onsdag den 4. december 2013

4. december

 
Jeg er af og til blevet spurgt, hvad jeg forbinder med jul.... og når jeg sådan tænker over det, er det første der falder mig ind: Hygge :)

Jeg tænker hygge, fordi julen som bekendt er hjerternes fest. Jeg synes det er hyggeligt at pynte op sammen med Bent og Jessica. Vi kan godt bruge en hel dag på at pynte op herhjemme.

Derudover hygger vi os med at lave adventdkrans og diverse juledekorationer. Vi hygger os med at bage julesmåkager og lave konfekt.

Vi sørger altid for at være ude i god tid med julegaverne - netop så vi kan gå og hygge os med at købe dem og bruge lidt ekstra tid på at pakke dem ind.

Vi bruger god tid på at overveje vores julegaveønsker, så vi kan skrive en god og fornuftig ønskeseddel, så det ikke bliver noget vi måske lige ønsker os her og nu, men som vi i bund og grund ikke kan bruge om et halvt år.

Sidst men ikke mindst er der den ultimative hygge i det at sidde og skrive julekort (gode håndskrevne julekort) :) Jeg sidder jo selv og laver dem (skærer dem ud og får dem til at blive rigtig fine), så jeg glæder mig til at sende dem, for jeg ved det glæder modtagerne at der er lagt god tid i dem :)

Hvad forbinder I med jul? Hvilket ord falder jer ind når I hører ordet jul???

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...