torsdag den 31. marts 2016

Lad mig dog for helvede være

Som et par stykker af jer måske har bemærket, så har jeg lukket bloggens FB side ned tidligere i dag... grunden dertil er, at jeg derinde har fået nogle beskeder fra en, som åbenbart har blokeret mig (vedkommende fremstår som Facebook bruger)... og der stod bl.a om jeg var så dum at tro at nogen ville læse om mit liv, og at folk faldt døde om når de så mit klamme ansigt...

Jeg kan ærlig talt kun grine af det... og til den person (ved udmærket hvem den latterlige heks er), kan jeg kun sige:

JA, jeg VED der er nogen der vil læse om mit liv (du er jo selv en af dem, siden du har tjekket bloggens FB side ud)... Nej folk falder ikke døde om når de ser mig... i modsætning til dig, holder folk af mig for den jeg er (og har mange veninder, som jeg har haft i mange år) og jeg behøver ikke true mig til at folk skal være sammen med mig.

Du valgte selv ikke at ville være en del af mit/vores liv, så hold dig venligst væk... vi har det ganske fint uden dig... at du har et ynkeligt liv i frygt for, hvem der lurer omkring næste gadehjørne er fandme ikke vores skyld...

Få dig et liv og lad vær med at stalke andre, som alligevel ikke har interesse i dit latterlige liv...

tirsdag den 29. marts 2016

En uventet slutning på påsken

Søndag aften fik jeg lige pludselig en voldsom trykken for brystkassen og fik problemer med at trække vejret... jeg kunne som sådan godt trække vejret, men luften kom ikke helt ned i lungerne... jeg havde svært ved at snakke og blev forpustet af ingenting...

Jeg fik små 4 timers søvn sammenlagt natten til i går, og da det ikke blev bedre i løbet af dagen, ringede Bent i går eftermiddags til vagtlægen.. jeg skulle så komme derind, da de mistænkte en blodprop, så jeg fik min mor til at hente mig og så måtte jeg til vagtlægen..

Han undersøgte mig og sendte mig så ind på akutafdelingen, hvor jeg fik taget 6 blodprøver, fik taget røntgenbillede af lungerne, fik lavet EKG samt jeg skulle gå rundt med et apparat, som skulle måle min hjerterytme...

Det viste sig, at alt så fint ud, så konklusionen var, at de mente det er mit spiserørsbrok, som volder mig store problemer igen.. har aldrig haft det sådan før, så det var virkelig en skræmmende oplevelse..

Jeg skal så snakke med min læge om det, hvis det bliver ved, for så skal jeg muligvis opereres for at få det spiserørsbrok væk. Men det bliver først en gang når jeg er kommet hjem fra Gråsten... orker ikke mere sygehus lige nu, så nu vil jeg prøve at slappe af de næste 3 uger inden jeg skal stille i Gråsten.

Håber I har haft en god påske alle sammen :)

søndag den 27. marts 2016

En hyggelig påske

Det er påskedag, og påsken er snart ovre for i år... Der er godt nok i morgen tilbage, men alligevel...

Vi har ikke rigtig lavet noget spændende her i påsken.. været herhjemme og hygget os med hundene ude i haven, samt vi har været ude og gå nogle gode lange ture... Vi har ikke været så meget nede i træningscenteret, kun 2 gange den forgangne uge, men lidt har jo også ret, og når vi så har været ude og gå, opvejer det jo lidt den manglende træning.

Sidder og kigger på regndråberne på vinduerne... det er et underligt vejr... det er ikke koldt som sådan udenfor, men regnen er alligevel lidt koldt... men Bent er alligevel forvist til at stå udenfor... ej, så slemt er det heller ikke... men Bimmer og Shang elsker at være ude når det regner og er lidt køligt, så de er jo ikke til at drive ind nu her... så jeg fik støvsuget stuerne mens de 3 herrer var ude i regnen :) Shang er ræd for støvsugeren, så når den kommer frem, så stikker Shang af...

På onsdag er der 14 dage til min fødselsdag og 3 uger til jeg skal indlægges.. kan godt mærke nervøsiteten over at skulle indlægges, er ved at melde sig... men jeg tror og håber det nok skal blive godt nok for mig at komme derned... glæder mig jo samtidig til at de måske kan hjælpe mig med idet mindste at lære mig hvordan jeg kan mindske smerterne bare lidt - og leve med de skavanker, jeg nu engang har, og kommer til at have (måske) resten af livet.


Ugens hurtige (uge 12)

Så er det atter blevet søndag og tid til en gang af de hurtige fra den forgangne uge:
  • Jeg fik brev med dato for indlæggelse i Gråsten.
  • Nattefrosten forsvandt (endelig).
  • Vi er gået over til sommertid - har du husket at stille uret?
  • Det har været påske (og er det til i med i morgen).
  • Har ikke været så meget i træningscenter, men har til gengæld gået nogle gode lange ture.
  • Har været irriteret på min telefon, som konstant mener den ikke kan indlæse hukommelseskortet.
  • Designet på bloggen blev lidt mere forårsagtigt.
  • Har ikke rigtig været i haven endnu, men det skal nok nås.
  • Jeg begyndte at bruge snap-chat igen efter at have været væk derfra i en periode...

tirsdag den 22. marts 2016

Endnu et terrorangreb

Vågnede i morges op til nyheden om, at endnu et terrorangreb havde fundet sted... denne gang gik det ud over en lufthavn og en metrostation i Bruxelles...

Efter hvad jeg har hørt, så er der indtil videre 31 døde og 250 sårede... uskyldige menneskers liv er igen blevet taget af nogle hjerteløse idioter. Er sgu ligeglad med de har taget deres egne liv - fred være med det, de var sgu ikke bedre værd - men at det har ramt så mange uskyldige endnu en  gang, det kan jeg simpelthen ikke acceptere.

Fatter simpelthen ikke, hvad fanden der sker oven i hovedet på terrorister... hvad får folk til at sprænge sig selv i luften bare for at ramme andre, som ikke deler værdier og holdninger med en selv...

Med alle de terrorangreb, verden har oplevet det seneste års tid, så er jeg da begyndt at kigge mig en anelse mere over skulderen, og jeg holder øje med folk omkring mig (også når jeg fx står i kø i supermarkeder osv)... Man ved aldrig, hvem man møder på sin vej....

Håber ikke lille Vamdrup bliver ramt, men man kan sgu aldrig vide... med de psykopater, der render rundt ude i verden, så er ingen plads for sikker...


Nu med dato for indlæggelse

I dag kom så brevet, jeg har gået og ventet på med længsel... nemlig brevet med datoen for min indlæggelse i Gråsten....

Og nu føles det pludselig meget mere virkeligt... skal stille dernede onsdag d. 20. april kl. 10:00, så der er pludselig ikke så længe til... og selv om det er skræmmende, så glæder jeg mig jo alligevel også til at det er overstået...

Det går ok med træningen, men dog er det begrænset hvad jeg kan lave med min fod... den højre fod volder mig simpelthen så mange problemer efter jeg forstuvede den for halvanden måneds tid siden... den er stadig hævet og øm, men tilskriver en del af det til det faktum, at jeg har hypermobile led...

Og så må jeg jo evt prøve at snakke med fysioterapeuten om det, når jeg skal indlægges... der er ikke rigtig så meget andet at gøre...jo jeg kan gå til læge med det, men hun kan nok ikke rigtig gøre så meget udover at henvise mig til en fysioterapeut, og så kan jeg jo lige så godt vente de små 4 uger til jeg alligevel skal snakke med en...

I dag har vi haft en rigtig produktiv dag herhjemme Bent og jeg... vi har lavet frikadeller, kartoffelsalat, pølsehorn og cupcakes.. plus vi også har fået støvsuget og ordnet et par andre småting... gider ikke alt det oprydning og rengøring i påsken, så det er med at få det gjort inden :) så kan vi slappe af og nyde påsken :)

Bent skal op i hallen i morgen, men når han så har fri, så har han også påskeferie.. og vi har INGEN planer for påsken... Glæder mig virkelig til at vi kan stå op om morgenen og bare lave lige, hvad vi har lyst til... kan godt mærke, at jeg har behov for at vi får lidt kvalitetstid sammen inden jeg skal indlægges..

