søndag den 29. september 2013

Sponsorgaver fra bloggertræffet

Til bloggertræffet d. 21. september, fik vi som bekendt en goodiebag med lækre sponsorgaver...

Vi fik bl.a en øjenmaske og en læbemaske fra CleanSkin.


 
Jeg havde aldrig hørt om firmaet inden, men selvfølgelig skulle produkterne da testes, når vi nu havde fået dem gratis. Og havde godt læst på nogle af de andre deltageres blogge at man følte sig lidt - ja som en klovn, når man fik maskerne på, og det havde de ikke helt uret i :)
 

Jeg prøvede dem en aften, hvor jeg alligevel lå syg på sofaen - tænkte at de nok kunne få mig til at slappe af :) og det virkede... jeg har tendens til at blive hurtigt tør under øjnene, da jeg har meget tendens til at få betændelse i øjnene, og bare én gangs brug af denne maske har hjulpet. Er blevet helt blød under øjnene, så det er helt klart en maske jeg godt kunne finde på at købe igen, den til øjnene.
 
 
Den maske til læberne syntes jeg i starten var VILDT underlig at have på, men da den så havde siddet på et par minutter, begyndte den at føles mere behagelig at have på. Den gjorde området omkring læberne meget blødt, hvilket er et resultat der er svært at opnå, da man jo normalt ikke smører læbepomade rundt i hele ansigtet. Selv et par dage efter test, havde jeg stadig ikke problemer med tørre læber, så kan helt klart anbefale denne maske til andre også.
 
Hvis nogen af jer skulle have lyst til at prøve disse masker, kan i finde dem her: www.cleanskin.dk eller på www.facebook.com/cleanskinDK

lørdag den 28. september 2013

I forkølelsens tegn

Ja så skete det endelig - jeg er som kvinde blevet ramt af den alt ødelæggende mandeinfluenza (i ved den hvor man som minimum er døden nær)... *ss*

Jeg har nu i nogle dage været totalt snottet og haft feber... Fik endda at vide af Bent forleden at selv om han elsker mig og synes jeg er smuk, så lignede jeg alligevel lort - TAK siger jeg så bare :)

Vil så gerne i gang med at teste alle de lækre ting vi fik i vores goodiebags i lørdags, men har simpelthen ikke haft energi til det, så det kommer stille og roligt når jeg har lidt flere kræfter :) og så kommer der nok en del indlæg fra mig - so be aware ;)

Bimmer er kommet galt af sted, så jeg ynker samtidig min lille vovse (uanset størrelse er han stadig mors lille vovse)... Han har revet/skåret sig på et eller andet nede i haven, så han har fået et sår ved det ene øje... og vi renser det hver dag, flere gange om dagen for at forhindre at der kommer betændelse i, så håber bare det snart heler igen :)

Nå, nu tror jeg jeg vil smutte igen, og så skal jeg nok se om jeg ikke kan skrive lidt mere i løbet af weekenden...

tirsdag den 24. september 2013

Lige et hurtigt indlæg....

Jeg har været lidt stille de sidste par dage... har lukkevagt på arbejde i denne uge, hvilket vil sige jeg ikke er hjemme før ved 18 tiden... og så er jeg blevet forkølet, hvilket også gør at jeg er lidt drænet for energi... Men regner stærkt med at begynde at jeg senest i weekenden, vil begynde at teste alle de lækre produkter vi fik i vores goodiebags i lørdags :)

I morgen går turen på sygehuset... så vil prøve at se om ikke jeg kan få blogget lidt mere i morgen :)

mandag den 23. september 2013

Bloggertræf challenge Dag 5


Ja, så er det sidste dag i challengen i denne omgang... Vi skal vise vores 3 favoritbilleder fra træffet... jeg fik ikke taget så mange billeder, så har valgt at bringe fællesbilledet som mit første favoritbillede.

 
 
2. billede er af GiZmo. Jeg havde givet hende en... ja Gizmo bamse, som hun lige skulle fotograferes med :)
 
 
 
Sidste billede jeg har valgt at bringe er af Cathrine :)
 
 


Dette var hvad jeg havde valgt at bringe i dag... håber på at se jer igen en anden gang :) det har været hyggeligt med denne lille challenge :)
 
 
 

søndag den 22. september 2013

Bloggertræf challenge Dag 4


I dag skal vi komme med et sneak peak af vores goodiebags... vil en anden dag komme med en liste over hvilke skønne ting, der var i...

I dag vil jeg komme med billede af hvad der var i :)


 
Som I kan se, var der en masse skønne produkter... Jeg klager i hvert fald ikke :) Skal nok en dag, hvor der er lidt bedre tid, komme med et mere detaljeret indlæg...

lørdag den 21. september 2013

Blloggertræf challenge Dag 3


I dag på 3. dag i denne challenge skal vi fortælle om hvordan dagen/træffet er gået...

Jeg synes det gik super godt. Jeg er rigtig glad for jeg tog med. Jeg lider jo af angst til tider, så det var lidt af en udfordring at tage med, men når det så er sagt, så har jeg ikke 2 sekunder fortrudt. Var hamrende nervøs under turen til Odense, men alle andre var super søde, så "sommerfuglene" forsvandt hurtigt.

Da vi først var blevet placeret ved bordene på Restaurant Asia, så gik snakken lystigt. Vi blev placeret ved 2 borde, men synes alligevel vi var gode til lige at snakke på tværs af bordene.

Efter vi havde spist, fået lækre Goodiebags og haft en lille sjov quiz, gik vi over i Rosengårdscenteret. Inden vi gik ind i selve centeret, bad vi lige en tilfældig forbipasserende dame pænt om at tage et fællesbillede af os :) og så gik vi på shoppingtur :)

Jeg kørte mod det sønderjyske igen ved 15:15 tiden, godt træt og med nogle fantastiske oplevelser i bagagen :)

Håber helt klart på at kunne bevare kontakten med de andre deltagere fremover, og håber der bliver arrangeret noget lignende en anden gang igen.

Tusind tak for en hyggelig dag piger <3

Og tak til GiZmo, Cathrine og Jeanette for at have brugt tid og kræfter på at arrangere det for os. I har virkelig gjort et super fedt stykke arbejde!!!!

fredag den 20. september 2013

Bloggertræf challenge Dag 2



Jeg skal i dag fortælle hvad jeg glæder mig mest til ved træffet...

Jeg glæder mig selvfølgelig til at møde nogle nye mennesker... Glæder mig til at overskride den grænse, det er for mig at tage med til sådan noget, med mennesker jeg aldrig har mødt...

Derudover glæder jeg mig til en dag med tøsehygge :) det er jo aldrig dårligt....

Tilbage er der kun at sige: GLÆDER MIG TIL AT MØDE JER I MORGEN TØSER!!!!!!!

torsdag den 19. september 2013

Bloggertræf Challenge Dag 1





Ja, nu er der efterhånden ikke mere end et par dage til jeg skal til bloggertræf i Odense med en masse skønne tøser... I den anledning er jeg med i denne lille challenge... Som I kan se, skal jeg starte med at præsentere mig selv... Ved der andetsteds på bloggen er en beskrivelse af hvem jeg er, men kommer alligevel med en her, så de andre deltagere kan se hvem det er de skal møde :)

Mit navn er Mette Doctor Lund. Jeg er bosiddende ca 8 km udenfor Aabenraa sammen med min mand Bent på 37, min (bonus)datter Jessica på 14 og vores 2 hunde Bimmer og Shang.

Jeg er født og opvokset i Kolding, men har gennem de sidste 7 år boet flere forskellige steder...

Jeg har ikke blogget i vildt mange år, og blogger ikke for andres skyld - kun for min egen... Der er ikke så mange der kender mig og min blog på nettet, da jeg ikke rigtig har så mange netvenner - endnu... Men det kan jo ændre sig :)

Fra 2006-2009 led jeg af tilbagevendende depressioner, og fik i 2009 også konstateret social angst, hvilket også har været medvirkende til, at jeg ikke rigtig har haft særlig meget lyst til at møde nye mennesker. Dette er dog ikke så stort et problem for mig længere.. Selvfølgelig er jeg stadig lidt nervøs når jeg skal stå overfor nogen jeg ikke kender, men lukker mig ikke inde, som jeg har gjort tidligere...

