Nu starter et nyt kapitel

Fik ikke lige blogget så meget sidste uge, for der var virkelig meget at se til, og mine kræfter blev brugt på andet end at sidde ved computeren.

Onsdag var det kommet dertil, at mor skulle til Odense og have svar på scanningen, som skulle afsløre, om hun kunne erklæres kræftfri. Min far kom herud med bilen, da han fik fri tirsdag aften, for så skulle jeg ikke tage toget onsdag morgen (min far er lidt pylret med, at jeg skal tage toget når jeg er gravid). Bent og jeg kørte ham så hjem, og fik så lige en kop kaffe med ham og min mor inden vi kørte hjem og gik i seng.

Onsdag morgen ringede vækkeuret tidligt (vi skulle være i Odense kl. 9:40, og vi skulle jo lige op og have morgenmad og blive færdige og så til Kolding og hente mine forældre. Bent havde sagt han gerne ville med, og det måtte han selvfølgelig gerne.

Vi ankom så til OUH og sad så og ventede lidt (vi slap desværre ikke for ventetid), og da lægen så endelig kom ud og hentede mor, var det med lidt bekymrede sind, vi gik med ind. Men heldigvis sagde lægen, at scanningen så fin ud, og de erklærede hende kræftfri for denne omgang. Det var virkelig en lettelse.

Vi slap dog ikke derfra så nemt, for mor skulle lige have taget en blodprøve, for hun har under hele kemoforløbet virkelig oplevet at blive ekstremt forpustet og have svært ved at trække vejret, så lægerne mistænkte at hun kunne have en blodprop i lungen, så de ville gerne lige tage en blodprøve for en sikkerheds skyld. Hun skulle så vente på sygehuset, til der var svar på blodprøven, så vi udnyttede ventetiden med at få noget at spise i cafeteriet på OUH (taget i betragtning, at det er et sygehus har de noget VIRKELIG god mad derovre).

Da vi havde spist, gik vi over på afdelingen og ventede på at der kom svar på blodprøven. Det kom så små 20 minutter senere. Bent og jeg gik hen og hentede bilen, mens mine forældre gik ind og fik svaret. Blodprøven kunne godt give yderligere mistanke om blodprop, så hun fik en indsprøjtning blodfortyndende medicin og tid til en scanning af lungerne dagen efter. 

Torsdag morgen blev jeg så hentet og så gik turen atter mod Odense. Der var det dog "kun" mor og mig, der kørte. Vi fik overstået scanningen og fik så noget at spise, mens vi ventede på svar. Svaret kom relativt hurtigt, og det var heldigvis ikke en blodprop, så vi blev "løsladt" igen med en besked om, at mor skulle kontakte egen læge for at få lavet en lungefunktionstest, men at lægerne på OUH ikke mente, det var noget alvorligt. De ville måske nærmere tro, at det kan være en reaktion på, at hun har været mindre aktiv i så lang en periode, inden hun blev sygemeldt var hun meget aktiv både med at gå, cykle og være i motionscenter på sit arbejde. Men her det seneste halve års tid har hun jo været meget sengeliggende, så hendes kondi er jo ikke ligefrem den bedste. Men nu ser vi, hvad den lungefunktionstest viser, når hun får den lavet.

Da vi var færdig på sygehuset i torsdags, valgte vi så at fejre de gode nyheder med en Ikea tur. Vi fik købt en del begge to, og bilen blev fyldt godt op. Jeg fik bl.a. købt et nyt tv-bord og nogle flere lamper, som vi så også har fået sat op, og det pyntede faktisk rigtig meget. Det næste vi så gerne vil have skiftet, er vores sofabord. Det fylder lige vel meget i stuen, så jeg har set et i Ikea, som matcher tv-bordet samt nogle af hylderne, så det har jeg overvejet at give Bent i enten fødselsdagsgave eller julegave. Men nu må vi se.

1. del overstået

Jeg er henvist til ret og pligt, for at bibeholde min ret til kontanthjælp, og det var meningen, at jeg skulle have været af sted allerede i foråret, hvor det så lige faldt sammen med den periode, hvor jeg nærmest kastede op fra morgen til aften. Derfor besluttede min sagsbehandler, at hun ville vente med at henvise mig på ny indtil jeg havde det bedre, og var klar til det.