Nu tror jeg, jeg vil smutte på toilet inden der kommer Paradise Hotel..

Her får I lige et billede af mine lækre cupcakes fra i dag...



mandag den 21. marts 2016

Påsken er over os

Så er vi allerede så vidt, at det næsten er påske... det kan man selvfølgelig også se herhjemme... fik i går fundet påskepynten frem, så nu er der rigtig påske her i den lille hjem :)

Det har været et vidunderligt vejr de sidste par dage, men i dag har det satme været koldt... jeg havde godt nok også svært ved at komme op af sengen i morges... blev liggende længe efter Bent var stået op...

I går aftes var jeg en halv time nede i træningscenteret... kunne ikke rigtig holde til mere end en halv times tid, men lidt har jo også ret.. lige nu handler det bare om at komme af sted og så om at være der den tid, jeg nu kan holde til... min fod driller SÅ meget for tiden, så de fleste dage bliver det til en halv times træning...

Aftenen bliver brugt på at hygge foran fjernsynet... der er forskellige ting, som vi plejer at se om mandagen, så vi slapper af :) I morgen skal Bent til læge, så der kan jeg lige hygge mig lidt herhjemme imens :)

Håber I alle har haft en god weekend, og er kommet godt ind i den nye uge.

søndag den 20. marts 2016

Ugens hurtige (uge 11)

Så er søndagen ved at gå på hæld, og jeg vil her komme med de hurtige fra den forgangne uge.
  • Jeg var på Mølholm Privathospital og få lavet en speciallægeerklæring til forsikringen i forbindelse med min erstatningssag.
  • Bimmer havde fødselsdag, og han blev fejret med lagkage.
  • Vi har tilbragt rigtig meget af ugen i haven, fordi det har været godt vejr.
  • Vi har gjort forårsrent  herhjemme.
  • Jeg har pyntet op til påske.
  • Vi valgte at tage en tur til Kolding og tage op i storcenteret med min lillebror.
  • Jeg har fået trænet et par gange - er nødt til at tage den med ro, for ikke at belaste mine led.

fredag den 18. marts 2016

Endelig weekend

Det har været en travl uge.. jeg var på sygehuset torsdag, Bimmer havde fødselsdag onsdag og i går var jeg ved læge... Så jeg har set frem til weekenden, hvor vi ikke har nogen som helst planer, og vi dermed bare skal slappe af...

Kan godt mærke, at jeg har stresset lidt den her uge, så kroppen trænger til at slappe af... sov da også en stor del af dagen i går væk, så ja, det er nok ikke helt forkert at jeg har haft brug for at slappe af...

Bent pudsede vinduer i går, de trængte VIRKELIG også... så nu kan vi se ud igen... jeg har så overvejet, om jeg skal tørre støv af i dag, eller om jeg skal vente... skulderen har det ikke så godt, så jeg burde vente, men omvendt vil jeg jo også gerne have det gjort... Men nu må vi se, hvad jeg beslutter mig til.... Dagen er da heldigvis ung endnu :)

Håber I alle får en rigtig god fredag :)

Jeg indrømmer

Der findes forskellige danskere...

Dem der ikke gør...
Dem der gør, men ikke vil indrømme det...
Dem som gerne vil, men ikke får det gjort...
Dem som gør, og som indrømmer det...

Jeg snakker, om hvem der ser Paradise Hotel... som nogen måske ved, så startede den nye sæson sidste uge, og jeg indrømmer gerne, at jeg sidder totalt klistret til skærmen hver mandag-torsdag aften kl. 22:00, når dagens afsnit ruller over skærmen...

Jeg har set alle sæsoner, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg langt fra har været særlig imponeret over gæsterne hver gang, men i år synes jeg da, det virker som om nogle af gæsterne har bare en smule oven i hovedet...

Personligt, ville jeg aldrig melde mig til sådan et program, og jeg ville sgu nok heller ikke komme med, hvis jeg gjorde... Hvis man nu ser bort fra det, at man skal være single og helst ikke veje et gram for meget, så kunne jeg ikke forestille mig at skulle udstille mig selv på den måde... det er ikke mig, men jeg skal da nok sidde hjemme i sofaen og have min mening om dem, som gør det..

Igen i år har jeg mine helt klare favoritter, og nogen som jeg helst ikke ser ude med det samme, ganske enkelt fordi de er så dumme, at det er sjovt :)


onsdag den 16. marts 2016

Bimmers fødselsdag

I dag er det 7 år siden min dejlige Bimmer dreng kom til verden... Herhjemme fejrer vi altså hundenes fødselsdag på lige fod med Bents og min, og derfor kommer mine forældre herud og spiser i aften, og vi skal selvfølgelig have lagkage :)

Stort tillykke mors basse <3




søndag den 13. marts 2016

Ugens hurtige (uge 10)

Så er det atter søndag og tid til de hurtige fra den forgangne uge:
  • Har været på Gråsten Sygehus til undersøgelse.
  • Er godkendt til indlæggelse i Gråsten om en lille måneds tid.
  • Er blevet medlem i Fitness4you.
  • Er opsat på at de sidste overflødige kilo nu SKAL prøves at trænes væk.
  • Foråret er kommet.
  • Vi har været en smule i haven - fjernet blade og sådan.
  • Vi har haft en weekend, der har stået på hygge.

Nu oprettet i Fitness4you

Ja, min aktivering sluttede jo d. 24. februar, så derfor kommer jeg ikke længere i træningscenter via jobcenteret...

Bent er stadig tilknyttet træning, men jobcenteret har været så geniale, at de har flyttet træningen til et andet træningscenter... et crossfit center, og det er ikke lige sagen for Bent, som jo bruger det som genoptræning...

I torsdags besluttede vi os så for, at vi ville starte i Fitness4you her i byen... så vi gik ned og blev oprettet...

Pga mine hypermobile led, vil det være godt for mig, at komme ned og træne og på den måde opbygge lidt muskler til at støtte leddene... og så vil jeg jo gerne tabe mig lidt endnu, så jeg må jo arbejde for sagen...

Vi tog så ned og trænede en times tid torsdag aften, og så tog vi af sted omkring halvanden time i går... kan mærke det virkelig giver mig fornyet energi, og selv om jeg er øm af pommern til i dag, så får det mig stadig til virkelig at ville det... jeg er sikker på, at jeg nok skal få god gavn af det... altså nu er det ikke sådan, så jeg bruger alverdens maskiner... jeg går lidt på løbebånd (kan ikke holde til at løbe, da jeg får vildt ondt i højre fod), cykler på motionscykel og bruger et par af maskinerne, hvor jeg træner ben... lidt har også ret, og jeg kan jo altid øge mængden af træning når jeg har været indlagt og jeg dermed kan se, hvad jeg kan holde til...

Bare det at være kommet i gang er jo et skridt i den rigtige retning... :)  

torsdag den 10. marts 2016

En lidt blandet følelse

I går var jeg en tur på Gråsten Gigthospital til undersøgelse, og jeg kom hjem med en lidt blandet følelse...

Jeg blev klogere på, hvorfor jeg har så ondt i nakke og skuldre, men samtidig fik jeg også at vide, at noget af det, er noget jeg skal leve med resten af livet.

De var rigtig flinke dernede og blev undersøgt af både en læge og en fysioterapeut. Og enden på det blev, at jeg bliver henvist til en indlæggelse dernede, hvor de vil hjælpe mig med, hvordan jeg kan håndtere smerterne samt give mig nogle øvelser, som jeg kan lave for at prøve at mindske det lidt.

Så selv om det selvfølgelig på sin vis er noget øv at skulle indlægges, så bliver det også dejligt nok, hvis de kan  hjælpe mig...

Ham fysioterapeuten, som undersøgte mig, bliver også ham, som skal have med mig at gøre, når jeg skal indlægges, så det er jo egentlig godt nok..