Jeg er uddannet kontorassistent, men har ikke arbejdet på kontor siden jeg blev fyret i 2007, på grund af en chef, som kørte mig psykisk ned.. Min længerevarende sygemelding kom dog først i 2008, hvor jeg for alvor gik ned med flaget...

I maj 2013 startede jeg i praktik i en genbrugsbutik i Padborg... Fra 1. juli blev det i stedet til løntilskud, og der skal jeg så være frem til i hvert fald 1. oktober... Et arbejde, der på mange måder ligger langt fra min kontoruddannelse, men som alligevel giver mig lidt den kundekontakt, som jeg trods alt har savnet en smule... Forskellen er dog, at jeg på kontor havde de sure og besværlige kunder i telefonen - her har jeg dem ansigt til ansigt... men det klarer jeg nu fint nok :) Har nogle enormt søde kollegaer, så det har gjort det lettere at komme i gang efter så mange år væk fra arbejdsmarkedet...

Jeg mødte min mand til en chatfest i Oktober 2007.. Dengang var han dog i forhold med en anden, så vi startede med at være venner... Med tiden fik vi dog flere og flere følelser for hinanden, så vi endte med at finde sammen i december 2007... Vi har så holdt et par pauser fra hinanden, men vi kunne ikke undvære hinanden, så vi har fundet sammen igen hver gang...

Vi blev så gift d. 11. august 2012, så har altså næsten lige kunne fejre 1 års bryllupsdag... Vi havde en god fest og fik bekræftet at vi vil leve sammen resten af livet (forhåbentligt) <3

Jeg er (bonus)mor til Jessica, som Bent har fra tidligere forhold. Jeg elsker den pige over alt på jorden, og da hun ikke er interesseret i nogen kontakt med sin rigtige mor, fungerer jeg som MOR for hende - med alt hvad det indebærer. Vi har et mor-datter forhold, og der er flere der har sagt de troede jeg var Jessicas rigtige mor. Vi har da også en adoptionssag kørende, som desværre trækker lidt ud. Men jeg har lovet Jessica at kæmpe for hende, og det agter jeg 100% at gøre.

Jeg er normalt glad og smilende, og der skal meget til virkelig at pisse mig af... Men er jeg først tosset, så er der heller ingen tvivl... Har en lang lunte, og folk får lov til at køre mig langt før jeg siger stop, men når jeg så siger stop, så mener jeg det også... Og så skal man ikke blive ved med at provokere... Jeg husker godt når det kommer til noget folk har sagt til mig, så selv efter flere år kan jeg godt smide en kommentar i hovedet på dem, om at de jo har sagt sådan og sådan, eller gjort det og det... Jeg vil ikke sige jeg tilgiver hurtigt, jo hvis jeg virkelig holder af personen der har såret mig, så er en lille undskyldning nok... Men har man gentagne gange behandlet mig dårligt, så skal man ikke regne med tilgivelse bare lige sådan... For så kommer den sq ikke!!! Men det er heldigvis få mennesker, hvor jeg kan sige jeg inderligt hader dem....

Jeg elsker at tage billeder - og kun på amatørplan... Bruger enormt meget tid på at lave 3d kort - det er en måde jeg kan slappe af på :)

Jeg er stor fan af reality TV, og også diverse serier... Går ofte tidligere i seng bare for lige at kunne se et enkelt afsnit af et eller andet, inden jeg skal sove...

Jeg er Familiemenneske med stort F, elsker at tilbringe tid med familien og bare hygge om dem...

Har spurgt min mand hvilke 5 ord der beskriver mig mest og svarene er: Loyal, kærlig, kreativ, hjælpsom, perfektionist.

Det var så lidt om mig... Glæder mig til at læse om alle I andre skønne piger, som jeg glæder mig til at møde på Lørdag.

Til de som er interesserede, kommer her en liste over de andre deltagere:
Jeanette Krohn Henriksen - http://jeasblanketanker.blogspot.dk/
Cathrine Autzen - Www.tiiner.dk
Anne-Mette Højbjerg - www.giz-blog.dk
Marie Brisson Samuelsen - http://laesehestendks.wordpress.com/
Randi Frederiksen - http://ilhja.dk...
Hejdi Norup - Www.hejdiii.bloggersdelight.dk
Anne Olander Poulsen - http://fuglsangforoven.blogspot.dk/
Camilla Josefine - www.camillajb.blogspot.dk
 Janni Iversen - http://gulde.dk/
Michelle Rimme - http://chelrimme.net


For en god ordens skyld skal nævnes, at jeg bevidst har undladt min egen blog i ovennævnte liste... det var lidt omsonst at skrive den med :)

onsdag den 18. september 2013

Sådan ca 3 dage tilbage...

Så er der kun små 3 dage tilbage til Bloggertræf... må nok indrømme, at jeg i starten var nervøs for at jeg ville ende med at melde fra til det pga min angst... men nu har jeg ingen intentioner om at melde fra.. Glæder mig mere og mere :)

Håber så meget jeg når at få mine nye briller i morgen... Kryds fingre alle sammen.... :)

Synes det har været et underligt vejr i dag.. solen har skinnet, og det har været varmt hele formiddagen og først på eftermiddagen... men nu her er det halvt om halvt overskyet og det er begyndt at blive køligt.. typisk det danske vejr!!!

Nu er der snart kun 3 måneder til juleaften... (I know det er lidt tidligt at tænke på det)... Vi er over halvvejs med julegaver, så det er bare skønt :) Håber bare folk bliver glade for det de får :) Nu skal vi bare have købt dem vi mangler, og så kan vi læne os tilbage og slappe af når juleræset starter for alle andre :)

Og så så jeg da lige, at Fast and Furious 6 snart udkommer... det er jo skønt :) den må jeg have købt...

tirsdag den 17. september 2013

Første giveaway jeg deltager i....

Nu måtte jeg hellere prøve at deltage i en giveaway :) har aldrig prøvet før, så måske der er lidt held ved det, når det er første gang :)

Det er min veninde GiZmo, der står for giveawayen, og den kan findes her:

http://www.giz-blog.dk/2013/09/autumn-giveaway-win-unique-earrings.html

Av mit hoved!!!

Har sovet elendigt i nat pga hovedpine.. og i dag er det bestemt ikke blevet bedre... Glæder mig så meget til at få de nye briller.. hvis jeg er heldig kommer de torsdag i denne uge, ellers kommer de i starten af næste uge.. Krydser fingre for at jeg når at få dem i denne her uge - ellers kan jeg nemlig først hente dem onsdag i næste uge da jeg har lukkevagt næste uge, undtagen onsdag hvor jeg har helt fri...

Kan godt mærke det hovedpine gør at jeg er mere træt og uoplagt... Det er jo selvfølgelig logisk nok... men kan bare ikke forene mig med, at jeg ikke kan holde til ret meget, uden at det føles som om hovedet eksploderer.

I går prøvede jeg for første gang nogensinde at sylte rødbeder... min mor har altid gjort det, men det er første gang jeg selv prøver... nu må vi se, om det er gode nok til at kunne spises :)

mandag den 16. september 2013

Første samtale i statsamtet klaret!!!

Var til møde i statsforvaltningen i dag.. Jessicas mor havde jo søgt samvær, så det skulle vi til møde om i dag... Det gik dog som vi havde regnet med... Der kan ikke fastsættes noget samvær... Vi har dog en anden sag, som vi skal have afsluttet først, før de kan færdigbehandle sagen 100%....

Og så er jeg fandme ved at være forkølet... Det har jeg bare slet ikke tid til... Der er ikke noget værre end at være forkølet... Øv altså!!!

Så er vi gået ind i den sidste uge inden bloggertræffet... Bliver spændende :) Skal nok blive hyggeligt - det er jeg sikker på :)

Vil smutte op og hente min dyne og putte lidt på sofaen.. God aften derude :)

lørdag den 14. september 2013

Nu med lidt efterår på bloggen....

Så kom der lige lidt mere årstidspassende "design" på bloggen... er ikke den store nørd når det kommer til at lave super fancy designs, så det bliver ikke det vilde, men det må jo også være udmærket :)

torsdag den 12. september 2013

Snart weekend....

