søndag den 1. december 2013

1. december



Så er det endelig blevet 1. december og julen er for alvor i gang... Her på bloggen skal julen selvfølgelig også fejres på bedste manér :) derfor har jeg igen i år valgt at lave en lille julekalender her på bloggen...

Det er, ganske som sidste år, ikke sådan, at I SKAL følge med hver dag.. der er ingen sammenhæng på den måde i de forskellige indlæg :)

Jeg vil starte med at fortælle lidt om nogle af de juletraditioner vi har i min familie, og som jeg så har taget med videre til min egen lille familie.

  • Vi pynter som regel op 1. december eller 1. søndag i advent, alt efter hvilken en af dagene der kommer først. Det er dog hændt (mere end én gang at jeg har fundet pynten frem tidligere - men det er dog først sket efter jeg er flyttet hjemmefra)

  • 1. søndag i advent hygger vi med æbleskiver mens adventskransen er tændt.

  • 1. december er vi på kirkegården og lægge en krans eller tænde et lys for min farmor, som døde 1. december 1994.

  • Vi bager altid en masse småkager til jul. Af klassikere, som går igen hvert år, kan nævnes: Vaniljekranse, brunkager, brune fedtkager, klejner og kokosmakroner.

  • Vi spiller altid pakkespil juleaften. Vi medbringer hver 2 gaver til 20-25 kr, som vi så rafler om. Jeg plejer tit at pakke gaverne ind på måder, som gør at alle synes mine gaver er SÅ spændende, og så er der kamp om dem. Og ofte bliver de så skuffede når de åbner dem :)

2 kommentarer:

  1. Traditioner er bare så dejlige.. Elsker især dem som man selv har været med til at lave igennem sit liv... det er dem som betyder aller mest.. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, sådan har jeg det også :) jeg har taget mange traditioner "hjemmefra" med ind i min egen familie, og heldigvis er manden og datteren glade for de samme traditioner som jeg :)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...