Men hvad sagde de så egentlig i Gråsten... jo, som jeg jo godt vidste i forvejen, så er det en kronisk hjernerystelse jeg har... Derudover har jeg ved faldet slået min skulder, så jeg er begyndt at spænde ekstra meget (for at undgå smerterne), og spændingerne har så gjort, at musklerne er begyndt at klemme på nerverne, og det er det, der gør at jeg har konstante smerter i nakke og skulder... Derudover konstaterede fysioterapeuten, at jeg har hypermobile led... Og selv om jeg er undersøgt på kryds og tværs af læger, fysioterapeuter osv, så er der på INTET tidspunkt nogen, der har nævnt noget som helst om hypermobile led tidligere, så det var da lidt af en overraskelse...

Men i det mindste ved jeg da nu, hvorfor jeg har det sådan... så kan jeg da tage de hensyn, der nu en gang skal tages...


mandag den 7. marts 2016

En ny uge skudt i gang

Så er en ny uge i gang... en uge, der for mit vedkommende, bl.a byder på et sygehusbesøg... skal en tur til Gråsten Sygehus på onsdag, og det glæder jeg mig på sin vis meget til... det bliver dejligt at høre, om de måske kan hjælpe mig videre i systemet...

Bent har været til møde i dag med sin jobkonsulent, så glæder mig til han kommer hjem og fortæller, hvad de har snakket om... ja, nu hvor jeg selv atter går hjemme, så kommer mine oplevelser igennem Bent :)

Vågnede tidligt i morges så jeg har udnyttet tiden med at få lavet lidt praktisk herhjemme i formiddag, og så kom min far og mor også lige forbi... og nu sidder jeg og nyder en kop kaffe og en ostehaps... der har været nok at se til weekenden igennem, så nu hvor jeg bare kan slappe af, så keder jeg mig egentlig lidt... men det siger de kloge mennesker jo også, er sundt indimellem :) Men så kan jeg jo altid fordrive tiden med at lave puslespil på Kom og Vind :)

Håber I alle er kommet godt ind i den nye uge...

søndag den 6. marts 2016

Ugen der gik (uge 9)

Så er det atter blevet søndag og tid til de hurtige:
  • Har fået ny advokat igen.
  • Tryg har endelig accepteret min advokats ønske om valg af speciallæge.
  • Bent har haft ferie, og vi har hygget os hjemme.
  • Var en tur i Tyskland med min mor.
  • Vi var til fødselsdag ved min lillebror.
  • Bent måtte en tur på skadestuen.

fredag den 4. marts 2016

Har fået min mand hjem igen

Løbende natten igennem til i går kom der sms'er fra Bent, som i nattens løb blev indlagt midlertidigt på Kolding Sygehus for at få en kikkertundersøgelse... Det lykkedes hverken vagtlæge eller skadestue at få kødet til at komme enten op eller ned, så han blev indlagt på akutafdelingen..

I går morges fik jeg så en besked om, at der var 2, som skulle til før ham.. så jeg ventede og ventede lidt mere, men hørte så ikke mere...

Ringede så selv til sygehuset ved middagstid, for at høre, hvordan det gik med ham... snakkede så med en af sygeplejerskerne, som passede ham, og hun fortalte, at han var nede for at få trukket kødet op, da det var for stort til at de ville trykke det ned med kikkerten... men at han ville være oppe på stuen igen en times tid senere... jeg tog så beslutningen om, at tage toget til Kolding og tage op til ham... Om ikke andet, så kunne jeg da i hvert fald følges med ham hjem...

Men han var ikke udskrevet endnu, da jeg kom derop... han var næsten lige kommet op på afdelingen igen, så det passede jo meget fint...

Han fik så hans eget tøj på og fik foretaget de sidste undersøgelser inden de udskrev ham, så jeg fik ham med hjem i går :)

Han var godt nok noget kvæstet i går, men det var der jo ikke noget at sige til... det ville vi andre sgu nok også være... i dag har han det efter omstændighederne godt, men han har lidt ondt i halsen, men han er i bedring...

Vi skal til fødselsdag hjemme ved min bror i dag... det skal nok blive hyggeligt... og ellers skal weekenden bare bruges op at hygge og slappe af herhjemme... næste uge skal Bent jo i gang igen, så det er med at nyde de sidste fridage :)

Tillykke

I dag fylder min lillebror 29...

Stort tillykke med fødselsdagen Allan

torsdag den 3. marts 2016

Ugens hurtige (uge 8)

Nu fik jeg ikke lavet et "De-hurtige" indlæg i søndags, så jeg vil lige komme med det her...
  • Fik fjernet trådene, der hvor jeg fik fjernet knuder i låret.
  • Havde nogle dage i sengen, hvor jeg virkelig havde det dårligt.
  • Det har været godt vejr nogle dage.
  • Vi har hygget os herhjemme.
  • Min fod driller stadig.


onsdag den 2. marts 2016

Der sker alt for mange ting

Ja, jeg har været mindre aktiv herinde den seneste uges tid, men der har ikke rigtig været overskud synes jeg ikke...

Men nu skulle der lige fordrives lidt tid.... Bent har været så uheldig at få et stykke kød i den gale hals, da vi spiste her til aften, og selv om han har drukket danskvand, så er det ikke lykkedes at få det til at komme hverken op eller ned, så jeg måtte ringe til lægevagten... De ville så gerne se ham, så vi måtte ringe efter min bror og spørge ham, om han gad og hente Bent og køre ham til lægevagten... Det gad han heldigvis godt, så de er næsten lige kørt... og så skal jeg jo have tiden til at gå imens... så jeg kunne jo passende få blogget lidt, imens jeg alligevel sidder oppe og venter :)

I går fik jeg at vide, at jeg, pga omstruktureringer, igen har fået ny advokat... men det gør nu ikke så meget... Tryg har nemlig godkendt vores ønske om speciallæge, så jeg har fået tid på Privathospitalet Mølholm tirsdag d. 15. marts... Det bliver virkelig dejligt at få det klaret, så jeg kan komme videre...

I går blev min aktivering også afsluttet... den udløb egentlig i sidste uge, men jeg var ikke sikker på, om den ville blive forlænget, men det syntes min sagsbehandler ikke var nødvendigt.... Hun mener, jeg har rigeligt at se til med alle de sygehusaftaler og sådan... så hun mener jeg skal koncentrere mig om, at få styr på det andet først... og så kan vi snakke om, hvad der videre skal ske senere...

Nu skal de næste 2 uger bare gå hurtigt... næste uge skal jeg jo til Gråsten, bliver spændende at se, hvad de siger dernede... og så hedder det Mølholm ugen efter :) det er virkelig dejligt, at jeg nu begynder at kunne se en ende på det hele...

På fredag har min lillebror fødselsdag.. han fylder allerede 29... og jeg er jo ikke blevet meget ældre *host host* :) vi skal så derhjem og fejre hans fødselsdag, skal nok blive hyggeligt..

Bent har ferie denne her uge, så vi hygger os herhjemme... altså lige med undtagelse af i aften, hvor der ikke er meget hygge over hans situation.. men så må jeg jo være lidt sød ved ham i morgen og pleje ham lidt... får det altid dårligt, når der er noget galt med ham... :)

Nå, må hellere komme ud og tage rugbrød ud af ovnen... kunne jo lige så godt bruge ventetiden fornuftigt og bage det rugbrød, som vi lavede dejen til tidligere...


onsdag den 24. februar 2016

Så nogenlunde på benene igen

Ja, i mandags var jeg ved læge og få fjernet tråde, og da jeg kom hjem gik det helt galt... begyndte at kaste voldsomt op, rystede og var så svimmel, at jeg ikke kunne stå på benene...

Bent beordrede mig så ind i seng, hvor jeg faldt i søvn... men kun indtil je skulle kaste op igen... havde det virkelig virkelig dårligt...

Det resulterede så også i, at jeg fra mandag morgen kl. 7:45 og indtil tirsdag kl. 10:30 MAX var vågen 3-4 timer..

