeg bare ønske, jeg var gået en anden vej den januar dag sidste år... men kan jo ikke rigtig ændre på det, der er sket.

      Kunne være jeg skulle prøve det, hvis ellers økonomien er til det...

      Knus <3

      Slet
    2. Nogen gangen kunne man godt ønske at live var anderledes, men det er vi jo desværre ikke herre over.. Håber du finder det sim virker for dig, så du kan få det lidt bedre.

      Knus <3

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...