Så er næstsidste arbejdsdag i denne uge overstået... i morgen hedder det 8:00-15:30 og så er det weekend...

Mandag skal jeg så oz møde senere, for der skal vi i statsamtet kl. 8:30... er spændt på hvordan det kommer til at gå... håber på det bedste, men man kan desværre aldrig vide sig sikker, når modparten er Jessicas mor...

Og tro det eller ej, så er vi sørme over halvvejs med vores julegaver... det er nu helt rart ikke at skulle stresse med det i sidste øjeblik... :)

onsdag den 11. september 2013

Nu med forklaring på hovedpinen

Måtte i går overgive mig og tage til optiker for at få lavet en synstest.... og det viste sig at det (højst sandsynligt) er i mine briller årsagen til min hovedpine skal findes.. Min styrke er nemlig for lav... Den er nu +2,25 og +2,50 og skal sættes op til +3,00 på begge øjne... så tror da pokker hovedpinen volder mig så store problemer!!!

Fik så også lige bestilt nye briller... så det kostede mig så knap 3000 kr at (forhåbentlig) få hovedpinen væk... det vil tiden vise når jeg får de nye briller... Og bliver seriøst snart skør af de konstante smerter...

I dag var jeg så lige ved lægen og få taget blodprøver.... og hun sagde at hvis ikke hovedpinen forsvandt når jeg får nye briller, så skal jeg have en tid, for så kan det være noget stress relateret... Mig stresset??? kan jeg nu ikke selv fornemme, men altså jeg har da godt nok meget om ørerne lige pt, så måske der kan være en smule rigtigt i det trods alt (Who knows)...

Kan godt mærke kroppen er ved at være lidt bombet efter at have indtaget så stor mængde smertestillende medicin den sidste uges tid... Er så træt, men kan alligevel ikke rigtig sove når jeg så først kommer ned og ligge, for så føles det seriøst som om hovedet eksploderer!!!

Nå, vil i gang med et par planlagte indlæg til næste måned...

tirsdag den 10. september 2013

Hovedpine!!!

Er seriøst ved at blive sindssyg... har nu i omkring en uges tid haft den vildeste hovedpine, tror det er migræne, men ingen af de ting der plejer at hjælpe mod migræne kan tage smerterne... Så har bestemt mig for at tage ind og få taget en synstest, når der lige er tid til det... Det kan jo være det er brillerne der ikke er stærke nok - ikke mindst når jeg bliver ved med at have ondt....

I går startede jeg jo på arbejde igen efter ferien.. og nøj det var hårdt at komme i gang igen, havde jo helt vænnet mig til at have ferie... *ss*

Startede jo så oz op med en lukkevagt (9:15-17:15), og så skulle jeg lige handle inden jeg kørte hjem, så klokken var jo næsten 18 inden jeg var hjemme og kunne slappe af...

Fik så oz lige bagt en portion brunkager i går... så i går aftes duftede hele huset så dejligt af jul... ja ved godt jeg er tidligt på den, men nu er NFL startet, og så plejer Jessica og mig altså at lave brunkager, så vi under den tidlige søndagskamp kan guffe popcorn og brunkager (ja mig og traditioner - I know)!!!!

Nu er det allerede næste uge jeg skal til Bloggertræf.. og er ved at være nervøs... Er begyndt at tænke "hvad nu hvis de andre ikke kan lide mig og ikke gider snakke med mig", hvad nu hvis de synes jeg er kedelig" og sådan nogle ting... Ved godt man ikke kan lide alle mennesker, men er nervøs for at komme til at sidde "alene".... Hvis i forstår??? Men glæder mig jo samtidig også rigtig meget...

Overvejer måske snart at lave lidt om på bloggen.... men indtil videre er det blevet ved tanken....

torsdag den 5. september 2013

Så kom solen igen....

Det har da bare været skønt vejr i dag... dog ha det blæst helt vildt hernede i dag, så vi har ikke kunne nyde solen ret meget... Men vi har da fået vasket og tørret en del tøj, så lidt har vi da fået ud af det :)

Om små 3 uger skal min mor på weekendtur med sin mor og sine søstre, så der skal vi hjem til min far og bror og spise :) vi skulle så lave maden, da min far gerne vil have farserede porrer, så i går aftes stod jeg og lavede farserede porrer (27 stk), så nu er de lagt i fryseren :)

I dag har vi så været ude i haven og plukke mirabeller, tomater og brombær... så nu skal der laves mirabelle marmelade... har aldrig prøvet det før, men det skal nok blive spiseligt...

Nu er der jo heller ikke mere end knap 14 dage til bloggertræffet... puha, kan godt mærke sommerfuglene i maven... det hjælper dog lidt på det, at jeg har skrevet med nogle af de andre deltagere på twitter....

Så er det allerede på mandag det er arbejdsdag igen... synes de sidste halvanden uges tid er gået ALT for hurtigt... og føler slet ikke det allerede er næsten 3 ugers ferie, der er gået...

mandag den 2. september 2013

Nogle af mine eBay ønsker....


 
Disse to figurer er bare nogle af dem, jeg sidder og kigger på på eBay... der er mange andre og hver eneste af dem ville pynte på min reol :)

Travlt....

Som overskriften siger, så har jeg så meget at se til de her dage.... Vil ikke rigtig sige så meget om det endnu, men bare sige at der er nok at se til....

I lørdags havde vi besøg af mine forældre, og det var super hyggeligt... det er altid dejligt når de er på besøg... Jeg er tæt knyttet til mine forældre, så det kan indimellem godt være lidt hårdt at bo så langt fra dem... Men kan jo være det ændrer sig med tiden... who knows....

Sidder og kigger "Little Things mean a lot" figurer på Ebay... der er så mange jeg så gerne vil have... Bent har jo givet mig nogen af dem, så jeg ønsker mig jo bare endnu flere :) De er så søde og super flotte :)

Nu hvor jeg sidder og skriver med nogle af de andre bloggertræf deltagere på twitter og fb, så må jeg nok indrømme at jeg glæder mig endnu mere til at møde dem irl.. de virker super søde, så det kan jo kun blive rigtig godt :) og måske der kunne komme nogle rigtig gode venskaber ud af det - man kan jo aldrig vide :)

Forsinket bryllupsdagsgave fra mine forældre...

Mine forældre var på ferie da vi havde 1 års bryllupsdag, så forleden dag fik vi denne smukke blomst af dem...

torsdag den 29. august 2013

AFSLAPNING!!!!

Har haft en travl dag i dag... Bent og mig har gjort hovedrent i dag - støvet af, støvsuget, vasket gulve osv... Og så fik vi lige gjort bilen rent (den trængte efter vi en del gange har haft vovserne med nede ved stranden og bade)... og samtidig skulle der jo også laves mad, vaskes tøj og for at det ikke skal være løgn har jeg også bagt rugbrødslagkage...

I morgen skal vi nemlig til fødselsdag hjemme ved min mor, og så skulle jeg lave lagkage... Og i stedet for at lave en traditionel lagkage med creme og syltetøj, besluttede jeg mig for at følge de sønderjyske rødder og lave en vaskeægte sønderjysk rugbrødslagkage.... Nu håber jeg bare den smager lige så godt som den ser ud :)

Har også fået lavet nogle kort i dag... det er jo med at få det gjort når tiden er der til det... Der er ikke så meget overskud i hverdagene, så weekender og ferier må udnyttes til fulde :) Nu har jeg også kun lidt over en uges ferie tilbage... Synes på en måde ferien er gået hurtigt, og så er den alligevel ikke gået for hurtigt...

Sidder og ser fodbold - dejligt afslappende :) ja jeg er jo lidt sportsidiot (er blevet det efter jeg lærte Bent at kende), og næste uge begynder NFL igen... det er satme også længe ventet herhjemme.... Bare ærgeligt de fleste kampe kommer om natten, så jeg ikke rigtig kan se så mange af dem.. Men så må jeg jo bare håbe, at dem de viser tidligt er med nogle af de hold, jeg holder med :)

Så er der snart kun 3 uger til jeg skal møde nogle dejlige tøser til Bloggertræf :) glæder mig nu mere og mere :)

tirsdag den 27. august 2013

Alle de informationer der skal skrives ned.....

