mandag den 9. december 2013

9. december

I dag har jeg valgt at emnet er: Julemusik

I den anledning har jeg været på YouTube og finde et par af mine yndlings julesange.

 
Mariah Carey - All I want for Christmas (is you)
 
 
Band Aid (fra 1984) - Do they know it's Christmas
 
 
Celine Dion - So this is Christmas
 
 
Wham - Last Christmas
 
 
Disse sange hører jeg altid når december starter. De hører ligesom julen til :)
 
Har i nogle bestemte favoritsange, som I hører hver jul??

søndag den 8. december 2013

Min anden adventsgave

Så blev det 2. søndag i advent og tid til at åbne min anden gave fra Janni.

Jeg fik en usynlig-blæk pen og 2 Kinder Riegel.... og er der noget jeg simpelthen elsker er det Kinder Chokolade i alle afskygninger...

Synes simpelthen det er så hyggeligt med de her gaver, så jeg håber helt klart jeg får mulighed for at være med i sådan noget pakkelegs noget igen næste år :-D

Og kunne se tidligere på dagen at Jeanette blev glad for den gave hun har fået af mig, så det var jo bare skønt :-)

8. december

Bag dagens "kalenderlåge" gemmer sig emnet "Julekort" :)

Jeg er en af dem, som IKKE er gået væk fra de gode gamle håndskrevne julekort :) jeg sidder hvert år og skriver julekort til hver eneste af dem, som jeg synes skal have et (stort set de samme hvert år) :) jeg nyder at sidde og først lave julekortene selv, og derefter skrive dem og sende dem til nogle glade modtagere :)

Jeg får altid ros for mine julekort, så de kan da ikke være dårligt lavede :)

Og hver dag i december, tjekker jeg glædeligt postkassen og bliver så glad når folk har sendt julekort retur.

I dag er det blevet for nemt at sende elektroniske julekort, men det holder altså bare ikke helt i min verden. Det er ikke rigtig julekort synes jeg ikke. Altså, selvfølgelig kan der være visse godkendte undskyldninger for hvorfor man måske ikke lige har fået skrevet julekort, men det er nu altså ikke det samme, når man får en eller anden standardhilsen, der er sendt til 30 andre.. Hvor er personligheden i det??

Jeg er en god datter, derfor sidder jeg også og skriver julekort for mine forældre hver eneste år... Så jeg får i hvert fald skrevet min del :)

Hvad med jer, skriver I julekort eller er det kun elektronisk??

lørdag den 7. december 2013

7. december

Så er vi nået til d. 7. december...
 
I dag vil jeg fortælle lidt om nogle af de bedste julegaver, jeg har fået i årenes løb... Har fået rigtig mange gaver, men har udvalgt 5 som jeg vil fortælle om:
  • Min barbiebil, som jeg fik af min lillebror da jeg var omkring 7-8 år (kan ikke huske præcis hvilket årstal det var). Havde virkelig ønsket mig en barbie bil det år, og glæden var jo bare helt enorm, da jeg så fik den af min lillebror :)
  • Julen 1994 fik jeg mit første musikanlæg i julegave... Min farmor var død 1. december samme år, så jeg var ligeglad med julegaver det år, jeg ønskede bare at min elskede farmor ville komme tilbage til os. Men da jeg så åbnede gaven og så at det var det anlæg, jeg havde ønsket mig, så var det jo lige pludselig ikke helt lige meget med gaver (jeg var 12 år på det tidspunkt).
  • Julen 2009 fik jeg en halskæde i julegave af Bent. Den har et hjerte som vedhæng, og på det hjerte er der indgraveret Mette på den ene side og Bent på den anden side. Det er en kæde, som virkelig betyder meget for mig, og jeg går altid med den til hverdag.
  • Julen 2011 fik Bent og mig en ny microovn af mine forældre. Vores gamle microovn var begyndt at lugte brændt og brænde popcorn på når vi lavede dem (krise når vi ikke kunne få popcorn under NFL)
  • En jul for x antal år siden, fik jeg et barbiehus af mine forældre i julegave. Samme år fik jeg også køkken og soveværelse til barbiehuset. Så der var min lykke jo simpelthen fuldkommen. Jeg var ikke til at skyde igennem.
 
Jo ældre jeg er blevet, jo mere er jeg også begyndt at værdsætte bløde pakker... som barn var det ikke lige det der vakte mest jubel - for det var jo ikke sjove pakker, men praktiske pakker. Sådan har jeg det dog slet ikke længere :) i dag vil jeg faktisk lige så gerne have bløde pakker som hårde pakker. 

fredag den 6. december 2013

6. december

 
Har siddet og kigget forskellige juleudsmykninger på Google, og faldt over disse billeder.. alle symboliserer de JULEN :) og godt nok er jeg stor fan af julen, men det kan altså også blive for meget :)
 
Jeg elsker julen i moderate mængder... jeg er ikke typen, der personlligt gider alt muligt lyshalløj udenfor huset... en enkelt lyskæde eller to på træer (allerhelst juletræer) er fint for mig :)
 
Indendørs er det dog en helt anden historie (selv Gertrud Sand har en direkte konkurrent i mig)...
 
Men hvad siger I???
 
 



 
 
 
 


torsdag den 5. december 2013

5. december

 
Så er vi nået til d. 5. december... Dagens emne er: Sne :)
 
Når jeg sidder og tænker tilbage, syntes jeg altid der var sne til vinter da jeg var barn... masser af sne :) selvfølgelig har der ikke været sne hvert år, men sådan husker jeg det altså :)
 
Kan huske vi tit kælkede på den legeplads, der lå ved siden af min farmor og farfars hus... der var nemlig en god kælkebakke derover.. når jeg ser den i dag, synes jeg ikke den er noget særligt, men som barn, syntes jeg den var helt kanon :)
 
Kan huske vi tit havde sneboldkampe dengang vi var mindre.. vi var en del børn hjemme på vejen, så der var altid godt gang i den når der kom sne :)
 
Jeg kan godt lide sne... vil ikke sige jeg elsker sne, men kan godt lide det (i begrænsede mængder)... er ikke så meget for alt for meget køren, når kommunerne er så dårlige til at rydde sne... Bevares det er da hyggeligt nok når der er sne juleaften, men hvis det er, som det har været de senere år, hvor der nærmest er sne fra starten af december og frem til marts, ja så er det altså for meget synes jeg....
 
Hundene elsker det, og selvfølgelig kan jeg da også se det sjove i at tonse rundt i sneen med hundene :) de sidste 2 vintre, har vi ikke haft have, så der har vi skulle ud og gå med hundene minimum 3 gange om dagen, og der var det bestemt ikke nogen lykke at skulle ud på de glatte fortove og veje... Det kan altså godt være pisse belastende at der er så mange der ikke rydder deres fortove, når man selv gør alt for at holde sit eget fortov snefrit :/
 
Men når det så er sagt, så kan man jo finde på mange ting at foretage sig udendørs, når der ligger et tykt lag sne i haverne :) Man kan jo bygge snemænd og have sneboldkamp :)
 
Og når man så har leget ude i sneen i mange timer, så er det da hyggeligt at gå indenfor og putte sig under et tæppe og nyde en kop varm kakao :)
 
Her får I lige et par stemningsbilleder fra sidste vinter:
 



 
Hvordan har I det med sne??? 
 