Jeg hader virkelig at være syg... er ikke typen, der gider ligge og lave ingenting for længe ad gangen, men det hjalp selvfølgelig lidt på det, at jeg kunne sove så meget...det er langt fra altid jeg kan det, og så bliver dagene altså lange...

I går brugte jeg stort set hele dagen på at prøve at komme ovenpå igen... og det gik så nogenlunde indtil jeg begyndte at kaste op i går aftes igen... men heldigvis var det kun en kort overgang, og det var stoppet inden jeg gik i seng...

Vågnede så til gengæld allerede kl. 5 i morges og der kunne jeg IKKE sove længere... men mon ikke også nok min krop har fået nok søvn de seneste par dage :)

Og inden nogen måske begynder at tænke - SÅ NEJ, jeg er IKKE gravid... hvis det så bare havde været det, så havde det været til at leve med...


søndag den 21. februar 2016

Ugens hurtige (uge 7)

Endnu en uge er ved at være omme, og det er dermed tid til endnu en omgang af de hurtige:
  • Har brugt en del af ugen på diverse advokat og sagsbehandlermails.
  • Jeg fik brev om at smerteklinikken i Gråsten gerne vil se mig til undersøgelse i marts.
  • Der har været en dejlig forårsagtig stemning i luften.
  • Mine blå mærker er nu endelig næsten væk :)
  • Jeg har fået ryddet en del op herhjemme.
  • Vinterferien er nu snart slut (for dem som har haft det denne uge).

lørdag den 20. februar 2016

En god start på weekenden

Sidste uge henviste reumatologen mig til smerteklinikken på Gråsten Sygehus, og jeg har så været nervøs for, om de ville acceptere at hjælpe mig, eller om de ville afvise mig med den begrundelse, at de måske ikke rigtig kunne gøre noget for mig.

Og jeg har nærmest hver dag dobbelttjekket min eboks, for at se, om at der var brev fra dem... men der er bare ikke kommet noget... men jeg sagde til mig selv, at der selvfølgelig også godt kunne gå noget tid fra de modtog henvisningen, til jeg hørte noget.

Men i går da posten kom forbi, var der sørme brev fra Gråsten Sygehus, og de vil gerne se mig til ambulant undersøgelse onsdag d. 9. marts kl. 10:05. Så det er så fedt!

Nu går jeg så bare og venter på at høre fra min advokat omkring, hvad der skal ske med speciallægeundersøgelse for at der kan fastsættes varige mén... Tror efterhånden ikke jeg kan gennemgå flere undersøgelser... der er i hvert fald snart ikke den del af mig, der ikke er undersøgt :)

På mandag skal jeg til læge og have fjernet trådene, der hvor jeg fik fjernet de 2 knuder (som i øvrigt VAR godartede), og det glæder jeg mig helt vildt til... er efterhånden ved at være træt af at have dem i, for det klør og niver, der hvor trådene sidder... Er lidt i tvivl om, hvorvidt der er betændelse i det ene af sårene, men det må lægen kigge på på mandag...

I dag er der dømt afslapning herhjemme... mine forældre var herude og spise i går, og der var så meget mad tilbage, så vi også kan få det i dag... rester = nem mad, og nem mad er aldrig dårligt :)





tirsdag den 16. februar 2016

Forårsstemning i luften

De sidste 2 dage har solen skinnet, og det har bare været skønt... selvfølgelig har det været en anelse køligt, men der har alligevel været en skøn forårsstemning i luften..

Vi har været aktive herhjemme, og fået ryddet en del op... dermed mener jeg også smidt en del ud.. Normalt plejer jeg at være god til at gemme ting, for HVIS jeg nu får brug for dem... men de sidste par år har jeg smidt en hulens masse ud, og der er ved at være styr på rodet herhjemme nu...

Bimmer er en rigtig ude-hund, så han nyder virkelig, når solen skinner, for så kan han jo rigtig få lov til at være ude... altså jeg er ikke typen, der lader døren stå åben når det er møgkoldt udenfor - der sætter jeg altså grænsen... Men de her dage har han altså fået "sin vilje" :)

I går lavede vi flæskesteg til aftensmad... det smager altså bare godt, så det er jo fint, at vi har til 2 dage, når vi laver det... vi havde så valgt, at lave hjemmelavet agurkesalat til, og det gør det jo bestemt ikke mindre godt :) så jeg glæder mig igen i aften til at få noget at spise...

Tror jeg er ved at redde mig en gang influenza... har frosset hele natten og i morges vågnede jeg op med begyndende feber og havde helt røde kinder... tog mig så et godt langt varmt bad i eftermiddag, men det har ikke hjulpet synderlig meget... min næse er stoppet, så næsesprayen er fundet frem - og så står aftenen ellers på hygge på sofaen med min dyne :) ja ja, man må godt, når man er syg :)

søndag den 14. februar 2016

Valentins Dag

I dag er det d. 14. februar - Valentins Dag.... Det er først indenfor de senere år, Bent og jeg som sådan har fejret den dag...

Sidste år gik Valentins Dag med vagtlægebesøg og indlæggelse på Vejle Sygehus, så i år havde vi bare planer om en stille og rolig dag herhjemme, hvor vi bare skulle hygge os...

Jeg vågnede ved 7:30 tiden i morges, fordi hundene ville ud, så da de var kommet ind igen, gik jeg til bageren efter rundstykker, og så gik jeg hjem under dynen igen...

Da jeg stod op havde Bent dækket bord og så satte vi os og hyggede os med levende lys på bordet...

Resten af dagen har bare stået på hygge, hygge og mere hygge... og nu sidder jeg inde i min seng og ser Prinsesse eller ej 2 - og er godt træt efter en helt perfekt dag...

Bent havde også købt et par haver til mig.... jeg fik en rigtig sød blomst og en elektrisk fodfil, hvilket jeg har ønsket mig i længe... så det var bare en perfekt dag <3

Håber I alle har haft en god weekend, og en god Valentins Dag, hvad enten i har fejret den på den ene eller den anden måde.... eller I måske slet ikke har fejret den overhovedet... her får I et billede af min blomst fra mit livs kærlighed:


Ugens hurtige (uge 6)

Her på falderebet på denne søndag (Valentins Dag) vil jeg her komme med ugens hurtige:
  • Har ligget herhjemme meget af ugen.
  • Må stadig ikke gå særlig langt.
  • Har fået bestilt en hulens masse på Ebay.
  • Mine forældre har været herude et par gange.
  • Et af mine yndlingshold stod i Super Bowl natten til mandag, og det vandt.
  • Der har været en del snakken og mailen med min advokat i ugens løb.
  • Bent har hentet vores fjernsyn oppe fra gæsteværelset/kontoret ned i soveværelset - det er GULD.
  • Det har været Valentins Dag.
  • Har fået blomster af min mand <3
  • Legede computertekniker og fixede min onkels computer.

Er helt drænet for energi

Beklager min manglende aktivitet herinde på bloggen...

Er bare så træt for tiden, og jeg sover nærmest 2/3 af dagen..  Selv det huslige herhjemme halter lidt efter..  Bent kan jo nu engang altså ikke nå det hele, når han også passer sin aktivering. Han er i gang alle ugens 5 dage, så tiden går hurtigt.

Nu er det mere end en uge siden jeg fik fjernet de 2 knuder i låret, og hvis det var rigrigt, så skulle trådene have været ud på mandag, men det er slet ikke helet ret meget endnu, så det er vist godt nok de får lov til at sidde til næste mandag.

mandag den 8. februar 2016

Random facts

Nu er det ved at være noget tid siden jeg sidst lavede sådan et indlæg, så her kommer lige nogle random facts om mig... måske noget du ikke vidste i forvejen..
  • Når jeg er lidt trist, sidder jeg meget og hører The Kelly Family eller Westlife.
  • Jeg er stor fan af Fast and furious filmene.
  • Når jeg hører sangen "The Rose" sidder jeg altid og græder.
  • Jeg er enormt sentimental og kan græde over selv den mindste ting i fjernsynet.
  • Jeg synes det er SÅ træls når folk siger "jeg har en blog på Facebook"... Nej du har ikke en blog, men en SIDE på facebook..
  • Jeg kan bedre lide den amerikanske nationalsang end den danske (sorry to say)
  • Jeg kommer til at gå med briller resten af livet.
  • Jeg har et ønske om at opleve en Super Bowl live (selv om det koster...)