Er ved at forberede en masse notater til et møde i statsamtet d. 16. september.... Der er så meget der skal skrives ned synes jeg... Men det er bare med at få det hele skrevet ned, så vi ikke glemmer noget... Hver en lille detalje, som kan hjælpe os i sidste ende er guld værd... Så det må bare ikke være skønne spildte kræfter!!!!

Heldigvis er der så mange ting, jeg kan huske så vi har en chance for at få alt med... Og ellers må vi bare tilføje flere punkter efterhånden.... Vi har da heldigvis et par uger endnu at få hjernen i omdrejninger i, så det skal nok gå det hele :)

Sommer og sol...

I hvert fald næsten da... Solen skinner og det er dejlig varmt ude i udestuen... og jeg sidder og nyder det...

Har været rigtig aktiv i dag... Har bagt pølsehorn og chokoladeboller og er ved at koge jordbær til jordbærmarmelade, så der er rigtig gang i køkkenet herhjemme i dag... Men det er jo bare hyggeligt :)

Har også fået lavet et par planlagte indlæg i dag, som kommer på i September... Nu havde jeg tiden til det, så kunne lige så godt udnytte det :) Og så er der chance for at jeg får blogget lidt mere fremover (ingen garanti, men håber) :)

ARGH!!!!!!!!

Er så frustreret og hamrende tosset i den her tid... Vil ikke nævne nogen navne eller komme nærmere ind på hvad det drejer sig om, men bare kort nævne at det drejer sig om en person i vores liv, som via løgne forsøger at ødelægge alt hvad Bent, Jessica og jeg selv kæmper hårdt for...

Var ved stranden med Bent i dag... vi kørte en tur ned til Ballebro og gik en tur langs stranden... Indimellem er det rart at være af sted bare os to og gå en tur hånd i hånd... Der var ikke rigtig andre dernede, udover 2 biler, som holdt og ventede på færgen. :)

Nu er der ikke engang 1 måned til Bloggertræffet i Odense... Glæder mig, men er samtidig hamrende nervøs... Nu er jeg jo ikke den der er mest om mig på nettet, men nu er der pludselig andre der kommer til at vide, hvem jeg er (om det så er positivt kan man jo diskutere *gg*) :)

Nå vil lige spille lidt World of Warcraft inden sengetid :)

lørdag den 24. august 2013

En lørdag i afslapningens tegn...

I dag har vi overhovedet ingenting haft af planer... vi har været herhjemme og slappet af... Jeg vågnede dog allerede kl. 7:10 i morges (OG DET ER ENDDA STADIG FERIE)!!!!! Og kunne jeg sove videre... nej da... så jeg stod op og gik så ud med hundene... Op af formiddagen stod Bent og Jes så op (sovetryner)....

Har så fået skåret en masse til kort i dag... kan jo lige så godt få det gjort mens jeg har tiden til det... Skal jo oz snart i gang med en masse julekort....

Overvejer om jeg skal farve mit hår... vil gerne, men på den anden side er jeg endelig begyndt at have fået min naturlige hårfarve tilbage i det meste af håret, så det er sådan lidt skal-skal ikke... *tænke tænke*

Synes godt jeg kan mærke jeg er ved at være træt... ikke så underligt når jeg er oppe kl. lort hver morgen... Det er virkelig belastende ikke at kunne sove længe, når jeg har ferie... plejer ellers aldrig at have problemer med at sove længe... men denne ferie har jeg ikke kunne sove længere end max til kl. 8:30, før jeg er vågnet...

Skal prøve at blive bedre til at blogge lidt oftere... Men uh det er svært, for nogle dage forsvinder tiden bare så hurtigt som ingenting..

torsdag den 22. august 2013

Hvad er nu det for noget.....

Vågnede op til morgen med ondt i halsen, stoppet næse og begyndende feber... Gider da slet ikke være syg her i min ferie... Altså så smut da....

Ligger under tæppet på sofaen nu her... orker ingenting synes jeg ikke... rigtig trælst...

Bent  var til møde på jobcenteret igår og så skulle han satme hilse mig fra vores sagsbehandler (vi har heldigvis samme sagsbehandler)... Utroligt hun kan huske mig ;)

Imorgen skal Jes til bøjletandlæge... så må vi se hvad den klaphat til tandlæge har at sige denne gang... sidste gang fik vi jo nærmest skæld ud fordi den bøjle hun går med, ikke er den samme som de bøjler de bruger hernede... Altså, det kan vi jo ligesom ikke rigtig gøre noget ved.... Havde simpelthen lyst til at sige noget mindre pænt til ham, men holdt mig trods alt i skindet..

søndag den 18. august 2013

Søndag....

Det er søndag, og jeg nyder SÅ meget at jeg ikke skal sætte vækkeuret og tidligt op imorgen... Den ferie her har jeg set frem til med længsel....

Jeg fik weekend kl. 15 i fredags, og brugte det meste af fredagen på at sove - jeg har været så træt i denne uge... Gik i seng ved 23 tiden fredag aften og stod så op tidligt igår morges.. Men nu er jeg klar på ferie, så de næste 3 uger behøver ikke gå vildt stærkt... ;)

Idag står den på rigtig juleagtig aftensmad herhjemme.... Flæskesteg med rødkål, brune og hvide kartofler og god brun sovs... Mums siger jeg bare... Det dufter bare så godt af jul nu....

Og så er det jo søndag og sportsdag... Kan sagtens bruge en søndag på sofaen med at se fodbold i fjernsynet.... Og så starter NFL jo snart - det er guld :)

Vil videre i dagens gøremål (der skal jo laves noget selv om der er fodbold) :)

God søndag til jer alle.

torsdag den 15. august 2013

Batterierne godt flade....

Har haft en enormt stressende uge på arbejde - og vi har simpelthen haft så travlt... Så jeg har bare været så træt om aftenen når jeg er kommet hjem... Men nu er der kun 1 arbejdsdag tilbage og så venter 3 ugers dejlig og totalt ubooket ferie forude... glæder mig!!!!!

Ikke nok med at vi har haft travlt på arbejde, nej kunderne har sandelig oz været mere en almindelig trælse de sidste par dage... Havde lukkevagt igår og nåede da at få et par skideballer af nogle trælse kunder inden vi kunne lukke og låse kl. 17..... Man skal godt nok indimellem tælle meget langsomt til 10 for ikke at smide noget i nakken på dem... 

Har idag meldt mig til et bloggertræf i Odense d. 21. september... har ikke helt kunne bestemme om jeg skulle melde mig til, eller om jeg skulle blive hjemme... det er jo primært mennesker jeg ikke kender (kender kun min veninde Anne-Mette).... så det er lidt grænseoverskridende.... men det skal nok gå :) Bent syntes jeg skulle tage med for at komme lidt ud :)

Må hellere komme lidt videre så jeg snart kan komme i seng...

søndag den 11. august 2013

1 års bryllupsdag

Idag var det 1 år siden Bent og jeg sagde ja til hinanden... Og vi har haft en rigtig hyggelig bryllupsdag... Vi fik alle 3 rundstykker sammen imens vi åbnede gaver... Af Jes og hundene fik jeg en æske chokolade og nogle krydderiglas, som jeg har ønsket mig... Og af Bent fik jeg den flotteste spilledåse i en serie figurer, som jeg samler på...

I eftermiddags hyggede vi os med toppen af vores bryllupskage, som har ligget i fryseren, vi fik et glas Verdi og læste små hilsner, som vores gæster havde skrevet til os til brylluppet, og som vi først måtte læse idag....,

Alt i alt en super hyggelig dag med dem jeg elsker <3

torsdag den 8. august 2013

Snart weekend

Imorgen hedder det arbejde fra kl. 8:00-17:15 og så er det weekend til mandag morgen kl. 8:00... Glæder mig afsindigt til at få weekend... Det har simpelthen været så hårdt på arbejde denne her uge... Vi har haft så ufattelig travlt, og kunderne har været trælse - og der har været mange kunder hver dag...