 

onsdag den 4. december 2013

4. december

 
Jeg er af og til blevet spurgt, hvad jeg forbinder med jul.... og når jeg sådan tænker over det, er det første der falder mig ind: Hygge :)

Jeg tænker hygge, fordi julen som bekendt er hjerternes fest. Jeg synes det er hyggeligt at pynte op sammen med Bent og Jessica. Vi kan godt bruge en hel dag på at pynte op herhjemme.

Derudover hygger vi os med at lave adventdkrans og diverse juledekorationer. Vi hygger os med at bage julesmåkager og lave konfekt.

Vi sørger altid for at være ude i god tid med julegaverne - netop så vi kan gå og hygge os med at købe dem og bruge lidt ekstra tid på at pakke dem ind.

Vi bruger god tid på at overveje vores julegaveønsker, så vi kan skrive en god og fornuftig ønskeseddel, så det ikke bliver noget vi måske lige ønsker os her og nu, men som vi i bund og grund ikke kan bruge om et halvt år.

Sidst men ikke mindst er der den ultimative hygge i det at sidde og skrive julekort (gode håndskrevne julekort) :) Jeg sidder jo selv og laver dem (skærer dem ud og får dem til at blive rigtig fine), så jeg glæder mig til at sende dem, for jeg ved det glæder modtagerne at der er lagt god tid i dem :)

Hvad forbinder I med jul? Hvilket ord falder jer ind når I hører ordet jul???

tirsdag den 3. december 2013

3. december

 
D. 3. december 1999, er for mange en dag, der står printet dybt i erindringen... Den dag blev Danmark ramt af orkan...
 
Den dag var jeg selv til julefrokost på mit daværende arbejde Faber i Kolding... Jeg gik hjemmefra ved 17:15 tiden, og der var det allerede begyndt at blæse godt op, men på det tidspunkt tænkte jeg jo ikke over at det kunne være en orkan, der var på vej til at ramme Danmark....
 
Jeg kom over på arbejde, og vi skulle bl.a. have karaoke ude i hallen, og det blæste simpelthen så meget, så vi var bekymrede for om porten ville blæse ind, så vi havde sat reoler og sådan noget hen foran porten, så porten ikke bare kunne ramme os, hvis vi skulle være så uheldige at porten blæste ind.
 
 
Undervejs i julefrokosten, gik det efterhånden op for os, at det vist var mere alvorligt end bare en almindelig blæst. Og da jeg gik hjem, ringede jeg til min far, som fortalte, at de kom og hentede mig fordi vi skulle ud til min morfar, da hans hus var ramt af nogle væltede træer.
 
 
Da jeg blev hentet, kunne vi høre i radioen, om alle de ulykker der var sket rundt omkring i Danmark, og så gik det pludselig op for mig, HVOR alvorligt det rent faktisk var.
 
 
Kan nogen af jer huske, hvordan I oplevede Decemberorkanen i 1999??

mandag den 2. december 2013

December skudt i gang

December startede som bekendt jo i går... weekenden har for vores vedkommende stået på jul, jul og lidt mere jul :)

I lørdags fik vi pyntet op i stor stil... rigtig hyggeligt... der er nisser i alle afskygninger og alle kroge (ja næsten da) herhjemme ved mine forældre... selv på badeværelset er der nisser... jamen er det ikke hyggeligt :)

I går var det så langt om længe tid til at offentliggøre julekalenderen her på bloggen... vi skulle have tændt kalenderlys og der skulle tændes adventskrans... så blev det for alvor december...

Bent, min far og jeg var også på kirkegården i går, da det var 19 års dagen for min elskede farmors død... det er en af de traditioner vi har - er altid på kirkegården d. 1. december!!!

I går aftes bagte Bent og jeg brune fedtkager og jødekager... kan jo  lige så godt starte stille og roligt op, mener når nu vi skal bage så meget forskelligt her i julen.. og det er da hyggeligt at stå og bage og hygge sig med det :)

Lige nu er jeg ved at skrive julekort, men syntes lige jeg ville holde en pause og skrive et hurtigt indlæg når jeg nu alligevel skulle have computeren tændt for at finde en adresse :) Senere i dag bliver der lagt juledesign på bloggen... så ses senere :)

2. december

 
 
I dag har jeg valgt at fortælle lidt om et af mine bedste juleminder.
 
 
Dette juleminder handler om den juleaften, hvor jeg var omkring 7 år. Normalt var vi (mine forældre, min lillebror og jeg) altid hjemme ved min farmor og farfar juleaften. Men dette år var vi helt ekstraordinært hjemme, kun os 4.
 
Vi havde en rigtig hyggelig juleaften, hvor min lillebror og jeg 100% var i fokus. Vi hyggede os med god julemad (andesteg, brune og hvide kartofler, rødkål og brun sovs). Til dessert fik vi selvfølgelig ris a la mande, og min bror og jeg fik mandlerne (ja der var selvfølgelig 2 stk i).
 
 
Vi havde besøg af julemanden og fik senere en masse gode julegaver. Jeg fik en masse barbie ting kan jeg huske. Jeg fik bl.a. en rød barbie sportsvogn af min lillebror. Og det var helt klart aftenens højdepunkt, og selvfølgelig skulle der leges med Barbie inden aftenen var omme.
 
 
Har mange andre gode juleminder, men dem kan jeg fortælle om en anden dag :) 

søndag den 1. december 2013

1. Søndag i advent.

Så er det blevet 1. søndag i advent... som nogen af jer ved, er jeg med i en blogger adventskalender...

Jeg har fået sendt gaver fra Janni. Fik mine gaver i fredags og de har ligget fint og ventet (og fristet)... og i dag måtte de langt om længe åbnes :-)

Og her er hvad jeg fik i dag. En pakke duftfyrfadslys med vanille og en rigtig sød engel lysestage.

Og er simpelthen så glad for begge ting, så stor tak til Janni :-)

Nu glæder jeg mig bare til at se hvad der venter næste uge...

1. december



Så er det endelig blevet 1. december og julen er for alvor i gang... Her på bloggen skal julen selvfølgelig også fejres på bedste manér :) derfor har jeg igen i år valgt at lave en lille julekalender her på bloggen...

Det er, ganske som sidste år, ikke sådan, at I SKAL følge med hver dag.. der er ingen sammenhæng på den måde i de forskellige indlæg :)

Jeg vil starte med at fortælle lidt om nogle af de juletraditioner vi har i min familie, og som jeg så har taget med videre til min egen lille familie.