Broncos = Super Bowl Champions 2016

Ja, der blev jo afholdt Super Bowl i nat... det er finalen i amerikansk fodbold (hvis nogen ikke ved det)...

I år var det ene af mine yndlingshold (Denver Broncos) i Super Bowl (har 3 hold jeg især holder med), og selv om de på forhånd var totalt underdogs, så vandt de sgu alligevel :) Total optur!!!!

Denvers quaterback Peyton Manning, har formentlig sidste sæson i år, så jeg synes det var fuldt fortjent han vandt..

Nu kan jeg bare vente på det bliver september, og den nye sæson går i gang... og indtil da nyde sejrens sødme :)

søndag den 7. februar 2016

Ugens hurtige (uge 5)

Så er det søndag igen, og tid til de hurtige... der er ikke sket det vilde i den forgangne uge, men her kommer de alligevel:
  • Var på sygehuset og få fjernet 2 knuder i højre lår.
  • Har på en eller anden måde fået et mega blå mærke på venstre baglår, venstre balle og på venstre skulder.
  • Har forstuvet min højre fod.
  • Er pænt meget lænket til sofaen eller sengen.
  • NFL sæsonen slutter i nat.
  • Har bagt bananacream pie for første gang :)

lørdag den 6. februar 2016

Weekenden er her

Ja, jeg har en sygeperiode fra aktiveringen på 14 dage, så jeg har jo sådan set fri hver dag de næste knap 2 uger, men derfor har jeg alligevel glædet mig til weekenden...

I onsdags var jeg jo på sygehuset for at få fjernet 2 knuder i højre lår, og det gik egentlig meget smertefrit... fik indgrebet foretaget i lokalbedøvelse, og det værste var nu at blive stukket, da det skulle bedøves... men jeg klarede det..

Det blødte rimelig meget, så efter indgrebet skulle jeg sidde i hvilerummet næsten 1 time under overvågning, før de udskrev mig igen.. ringede så efter min bror, som havde lovet at køre mig hjem...

Kan godt mærke det klør helt vildt, og at det til tider stikker, der hvor jeg er blevet syet.. vi skiftede plastrene på det i går, fordi det havde blødt igennem, og det ser faktisk ret pænt ud.. Jeg skal til læge og have trådene ud d. 22. februar, så der er lige et par uger endnu, hvor jeg ikke må ret meget..





Men som om det ikke var nok, nej så vrikkede jeg om på min fod i går herhjemme, så jeg render rundt med en kæmpe fod (den højre), der mest af alt tyder på at være forstuvet.. og så har jeg på en eller anden måde (spørg mig ikke, hvordan for jeg ANER det seriøst ikke) fået et kæmpe blåt mærke på venstre skulder, balle og baglår... Så jeg ligner seriøst en, der har været i slagsmål...

Denne weekend skal bare bruges på AFSLAPNING i stor stil.. jeg kan heller ikke lave det vilde... på søndag/mandag nat kommer den længe ventede Super Bowl (finalen i NFL sæsonen), og eftersom jeg jo ikke skal op mandag morgen og i træningscenter, så har jeg da planlagt at skulle se den... det er et af mine yndlingshold, der står der som den ene part, så det er jo ikke dårligt :)

tirsdag den 2. februar 2016

Nervøsiteten har meldt sig

Så er det i morgen, jeg skal på sygehuset og have fjernet en knude i låret... skal være deroppe kl. 14:30, så der skal lige fordrives et par timer herhjemme inden jeg skal med toget til Kolding... men jeg glæder mig nu alligevel også til at den er væk, så jeg ikke skal bøvle med den længere...

I dag har jeg været alene hjemme, mens Bent var i Kolding... så jeg fik lige lavet et par småting, så jeg ikke skal spekulere på det i morgen... for jeg skal holde mig i ro de første par dage, mente ham lægen på sygehuset... Så det må jeg jo hellere overholde... så ingen træningscenter til mig før måske sidst i næste uge...

Nu er der heller ikke mere end en uges tid før jeg atter skal til reumatolog.. glæder mig... ikke mindst til at høre, hvad der skal ske... for selv om alle undersøgelser ser fine ud, men får ikke mindre ondt, så reumatologen vil ikke bare opgive mig...




søndag den 31. januar 2016

En aktiv søndag

Det er længe siden, vi har lavet så meget som i dag... Vågnede allerede ved 8 tiden i morges og lukkede hundene ud i haven.. Da de kom ind kravlede jeg ind under dynen og faldt hen igen... vågnede så ved 9 tiden og stod så op og gik ned til bageren efter rundstykker...

Da Bent og jeg så havde spist morgenmad gik vi i gang med at lave farserede porrer til fryseren... det gik der så lige lidt tid med... fik så også ryddet godt og grundigt op inde i walk-innen, så der røg lige en sæk tøj på genbrugen... Min mor kom så lige ud midt i det hele, og så skulle vi lige en tur i ABC og handle...

Da hun så var kørt til Kolding igen, lavede vi nogle frikadeller til fryseren...

Så vi har fået ordnet rigtig meget dagen igennem... så lige nu sidder vi og slapper af (og det er velfortjent synes jeg) :) I morgen tidlig går turen mod Kolding og træningscenteret... I morgen eftermiddag får vi besøg af en Stofa tekniker, fordi vi har haft rigtig mange problemer med et par kanaler de sidste par ugers tid, så nu sender de en tekniker ud for at se, om han kan finde fejlen... ham jeg snakkede med i dag, mente at det er kablerne, som går ind i huset, der skal skiftes, men det kigger de på i morgen... Så må vi se om det er deri fejlen ligger :)

Håber I alle har haft en rigtig god weekend :)

Ugens hurtige (uge 4)

Så er det atter blevet søndag, og her kommer en kort gennemgang af den forgangne uge:
  • Har haft en virkelig hård uge når det kommer til det psykiske.
  • Min sygehus tid i tirsdags blev aflyst.
  • Har haft hovedpine stort set hele ugen.
  • Har fået minimalt med søvn ugen igennem.
  • Har fået ryddet op og smidt en del ud i dag.
  • Har kun fået trænet én dag.

torsdag den 28. januar 2016

En af de nætter

Har en rigtig træls nat i nat... har den vildeste hovedpine, og kan ikke sove, for hver gang, jeg ligger mig ned føles det som om hovedet skal springe... sådan har jeg haft det de sidste par nætter nu...

Har taget et par piller for snart 3 timer siden, men der har ikke været nogen virkning endnu, så det kommer der nok heller ikke... så jeg har sat mig ind i sofaen og sidder nu og ser "Huset på Christianshavn"... det er god tidsfordriv, når jeg ikke kan falde i søvn...

Kan godt mærke, at de sidste par dage har været udfordrende for mig... men jeg klarer den nu nok... det plejer jeg da :)

Sidder og lytter til en snorkende mand samt 2 snorkende hunde... ak ja, hvem der bare kunne sove....

tirsdag den 26. januar 2016

En hård dag for psyken

I går var jeg med Bent ved psykolog, og jeg skal ærligt indrømme, at det var lidt hårdt for mig... ikke så meget det at være med Bent, men at han (altså psykologen) begyndte at spørge ind til mig og min angst... og det satte sine spor (kunne jeg mærke, da jeg kom hjem)...

Efterfølgende var jeg så inde og snakke med min kontaktperson på Job og Aktiv... har fået ny kontaktperson, og jeg ved ærlig talt ikke helt, hvad jeg skal synes om hende... Altså, hun skal da sikkert nok være dygtig nok, men hun er lidt for frembusende i forhold til, hvad jeg kan håndtere... men hun får da selvfølgelig en chance, og så må jeg jo snakke med min sagsbehandler om, hvorvidt jeg skal forlænges eller ej... har en måneds tid endnu inden mine første 3 måneder udløber, og så må jeg tage den til den tid....