I sidste uge besluttede vi så sammen at hun skulle se, om hun kunne få mig på det sidste hold her inden sommerferien (og inden jeg skal på barsel fra starten af august). Hvis der altså var plads vel at mærke, ellers havde jeg også sagt, at jeg nok skulle tage af sted de 2x2 timer i august, så jeg havde klaret det inden Silas bliver født, for det ville sgu være lidt surt pludselig at stå helt uden penge med en lille. Fik så besked i fredags om at jeg godt kunne komme på det hold, som skal møde i dag og tirsdag i næste uge, og det var jo helt perfekt, for så starter min barsel som planlagt primo august.

Var så af sted i dag fra kl. 12:45 til 14:00. Vi skal "bare" sidde og høre om de forskellige tilbud, som tilbydes på Job og Aktiv i Kolding, og det er jo lige til at holde ud. Har jo kendskab til det meste af det i forvejen, for det var dem Bent var tilknyttet dengang han var i træningscenter og også dem, jeg var ved de små 3 måneders tid, hvor jeg også var med ham i træningscenter. Men det er det tilbud, som kræver mindst af mig, så selvfølgelig overholder jeg det da.

Tiden gik nu faktisk også forbløffende hurtigt, og selv om vi først skulle have været færdige kl.14:45, så var vi alligevel færdige allerede kl. 14, og så kunne vi lige så godt få fri. Og det brokkede vi os bestemt ikke over.

Nu skal næste omgang så bare klares i næste uge, og så kan jeg gå indtil min barsel starter. Min sagsbehandler har også ferie 3 uger inden min barsel, så der ved jeg også, at jeg ikke bliver smidt ud i et eller andet.  

September kom nu

Har lige siddet og kigget alle scanningsbillederne fra 3D scanningen igennem, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg glæder mig mere og mere til at møde vores søn til september ❤

Mærker ham rigtig meget om aftenen og tidligt om morgenen, og jeg elsker at ligge inde i sengen med hænderne på maven og mærke de små spark. Det er noget, der kan røre enhver hormonpåvirket gravid ☺

Det er helt underligt, at der nu "kun" er små 3 måneder til han er ude ved os, og det endda kun, hvis jeg går over tid, så jeg bliver sat i gang. Max 3 måneder fra i dag til jeg bliver sat i gang, hvis han ikke har meldt sin ankomst inden.

Vi er da også ved at være klar til han kommer, det er efterhånden begrænset, hvad vi mangler. Og nogle af de ting, vi endnu mangler er ikke noget vi absolut behøver have anskaffet inden han bliver født.

I må da godt lige få lov til at se et par billeder mere fra 3D scanningen.

Ugens hurtige (uge 25)

Så er endnu en uge ved at være omme, og det er atter tid til en omgang af de hurtige:

• Min mor havde 40 års jubilæum, og vi var hjemme og fejre hende.
• Vi har fået en masse tøj til Silas, og det er alt sammen vasket og lagt på plads.
• Vi var til 3D scanning, men måtte af sted 2 gange for at få set lidt af Silas' ansigt.
• Var til møde på jobcenteret, det sidste møde inden jeg overgår til barsel. Kommer til at savne min sagsbehandler, men heldigvis ryger jeg tilbage til hende, når jeg er færdig på barsel.
• Vi var ved jordemoder og Silas blev skønnet til at veje mellem 950 og 1200 gram, så han er en fin lille dreng.
• Vi var henne ved spejdere og se Sankt Hans bål. Det har vi været nogle år nu, og det er nu faktisk meget hyggeligt.
• Bækkensmerterne har været pænt slemme i perioder denne uge, og plukveerne ligeså, så aftenerne er i pæn stor stil blevet brugt på sofaen, for har intet orket.
• Har efterhånden en masse kalendergaver liggende ovenpå, som bare venter på at blive pakket ind, men kan ikke komme op af trappen, så må vente med at pakke dem ind, til jeg kan komme ovenpå.

Allerede lørdag igen

Synes ellers lige denne uge er begyndt, men nu er den allerede ved at være slut igen... vi har haft en del på programmet denne uge, så det er nok også derfor tiden bare er fløjet af sted.

Onsdag tog vi hjem til mine forældre, fordi en af mors tidligere kollegaer og hans kone havde været forbi og aflevere en gave til mor i anledningen af hendes 40 års jubilæum. Vi valgte så at hoppe på toget og tage hjem og overraske mor.

Og overrasket blev hun da også.. kørte så med hende ud og handle mens Bent blev hjemme og snakkede med min far.