  • Vi pynter som regel op 1. december eller 1. søndag i advent, alt efter hvilken en af dagene der kommer først. Det er dog hændt (mere end én gang at jeg har fundet pynten frem tidligere - men det er dog først sket efter jeg er flyttet hjemmefra)

  • 1. søndag i advent hygger vi med æbleskiver mens adventskransen er tændt.

  • 1. december er vi på kirkegården og lægge en krans eller tænde et lys for min farmor, som døde 1. december 1994.

  • Vi bager altid en masse småkager til jul. Af klassikere, som går igen hvert år, kan nævnes: Vaniljekranse, brunkager, brune fedtkager, klejner og kokosmakroner.

  • Vi spiller altid pakkespil juleaften. Vi medbringer hver 2 gaver til 20-25 kr, som vi så rafler om. Jeg plejer tit at pakke gaverne ind på måder, som gør at alle synes mine gaver er SÅ spændende, og så er der kamp om dem. Og ofte bliver de så skuffede når de åbner dem :)

mandag den 25. november 2013

I'm back....

Har virkelig ikke haft overskud til ret meget den senere tid... har været så træt og bare haft brug for lidt offline tid...  men skal nok prøve at være lidt mere aktiv igen nu :)

I weekenden var jeg så uheldig at ryge på receptpligtig smertestilende medicin, da jeg har så mange spændinger i musklerne, at mine muskler har dannet en knude i ryggen... og det gør bare hammer ondt... så skal have 12 smertestillende piller om dagen (skal tage3 hver 6. time), og så skal jeg ellers henvises til en fysioterapeut for at få styr på det... så jeg er godt træt i løbet af dagen (ikke så underligt)...

Så er det snart 1. december... helt vildt så hurtigt den senere tid er gået... synes lige det har været sommer, og nu er året snart omme...

I fredags var Jes, min mor, min moster og jeg til julebanko oppe på min mors arbejde... det er en fast tradition, og det er nu meget hyggeligt... men som sædvanligt vandt jeg ikke en dyt, men de andre 3 vandt da, så helt tomhændede gik vi da ikke hjem :)

I denne uge skal jeg have sendt adventsgaver til Jeanette :) er spændt på, hvad hun siger til de små ting jeg har fundet på :) Samtidig glæder jeg mig enormt meget til at se hvad Janni har fundet på til mig :)

Idag var Bent og jeg en tur i Vamdrup, hvor vi lige stak næsen forbi vores blomsterdame, for hun havde en gave til mig :) I min brudebuket var der bl.a brugt en lilla orkidé, og nu har jeg fået den plante, hvor min blomst stammede fra :D det er da en skøn gave... Og jeg elsker orkidéer, så det kunne jo ikke være bedre :)

Nå må hellere se og komme videre med julekalenderen, så den er helt finito til på søndag :) ha en skøn aften allesammen :)

fredag den 15. november 2013

Der er liv i mig endnu...

Beklager meget at bloggen har været rigtig stille de sidste par uger...
Grunden er meget simpel - vi er flyttet midlertidig hjem til mine forældre indtil vi overtager huset i Vamdrup...Det gik simpelthen ikke at bo i Varnæs uden varme, med et tag der endnu ikke er lavet, kælderen sejlede med vand og pga de manglende tagsten regnede det ned i badeværelset.. og kald mig bare sippet, men det kunne vi simpelthen ikke bo i....

Så nu bor vi midlertidig i Kolding... og det må trods alt siges at være bedre...

Men alt det flytning og de lange køreture frem og tilbage har gjort, at energien simpelthen ikkehar været der til bloggen... men nu er der lidt mere ro på, så må hellere i gang igen...

Her de her dage mens vi har boet hjemme ved mine forældre, har Bent, min bror og jeg været ude og gå med hundene ca en time hver aften... håber det giver gevinst på vægten :-) om ikke andet skader lidt motion hverken os eller vovserne...

onsdag den 30. oktober 2013

Fødselsdagen i går vel overstået...

Jessica havde jo fødselsdag i går, så hun skulle jo fejres :)

Hun var først hjemme fra skole kl. 15:45, så der fejrede vi hende med kage :) Jeg havde haft godt travlt i køkkenet i går.... Havde bagt boller og cupcakes.. samt havde jeg fået ordnet alt til aftensmaden... Mine forældre kom ned og fik kaffe og spiste med os, så det var rigtig hyggeligt <3

Jessica har nu igennem længere tid sagt at hun sagtens kunne spise 15 cupcakes til sin 15 års fødselsdag, så havde selvfølgelig bagt 15 specielt til hende... men hun kunne "kun" spise 5 da det kom til stykket... ak ja, sådan er det når munden kan mere end maven :)



Ellers går en stor del af vores tid med at rydde op, sortere alt vores "ragelse" og pakke ned :) Vi har næsten pakket alt ned, så det er begyndt at være godt tomt herhjemme... men det er jo kun dejligt... Vi glæder os til at komme væk - er ved at være så træt af at bo her.

Forleden var der jo orkan, hvilket ikke er gået nogens næser forbi... og her i Aabenraa området gik orkanen ikke stille forbi...

Genboernes drivhus mangler adskillige glas.. Stakittet ind til naboen stod godt nok også og vippede ret meget, så vi var lidt nervøse for, om det nu ville blive stående eller om det røg ind i vores bil... Men det holdt :)

Her ved os skete der ting og sager... Nede bagerst i haven stod et hegn, som blev revet i stykker... Vores drivhus rykkede sig ca halvanden meter og den ene ende brækkede sammen... Men værst gik det dog ud over vores tag... Der er røget nok omkring 30 tagsten ned, og det rockwool, som lå under tagstenene er væk... Det er næsten 3 halve rækker der mangler, så det kan godt blive en større udgift for udlejer - men hendes problem!!! Vi har gjort hende opmærksom på det, men hun har ikke reageret endnu, så nu må vi se om hun overhovedet gider sørge for at få lavet noget som helst - jeg tvivler..






tirsdag den 29. oktober 2013

Tillykke Jes

Så er det Jessicas tur til at have fødselsdag... Hun fylder 15 :) da jeg mødte hende første gang, var hun lige fyldt 9 - tiden går alt for hurtigt :)
Stort tillykke med dagen min skat <3
 
 
 
 

søndag den 27. oktober 2013

Det var så den weekend...

Det er allerede søndag aften, og føler ikke rigtig jeg har udrettet noget i weekenden... fredag aften var Bent og mig inde i Aabenraa og gå en tur med hundene... det havde både de og vi godt af :) Vi gik lidt over en time, og derefter gik turen hjem, hvorefter vi så Vild med Dans....