Nu er det oz kun imorgen og næste uge, der skal overståes og så hedder det 3 ugers ferie... Ja tak :D

På søndag har vi jo 1 års bryllupsdag... helt vildt der allerede er gået 1 år siden vi sagde ja til hinanden... Men elsker Bent nøjagtig lige så højt som da vi lige havde fundet sammen og var nyforelskede.. #lovelovelove

Glæder mig til at se, hvad han har fundet på i gave til mig... Kan ikke afsløre her, hvad jeg har købt til ham, men er sikker på han bliver rigtig glad <3

Nå, vil læse lidt videre i min bog inden sengen kalder kl. ikke for sent... skal jo være frisk til en laaaannnnnggggg dag imorgen....

fredag den 2. august 2013

Aftenhygge

Bent og mig har børnefri, så vi sidder i haven og nyder vores lerpejs :-)

onsdag den 24. juli 2013

Hot hot hot

Den her varme er seriøst snart ved at tage livet af mig... det er snart ikke til at holde ud længere... Nede på arbejde har der stort set ingen vind været idag... så vi har kogt dernede!!! Da jeg kom hjem, luftede det så dejligt hjemme i haven, så jeg fik lige en halv time på liggestolen ude i haven :) det var skønt at ligge og blive luftet lidt igennem :)

To dage endnu til weekend... synes dagene går ALT for hurtigt!!! Men det må jo være fordi jeg har noget at gå op i :)

Vil smutte i bad inden sengetid :) Sov godt alle sammen når I kommer så langt.

søndag den 21. juli 2013

Den varme...

For hulan hvor har det været varmt idag... Det hør snart ikke været til at holde ud... Har dog siddet udenfor i min liggestol med en parasol til at dække hovedet... Så jeg har fået en smule sol på benene... De var også lidt bagefter i forhold til mine arme...
Idag er der 3 uger til vores 1 års bryllupsdag... Helt vildt som tiden flyver afsted...
Imorgen er det allerede arbejdsdag igen... Synes weekenderne går ALT for hurtigt... Inden man får set sig om, så er det arbejdsdag igen...
Nå jeg vil se det sidste af Tour de France inden det er sengetid igen...

torsdag den 18. juli 2013

Der er stadig liv i mig...

Har bare ikke lige fået opdateret de sidste par uger... Havde lukkevagt på arbejde i sidste uge, så var først hjemme ved 17:45 tiden, og så skulle der lige spises... så orkede ikke at tænde computeren ret meget om aftenen, når jeg er på vej i seng ved 22 tiden... Det er ikke sådan når man lige skal vænne sig til at være i gang igen...

Men der er liv i den gamle krop endnu :) selv om varmen er ved at tage livet af mig indimellem... kan slet ikke holde til den strenge varme... men hva, skal jo ikke brokke mig, for det er da trods alt bedre end konstant regnvejr...

Kom galt afsted på arbejde forleden... jeg skulle samle noget tøj op fra gulvet, og da jeg så bukker mig ned, væltede det ene tøjstativ ned over mig... det ramte mig lige ved venstre øre, så jeg har bøvlet med hovedpine og kvalme side... tror måske jeg har fået mig en mindre hjernerystelse... men det går nu nok...

Ville bare lige hurtigt opdatere :)

søndag den 7. juli 2013

Nyder weekenden....

Nyder for en gangs skyld at tilbringe en søndag hjemme, uden at skulle foretage mig noget som helst... Ingen rengøring, ingen tøjvask - bare ren og skær afslapning.... Sådan er det at have en mand der går hjemme og ordner det hele når jeg er på arbejde :)

Har alle døre og vinduer åbne og har ventilatoren kørende... det er godt nok sommer... Bimmer og Shang har det så varmt at de hele tiden søger nye steder, hvor der er lidt skygge - det er ikke nemt at være hund :)

lørdag den 6. juli 2013

Solskin i Aabenraa

Så kom sommeren endelig tilbage til Aabenraa... Lækkert!!! Og så især fordi der også i denne weekend er ringridning i Aabenraa :)

Havde først weekend kl. 17:15 igår, så da jeg kom hjem var jeg godt smadret, men Bent og mig tog da en tur ind til Aabenraa og kiggede på festpladsen.. Der var ikke vildt mange mennesker, men det kom der stille og roligt..

Da vi kom hjem, fik vi noget at spise og omkring kl 21:00 var jeg den der sov... vågnede så nogle gange, men faldt hurtigt i søvn igen... Kl. 02:00 gik jeg så op i min seng og sov nærmest inden jeg lagde hovedet på puden... Sådan kan det jo gå... *smiler*

I formiddags tog vi så ind til Aabenraa igen... Idag skulle selve ringridningen igang, så det skulle vi da lige se... vi fik da oz købt nogle ting derinde, så det var jo udmærket :) I eftermiddags har den så stået på afslapning og Tour de France.... Og så har vi siddet ude i haven og nydt det gode vejr mens vi har grillet :) totalt hygge...

I aften har vi ingen planer overhovedet... vi skal bare slappe af :) Og nyde ikke at skulle tidligt op imorgen (det er aldrig dårligt når der venter en uge med fyraften kl. 17:15 hver dag i næste uge)....

Hav en dejlig aften derude :)

onsdag den 26. juni 2013

Godnat

Goodnight all :-)

Den der irriterende ting

.....der hedder mavesmerter burde virkelig afskaffes.... Har bøvlet med opkastninger siden igår så jeg er gået i hi i soveværelset med vovserne og sex and the city :-)

Nu har jeg kun 2 dage tilbage som praktikant på kontanthjælp, og fra på mandag er jeg i løntilskud :-) wheee..... Lucky me :-)

Adoptionssagen er kommet lidt videre... Nu har Bent underskrevet samtykkeerklæring på at han giver mig lov til at adoptere... Så er vi da så langt... Så mangler vi bare det sidste... Kryds fingre for at statsforvaltningen snart får fingeren ud så det forhåbentlig snart er overstået!!!!!

søndag den 23. juni 2013

Tilfældige facts om mig

Lige et kedsomhedsindlæg... sidder og glor fjernsyn, men der sker ikke rigtig så meget spændende lige nu :) Så her kommer lige lidt tilfældige facts om mig... Nogle vidste du måske... :
  • Har været ekstremt bange for edderkopper.. Det er dog ikke så slemt længere, som det har været...
  • Er håbløs romantiker...
  • Elsker at være på camping ved Skiveren Camping
  • Var i New York i april 2001 (kun 5 måneder inden terrorangrebet)
  • Er mere hundemenneske end kattemenneske
  • Har meget tandlægeskræk
  • Er fan af Cincinnati Bengals, Denver Broncos og New York Gigants i NFL (amerikansk fodbold)
  • Er fan af New York Islanders i NHL (amerikansk ishockey)
  • Blev gift på min afdøde farmor og farfars bryllupsdag - for at ære dem og vise min far respekt
  • Har lidt af social angst
  • Vil hellere læse fremfor at se noget ligegyldigt fjernsyn
  • Har en svaghed for pære-banan yoghurt
  • Er ret bidt af at spille World of Warcraft
  • Ser gerne cykelløb i fjernsynet
  • Kunne godt tænke mig at køre racerløb (dette er dog lidt dæmpet efter det tragiske dødsfald i årets Le Mans)
  • Har svært ved at gå forbi en hopppepude eller trampolin uden at jeg liiiiiige skal afprøve den

Det var bare lige nogle tilfældige facts... Kunne selvfølgelig skrive mange flere, men kan jeg jo altid gøre en anden gang ;)

lørdag den 22. juni 2013

Indlæg nr 100

Dette er mit indlæg nr. 100, efter jeg sidste år skiftede over til Blogger :) ja, det er måske ikke vildt mange indlæg vil nogen mene, men jeg har så heller ikke haft tiden til at blogge lige meget hver uge, så ja.... Men nu er det altså nr. 100 :)

Sidder og ser Le Mans, og som mange nok ved, har der været et alvorligt uheld, hvor den danske kører Allan Simonsen desværre har mistet livet af de kvæstelser han pådrog sig... RIP Allan Simonsen.... Men ja, det er en farlig sport - selv om der heldigvis af og til er langt mellem uheldene med en sådan udgang... Det er trods alt hastigheder med op til 300 km/t de kommer kørende med (nogle gange endda hurtigere)...

Det er weekend, og jeg nyder det i stor stil... Det har været en hård uge på arbejde, fordi vores anden praktikant har været fraværende det meste af ugen, og der har været rigtig meget arbejde til os andre... Men hva, så er det jo godt en arbejdsuge "kun" er på 5 dage :)

Nå vil komme lidt videre med at skrive de breve jeg er i gang med :) Har 3 breve der skal skrives, så må hellere komme i gang :)



torsdag den 20. juni 2013

I need thunder....