Da vi kom hjem fra Kolding i går, gik jeg hjem og lagde mig under dynen... psyken kom virelig på en prøve i går, så jeg kunne ikke rigtig finde ro resten af dagen... sov heller ikke specielt godt i nat, så jeg har været glad for at have en dag herhjemme for mig selv i dag, da Bent var inde og træne..

Jeg skulle have været på sygehuset i dag, men de ringede i går og rykkede tiden til næste uge, fordi der var kommet noget akut i vejen... lidt irriterende, men der er jo ikke rigtig så meget at gøre ved det, så må jeg jo bare vente...

I morgen skal Bent starte i arbejdsprøvning oppe i hallen, hvor vi træner... han skal indtil videre være der 2 timer hver onsdag, men med mulighed for at komme op eller ned i tid, alt efter hvad han kan holde til... Så det skal nok blive godt :)




mandag den 25. januar 2016

Ugens hurtige (uge 3)

Sad slet ikke ved computeren i går, så I får de hurtige i dag: 
  • De kom en masse træls sne. 
  • Var ikke i træningscenteret pga smerter.
  • Har fået sendt nogle papirer til min advokat, som dog først skal bruges senere (i løbet af et par års tid).
  • Danmark klarer sig ganske fint i EM håndbold. 
  • Var på sygehuset 2 gange. 
  • Fik tid til mindre indgreb for at få fjernet en knude i låret. 

fredag den 22. januar 2016

Ikke mere sygehus i denne uge

Var på sygehuset igen i dag for at få tjekket en knude, jeg har i højre lår... de mener det er en ganske harmløs fedtknude, men den skal alligevel fjernes på tirsdag, fordi den irriterer mig... Så på onsdag skal jeg indfinde mig på Dagklinikken på Kolding Sygehus kl. 14, hvor den skal fjernes i lokalbedøvelse... ikke noget jeg glæder mig til, men glæder mig til den er væk, og ikke kan genere mig længere... 

I onsdags var jeg jo i Vejle og få en nerveledningsundersøgelse, og siden da har jeg bøvlet helt ekstremt med min lillefinger på højre hånd... jeg føler hele tiden, at jeg kan mærke strømmen løber igennem hånden, og det er seriøst pisse belastende... Sidste gang oplevede jeg overhovedet ikke noget som det, og min far, som har været igennem sådan en undersøgelse mange gange, har heller aldrig haft det sådan efterfølgende... så jeg måtte ringe til afdelingen på Vejle Sygehus i går eftermiddags for at høre, hvad jeg skulle gøre... hende sygeplejesken, jeg snakkede med, sagde at det var noget de oplevede meget sjældent, og at de ikke rigtig har noget, de kan gøre ved det... Jeg skulle bare se tiden an, og hvis det blev ved weekenden over, så skal jeg ringe igen næste uge... 

Jeg skal jo ned til reumatologen d. 10. februar og have svar på undersøgelsen, men i går eftermiddags ringede reumatologen så til mig... jeg var lige i Fakta, og mobilen lå herhjemme i stuen, så jeg fik ikke taget den, og de havde lukket i dag, så nu kan jeg gå hele weekenden og spekulere på, hvad han ville mig... det er ikke godt for mine tanker, kan jeg godt mærke.. men jeg kan jo hverken gøre fra eller til nu.. må vente til på mandag og ringe derned i telefontiden... 

I  morgen kommer mine forældre herud og spiser... det skal nok blive hyggeligt :) 

torsdag den 21. januar 2016

Jeg er her endnu

Ved godt jeg ikke har været så aktiv på bloggen her i det nye år, men helbredet har været sådan lidt - ja - op og ned, og den seneste uges tid har jeg ligget på langs med sindssygt meget kvalme, så der er ikke sket særlig meget i mit liv... 

I går var jeg så på Vejle Sygehus til en ENG/EMG undersøgelse (en ny nerveledningsundersøgelse), og det var sådan lidt en blandet oplevelse... selve undersøgelsen har jeg jo været igennem før, men ham lægen, der var der i går, var efter min mening ikke sit arbejde bevendt... 

Han virkede som om, at han bare var interesseret i at afslutte mig hurtigst muligt, da jeg jo har været deroppe tidligere.. og han hørte ikke rigtig på, hvad jeg sagde - heller ikke når jeg sagde jeg fik ondt af de ting, som jeg skulle gøre... 

Så nu glæder jeg mig til, at jeg skal have svar ved reumatologen d. 10. februar. Synes snart det må være nok med al det sygehus renderi... men jeg skal jo gøre det, når det vedrører en erstatningssag... så må man jo ligesom tage det sure med det søde... 

 

søndag den 17. januar 2016

Ugens hurtige (uge 2)

Nu har klokken passeret 24:00 og det er derfor blevet søndag... derfor vil jeg nu skrive de hurtige fra den forgangne uge: 
  • Alt er sendt til Tryg, og skulle gerne have svar fra dem inden 4 uger. 
  • Var med Bent på sygehuset. 
  • Har haft en underlig uge med kvalme nærmest 24/7.
  • EM herrehåndbold er startet.
  • har kun været i træningscenter én gang i denne uge.
  • Har holdt mig fra sodavand hele ugen. 
  • Har fået gået nogle gode ture med hundene - på trods af kulden. 

lørdag den 16. januar 2016

Rigtig søndagsstemning på en lørdag

Jeg blev noget chokeret, da jeg vågnede i dag... har haft det dårligt nogle dage nu, og har derfor også haft store problemer med at sove, men det har jeg så indhentet noget af det i nat/formiddag... Vågnede lige kort ved 8 tiden, hvor jeg lige lukkede hundene ud, og så kravlede vi ind under dynen igen... Næste gang jeg vågnede, var klokken næsten 12:30, og jeg var lettere forvirret, for jeg er jo ikke vant til at sove SÅ længe... 

Men jeg kom da op og fik noget at spise... efter jeg begyndte min sundere livsstil, SKAL jeg have noget at spise om morgenen, ellers får jeg det dårligt... men jeg fik da min ostemad og en kop kaffe, og så kunne jeg så stille starte op med nogle af de ting, jeg havde planlagt i dag... fik bagt franskbrød, skiftet sengetøj og sat en vask over, og så var jeg faktisk træt igen... men fik så lige en stykke rugbrød og et par ostehaps, og så måtte jeg overgive mig og hoppe ind under dynen igen... var svimmel og kastede op, så Bent mente det var af sted... fik så et par timer på øjet, og da Bent kaldte på mig, var det for at sige, at der var mad... elsker når jeg kan stå op, og der så er mad.. 

I aften har den stået på håndbold, håndbold og nfl... Der er jo EM i herrehåndbold, og vi ser alle de kampe, vi kan komme til... og slutspillet er i gang i nfl, så det skal vi jo selvfølgelig også se... 

Vi nåede da også lige ud og gå med hundene mellem Danmarks kamp i håndbold og den første nfl kamp, og man kan godt mærke, det er ved at være koldt skal jeg lige hilse og sige... men vi kom da ud og gå en god tur, og da vi kom hjem havde vi nogle æbleskiver i fryseren, som vi varmede :) Og skal lige sige, de smager ikke dårligere i januar, end de gjorde i december... Æbleskiver kan man sagtens spise selv i januar :) 

I  morgen har jeg ikke rigtig nogle planer for, hvad der skal ske.. udover at der skal støvsuges... og så måske skal der spilles lidt World of warcraft... Aktiverede min konto forleden, så nu må vi se, hvor meget jeg får spillet :) 

Håber I alle har en rigtig god weekend :) 

fredag den 15. januar 2016

Allerede fredag

Det er fredag i dag, og jeg skulle egentlig have været med Bent ind i træningscenteret, men har de sidste par dage kastet voldsomt meget op, og sov derfor af samme årsag ikke særlig meget i nat, så jeg har taget en dag hjemme på sofaen.... 