I går var vi hjemme ved mine forældre og spise.. vi fik hjemmelavet suppe, og det kunne vi jo simpelthen ikke sige nej til :)

I går aftes var der jo så også den store Knæk Cancer indsamling... helt vildt, der blev samlet lidt over 143 millioner ind... Synes det er så fedt at Danmark i en tid, hvor vi er præget af finanskrise og arbejdsløshed, alligevel har formået at komme til lommerne og donere så meget...

SÅ FEDT DANMARK!!!!!!!

I dag har vi bare haft en total Ikke-lave-en-dyt dag... eller det vil sige, Bent og mig var lige en tur inde i Føtex og handle, og så hjem og lave ingenting...

Sådanne dage skal man have lov til at have indimellem... det skader ingen :) Har bøvlet en del med maven den senere tid, så indimellem skal der være plads til at have nogle dage hvor vi bare slapper af...

Burde egentlig være gået i gang med at lave nogle julekort, men så langt er jeg ikke kommet endnu :) men det kan jo nåes endnu... det er jo søndag og der er NFL, så jeg har da lige et par timer endnu (minimum) :)

torsdag den 24. oktober 2013

2 måneder til juleaften....

Har slet ikke tal på, hvor mange gange jeg bare i dag er blevet mindet om, at der nu kun er 2 måneder til juleaften... so what... julen kommer sørme i december HVERT år - ikke noget nyt i det :)

men men men... Har været en tur inde i Aabenraa og gå en tur gennem gågaden med Bent i dag.. rigtig hyggeligt... det er godt nok noget tid siden vi har gjort det sidst, og vejret var ok til det i dag :)

I dag har ellers bare været en rigtig hygge dag.. har ikke rigtig lavet noget særligt, bare slappet af :) tillod mig selv at sove længe i dag (var oppe og tage 2 smertesstillende piller ved 8:30 tiden og så kæmpede jeg mig ellers op i min seng igen og lagde mig til at sove igen)....

I morgen kommer skorstensfejeren og renser skorstenen... ikke at der rigtig er noget at rense eftersom vi jo ikke må bruge brændeovnen pga brandfare og ulovlig omstrukturering af skorstenen... men nu må vi se hvad han siger...

Har da også fået skåret lidt ud til julekort de sidste par aftener... nu skal jeg så bare have julekortene lavet... men det skal jeg nok også nå :)


tirsdag den 22. oktober 2013

Knæk Cancer 2013

Det kan nok ikke være gået manges næser forbi, at TV2 igen i år har valgt at sætte fokus på kræft igennem showet Knæk Cancer, som bliver vist netop TV2 på lørdag.

Kræft er nok den sygdom jeg frygter mest - foruden at skulle blive ramt af en blodprop...

Min mor blev opereret for kræft for 8 år siden, og er i dag 100% helbredt... men sådan går det desværre langt fra altid...

Synes jeg alt for tit (nærmest et par gange om ugen) læser om nogle på facebook, som har mistet pårørende til denne sygdom, og man kan bare ikke gøre noget. Kun håbe på at det går hurtigt, hvis det nu er kommet så vidt at lægerne har afsagt endelig dom...

Da min mor fik kemo og stråler, var jeg et par gange med hende oppe på Vejle Sygehus, og jeg må ærligt indrømme at jeg nogle gange fik det rigtig dårligt ved at se nogen af dem, som sad og ventede i venteværelset sammen med min mor....Og så samtidig priste jeg mig lykkelig ved at mor ikke så så syg ud, som mange af dem - det gav mig ligesom en vis tro på at hun ville overleve...

Jeg håber virkelig at der med tiden kommer en kur mod kræft, så vi kan få nedbragt nogle af de dødsfald den skrækkelige sygdom medfører.

Og sidst men ikke mindst, kan jeg kun opfordre alle til at give sig tid til at blive undersøgt, og råde alle til at kontakte lægen hvis I mærker den mindste smule forandring i kroppen, og I ikke lige umiddelbart kan se hvad det skulle være.... Opsøg hellere læge én gang for meget fremfor én gang for lidt!!!

søndag den 20. oktober 2013

Søndagsstemning i det lille hjem....

Vi holdt fælles familiefødselsdag for Bent og Jessica i går... pga de varmeproblemer vi har herhjemme, havde vi fået lov til at holde den hjemme ved far og mor... Og det var rigtig hyggeligt... Vi fik noget god mad og havde godt selskab, så det kunne jo ikke være bedre... :)

Vi var hjemme ved 23 tiden, godt trætte alle 5 (hundene sov hele vejen hjem), så ved 1 tiden lå jeg godt oppe under min dyne... Sov så længe i dag (til kl. 11:45), og så fik jeg lidt at spise og pakkede et par kasser inden der var dømt afslapning...

Bent og mig var så lige hurtigt ude og handle (mig iført nattøj - det er vel søndag), og nu venter vi på maden bliver færdig, så vi kan få noget mad...

Der er fodbold og håndbold i fjernsynet, så det er passende at se det mens man ligger på sofaen (det kræver ikke at hjernen kommer i omdrejninger)... og kl. 18:55 står den på NFL, hvor den første kamp er med det ene af mine yndlingshold :) så den skal da ses...

Ved ikke helt om jeg får blogget igen lidt senere i aften... ellers må I have en god søndag aften allesammen :)

torsdag den 17. oktober 2013

Kærlighed...

Så lige en udsendelse i fjernsynet i dag hvor 3 personer blev bedt om at udtrykke deres syn på kærlighed...

Kom så til selv at sidde og tænke på, hvad jeg egentlig forbinder med ordet kærlighed...

Kærlighed er for mig den følelse jeg har overfor min mand. Det er følelsen af at være lykkelig af at vågne og kigge på ham, mens han sover... Det er følelsen jeg får når jeg i dagligdagen kigger på ham når vi sidder og fx ser fjernsyn eller sådan noget. Kærlighed er at vide han venter hjemme, hvis jeg har været ude og køre selv eller gå en tur alene.

Kærlighed er også det at både ham og jessica kan skrive små beskeder til mig. Nogle gange om morgenen ligger der en sms og venter hvor der måske kan stå: Du er den mest fantastiske kone skat <3 det kan også være små sedler fra Jessica.

Kærlighed kan også være det jeg føler for vores 2 skønne vovser. De giver mig (og os) så meget i hverdagene, og det at kunne ligge og putte med dem er bare skønt. Det er for mig også kærlighed.

Kærlighed er også det jeg føler for min familie, som altid er der for mig. De hjæper både Jessica, Bent, mig og hundene når de kan.

