- Da jeg var lille, var jeg en værre pilfinger, hvilket naturligvis ikke stoppede selv om det var december. Det resulterede i at mine forældre satte nogle søm i væggen i stuen og bandt juletræet fast til dem. For ellers væltede jeg simpelthen juletræet.
- Jeg har siden jeg selv begyndte at købe julegaver, foretrukket selv at pakke dem ind. Så jeg sidder gerne og bruger flere timer på at pakke gaver ind. Det år jeg lærte Bent at kende, sad jeg og sms'ede, mens jeg pakkede gaver ind. Da jeg var næsten færdig med alle gaver, kunne jeg ikke finde min mobil. Jeg kunne høre den vibrerede, men kunne ikke finde den... det viste sig så, at den lå i en af gaverne, som jeg lige havde pakket ind... Flot Mette.... Så jeg måtte have lidt ekstra indpakning det år :)
- Vi har ofte, mens min bror og jeg var små, været nede på havnen i Kolding og tage imod julemanden når han ankom til Kolding. Derefter gik man i samlet trop ned til rådhuspladsen, hvor juletræet skulle tændes. Det er rigtig hyggelig ting at gøre synes jeg, og får jeg nogensinde børn er det da helt klart også en ting, som jeg ville gøre med dem. Lidt af det samme foregår her i Vamdrup. Dog er forskellen, at julemanden ankommer oppe i hallen, hvor der er julemesse. Fra hallen er der fakkeltog, hvor julemanden og hans kone kommer bagerst i en kane, ned til Torvet hvor juletræet skal tændes.
- Vi har altid brugt rigtig meget tid på at bage og lave konfekt. Dette er også en af de ting, Bent og mig prioriterer højt, nu hvor vi bor sammen... og vi står gerne og laver det sammen, og vi hygger os virkelig med det.
- 1. december 1994 døde min farmor om morgenen. Jeg følte virkelig hele min verden ramlede det år, og jeg havde slet ikke lyst til at holde jul. Det sagde mig ikke noget at pynte op, det sagde mig ikke noget at åbne julekalendere og sådan noget. I det hele taget var julen det år, bare noget, der skulle overståes så jeg kunne komme videre. Da det endelig blev juleaften, manglede jeg virkelig min farmor, og jeg lovede mig selv at julen aldrig skulle være det samme for mig længere - men det løfte kunne jeg ikke holde... I dag er jeg lige så glad for julen, som jeg var inden hendes død. Jeg savner hende stadig juleaften, men så tager jeg på kirkegården og lægger en krans og tænder et lys og ønsker hende og min farfar en rigtig glædelig jul - og det hjælper mig :)
- Da min lillebror ikke var mere end måske 3 år, havde vi jo naturligvis chokoladejulekalendere hængende ude i køkkenet. En morgen da jeg kom ud, var min fjernet fra væggen og det fik mig til at begynde at græde.. Da jeg så satte mig på min stol for at få morgenmad, lå der noget under min hynde... Da jeg kiggede hvad det var, var det en TØMT chokoladejulekalender... Jeg begyndte at græde endnu mere og skælde ud, for "Hvem fanden havde bare ædt mit chokolade". Jeg opdagede så at det slet ikke var min julekalender (der var forskellige motiver på min brors og min kalender). Så det var selvfølgelig min bror, som havde spist alt chokoladen i sin kalender, og så lagt den under min stol, og flyttet min kalender over på hans side af væggen... Jeg syntes dog det var lidt synd, hvis han ikke havde nogen chokoladekalender, så jeg sad og lagde chokoladeknapper ind bag hver låge, og lukkede lågerne til igen. Så flink jeg var :)
Har I nogle sjove minder, som I har lyst til at dele??
Ingen kommentarer:
Send en kommentar