Er meget svimmel i dag, så da Bent tog af sted tog jeg min dyne ind på sofaen, og har nu tilbragt et par timer i selskab med beboerne i Huset på Christianshavn :) Og så venter jeg på min bedre halvdel kommer hjem, så vi kan holde weekend... 

Det irriterer mig lidt, at jeg ikke kom ind og træne i dag, men der er jo bare ikke noget at gøre ved det... helbredet kan man ikke altid stå tilbage for... 

I går fik jeg besked om, at alt er sendt til forsikringen, så nu kan jeg bare vente at høre mere... fik besked i går om, at hende min advokat er fratrådt sin stilling, så jeg har fået en ny, men hun virker nu også rigtig flink og dygtig (snakkede i telefon med hende i går), så det går nok... Er rigtig glad for, at det nu ser ud som om at hele sagen nærmer sig en afslutning.. 

Weekenden skal bruges på afslapning herhjemme... synes jeg vi trænger til... I næste uge får vi travlt nok, der er en del aftaler i kalenderen, så det må være fortjent at lade batterierne op inden :) 

Håber I får en god weekend :) 

mandag den 11. januar 2016

Så går det fremad

Fik i dag mail fra min advokat med et skema, som Tryg havde sendt til hende. Et skema som jeg skulle udfylde og returnere, og så kan de vurdere, hvad jeg skal have i erstatning.

Så det fik jeg udfyldt i en hulens fart, og så fik jeg smidt det i postkassen igen i dag,  så advokaten har det i morgen. Så vil hun kigge det igennem og sende det til Tryg. Så nu går det bestemt den rigtige vej. Nu er der så forhåbentlig ikke så meget ventetid tilbage... *krydser fingre*

Ugens hurtige (uge 1)

Så er den første hele uge af det nye år overstået, og en enkelt dag forsinket kommer her de hurtige fra sidste uge:

- det blev hverdag igen.
- Jeg begyndte stille og roligt at træne oppe i træningscenteret med Bent.
- Jeg er kommet i gang med en sundere livsstil.
- Vi har haft en masse RIGTIG træls sne.

lørdag den 9. januar 2016

Sneen smelter (kæmpe optur)

Efter jeg faldt sidste år, har jeg virkelig mange traumer over at skulle ud og gå i sneen, selv om det bare lige er over på den anden side af vejen til Fakta og handle... 

Så det var bestemt ikke efter mit hoved, at der kom sne i går... men heldigvis har det tøet det meste af dagen i dag, og det regner igen nu her, så det går den rigtige vej mod at blive snefri igen :) 

Vi har et par hektiske uger foran os de næste par uger, så sneen må venligst gerne holde sig væk... ej, vi har vores udlejeres bil igen nu her, så det er skønt nok at vi ikke er så afhængige af at skulle ud og fryse for at tage de offentlige transportmidler... 

Nå, vil sætte computeren fra mig igen... sidder og ser NFL, og skal tidligt op i morgen, for vi skal til fødselsdag ved min veninde... det er heldigvis her i Vamdrup, så vi kan nøjes med at stå op en times tid før vi skal være derhenne :) 

Håber I har haft en god weekend indtil videre :)

fredag den 8. januar 2016

En sundere livsstil

Efter mit fald sidste år, har jeg ikke sådan rigtig gået så meget op i det med vægttab.. altså, ikke sådan forstået, at jeg bare har været total usund, men der er da alligevel kommet næsten 3 kg på, og eftersom jeg stadig har et mål at opnå, så besluttede jeg mig for, at NU skal de altså væk igen de par kilo ekstra (plus de kilo, som jeg i forvejen manglede for at have tabt mig nok i min egen optik)... 

Sidste weekend bestemte jeg mig for, at sodavand er absolut no-go i hverdagene (det er for let at tage en sodavand, hvis man lige trænger til noget at drikke)... og jeg er jo i forvejen en der drikker meget vand, så nu har jeg ikke drukket sodavand siden sidste weekend... har sagt til mig selv, at en enkelt sodavand er ok i weekenderne, men IKKE ellers... 

Og det er nu egentlig gået ganske fint med at holde den.. faktisk lettere end jeg troede... så jeg er optimistisk :) I dag overvandt jeg så virkelig min angst.. Jeg har jo nogle måneder været med Bent inde i træningscenteret et par gange om ugen, dog har jeg stået på "sidelinjen" og kigget, MEN  i dag satte jeg mig så for første gang på en motionscykel... Ja, det lyder måske ikke af det vilde, men jeg er stolt af mig selv... 

Planen er så, at jeg skal træne 2 gange om ugen... det er ikke det vilde jeg kan holde til, men lidt er jo bedre end ingenting... Har en aftale med fysioterapeuten deroppe om, at jeg tager det i mit eget tempo, og kan jeg kun holde til 10 minutter, så skal jeg ikke træne mere... Jeg kan ikke rigtig holde til at bruge så mange af maskinerne (kan ikke rigtig bruge nogen, hvor jeg "trykker" maven for meget pga mit spiserørsbrok og min skulder sætter også nogle begrænsninger)... men man er jo nødt til at starte et sted... Og så længe jeg kan træne gratis, som en del af min aktivering, så er det jo med at udnytte det.

Kørte 17 minutter på cyklen i dag, og fik kørt lidt over 5 km, og det er ok synes jeg selv.. fysioterapeuten sagde det var mega godt gået (ikke mindst også pga min social angst)... Så det var dejligt med lidt ros :) 

Nu skal jeg så bare lige ind i en rytme igen med at spise 5-6 gange om dagen.. ligger på 3-4 nu her, så skal lige klemme et enkelt lille mellemmåltid ind ekstra, men én ting ad gangen... 

Min skadede kriger

Natten til i går skar Bent sig på en kniv... han skar sig oven på håndryggen - et pænt dybt snit... Det resulterede så i en større blødning, som fik selv mig til at få det dårligt... 

Vi satte dog noget plaster på, da det så ud som om at blødningen var ved at stoppe... men i går, da han stod op, havde det blødt igennem, så vi blev enige om, at vi hellere måtte en tur omkring skadestuen i går aftes, da vi atter havde fået udlejernes bil herhjem... så af sted til Kolding det gik... 

Bent kunne godt bevæge fingrene, men det spændte helt op til albuen, når han gjorde det.. og det blev nærmest kun værre... Men vi kom så op på skadestuen, hvor vi så (selvfølgelig fristes man nærmest til at sige), skulle vente på at komme ind... Vi sad deroppe omkring 75 minutter, hvorefter vi kom ind.. de rensede såret og satte så noget plaster på, som skulle holde såret samlet, og dermed hjælpe med at få det til at hele.. Og så blev vi sendt hjem med besked om, at han skulle sørge for at holde hånden oppe, og så ellers være obs på tegn på om der kommer betændelse i det... 

Så han er ikke til meget gavn herhjemme de næste par uger... men sådan er det jo bare :) Så må jeg jo tage en ekstra tørn, så godt jeg nu kan... 

mandag den 4. januar 2016

Det er hverdag igen

I går aftes skulle vækkeuret sættes for første gang siden 21. december... og jeg kan godt love jer, at jeg var langt væk i drømmeland, da det ringede... Men op kom vi da, og af sted til Kolding, hvor Bent skulle træne, og jeg jo som bekendt er med, for at opretholde retten til kontanthjælp.. 

Vi kørte dog hjem igen ved 10:15 tiden, da Bent skulle til læge kl. 10:45... fik så lige støvsuget inden jeg faldt i søvn... 

Trætheden er virkelig altoverdøvende for mig for tiden... er lige træt, uanset om jeg sover 3 eller 10 timer om natten... det er virkelig en belastning, men jeg kan bare intet gøre ved det... 

I eftermiddags ringede reumatologen så også lige... jeg skulle jo høre fra ham, når han havde fået svar på alle tidligere undersøgelser, scanninger osv, for at finde ud af, hvad der skal ske videre med mig... og jeg skal til endnu en nerveledningsundersøgelse, så den får jeg så tid til på et tidspunkt.. Der er efterhånden heller ikke ret mange dele af min krop, der ikke er undersøgt... Men hvad gør man ikke for måske at kunne få hjælp til at slippe for de her smerter... 