Kærlighed er mange ting - kærlighed er et definitionsspørgsmål... man kan ikke beskrive kærlighed med 1 ord eller 1 sætning. Kærlighed er hvad man selv opfatter det som <3

En dag i hyggens tegn

For en gangs skyld var det mig der sov længst i dag... vågnede kl. 11:15 og der lå kun en Shang i Bents seng... blev så liggende lidt og puttede med begge hunde (Bimmer sneg sig op i sengen, da han opdagede jeg var vågen) :)

Efter jeg så havde lettet mig og fået noget at spise, fik vi lige pakket nogle flere kasser... Og der begynder godt nok at være lidt tomt rundt omkring synes jeg... men jo mere vi kan få pakket ned, jo hurtigere kan vi komme ud af døren når vi får "go for it" :)

Vi skal hygge os med film og god mad i aften... skivekartofler, grøntsager og nogle oksesteaks :) det skader ikke at hygge lidt ekstra når vi er selv hjemme... det skal der være plads til :)

I går var vi en tur hjemme ved min faster... det var super hyggeligt, og hundene blev ekstremt trætte, så det var jo ikke dårligt :)

Tror jeg skal i gang med at skære lidt til julekort i dag... skulle gerne have dem færdige inden alt for længe, så jeg ikke skal spekulere på det når flytningen nærmer sig :) Påtager mig hvert år den opgave at skrive mine forældres julekort... Så der er mange der skal skrives :)

onsdag den 16. oktober 2013

10 ting jeg glæder mig til ved at flytte

På opfordring fra søde Jeanette kommer her en liste med 10 ting jeg glæder mig til ved at flytte:
  • Mere plads. Når man har 2 store hunde, som vi har, er det skønt med god plads. Desuden kan man jo aldrig vide, om man får brug for den ekstra plads på et tidspunkt :)
  • Flinke naboer: Vi kender naboerne fra da vi boede i lejligheden overfor. Og vi glæder os så meget til at komme tilbage til dem. Det er nok de naboer vi har savnet mest fra de steder vi har boet. Naboerne hernede er nogle kegler, som nærmest kæmper om at være mest snobbede.
  • Indkøb i gå-afstand: Her hvor vi bor nu, har vi ikke de store muligheder for at kunne gå rundt og handle ind. Eller jo, det har vi, hvis vi altså gider gå mellem 6 og 8 km ind til nærmeste købmand og derefter gå det samme tilbage igen. I Vamdrup skal vi bo lige overfor Fakta og 2 minutter fra Super Brugsen, og indenfor en halv time kan vi komme i ABC (Vamdrups billigste indkøbsmulighed).
  • Vi kan komme ud og gå. Da vi boede i Vamdrup sidst, gik vi rigtig mange ture - både med og uden vovser. Det glæder jeg mig til at kunne gøre igen.
  • Stort køkken: Jeg glæder mig så meget til at få et køkken med godt med plads. Vores køkken hernede er ikke småt, men det er skide upraktisk indrettet, så det bliver skønt at få et ordentligt køkken, hvor alt virker som det skal.
  • Radiatorer: Vi glæder os så ekstremt meget til at få radiatorer, som vi kan skrue op for, hvis det bliver for koldt. Ikke ligesom her, hvor vi må ofre penge på diverse varmekilder, fordi udlejer er bedøvende ligeglad med om vi skal dø af kulde (overdrivelse fremmer forståelsen) :)
  • Inge Blomsterhandler: Den ene af blomsterhandlerne i Vamdrup hedder Inge, og er en af min fars bekendte fra hans unge år. Hun er noget af det rareste, og det var hende der lavede min brudebuket :)
  • Venner: Vi har nogle af vores bedste venner i Vamdrup. Dem ser vi desværre ikke så tit, men det bliver ændret når vi bor i byen igen. Min veninde Mette og mig har det så sjovt når vi er sammen, så det bliver dejligt at kunne smutte hen til hende og tøsesnakke uden vores mænd :)
  • Familie: Vi har stort set det meste af vores familie i en radius af 15 km fra Vamdrup, så det bliver dejligt at kunne besøge dem til en kop kaffe, og ikke som nu, hvor vi ser dem sjældent fordi der er så lang køretid imellem os (omkring 1 time hver vej og det kører man jo ikke bare lige for en kop kaffe).
  • Et ordentligt hus: Jeg glæder mig rigtig meget til at flytte ind i et hus, hvor jeg ved tingene er i orden. Hvor jeg ikke hele tiden skal overraskes af en masse nyt der er i orden. Og ikke som her, hvor der stort set ikke er ret meget der virker.

En af de dage....

Har i dag haft en af de dage, hvor der bare ikke har været overskud til noget som helst.. har ligget på sofaen det meste af dagen og bare lavet intet.

Vågnede ved 9 tiden i morges, og kunne så ikke sove igen.. gik så nedenunder og ud med hundene, og fik det så dårligt da jeg stod udenfor, så da jeg kom ind lagde jeg mig på sofaen og så lidt film... Faldt så i søvn og vågnede først da klokken var næsten 13:30 (plejer ALDRIG at sove så længe).... og så var jeg da ført rundt på gulvet...
Vi har så ikke lavet så pokkers meget i dag... altså, vi har fået pakket 3 kasser med ting fra reolsystemet i stuen (glas og sådan noget), og så har vi fået lavet noget mad parat til Bent og Jes' fødselsdag på lørdag, men vi har ikke overanstrengt os på nogen måde...

Glæder mig så meget til at flytte... det kommer til at give så meget ro på... også at vi ved det er nogle flinke udlejere, og ikke sådan en heks, som hende hernede... hun gider jo ikke lave noget som helst ved huset, så det kan gøres beboeligt... Nej, det er jo lettere at ignorere de henvendelser hun får... Glæder mig i hvert fald til at komme væk fra hende!!!!

Og så er det jo kun skønt at det er tilbage til Vamdrup vi skal flytte... tilbage til hvor vi havde skønne naboer, og hvor vi kunne snakke med vores naboer, og hvor vi kunne komme ud og gå nogle lange ture - både med og uden vovser... Hernede skal vi ud på en stor vej og gå, og det tør vi ikke med hundene, da det ikke er unormalt at bilerne kommer kørende med 100-110 km/t, hvis ikke stærkere... og det vil vi ikke risikere med hundene... det elsker vi dem sq for meget til...

Vi håber bare vi kan flytte allerede inden jul... det ville være skønt hvis det kunne lade sig gøre... men nu må vi se :) vi krydser i hvert fald fingre for at hende, der bor i huset nu daffer meget snart :)

Sidder og ser lidt ishockey i fjernsynet... Mit favorit NHL hold spiller kamp nu her, så det kunne vi jo lige se lidt af :) Nu vi har chancen, hvor Jessica er hjemme ved mine forældre, så vi ikke skal tidligt op i morgen.

Apropos Jessica, så har hun fået praktikplads på Bramdupdam Kro i uge 46.. Hun vil gerne være tjener, så det håber vi virkelig lykkedes for hende... Har aldrig oplevet hende gå så meget op i noget, som hun går op i det, så vi håber virkelig det er noget for hende :)

mandag den 14. oktober 2013

Mere mellem himmel og jord

Ved godt mange vil synes dette indlæg er skørt... men I don't care...