Mens vi sad og spiste, kom min mor så med forslaget om at se, om vi kunne få en tid til 3D scanning og som sagt så gjort. Vi spurgte så min mor om hun ville med, og vi kunne godt mærke på hende, at det ville hun altså gerne, selv om det ikke skulle lyde sådan - hun ville jo ikke trænge sig på. Men det endte dog med at hun tog med os.

Vi ankom til scanningsklinikken og blev mødt af den sødeste scanningsdame, og vi følte os med det samme rigtig velkomne. Silas mente dog ikke, at han skulle være særlig samarbejdsvillig, så han lå med hovedet nede i mit bækken og gemte ansigtet (lille bandit). End ikke adskillige gymnastiske øvelser hjalp i kampen for at få ham til at vende hovedet mod os. Men det gjorde dog ikke det helt store, for vi fik en masse andre gode billeder alligevel. Og så fik vi også adskillige gange set beviset for at han ER en dreng (det havde han ikke det fjerneste imod at vise). Men vi fik også en ekstra scanning torsdag, hvor vi alligevel var i Kolding, da jeg skulle på jobcenteret og vi skulle til jordmoder.

Vi tog så til scanning igen torsdag, atter i følgeskab med min mor, og der havde Silas så vendt sig, så hovedet lå mere frit, men han lå dog stadig i fosterstilling med knæene trukket helt op til panden. Men vi fik dog flere billeder, hvor vi kunne se størstedelen af hans ansigt. Vi fik også billeder, hvor han ligger med strakte ben mens han holder ved sine tæer og vipper med tæerne, og det er sgu da lidt unikt at have sådan nogle billeder.

Men alt i alt en yderst positiv oplevelse med 3D scanning, og hvis det skulle ske, at vi får en mere på et tidspunkt, så vil vi helt sikkert betale for sådan en scanning igen. Synes da også lige, at I skal se vores lille vidunderbarn. Glæder mig nu endnu mere til at møde ham om små 12 ugers tid. Nå ja, på scanningen kunne de også se, at han i hvert fald ikke er skaldet, når han bliver født, og det var da lidt sjovt at se.

40 års jubilæum

I dag har vi været hjemme ved mine forældre... min mor har nemlig 40 års jubilæum i dag. 40 år - det er jo helt vildt.

Hun er selv rigtig stolt af at have været på samme arbejdsplads i så mange år, og det kan jeg sandelig også godt forstå, for det er sgu da lidt af en bedrift, og der er ikke mange, som opnår det.

Vi havde sammen med min far og bror købt en guldhalskæde og et hjertevedhæng. Hun havde tidligere en kæde lidt magen til, men den blev stjålet, da de havde indbrud for nogle år tilbage, så da hun ønskede sig det, blev vi enige om, at det var det hun skulle have.

Hun har så også fået nogle blomster samt en rigtig flot "dekoration" med blomster og 2 flasker champagne fra sin Danfoss. Derudover fik hun også en pengegave plus hun bliver fejret, når hun er klar til det på arbejdspladsen. Hun magtede ikke, at der skulle holdes noget lige i dag, og det er der jo ikke noget at sige til, jeg kan sgu godt forstå, at hun gerne lige vil være lidt mere ovenpå, end hun er nu.

Vi var så derhjemme og få kaffe i eftermiddags. Min mor havde lavet både lagkage og bagt boller, så det var rigtig hyggeligt. De kørte os så hjem ved 17 tiden, vi skulle jo hjem til hundene (de havde været hjemme siden ved 13 tiden, og det er længe nok i den her varme). Vi valgte så at hente mad på grillen i dag, det skulle være nemt i dag.

Lige nu sidder vi i hver vores sofa og slapper af. Silas sparker lystigt inde i maven, så det er jo perfekt.