Jeg er ikke typen der er den store fan af tordenvejr (det er dog blevet bedre de senere år), men alligevel ville jeg ønske det ville give et ordentligt knald, så luften kan blive renset... det er simpelthen ulideligt med den varme og enorme fugtighed der er i luften...

Har simpelthen knoklet nede på arbejde de sidste par dag (det kan fødderne bestemt oz godt mærke)... men det er skønt at have noget at stå op til hver morgen.... Og møder så mange hyggelige mennesker i løbet af dagen, så det er jo bare endnu en bonus :)

Tror jeg vil lave mig en kop lakridsthe inden jeg skal i seng :) Sov godt derude...

mandag den 17. juni 2013

Could use one more day of weekend....

Efter jeg er kommet i gang med at arbejde, så synes jeg virkelig at weekenderne flyver af sted... Har fri kl. 13 om fredagen, men er så bombet når jeg kommer hjem, at dagen hurtigt er væk, fordi jeg som regel falder i søvn på sofaen inden aftensmaden er indenbords...

I fredags var Bent og mig i Tyskland... vi prøvede at køre en tur i den tyske Fakta, og selv om vi ofte har hørt i fjernsynet at de priser de kører med dernede, ikke er lavere end i Fakta i Danmark, så kan jeg kun sige at det passer IKKE... det er meget billigere!!!!! Så der kører vi nok ned noget oftere :)

I fredags fik jeg for resten at vide at jeg fra 1/7 - 1/10 er ansat i løntilskud :) så fedt :o) det kommer til at give lidt ekstra i kassen hver måned... det er skønt!!!! Indtil videre er der tale om 3 måneder, men med gode muligheder for forlængelse eller evt fastansættelse... er så dejligt jeg endelig har lidt medvind på den front!!!

I lørdags kom min svigerfar over, og han kørte så hjem igår... Det er altid hyggeligt at have ham ovre... Vi var alle sammen hjemme ved mine forældre og spise lørdag aften... det er aldrig dårligt..ss

Nå nu vil jeg snart op under dynen og læse lidt inden det er godnat tid :)

tirsdag den 11. juni 2013

Fuld gang i mig....

Har forsømt bloggen lidt den sidste uge... I know... Men har bare haft travlt med arbejde, og så er der ikke meget energi til computer når jeg kommer hjem om aftenen... men jeg er i live endnu... :)

I weekenden var vi hjemme ved mine forældre fredag, hvor vi grillede og hyggede os max :) De beholdt så Jes til lørdag, hvor de kom ned til os og grillede... Om aftenen var vi nede ved Ballebro Strand, hvor hundene var ude og bade, og vi andre fik os et godt grin og en gammeldags is :)

Ellers er der bare blevet slappet af i weekenden... kan godt mærke at kroppen lige skal i gang igen efter at havde gået hjemme så mange år, men det er skønt, og mine kollegaer er super flinke, så håber da jeg kan fortsætte når min praktik slutter om 2,5 uge :)

Vil lige have vasket noget tøj så det kan blive klar inden sengetid :) skal nok prøve at se om ikke jeg kan få blogget lidt mere :)

søndag den 2. juni 2013

Det var så den weekend....

Det er allerede søndag, og dermed arbejdsdag igen imorgen... Synes den her weekend er gået ALT for stærkt... Fredag aften gik jeg tidligt i seng, og igår havde vi besøg af mine forældre stort set hele dagen... Derudover har vi haft håndværkere fra fredag middag og de kommer igen idag.. Vi er ved at få lavet vores skorsten, så det er et hamren og banken uden lige...

Idag har jeg ingen andre planer end at sidde lidt ved computeren og så ellers bare slappe af!!!!! Jeg er så træt som et helt alderdomshjem... Har sovet sådan ca 10,5 time siden igår, og er stadig så træt... Det er hårdt for kroppen at komme i gang med at arbejde igen :) og hvis jeg så bare fik løn for det, så var det noget andet, men får jo kun kontanthjælp (hvilket vil sige en timeløn på 65/48 kr brutto/netto... så ja, et eller andet sted er det sq lidt til grin, men håber bare det kan give mere i sidste ende :) men nu må vi se....

torsdag den 30. maj 2013

Har opdaget (hidtil nærmest ukendte) muskler i kroppen....

Ja, jeg må jo erkende at jeg er begyndt at kunne mærke tydeligt at jeg går så meget i løbet af en arbejdsdag.... har nok de ømmeste lår idag, og mine knæhaser gør bare nas!!!!!! Det er hvad der kommer ud af det, når en kontormus kommer ud og gå og stå på betongulv 8 timer om dagen.... Men ved I hvad????? Jeg er faktisk rigtig rigtig glad for det... :)

Imorgen er det weekend, og jeg glæder mig ekstremt til at kunne sove længe og kunne slappe af hele 2 dage... Men først skal morgendagens arbejdsdag lige overståes, men kl. 17 er der dømt weekend :) yes sir!!!!

Sidder og ser American Idol... normalt plejer jeg ikke at se de udsendelser, men kom i gang med at se det denne gang, og så har det været fast rutine at skulle se det hver aften kl. 21 :) det er god afslapning, og kræver ikke at min hjerne skal arbejde særlig meget (den er godt brugt når jeg kommer hjem)...

Var på sygehuset og få taget blodprøver idag, så nu har jeg et fint blåt mærke, der hvor hun stak mig :)

Nu er det snart juni, og så er der faktisk kun lidt over 2 måneder til vi har 1 års bryllupdag... Helt vildt vi allerede næsten har været gift 1 år :)

Nå, må hellere få ordnet de sidste ting inden min seng kalder om en times tid :)

tirsdag den 28. maj 2013

Praktik skudt i gang....

Igår startede jeg i praktik :) i butikken på genbrugspladsen ved Arwos i Padborg, og selv om det er flere år siden jeg har været på arbejdsmarkedet på fuld tid, så er det alligevel det jeg er startet op på...og det var slet ikke så hårdt, som jeg måske nok havde frygtet lidt det ville blive... Så en god opstart :)

Det betyder så oz, at Bent er hjemmegående husfar for tiden ;) og det gør han nu godt... Igår da jeg kom hjem, havde han vasket gulve, vasket tøj og hængt det op, han lavede mad og havde hentet en stor flot buket syrener ind til mig :) Svært ikke at elske sådan en mand ;)

torsdag den 23. maj 2013

Næsten en uge uden indlæg...

Har haft så meget om ørerne, så har ikke lige haft tid til at blogge, men nu måtte jeg hellere lige klemme balderne sammen, og komme i gang :)

I pinsen var Jessica hjemme ved mine forældre, så der hyggede Bent, mig og vovserne os godt og grundigt herhjemme... vi grillede både fredag og lørdag, vejret var jo fint til det :)

Søndag var vi ude og gå en lang tur, og da vi så gik hjemad, besluttede vi os for at lukke hundene i bilen og køre en tur i skoven, så kunne de rigtig få brugt deres lugtesanser... Og bonussen var at vi havde ro til at se bronzekamp og finale i ishockey VM, så det var jo ren win/win for os ;)

Mandag skulle vi så hente Jessica igen, så der gik turen til Kolding... Inden da, var vi lige igennem Vamdrup, hvor vi snakkede med vores tidligere naboer, det var nu meget hyggeligt lige at se dem igen... dem kan vi godt savne indimellem...

Kunne ikke sove i nat.... skidt når jeg skulle med Jessica til tandlæge kl. 9, så da vækkeuret ringede kl. 8 (efter knap 4 timers søvn) var alarmen godt nok MEGET langt væk.. men så må jeg jo bare gå "i seng med hønsene" i aften... :)

Må nok hellere komme lidt videre med vasketøjet... utroligt som de s.... vasketøjskurve altid kan blive fyldte på rekordtid....

fredag den 17. maj 2013

Så kom det gode vejr

Solen har bare skinnet hele dagen og det har skulle nydes... Vi har siddet ude i haven det meste af dagen...