Synes virkelig den kulde, som pt huserer i Danmark er helt vild... altså det må gerne være koldt, men så kunne der godt være noget sne samtidig... det andet her er jo ikke til at holde ud... man skal jo have alt vinterhalløjet fundet frem, bare for lige at smutte over og handle.. Men så er det altid noget jeg har mine to puttebamser, som hellere end gerne putter med deres mor på sofaen :) 

Håber I alle er kommet godt i gang efter juleferien :) 



Billeder fra min nytårsaften

Lovede jo i går, at vise nogle billeder fra nytårsaften her på matriklen.. og de kommer så her: 

 Min mor havde bagt kransekage. 

 Bordet vi havde dækket. 

 Vi havde købt de flotteste lys.

 Vi havde tændt op i pejsen udenfor

 Tarteletter til forret. 

Så er der serveret. 
 
Nytårsmenuen her i huset. 

 Hjemmelavet citronfromage
 
 Nogen havde hygget sig :)

 Vi nærmer os kl. 00:00





søndag den 3. januar 2016

Året hvor jeg

Sidste år lavede jeg et indlæg, som jeg kaldte "Året hvor jeg...", og jeg har valgt at følge trop i år, og derfor kommer her et 2015/2016 indlæg :)

2015 blev året hvor:
  • Jeg faldt på glat fortov, og pådrog mig en hjernerystelse, som senere skulle vise sig at volde flere problemer, end først antaget. Det tog næsten 11 måneder at få skaden anerkendt hos den ansvarliges forsikring.
  • Jeg blev bedre til at kommentere på andres blogs. 
  • Jeg sammen med Bent har været i kontakt med politiet en del gange på grund af diverse sedler med trusler i vores postkasse. 
  • Jeg sammen med Bent og vores udlejere besluttede at vores terrasse skulle udvides, så det fik vi gjort sammen med min bror. 
  • Jeg sammen med Bent, min mor og min bror planlagde surprise fødselsdag for min far, som fyldte 60 i august. Bent fyldte 40 i oktober, så vi slog de 2 runde dage sammen og holdte fest i telt i vores have. 
  • Jeg ikke har fået mit største ønske opfyldt. 
  • Jeg tilbragte en stor del af året liggende på sofaen eller i sengen pga eftervirkningerne fra min hjernerystelse. 
  • Jeg var på rundtur rundt i sygehussystemet - med diverse undersøgelser og indlæggelser... Har på den front virkelig fået noget for mine skattepenge. 
  • Jeg fik skrevet 352 indlæg på bloggen (mod 292 i 2014, så der er fremskridt). 
  • Vi har været gode til at hygge os herhjemme og pleje vores ægteskab ovenpå det 2014 vi havde. 
  • Vi kunne fejre vores 3. års bryllupsdag. 
  • Jeg kom i aktivering ved Job og Aktiv i Kolding, og er dermed kommet i kontakt med en psykolog, som måske kan hjælpe mig med nogle værktøjer til at håndtere min angst. 
  • Jeg er blevet bedre til at være i kontakt med mine veninder, selv om jeg ikke har kunne besøge folk så nemt, da vi ingen bil har haft. 
  • Jeg har været gået lidt i stå på vægttabsfronten - der har ikke været lige meget overskud hele året igennem. 
  • Jeg er blevet bedre til at vise Bent jeg elsker ham. 
  • Min selvtillid ikke er blevet forbedret særlig meget. Det faktum, at jeg er blevet mere afhængig af Bent i dagligdagen pga hjernerystelsen, har gjort, at jeg virkelig har følt mig som en belastning i store dele af året. 
  • Jeg har fået ny sagsbehandler på Jobcenteret, og hun er bare så sød hende jeg har nu. 
  • Jeg har været god til at tage mig tid til at sidde og hygge mig med mine kort.
  • Vi holdt julehygge i december, det var rigtig hyggeligt.
  • Vi igen holdt juleaften og nytårsaften herhjemme hos os. Som året før, var det to vellykkede aftener. 
  • Jeg atter var med i Jeanettes #Bloggeradvent.
  •  Jeg arrangerede en hyggelig fødselsdag for min kære mand, den dag han fyldte 40. Havde inviteret hans bedste ven Lars, uden at han havde fundet ud af det. Så jeg er en god kone. 
  • Vi mistede kontakten til min svigerfar, som valgte os fra, da vi ikke længere kunne acceptere at hans kone styrer hans liv. 
  • Jeg fik ny mobil, som dog allerede er ved at give mig grå hår - den lever sit eget liv. 
  • Sommeren var den mest kedelige vejrmæssigt, vi har haft i længe. 

2016 er året hvor: 
  • Jeg håber at mit ønske bliver opfyldt, selv om det kræver lidt. 
  • Vi måske får bil igen.
  • Jeg håber der hurtigt kommer nyt om min erstatning. 
  • Jeg håber det kan hjælpe mig at komme til psykolog. 
  • Vi har nogle planer, som vi håber bliver ført ud i livet. 
  • Jeg nok må indstille mig på, at jeg ikke kommer i fuldtidsarbejde igen - faldet fra sidste år, har gjort mere skade end jeg havde håbet på, så tanken om et fuldtidsarbejde skal jeg droppe. 
  • Jeg gerne vil være helt færdig med de små ufærdige projekter herhjemme. 
  • Jeg håber vi får mere sommer, end vi havde sidste år. 
  • Jeg håber jeg kan være lidt mere social end jeg har været sidste år. 
  • Jeg håber, jeg kan være lidt mere aktiv på bloggen. De lange perioder, hvor bloggen ligger stille, skulle gerne blive færre. 
Det var alt, hvad jeg lige havde i denne omgang.. måske jeg opdaterer 2016 ønskerne i løbet af året... men nu må vi se :)

Hvis I selv laver en lignende liste, så smid gerne et link... kunne være sjovt at læse med :)

Ugens hurtige (uge 53)

Vi er nu kommet ind i et nyt år, så jeg vil selvfølgelig lige komme med den sidste omgang af de hurtige fra den sidste uge af 2015... Jeg regner med, at jeg også her i den nye år vil fortsætte med at komme med de hurtige og opdatere om den forgangne uge hver søndag...

Men her er i hvert fald en hurtig opsummering af den forgangne uge: 
  • Vi gjorde klar til at holde nytårsaften. 
  • Vi lånte vores udlejers ene bil (igen) og kunne derfor komme til Tyskland og hente alt inden nytårsaften, samt komme derned en tur ekstra med min mor. 
  • Vi holdt nytårsaften herhjemme med mine forældre og bror. Det var en rigtig hyggelig aften. 
  • Vi har været ude og køre med hundene og lufte dem steder, de ikke har været i lang tid. 
  • Vi har fået taget julepynten væk, så nu er julen ovre for denne gang.
  • År 2016 er i gang . nye udfordringer venter. 

lørdag den 2. januar 2016

Et nyt år er i gang

Ja, så skriver vi altså 2016... Det har vi jo altså gjort siden i går, men har bare ikke lige været meget online siden torsdag eftermiddag...

Håber I alle havde en god nytårsaften... Vores var rolig og rigtig hyggelig..

Vi var i Bilka en tur torsdag middag, da min mand mente jeg skulle forkæles lidt med nyt tøj... Det endte så med at blive nye leggins, en sort nederdel samt en velourbluse... Det er så sjældent jeg køber noget til mig selv, så jeg brokker mig ikke 😊

I går kørte min far og bror hjem ved 10 tiden, mens min mor blev herude og spiste tarteletter med os.. Vi kørte hende så hjem ved 14 tiden..

Aftenen i går blev brugt på at slappe af og pakke lidt af julepynten væk.. Vil gerne have det hele ned inden vi skal i gang efter juleferien på mandag, så der er jo ikke så mange dage tilbage at jule af i.. Men mon ikke vi nok skal nå det..

En af dagene kommer der nogle billeder fra nytårsaften, men blogger lige fra mobilen, så det må lige blive når jeg kommer på computeren 😊

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...