Ugens hurtige (uge 24)

Så er det atter søndag og tid til denne uges hurtige:

• Jeg var med min mor til den afsluttende scanning på hendes kemoforløb.
• Vi rundede også lige Ikea, hvor der blev shoppet og bagagerummet på deres bil blev fyldt godt op.
• Bent og jeg måtte en tur i Bilka for at få fat i nogle skruer til vores hylder (ja, selv om vi har mange skruer og ravpluks, så havde vi lige præcis IKKE den størrelse vi skulle bruge).
• Jeg passerede i denne uge uge 27, og dagen, hvor der officielt kun var 3 måneder til termin.
• Mit spiserørsbrok er virkelig begyndt at volde mig problemer her, hvor livmoderen er vokset, og den trykker rundt omkring inde i maven.
• Vi har fået ordnet en del på "indretningsfronten" denne uge, og ja ulempen er så, at der stille og roligt dukker nogle ting op, som vi ønsker os, da vi gerne vil have skiftet noget af det gamle ud.
• Nogle dage i denne uge, har det virkelig været slemt at være gravid, og jeg gruer bestemt for en lang og meget varm sommer.
• Et par aftener denne uge har vi virkelig kunne se Silas' rumsteren rundt inde i maven - og det er altså virkelig noget specielt at se.
• Det har været Le Mans weekend, og selvfølgelig "kan" vores fjernsyn "kun" vise netop DÉT lige nu.

En tidlig søndag morgen

Vågnede allerede før kl. 7 i morges.. havde i forvejen sovet elendigt i nat. Kunne ikke rigtig falde "dybt" nok i søvn, til at jeg følte jeg fik sovet.

Jeg fik en lille morfar på sofaen i går aftes, men ikke mere end små 15 minutter, og så gik jeg ind i min seng, hvor jeg flere gange blundede hen for så at vågne op med et sæt og blunde hen igen. Sådan fortsatte det natten igennem. Har ikke tidligere oplevet, det være så slemt, som det var i nat, og håber sandelig ikke det kommer til at være noget, jeg oplever oftere, for det er dælme ikke særlig sjovt.

Jeg lå så vågen et stykke tid i morges, inden jeg egentlig gad stå op. Prøvede flere gange, om jeg da ikke kunne sove bare en halv eller en hel time længere, men nej det kunne jeg så ikke. Stod så op, gik til bageren efter rundstykker og satte mig foran fjernsynet og tændte for Le Mans (ja et eller andet skulle tiden jo gå med), og Bent og hundene stod så op ved 8:30 tiden.

Dagen i dag skal bare bruges på hygge og total afslapning. Jeg skal tidligt op i morgen og på sygehuset til glukosebelastning, så skal allerede hjemmefra ved 6:35 tiden (og må ikke spise eller drikke fra kl. 23:00 i aften - jøsses en lang nat og morgen i morgen).

Håber I alle har haft en god weekend og får en god søndag ☺

Kan man tillade sig at kvæle sin nabo (ikke bogstavligt talt)

Ej det lyder mere dramatisk end det egentlig er, men vores nabo er virkelig en belastning... og mere belastende end mange andre naboer, vi har haft i årenes løb...

Han har en tendens til at larme på de mest underlige tidspunkter af døgnet... han fik tvillinger for små 6 uger siden, og når de sover SKAL alle andre være stille - også når forældrene vælger at stille barnevognen ud til vejen og Faktas varelevering. De kan finde på at skælde ud, hvis vognmændene kommer og leverer varer til Fakta og de larmer bare en lille smule... altså hallo, så kan de sgu køre barnevognen om bagved på deres terrasse, hvor der er lidt mere ro.

Men nå, de er så ved at få renoveret hus og lagt dræn på terrassen, så de larmer fra tidlig morgen til sen aften, hvor de hamrer og banker og skærer sten. Og de kan jo absolut ikke selv se, de måske kan være til gene for alle omkringboende.

Forleden aften larmede de fra midt på eftermiddagen til ved 20 tiden om aftenen, og uanset hvor vi end var henne i huset, kunne vi høre larmen... så vi kunne knap nok veksle 2 ord med hinanden, mens vi sad og spiste...

Så jeg har mere end én gang overvejet, om der findes en lovlig måde, hvorpå jeg kan skille mig af med min nabo - og slippe godt af sted med det. Men det er der sgu nok ikke.... må nok bare tolerere hans sære idéer og håbe hans hus snart er færdigt ☺

Der sker lidt i det lille hjem

Vi har været i gang med at flytte rundt på billeder og sådan noget herhjemme i dag. Vi har købt billedhylder (gallerihylder) i Ikea, og dem har vi fået op og hænge, så vi ikke skulle have alle de huller i væggene.

Forrige gang, jeg var af sted, købte jeg 4 hylder, og i tirsdags fik jeg så købt nogle flere, så nu er det begyndt at se rigtig godt ud. Vi mangler stadig nogle stykker, men vi er da kommet et godt stykke allerede nu.