Gennem de senere år, er detrkommet flere og flere paranormale dokumentarer og lignende i fjernsynet... Og jeg er en af dem, der sluger det råt... Jeg er selv en af dem, der ofte oplever en masse åndelig aktivitet, så jeg kan ikke lade være med at tro, at der er mere mellem himmel og jord end vi kan se med det blotte øje...

For nogle år siden, boede Bent og mig i et stuehus på en gård langs Hærvejen... Gården havde i sin tid fungeret som Kro for mange af de soldater, der vandrede langs Hærvejen...

Jeg vågnede flere gange om natten ved lyden af barnegråd... og hver gang stod jeg op, og gik ind og kiggede til Jessica, for at se om det måske var hende der lå og græd... Men hun lå og snorkede hver gang, samtidig med at jeg kunne blive ved med at høre barnegråden. Andre gange kunne både Bent og mig høre en pigestemme grine i løbet af dagen. En dag, hvor jeg skulle op på jessicas værelse med hendes tøj, så jeg omridset af en lyshåret pige med store krøller, sidde og lege med Jessicas dukker, så jeg skyndte mig at gå igen.. Men siden den dag, hørte jeg ikke barnegråd om natten, men derimod så jeg ofte "pigen" stå i døråbningen ind til soveværelset om natten med en dukke i hånden.

Om aftenen når vi sad nede i stuen, kunne vi næsten hver aften høre fodtrin udenfor vinduerne - fodtrin af soldater, der gik i takt, og jeg så tit omridset af dem når de gik forbi vinduerne med geværer og alt deres oppakning.

Samme sted, havde vi også en gammel dame, som sad i en gyngestol udenfor gæsteværelserne om natten.. problemet var bare at der slet ikke stod nogen gyngestol, men en dag hørte vi tilfældigvis, at udlejerens mor (som engang havde ejet gården) altid plejede at sidde udenfor de tidligere børneværelser og holdt øje med børnene når de skulle sove.. og hun sad altid i en gyngestol....

Hernede, hvor vi bor nu, er der også ånder til stede... det er dog ikke dem alle, der vil os noget godt... jeg vågner tit om natten ved at jeg føler jeg bliver kvalt, og samtidig står hundene og gør og knurrer med rejste børster... Der er dog også én, som sidder i vindueskarmen indtil jeg falder i søvn og som samtidig sørger for at putte dynen godt ned om mig inden jeg falder i søvn... Har på fornemmelsen det godt kunne være min farmor,  da jeg ofte fornemmer hendes tilstedeværelse, men kan ikke sige det med sikkerhed :)

Der sidder måske nogle stykker derude, som tænker: "Kæft en tosse", og I kan kalde mig hvad I vil, men nogle oplever bare disse ting på en anden måde end andre, og er mere modtagelige end andre :) det gør mig jo ikke til et dårligere menneske...

lørdag den 12. oktober 2013

10 random facts

Jeg er blevet inspireret af henholdsvis Gulde og Jeanette til at lave dette indlæg med  10 stk tilfældige facts om mig... Nogle af dem er muligvis facts I allerede kendte til i forvejen, og nogle andre I måske intet om før I læste dette indlæg...
Men anyway, her er 10 tilfældige facts om mig:
  • Jeg besluttede allerede som 15 årig at jeg ville have en kontoruddannelse. Jeg fulgte mit ønske og blev uddannet kontorassistent i 2004. I dag tror jeg god ikke jeg vil sidde på et kontor fremover efter jeg har været i butik.
  • Jeg lider af social angst.  For få år siden var det så slemt at jeg ikke engang kunne tage ud og handle når der var andre mennesker. Det er dog ikke noget jeg mærker noget til i dagligdagen længere.
  • Da jeg var lille ville jeg gerne ændre mit navn til Esmeralda... I dag synes jeg dog det er et afskyeligt navn...
  • Har altid gerne ville have 2 børn. Har dog ikke fået nogen endnu, men har Jessica som er så godt som min, da hun bor fast ved os og ikke har nogen kontakt med sin mor.
  • Er stor fan af de amerikanske NFL hold: Denver Broncos, Cincinatti Bengals og New York Gigants.
  • Har en svaghed for Kinder Chokolade (skidt skidt ting) :)
  • Er stor hundeelsker...
  • Kan se julekalendere på DVD hele året rundt.
  • Blev gift d. 11. august 2012 - på min farmor og farfars bryllupsdag. Min farmor og farfar (de er begge døde) betød uendelig meget for mig, så det var en stor ære, jeg kunne vise dem, ved at blive gift på deres bryllupsdag.
  • Jeg elsker at tilbringe tid i Skagen, nærmere bestemt på Skiveren Camping.  Det er uden tvivl mit yndlingssted i Danmark. Er kommet der igennem de sidste 24 år, og Bent og jeg tilbragte vores bryllupsrejse i en campingvogn deroppe.
Det var så 10 tilfældige facts om mig. Måske I har lært noget nyt om mig, og ellers så har det været sjovt at sidde og udtænke  lige præcis hvilke 10 ting jeg ville skrive :)

fredag den 11. oktober 2013

Fredag..... dog ikke d. 13

Så er det atter fredag, og for tiden er fredag lig med vejningsdag for mig :) er med i en sundt-gruppe på Facebook, og har meldt mit i "vejningsgruppe" hvor vi skal vejes hver fredag :) det hjælper lidt på motivationen til at smide nogle kilo :) som nogen af jer ved, så er det mit store projekt lige pt :) og det går da også stille og roligt fremad - ikke så meget på kiloene endnu, men det gør det sandellig på cm i omkredsen :D

Så det er jo ikke helt skidt :)

Var der andre end mig, der syntes det var pisse koldt i går aftes??? Bent sagde at han ikke syntes det var så slemt, men jeg rystede virkelig fordi jeg frøs så meget... Men måske det bare er mig , der er ved at være syg?

I dag får vi gæster til spisning... både mine forældre, min bror og min svigerfar... skal nok blive hyggeligt :) så jeg skal rigtig i gang med oprydning inden længe... Min svigerfar bliver så nok til søndag, men regner da helt klart med jeg skal have skrevet lidt julekalenderindlæg i weekenden :)

Nu vi snakker om jul, så vil jeg igen lige henvise til Jeanettes blog og indlægget om bloggerjulekalender :) Kom frisk folkens og tilmeld jer :)

torsdag den 10. oktober 2013

What a beautiful morning

Der er da bare ikke noget skønnere end at slå øjnene op, frisk og veludhvilet, solen skinner og vovserne står og kigger på mig :) (ja har ingen børn, så her er det vovserne der er medvirkende til at gøre dagene skønne)...


