tirsdag den 22. marts 2016

Nu med dato for indlæggelse

I dag kom så brevet, jeg har gået og ventet på med længsel... nemlig brevet med datoen for min indlæggelse i Gråsten....

Og nu føles det pludselig meget mere virkeligt... skal stille dernede onsdag d. 20. april kl. 10:00, så der er pludselig ikke så længe til... og selv om det er skræmmende, så glæder jeg mig jo alligevel også til at det er overstået...

Det går ok med træningen, men dog er det begrænset hvad jeg kan lave med min fod... den højre fod volder mig simpelthen så mange problemer efter jeg forstuvede den for halvanden måneds tid siden... den er stadig hævet og øm, men tilskriver en del af det til det faktum, at jeg har hypermobile led...

Og så må jeg jo evt prøve at snakke med fysioterapeuten om det, når jeg skal indlægges... der er ikke rigtig så meget andet at gøre...jo jeg kan gå til læge med det, men hun kan nok ikke rigtig gøre så meget udover at henvise mig til en fysioterapeut, og så kan jeg jo lige så godt vente de små 4 uger til jeg alligevel skal snakke med en...

I dag har vi haft en rigtig produktiv dag herhjemme Bent og jeg... vi har lavet frikadeller, kartoffelsalat, pølsehorn og cupcakes.. plus vi også har fået støvsuget og ordnet et par andre småting... gider ikke alt det oprydning og rengøring i påsken, så det er med at få det gjort inden :) så kan vi slappe af og nyde påsken :)

Bent skal op i hallen i morgen, men når han så har fri, så har han også påskeferie.. og vi har INGEN planer for påsken... Glæder mig virkelig til at vi kan stå op om morgenen og bare lave lige, hvad vi har lyst til... kan godt mærke, at jeg har behov for at vi får lidt kvalitetstid sammen inden jeg skal indlægges..

Nu tror jeg, jeg vil smutte på toilet inden der kommer Paradise Hotel..

Her får I lige et billede af mine lækre cupcakes fra i dag...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...