Vi har også flyttet lidt rundt på nogle andre billeder, så nu er der også ved at være plads til, når der skal billeder af Silas op.

Vi har også fået sat vores nye lampe op over sofabordet. Det pyntede pænt meget. Den gamle vi havde var mega træls, fordi der var meget glas på den, så den samlede støv som bare pokker, og kun et par dage efter den var støvet af, var der lige så meget støv på den igen. Så vi har længe snakket om, at vi gerne ville have den skiftet ud, og nu er det altså gjort. Og jeg har ikke fortrudt.

Vi er også stille og roligt i gang med at gøre hjemmet lidt mere Silas-venligt... bl.a. har vi nogle håndtag på en skænk, som skal skiftes, fordi de har skarpe kanter. Vi får fjernet nogle ting, som kan ende med at skade ham, hvis man lige har 1 sekunds uopmærksomhed. Ja, det er altså bare sådan det er, at vente børn.

Men det er så intet, der har nogen betydning for os, for vi har intet imod ændringer, og hvis vi ikke havde haft behov for at gøre det nu, så havde vi nok alligevel gjort det senere.

Skal nok lægge nogle billeder op, når jeg lige får dem taget... fik det ikke lige gjort, da vi satte det op tidligere.

Man ved man er gravid når....

Nu er jeg jo med i en terminsgruppe på Facebook, hvor vi snakker om alt mellem himmel og jord, og vi har indimellem en tråd, hvor vi skriver om:

"Man ved man er gravid når...."

Jeg har i et tidligere indlæg været inde på samme "område", og der er da helt klart poppet flere episoder op, så her kommer min egen version af:

"Man ved man er gravid når":

• man (mens man sidder og spiser) allerede er i gang med at planlægge, hvad næste måltid skal bestå af.
• man, når man sidder på toilettet, opdager at der ikke er flere nye ruller toiletpapir, og man begynder at græde, fordi man ikke kan komme op ad trappen efter nogle.
• man pludselig sidder og græder, fordi man ikke rigtig kan finde ud af om man er sulten nok til at gå hele vejen ud i køkkenet for at hente noget at spise.
• man længe ligger i sengen og prøver at tage sig sammen til at gå på toilet, men der simpelthen er så meget besvær i at rejse sig fra sofa eller seng. 
• man for gud ved hvilken gang, bliver vækket om natten ved at junior bruger blæren som boksebold.
• manden kigger opgivende på én, mens han kærligt siger "ja, man kan godt se du er gravid skat".
• man ligger inde i sin seng og kan lugte pebermyntechokolade, og der IKKE findes et eneste stykke af den slags chokolade i huset.
• man pr. automatik søger efter babyting på ebay, wish eller lignende sider.

Ja, der sker mange spøjse ting, når man er gravid og hormonerne raser. Og ja indrømmet, ofte morer jeg mig over de episoder, når jeg efterfølgende lige tænker over dem, men lige  i øjeblikket, er det virkelig virkelig slemt.

En hyggelig dag med mor

I går var det dagen, hvor mor skulle til Odense og igennem opfølgningsscanning... vi skal så derover igen d. 28. og have svar på, hvad scanningen viser og om kræften er helt væk. Det er lange 14 dage, men selvfølgelig er det væk, det er vi simpelthen nødt til at tro på, og heldigvis tror mor også selv på det.

Men nå, mor og jeg havde så aftalt, at jeg tog med hende til Odense i går, for så kunne vi jo lige runde Ikea også. Mor havde været så heldig at vinde et gavekort på 200 kr til Ikea, og det brændte jo helt efter at blive brugt, så det måtte vi jo hellere gøre noget ved.

Vi aftalte så, at vi ville i Ikea inden hun skulle på sygehuset (hun er mest frisk om formiddagen, så det ville være det mest praktiske). Så hun kom herud lidt over 8 i går morges og havde rundstykker med, og så sad vi og hyggede os inden vi kørte mod Odense ved 9 tiden.

Vi tog så et par timer i Ikea, hvor vi fik købt lidt forskelligt og fik noget at spise, inden vi kørte mod sygehuset. Mor kom så ind til scanning små 10 minutter før tid (ja, det kan rent faktisk ske på et sygehus), og jeg sad så udenfor og ventede imens hun blev scannet - jeg tager ingen unødige chancer, når jeg er gravid, så jeg læste nogle sladderblade mens jeg ventede.