Vi har fået slået græs (og det var satme hårdt i den varme)... Men vi fik det gjort... Og så grillede vi til aften :-)

Jessica er hjemme ved mine forældre så vi har en dejlig ro :-)

søndag den 12. maj 2013

Mors dags gave


Idag er det som bekendt mors dag og har fået dette søde ophæng af Jessica <3 

torsdag den 9. maj 2013

Det der med stedmødre/papmødre/bonusmødre

Har lige siddet og læst et af Webmor's indlæg omkring "Den onde stedmor". Og jeg skal da ærligt indrømme, at jeg tit selv har følt mig lidt i samme situation...

Jeg har heldigvis altid haft det rigtig godt med Jessica, men når det så er sagt, så har jeg også indimellem været nødt til at hæve stemmen og være "Den onde stedmor"...

Det skal så dog tilføjes, at Jessica ikke har nogen kontakt med sin mor, og at hun ser mig mere som sin mor, fremfor hende som rent faktisk er hendes mor... Hun føler jeg elsker hende mere end hendes rigtige mor nogensinde har gjort, og det gør mig da glad og stolt... For så kan jeg jo ikke være så slem trods alt :-)

Det er en svær ting at skulle ind i forhold, hvor der er børn fra et tidligere forhold... nu har jeg ikke selv nogen børn, men Bent havde jo nogle stykker, da jeg lærte ham at kende.. Jessica boede fast ved ham, så hun var der jo hele tiden, når hun ikke var ovre ved sin mor hver anden weekend. Mens Mikkel kun sjældent kom over til os, og Jasmin har jeg aldrig set - det har hendes mor aldrig tilladt.... Så selvfølgelig har jeg da oz haft det svært... Men jeg har da heldigvis altid haft opbakning fra Bent, og har fået lov til at opdrage på Jessica på  lige fod med ham....

Men, jeg tror nu helt klart at det er sværere jo ældre "barnet" er... er glad for jeg ikke skulle ind og spille "mor" overfor en teenager, som absolut har sine egne meninger og holdninger.

I'm so happy.....

Har været i godt humør de sidste par dage.. ikke at der er sket noget særligt, men har bare glad... tror det er det gode vejr, og det at det for alvor er forår med masser af blomster og træer der springer ud...

Vi havde besøg i eftermiddag, rigtig hyggeligt... men er også ved at være lidt bombet... Godt resten af dagen bare står på afslapning foran flimmerkassen.... Der er jo både ishockey og Paradise Hotel... must see....

Håber I har haft en god Kristi Himmelfartsdag :)

onsdag den 8. maj 2013

Nye billeder i galleriet....

Er i dag i gang med at lægge nye billeder ind i galleriet... så tag endelig et kig :)

Der vil i løbet af aftenen komme flere til :)

tirsdag den 7. maj 2013

Solskin over land og by....

Hvor har det da bare været dejligt vejr idag

Vi var ude og ordne noget af haven idag, og selv om vi gik sådan halvt i skyggen, så var det stadig enormt varmt... men vi fik da ordnet det vi ville...

Ja, til jer der ikke ved det, så er jeg lidt af en sportsfreak, og især når det kommer til ishockey... og der er jo Ishockey VM denne måned, og selvfølgelig skal det da ses, når der er mulighed for det altså.... Danmark spillede idag, og de vandt... ganske vist i overtid, men det var alligevel de første point der gik ind på kontoen, så nu ser det bedre ud i forhold til at blive i A-rækken...

Hmm... de har i vejrudsigten lovet at det skulle give tordenvejr hernede i nat... håber jeg ikke da (HADER TORDEN)..... er noget så skræk for tordenvejr, så jeg gemmer mig godt væk hver gang det tordner...

Må nok hellere komme ud med vovserne, det begynder at se ud som om der er optræk til noget uvejr... Og Shang er ikke den helt store fan af det der regn - man får jo våde poter...

mandag den 6. maj 2013

Mandag igen....

Så er det allerede mandag igen... Det er blevet godt og grundigt forår... Det er dejlig varmt om dagen og blomster, buske og træer er begyndt at springe ud... Love it <3

I lørdags var vi hjemme ved mine forældre, hvor Bent hjalp min lillebror med at lægge nogle sten, så vi kan få deres have gjort pæn... Min mormor var oz derhjemme, så det var rigtig hyggeligt.... Nu er det jo ikke så tit vi ser familien, efter vi er flyttet herned, så det er altid hyggeligt når der er mulighed for at se nogen af dem....

Jeg var rigtig uheldig i fredags... Bent og mig skulle slå græs, og mens vi kørte med hver vores græsslåmaskine, røg der et stykke træ op i maven på mig, og har haft monster ondt siden... Igår blev jeg så nødt til at ringe til vagtlægen, for havde så ondt jeg kunne græde over det... Vagtlægen mener så, at jeg har fået mig en mindre blodsamling i en af mavemusklerne, så hvis det bliver værre skal jeg en tur på sygehuset... så selv om det gør hamrende ondt, så håber jeg, at smerterne holder det niveau de har nu, selvfølgelig må det gerne blive bedre, men helst ikke værre....

Imorgen skal Jessica til terminsprøve for første gang... hun er nervøs, men vi har hjulpet hende så godt vi kunne, med nogle af de råd vi selv fik dengang, så vi tror da hun er godt parat.... det skal nok gå :) Inden hun fik i seng, sagde hun oz, at nu skulle vi huske at kydse fingre imorgen :) og selvfølgelig gør vi da det...

Havde lidt af en projekt idag... begge hunde skulle i bad, og eftersom de ikke er de store fans af det der med tændte brusere, så var det lidt af en opgave.... de kom i bad nede i kælderen, og der var vand over det hele bagefter, men så var det jo godt at de kunne komme ud og blive tørre bagefter... Har sjældent oplevet mere bad-skrække hunde... Når vi er ved stranden, kan de sagtens rende ud og bade, men når bruseren så er tændt herhjemme er det krise... Men så er det jo godt de ikke skal i bad hver dag ;)

fredag den 3. maj 2013

Lidt ændringer på bloggen....

Ja, nu syntes jeg at det var på tide der kom lidt ændringer i designet, så nu må vi se hvor længe jeg gider se på det...

Der vil indenfor nær fremtid også komme nye billeder i galleriet :)

torsdag den 2. maj 2013

Nu med ny bærbar.....

Har idag fået min nye bærbar.... Og det er så skønt... Bundkortet røg jo i den gamle, og det kunne ikke svare sig at lave den, så forsikringen besluttede at det var billigere at give mig en helt ny, og det brokker jeg ikke over...

Den nye jeg har fået, har dobbelt så stor harddisk, som den gamle, og er generelt bare hurtigere end den gamle... så ingen grund til at klage... Den nye er ganske vist med Windows 8, hvilket virkelig kræver noget tilvænning, men det skal nok komme... er da kontoruddannet, så det burde kunne lade sig gøre at vænne sig til det...

Selvfølgelig er der en del arbejde i at installere ALLE programmer, som lå på den gamle... og det er virkelig et arbejde... men men men... det går da stille og roligt den rigtige vej... *ss*

Igår fik vi startet vores grillsæson... Bent og mig havde været en tur på stranden med vovserne, og så besluttede vi os for, at vi ville tænde op i grillen... og det var jo skønt vejr, så det var rigtig lækkert...

mandag den 29. april 2013

Ny computer til mig...

Ja, min computer blev for 14 dage siden sendt til reparation, fordi musen gjorde præcis hvad den ville, og samtidig fungerede tastaturet ikke korrekt... Havde heldigvis tegnet ekstra forsikring, da jeg købte den, så det var uden beregning for mig...

Idag fik jeg så besked om at forsikringen havde afvist reparation, fordi det viste sig det var bundkortet der var røget.... Sp i stedet for reparation får jeg helt ny computer ganske kvit og frit... Så de 1800 vi gav for den ekstra forsikring er satme godt givet ud :-) så på torsdag kommer Leasy med ny computer til mig...

Selvfølgelig er det da på sin vis lidt trælst at skulle i gang med at installere ALLE de programmer jeg havde på den gamle, og som jeg bruger, men så igen - det er jo det værd for en gratis ny computer...

torsdag den 25. april 2013

Så ser det ud som om lockouten er omme....