Manden havde jo fødselsdag i går, så han skulle jo fejres... Vi hentede Jes fra skole kl. 13:05 i går, og så gik turen mod Kolding - hjem til mine forældre :) de skal have nye tæpper på i stuerne i dag, så Bent skulle hjælpe min bror med at få flyttet alle møbler ud af stuen (de har nogle pokkers tunge møbler) :) Jeg havde så lavet lagkage, som vi fik derhjemme :) og så havde min mor lavet brunkål (en af Bents livretter) og æble/pæregrød til dessert :)

Det var en rigtig hyggelig dag.. Og da vi så kom hjem i går aftes gik Jes i seng, og Bent og mig satte og til at se Fast and Furious 6... god film :) vi har de 5 forgående, så den 6. fik Bent bl.a. af mig i gave :)

I dag står den så atter på tur til Kolding og hjælpe med at flytte alle møbler på plads igen... det bliver godt at komme tættere på Kolding og bo igen... så slipper man for den lange køretur - ikke forstået på den måde, at jeg har noget imod at køre, men det er mange gange trælst at skulle køre tidligt derhjemmefra, fordi vi lige har den lange tur hjem.

I morgen kommer min svigerfar over og bliver nogle dage :) glæder mig til at se ham... det er altid hyggeligt når han er ovre, vi ser ham jo ikke så tit, da han bor i Viby Sjælland :)

onsdag den 9. oktober 2013

Tillykke skat

Min dejlige mand har fødselsdag i dag... 38 år- Stort tillykke min skat <3
 
 

tirsdag den 8. oktober 2013

Mandag igen...

Så er endnu en uge skudt i gang... Vågnede tidligt i morges ved en hund, der mente han skulle snuse mig i hovedet, og en anden hund, der mente han skulle snuse til mine tæer... og så kunne jeg jo lige så godt stå op :) for vores hunde har fået til vane, at de, når man først vender sig i sengen og dynen bevæger sig, synes at nu har vi altså sovet længe nok :)

Stod så op og tog dynen med nedenunder, lukkede hundene ud i haven og ryddede lidt op (Bimmer havde splittet et odds program ad i går aftes, så der lå papirstykker overalt under sofabordet) :) og derefter lavede jeg mig en kop varm kakao og satte mig ind på sofaen, tog dynen over mig og så film :) ren hygge indtil manden stod op :)

Vi hentede så Jessica fra skole, da hun havde fri og så gik turen til Sjølund og besøge Sanne og Allan, vores gamle genboer fra Vamdrup :) det var super hyggeligt, og timerne gik bare alt for hurtigt... Men sådan er det jo når man hygger sig....

I aften har vi bare slappet af herhjemme... har haft sindssygt ondt i maven, så har slet ikke orket ret meget.. Sådanne aftener skal der jo også være plads til :)


 
2 af "mændene" i mit liv - Bimmer og Shang
 
 

søndag den 6. oktober 2013

En hyggelig dag med rigtig julestemning

Vågnede ved 8:20 tiden i morges og kunne ikke sove igen, så jeg stod op og gik i gang med at lave æbleskiver (tosset - I know, men havde lyst til æbleskiver, og så måtte jeg jo i gang :)

Skulle også bruge nogle billeder af æbleskivebagning, så dem kunne jeg jo passende få taget samtidig med :)



Mine forældre kom ned og afleverede Jessica i eftermiddags... hun har været hjemme ved dem her i weekenden fordi hun skulle med min far ned og se fodbold, og så skulle hun med til fødselsdag ved min fætter i går aftes... så hun har rigtig hygget sig :)

Inden de kom herned, fik jeg lige lavet en stak julekort... det er jo med at få lavet  lidt af gangen, så jeg måske kan nå at blive færdig med at lave dem, og skrive dem, så de er klar til at blive sendt 1. december :)








 
Fik også bestilt lidt nye ark forleden, så nu venter jeg bare på de kommer, så jeg kan komme lidt videre med julekortene :)
 
I aften står den bare på hygge med NFL... det varer jo det meste af natten, så jeg ved godt hvor jeg skal være henne de næste par timer :)

fredag den 4. oktober 2013

Sporsorgave fra PimpMyHead

Dagens sidste sponsorindlæg omhandler vores gave fra firmaet PimpMyHead.
 
De havde været så søde at sponsorere et tørklæde til hver af deltagerne :) nu ved jeg ikke hvordan I andre har det med tørklæder, men jeg elsker dem :) og har da også en pæn stak af dem efterhånden.


 
Jeg fik et gult tørklæde, og det passede ganske fint, for ejede ikke et i gult i forvejen :) En super frisk gul farve, og utrolig behageligt at have på. Kunne helt klart godt overveje at købe tørklæder derinde hvis jeg skulle have fat i nogle nye.
 
Udover deres hjemmeside kan I finde dem på facebook her

Bloggertræf sponsorgave fra FaktiskPraktisk

Hjemmesiden FaktiskPraktisk var også en af de mange sponsorer, som havde været søde ved os til Bloggertræffet.

De havde sponsoreret en taske organizer samt et taske kit :)



 
Taske organizeren passer ned i mange forskellige størrelser håndtasker/ skuldretasker, og tror de fleste af os kvinder, kender til det "lille" problem med en masse ting (LÆS: ROD) i vores tasker... Det kan denne lille organizer fint hjælpe på. Der er plads til nogle af de mest nødvendige ting deri. Jeg havde ikke lige hørt om en taske organizer før, men tror bestemt godt jeg vil komme til at gøre brug af den.
 
Taske kit'et indeholder lige nøjagtig de ting, som man kan gå hen og få brug for, men som man nok ikke lige gider bruge plads i tasken til (skopudsecreme, plaster, håndcreme, håndgel spray, pletfjerner, nål og tråd og lign.)
 
Har valgt at lægge vores ud i vores bil, så har vi det stort set altid med :) En lille smart og praktisk anordning, som helt klart kan bruges. Og som en ekstra bonus, kan I på deres hjemmeside, købe de forskellige ting, som indgår i kit'et, så I altid kan sørge for opfyldning -  det er da lidt smart!!!
 
Faktisk Praktisk kan i finde her eller på deres facebook side

Anmeldelse af sponsorgave - Max Factor vol. 2

Ja, fik forleden anmeldt nogle af de lækre ting, som Max Factor var så søde at sponsorere til vores Bloggertræf goodiebags :)

Denne gang er turen så kommet til den Foundation, som de var så søde at lade os teste :)


 
Jeg er normalt ikke typen der er storforbruger af Foundation. Dermed ikke sagt at jeg ikke bruger det, men i moderate mængder.
 
Jeg har aldrig prøvet Max Factors Foundation tidligere, men denne gang var jeg da nødt til det (gratis ting siger man jo ikke nej til at prøve) :) Og jeg må indrømme at denne faktisk overrasker mig positivt. Selve farven er ganske vist lige en tand for lys til mig, men dækevnen er helt i top. Så hvis jeg fik en farve, som er lidt mørkere, så er jeg sikker på jeg ville bruge den lidt oftere :) men alt i alt et positivt indtryk herfra.
 
Den er nem at anvende og løber ikke, som nogle andre Foundations har tendens til at gøre. Så det er bare endnu et plus for mig.
 