Selve scanningen tog ikke mere end små 20 minutter, så lidt efter kl. 13, var vi på vej mod Kolding igen. Selvfølgelig var der vejarbejde et par steder på motorvejen (totalt IKKE optimalt for den gravide her med hormoner), men turen gik nu nemt og smertefrit alligevel ☺

Nu har Bent så fået lidt mere arbejde herhjemme, eftersom jeg fik købt nogle flere gallerihylder i Ikea, så de skulle jo gerne op på et tidspunkt. Købte også ny lampe til at hænge over sofabordet. Den matcher den, vi købte for et par måneder siden til at hænge over spisebordet, så nu kommer der lidt mere  samling på det. Glæder mig bare til at vi er helt færdige med alt det, vi gerne vil have ordnet.

En dag med familiebesøg

Jeg vågnede allerede kl. 5 i morges ved at jeg skulle tisse, så jeg måtte jo stå op og så gå i seng igen bagefter... kunne dog ikke lige falde i søvn med det samme, så jeg lå lidt vågen og lå egentlig bare og tænkte. Tænkte på, at der nu snart kun er 3 måneder til termin, og på at vores liv nu fremover vil være 100% forandret... ikke at det gør mig noget, for det gør det absolut ikke, jeg glæder mig.

Men nå, jeg faldt så i søvn efter kl. 6 og sov så nogle timer indtil toilettet atter kaldte ved 9 tiden. Lagde mig så ind i seng igen og lå egentlig bare og puttede under dynen uden at være træt.

Efter jeg var stået op, ringede min mor og meddelte, at hende og min far ville komme ud en tur, og det var de da velkomne til. Min svigermor ringede så også og spurgte, om vi var hjemme, for så ville hun komme forbi, fordi hun alligevel skulle i Davidsen her i Vamdrup. Så hun kom så også lige forbi.

Vi fik så alle sammen lidt frokost at spise, og så kørte mine forældre hjem, for de havde noget de skulle hjem og ordne. Min svigermor kørte hjem ved 13:30 tiden og så satte jeg mig til at skære lidt til kort, inden jeg måtte overgive mig og tage en lur ved 15 tiden - var fuldstændig færdig, og kunne simpelthen knap holde øjnene åbne længere, så jeg måtte ligge mig ind under dynen, og det tog da heller ikke lang tid før jeg sov.

Vågnede så ved 17 tiden og var egentlig fuldstændig rundt på gulvet, indtil jeg lige kom til mig selv og indså at det var sidst på eftermiddagen.

Vi tog den nemme løsning i dag og hentede en pizza... orkede ikke rigtig at lave noget, så lige i dag måtte der godt syndes.

Ugens hurtige (uge 23)

Det er atter søndag og her kommer de hurtige fra denne uge:

• Måtte en (viste det sig) unødvendig tur til vagtlægen.
• Det var tid til 2. graviditetsundersøgelse ved lægen. Alt så fint ud, så det var jo fint.
• Har haft et par dage med slem svimmelhed.
• Er kommet lidt (og mener virkelig LIDT) i gang med at brainstorme lidt til julen på bloggen.
• Jeg har fået ebay shoppet lidt til Silas og til hans barnedåb (selv om den ligger et stykke ude i fremtiden endnu).
• Jeg har døjet meget med bækkenløsning op mod weekenden, så har måtte være meget sengeliggende.
• Vi havde en hyggelig grillaften med mine forældre. 

Status på graviditeten

I går rundede jeg en af milepælene i graviditeten... i går var nemlig dagen, hvor der "kun" er 100 dage til termin.. og ja, det er en dag man tæller ned til ☺

Det blev så også "fejret" med 2. graviditetsundersøgelse ved lægen... det gik nu ganske nemt og smertefrit.. Vi fik hørt hjertelyd (altid en vidunderlig følelse), blev vejet (vejer 100 gram mindre end ved første undersøgelse i slutningen af januar, så det var udmærket taget i betragtning, at jeg tabte mig så meget et par måneder henne) og så fik jeg tjekket urin (som viste svage tegn på noget infektion, men ikke noget lægen umiddelbart mente der var grund til at behandle, da jeg ellers er helt og aldeles symptomfri.