Nu er jeg godt nok hverken skolelærer eller elev, men derfor var det en ganske god nyhed at vågne op til i dag... at regeringen har grebet ind i lockouten... Vores kære teenager er simpelthen blevet noget så ufattelig doven, her mens hendes skolegang har været begrænset... Så vi glæder os ufattelig meget til hun skal afsted på fuld tid igen....

Selvfølgelig skal man se det fra to sider, så jeg hverken kan eller vil udtale mig om lovforslaget på lærernes vegne, men kun som forældre sige at jeg håber skolerne starter igen på mandag...

Så er det store Bededag i morgen... og vi følger jo traditionerne her i huset, så selvfølgelig skal vi da have varme hveder i aften.... Det fik vi godt nok også forleden aften, hvor min svigerfar var på besøg fra Viby Sj.

Jeg har lidt forskellige ting i ærmet til bloggen, som jeg håber jeg får lavet om indenfor de næste par dage, men nu må vi se, hvor meget det bliver til... Men jeg håber da jeg kommer lidt i gang...

fredag den 19. april 2013

Mit kunstværk

Fik frisket vores skilt op forleden dag... Det trængte virkelig også :-)

torsdag den 18. april 2013

Det at møde nye mennesker via nettet....

Har lige siddet og set et tysk program omkring netdating og det at møde nye mennesker via nettet... Kan huske i 2004, da jeg selv begyndte at spille på siden Kom og Vind. Dengang var jeg selv meget skeptisk omkring det med at skrive noget for personligt, for vidste jo ikke hvem der sad bag skærmene i den anden ende... Men det  var dog et godt alternativ - til en der er så genert som jeg var dengang - for at måske få nye venner...

Der gik dog heller ikke længe før samtalerne blev lidt mere personlige, og jeg begyndte at chatte privat med mange af dem. Det var jo mange af de samme der var derinde, så vi lærte jo hinanden lidt at kende på den måde. Og jeg fik da også nogle veninder dengang som jeg hurtigt udvekslede mobilnumre med, og nogle af dem har jeg mødtes med nogle gange og snakker da stadig med dem...

I 2007 var jeg så for første gang inviteret til en chatfest - også med Kom og Vind. Chatfesten skulle foregå i Mølby, til dem der ikke ved hvor det er, så er det her i Sønderjylland. Jeg havde MANGE betænkeligheder ved at sige ja... På den ene side ville jeg jo gerne møde nogle af dem, men på den anden side så sagde min socialangst at jeg hellere skulle blive hjemme... Men det endte da med jeg tog med.. og det fortrød jeg ikke..

Den chatfest var medvirkende til at jeg fik nogle fantastiske veninder, som jeg den dag idag slet ikke kunne undvære... De betyder sammen med mine andre veninder mere end ord kan beskrive... Til selvsamme chatfest mødte jeg og Bent for første gang... Han  havde dengang en anden kæreste, så jeg nøjedes med at kigge lidt efter ham, og håbe på jeg med tiden kunne lære ham lidt bedre at kende...

Vi havde på det tidspunkt ikke skrevet sammen overhovedet på Kom og Vind, da ham og kæresten lige var flyttet og ikke havde noget internet. Men efter chatfesten kunne vi jo (de fleste af os) sætte ansigt på hinanden, så der begyndte vi selvfølgelig at skrive mere sammen... og efter en måneds tid fik jeg Bents mobilnummer... Ham og kæresten var på det tidspunkt gået fra hinanden, så der kunne jeg jo godt sms'e til ham... så trådte jeg jo ikke nogen over tæerne..

Vi sms'ede ganske lidt sammen frem til en julefrokost i starten af december 2007, hvor vi for alvor fik øjnene op for de følelser vi havde for hinanden... og derefter gik det stille og roligt fremad... og se hvor vi er idag...

Jeg har aldrig været meget for netdating og sådan noget, men jeg må nok indrømme at nettet trods alt blev stedet hvor jeg mødte mit livs kærlighed... Man skal neturligvis gøre hvad man selv føler for, men jeg vil så også sige at det ikke altid nødvendigvis er positivt at have profiler på stort set samtlige datingsider, der findes... Det kan selvfølgelig virke for nogen - men absolut ikke for alle....

Men min holdning til det med at møde nye mennesker via nettet er absolut blevet mere positiv med årene, jeg er ikke så skeptisk overfor det længere som jeg engang var... selv om der stadig sidder nogle psykopater rundt bag nogle af skærmene....

lørdag den 13. april 2013

onsdag den 10. april 2013

Elsker roser....

Og har fået denne flotte buket af min dejlige mand...

Stadig forkølet.... Så gå da væk...

Ja, jeg er nu forkølet på 4. uge.... Og synes ærlig talt godt snart det må gå væk, er satme træt af det...

Og oven i det hele er min nærmest obligatoriske (når jeg er forkølet) øjenbetændelse sørme også vendt tilbage... Jamen altså...

Men hva... Det skal jo nok gå altsammen...

Vi fik malet vores udstue igår... Det var også tiltrængt... Den har sådan en afskyelig karry gul farve, så vi malede den hvid... Eller rettere vanille hed farven, så det er ikke helt hvid...

Vi vil gerne have ordnet så meget som muligt, inden jeg skal holde fødselsdag for den pukkelryggede næste weekend... Har jo godt nok fødseldag på lørdag, men kan først holde det næste weekend... Så det giver lige lidt ekstra tid... Fik da forresten også hængt hylde op i soveværelset forleden... Så nu er sangskjulerne fra vores bryllup kommet op og stå... Så fint det er...

Nå, vil i gang med at tømme brændeovn... God dag til jer derude...

tirsdag den 2. april 2013

Der er forår i luften...

De sidste par dage har det bare været perfekt vejr... til at blive helt i godt humør over... solen skinner og himlen er blå... LOVE IT!!!!!

Vi har været i fuld gang med at rydde op og smide væk herhjemme i påsken... vi har nogle ting vi gerne vil have lavet, og vi har fået ok fra udlejeren, så det kommer stille og roligt... det er skønt med en udlejer som ikke er en eller anden sur en, men en som godt kan se fordelen i nogle ting...

Er i gang med at prøve at komme i bund med vores vasketøj... synes altid der er bunker af tøj (mest teenagerens) og jeg gider altså ikke stå og ordne vasketøj hele dagen... der sætter jeg grænsen... Andre der har det på samme måde???

Vi har fået nyt spisebord ude i køkkenet. Helt skønt med lidt mere plads... det andet kunne vi lige med nød og næppe sidde og spise ved, men dette her er der god plads ved... Vi fik det af min onkel, så det er et nyt brugt spisebord... men det er underordnet.. hovedsagen var at det var gratis...

Nå, må hellere smutte ud med de to 4 benede der synes det er længe siden de har været ude (3 timer er længe når man er vovse og gerne vil i haven)....

søndag den 24. marts 2013

Solskin!!!!!!

Hvor har det bare været godt vejr igår og i formiddag... Solen har skinnet (og gør det da endnu), det bliver man jo helt i godt humør af.
Jessica blev hentet af min far igår... De skulle have hende på påskeferie, og det brokker vi os bestemt ikke over da.. Så har vi da lidt ro i ørerne, og kan se ishockey uden at "papegøjen" skræpper op i baggrunden HELE TIDEN!!!!!
Vil i gang med noget vasketøj... Af en eller anden grund, vasker det ikke sig selv...
God søndag derude...

fredag den 22. marts 2013

Forkølet.....

Jeg er blevet totalt forkølet med hele snuden stoppet.... Så jeg er fru ynkelig de her dage, hvilket da også er ok, hvis man spørger mig :-)

Men nu hvor jeg ligger syg, så får jeg spillet lidt World of Warcraft... Har ikke spillet siden omkring starten af Januar, så det hygger jeg mig med... Bent spiller oz, dog har han ikke spillet siden jul, så han må jo oz i gang på et eller andet tidspunkt :-)

Solen skinner idag... Rigtig skønt... Gider seriøst ikke mere sne nu..

Teenageren skulle have kage med i skole i onsdags, så jeg havde lavet gule og grønne cupcakes (se billeder), og de var et hit... Noget sf rosen var at de smagte mega godt og st de var mega seje.. Jo jo, det er store ord når det kommer fra sådan nogle unger ;-)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...