 

 
 
Max Faxtor kan I finde her eller på Facebook her
 

I de sene aftentimer....

Jeg sidder og skriver med Jeanette på Facebook - rigtig hyggeligt :)

Hun er bl.a én af grundene til at jeg er så utrolig glad for at jeg tog med til Bloggertræffet i Odense :) havde jo skrevet med hende på twitter inden, og havde en fornemmelse af at vi ligner hinanden på mange punkter mht hvad vi har været igennem og sådan. Og hun viste sig at være præcis lige så sød som jeg havde fået indtryk af :) og jeg er super glad for at have mødt hende <3

I forbindelse med at vi sad og skrev lidt om julekalendere på bloggene, kom vi til at snakke lidt om måske at prøve at se, om det kan lade sig gøre at finde 24 bloggere, som kunne tænke sig at være med i en lille hyggelig pakkeleg i december :) Hvis der skulle sidde nogen og tænke "det lyder sgu da meget hyggeligt", så prøv at tjekke indlægget på Jeanettes blog

www.jeasblanketanker.blogspot.dk/2013/10/pakkeleg-for-bloggere-til-jul.html

og der kan i også skrive om det er noget for jer :) målet er at finde 24 der vil være med, men nu må vi se hvad det ender med :)

I morgen skal vi hjem til mine forældre og spise, og så skal Bent og mig lige en tur i Kolding Storcenter og have klaret et par julegaver - ja vi har et mål om at være færdige inden måneden er omme :) Vi er så heldigvis næsten også færdige, så det er ikke vildt mange der mangler, men vi mangler lige gaven til min bror. Vi ved hvad han skal have, så vi skal bare lige finde ud af hvor vi køber den billigst :)

onsdag den 2. oktober 2013

7 år siden....

I august var det allerede 7 år siden jeg blev sygemeldt med den første depression... forårsaget af en klaphat til chef, som syntes det var sjovere at chikanere mig pga min vægt end det var at være chef og respektere sine medarbejdere...

Heldigvis kom jeg da videre dengang, selv om hans chikane har forfulgt mig mange gange siden... Men i dag kan jeg jo kun sige: JEG vandt, JEG kom mig over det og JEG er i dag gift med en dejlig mand, som elsker mig præcis som jeg er <3

Da jeg blev syg dengang, ville jeg ikke rigtig se i øjnene, at der var noget galt... Jeg kunne da ikke rammes psykisk... Det var jeg ikke typen der blev, men det var jeg jo så alligevel... Jeg havde da også en læge dengang, som ikke helt tog mig særlig seriøst.... og som mente det vigtigste var at komme tilbage på arbejde, uanset om jeg var rask og klar til det eller ej...

Når jeg sådan tænker tilbage, så har jeg rykket mig så meget, siden jeg gik ned med flaget dengang.. Jeg er blevet bedre til at sætte grænser, bedre til at sige fra og ikke mindst er jeg blevet bedre til at mærke helt nede i maven om jeg kan stå inde for det jeg gør, eller om jeg hellere skulle lade være...

Da jeg mødte Bent, var jeg ikke helt ovenpå endnu, og måtte i 2008 ned med flaget endnu en gang før jeg for alvor lærte mig at være MIG...

Bent har i de år jeg har kendt ham, været en enorm støtte for mig, og jeg ved det ikke altid har været nemt for ham, men han har jo alligevel valgt at kæmpe med mig, så vi dermed er kommet godt ud på den anden side... :)

Jeg ville selvfølgelig helst have været foruden at skulle igennem alle de rutsjeture, men når det nu endelig skulle være, så tror jeg, jeg har lært mere om mig selv end jeg ellers havde gjort :)

Travlt - og alligevel keder jeg mig...

Har haft en blandet følelse i kroppen i dag... har været enormt træt, selv om jeg har sovet næsten 15 timer fra i går til i dag... men har simpelthen haft så svært ved at holde øjnene åbne...

Og så har jeg kedet mig - det endda til trods for at det "kun" er min første dag hjemme... og har endda nok at gå i gang med (faktisk mere end rigeligt)... Men mon ikke det nok bliver bedre :)

Var i Tyskland i går, og sørme så om ikke de allerede har fået chokoladejulekalendere dernede (ikke godt når man har en STOR svaghed for dem)... så fik vi jo lige købt de sidste kalendergaver :)

 
Havde jo sidste dag på arbejdet i går... det var lidt vemodigt at skulle sige farvel til de andre dernede... var jo glad for dem... og det gav en klump i halsen, at de så havde været så søde at købe en flot buket blomster til mig :)
 

 
 
 


tirsdag den 1. oktober 2013

Sponsorgaver fra Max Factor

Max Factor var også en af de sponsorer der havde været gavmilde og sponseret lidt godter til vores goodiebags...


Fra Max Factor var der balloner, en Foundation, en make-up pung, en nøglesnor samt den nye Wild Mega Volume mascara....

Nøglesnoren var i dagens anledning blevet vedhæftet et deltager pas :)

Har endnu "kun" fået testet mascaraen... Og den lever i fulde drag op til mine forventninger (har altid kun haft godt at sige om Max Factors mascaraer).... Den klumper ikke som mange andre mascaraer, og giver et look, som sagtens kan gå an i både hverdags make-up samt fest make-up.
 
Billedet ovenover er taget inden påføring af mascara. Billedet nedenunder er efter påføring af mascara.
 
 
 
Har ikke fået testet foundationen endnu, så den må der komme anmeldelse af på et senere tidspunkt...
 
Make-up pungen er altid god at have, og denne passer uden problemer ned i min hverdagstaske (eller hverdagstasker).
 
På facebook kan i finde Max Factor her: www.facebook.com/maxfactordk

Test af sponsorgaver fra Baconsalt

Til Bloggertræffet, havde Baconsalt også været så flinke at sponsere nogle gaver...

Vi fik Popcorn med bacon og cheddar ost, en læbebalsam med baconsmag samt Baconsalt krydderi :)

Havde aldrig hørt om popcorn med bacon før, men de skulle da selvfølgelig afprøves... det stank godt nok i køkkenet da vi lavede dem, men smagen var nu ikke så værst :) kunne i hvert fald sagtens finde på at købe dem igen en anden gang...


 
 
Havde det i starten sådan lidt lala med en læbebalsam med baconsmag... og man kunne dufte baconen allerede så snart den nåede læberne.. men synes nu ikke den er så slem endda når man lige vænner sig til duften... Og den hjælper faktisk på tørre læber, så helt skidt er det da ikke :)
 
 
Baconsalten har jeg afprøvet både på popcorn og i en burger og det er helt klart et hit. Nu er der godt nok til nogle gange i den bøtte i fik, men det kan helt klart godt købes igen.
 
 
I kan finde dem på facebook her: www.facebook.com/baconsaltDK
 



LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...