Jeg måtte i mandags lige en tur omkring vagtlægen, fordi jeg har fået noget eksem på skuldre, henover og under brysterne samt på mave og ryg. Og det blev værre henover weekenden samt det kløede som bare pokker, så jeg måtte overgive mig og tage til vagtlægen. Ham vagtlægen var nu ikke meget bevendt og jeg kunne uden problemer have sparet mig turen derind. Han kiggede lynhurtigt på det og sagde ordret: "Jeg vil gætte på det er noget eksem af en eller anden art, men jeg er ikke sikker. Du får en recept på noget salve som du skal smøre det med. Det er mod infektioner og bakterier, og det er kan være skadeligt, hvis du begynder at spise det".

Jeg valgte så at gå hjem og læse om netop den salve, inden jeg fór på apoteket for at hente det, og der stod at man ikke anbefalede det til gravide. Jeg sagde så til Bent, at jeg lige ville vende den med lægen, når vi nu alligevel skulle derhen i går, og det var vist også en god ting, for hun sagde jeg ikke måtte bruge det, og udskrev i stedet en recept på en anden salve, som man godt måtte bruge som gravid.

Så jeg er da glad for, at jeg ikke bare tog vagtlægens ord for gode varer - i hvert fald lige i denne her situation. Og det salve, som lægen udskrev i går har da for øvrigt også hjulpet rigtig godt allerede.

Næste undersøgelse er d. 22. juni, hvor turen atter går til jordemoder. Alle de aftaler, der kommer i kalenderen når man er gravid, men det er jo trods alt også så hyggeligt ☺

I virkelig god tid - og det er vist kun godt.....

Ved godt, at vi kun lige er gået ind i juni måned, men eftersom jeg jo givetvis får nok at se til senere på året, så er jeg allerede nu gået i gang med at brainstorme lidt omkring, hvordan julen skal være på bloggen i år...

Og indtil videre er jeg (for at sige det ærligt) ikke kommet en hujende fis videre, end da jeg startede... er simpelthen totalt og aldeles idéforladt.

SÅ, hvis der er nogen af jer, som har nogle idéer til, hvad jeg kan fylde dagene ud med af indlæg til december, så hit me ☺

Ugens hurtige (uge 22)

Så er det atter søndag og dermed atter tid til at opsummere på den forgangne uge:

• Min mor havde sin sidste kemobehandling.
• Var med GiZmo og Jeanette på Jensens og spise, og de havde medbragt den sødeste babykurv til Silas og jeg.
• Bent og jeg var på stadion og se 3 divisionsfodbold - egentlig underholdende nok.
• Vi har fået endnu mere babytøj til Silas.
• Vi fik endelig købt en kommode til noget af Silas' tøj.
• Vi måtte en tur omkring fødegangen, da jeg i et par dage ikke rigtig mærkede liv fra Silas. Alt var dog heldigvis i den skønneste orden, og vi kunne tage hjem med ro i sindet.
• Vi var til rundvisning på fødegangen, og det blev vi faktisk noget klogere af.
• Jeg skulle have været til møde på jobcenteret, men havde af en eller grund fået læst tidspunktet helt forkert, så jeg har fået det udsat til på tirsdag i stedet.
• Var en tur i Kolding og hente en babypakke, så nu er alle babypakker hentet.
• På trods af den fibersprængning, jeg pådrog mig for et par uger siden, har jeg alligevel gået for meget denne her uge.
• Jeg er begyndt at døje meget med vand i fødderne, så jeg skal til at sætte gåtur-niveauet en del ned.
• Der var Smagens Dag her i Vamdrup, og der var Bent, min mor og jeg selvfølgelig nede og kigge og bruge et par timer.
• Der blev spillet Champions league finale - Real Madrid vandt for andet år i træk.
• London blev ramt af endnu et terrorangreb. 

Det at være gravid

De sidste par uger har jeg sandelig måtte sande, at det ikke altid er lutter lagkage at være gravid. Her vil jeg fortælle lidt om nogle af de absolut værste graviditetsgener, jeg oplever.

Jeg er begyndt at døje meget med vand i kroppen - især i fødder og hænder - og det gør indimellem at jeg har så ondt i mine fødder om aftenen, og så vågner jeg gud ved hvor mange gange om natten med ondt i lægmusklerne.

Bækkenet er virkelig også træls for tiden... det skyldes så nok ret sikkert også det faktum, at livmoderen vokser og det stikker og prikker rundt omkring, så jeg kan ikke holde til at gå så meget, som jeg ellers plejer at gøre. Det irriterer mig nu egentlig lidt, for jeg elsker at gå nogle gode ture sammen med Bent, men bare det at gå 500 meter kan indimellem føles, som om jeg har gået 10 km, og det bliver ikke nemmere jo større jeg bliver.

Det er jo så heller ikke nogen hemmelighed, at jeg har døjet rigtig meget med kvalme og opkastninger. Og det er ikke ovre endnu, men det er dog blevet så meget bedre, at jeg er begyndt at spise flere gange om dagen og rent faktisk kunne holde det i mig. Kvalmen dukker indimellem op om aftenen, når jeg er kommet i seng, men det er langt fra hver gang, det ender med at jeg kaster op.

En af de værste ting, jeg har oplevet er ikke en decideret gene, men det er den med at være bekymret for om lille Silas nu har det godt nok. Som fx i onsdags, hvor jeg nærmest panikkede over, at jeg ikke kunne mærke ham. Jeg ved godt, at selv om jeg er lidt over 25 uger henne, så kan der godt være en enkelt dag eller to, hvor han er lidt mere doven end ellers, men som førstegangsgravid er det altså svært IKKE at bekymre sig, når noget føles anderledes (selv om jeg ikke aner, hvordan det SKAL føles).

Men uanset, hvor meget génerne kan irritere mig, så er jeg helt overbevist om, at det føles som bagateller, når først Silas kommer ud til os. Den glæde, jeg føler over at vide at der vokser et lille menneske inde i mig, den kan ikke erstattes af noget andet.

Smagens Dag

I går var det dagen, hvor den første slags "byfest" blev afholdt her i Vamdrup... det var dagen, hvor Smagens Dag løb af stablen.

Min mor var herude, og så var vi henne og kigge.... butikkerne havde åbent til kl. 22 og de havde rigtig mange gode tilbud. Vi fik købt en skjorte og et bælte til min far i Fars Dags gave, og så fik min mor købt lidt til sig selv, og jeg fik to bh'er af min mor (har endelig fundet en slags, som jeg kan passe nu mens jeg er gravid).

Derudover blev Vamdrup Vinen også præsenteret i går, og den fik min mor og Bent så også lige købt et par flasker af.

Der var underholdning nede på Torvet, og der var masser af gode smagsprøver på alverdens lækkerier bl.a. oste, bacon, grillet kylling, spegepølse, chokolade og meget andet. Der plejer altid at være mange mennesker dernede, og det var der også i går - og vejret var jo helt i top, og det lokkede da nok også lige lidt ekstra udenfor ☺

Jeg tog ikke nogen billeder i går, men I kan alligevel se nogle billeder her.

Vi blev dog ikke dernede helt til kl. 22, for jeg blev træt i bækkenet og havde pænt meget vand i fødderne, så vi satte os hjem og hyggede med en sjov film, som blev vist i fjernsynet... det at vi havde gået så meget rundt havde helt klart ikke gjort noget godt for min krop, så selv om jeg sad med fødderne oppe, og Bent masserede dem, så gjorde de så ondt, og jeg fik den vildeste krampe i den ene læg i nat, så det var lidt ulempen ved at jeg havde været med i går. Men hyggeligt var det nu alligevel ☺ 

En travl dag blev i stedet en hyggedag

Skulle på jobcenteret i dag, så jeg havde jo fint sat vækkeuret inden jeg gik i seng i går aftes, og det ringede så også som det skulle i morges.

Bent havde så sagt, han nok skulle tage med (nok også mest efter mit besøg på fødeklinikken i går), så jeg kaldte på ham, og så sad vi og fik lidt kaffe inden vi skulle gøre os færdige, og jeg ville så lige tjekke indkaldelsen igen for en sikkerheds skyld, og fandme om ikke jeg havde læst forkert, så det var kl. 10 jeg skulle være der, og ikke først kl. 11, som jeg ellers var 100% sikker på, og som jeg endda også havde skrevet i alle kalendere. Altså for fanden da også Mette..

Nå, men måtte jo så ringe til min sagsbehandler, som så uheldigvis sad i møde. Men efterlod en besked til hende og kort tid efter ringede hun så tilbage. Hun grinte heldigvis bare af det, og så fik jeg en ny tid på tirsdag. Heldigvis har jeg den bedste sagsbehandler, for hun kunne jo godt være blevet sur over det, men hun tog det med et smil.

Nu, vi alligevel var oppe og stort set klar til at gå ud af døren, besluttede vi os for at tage til Kolding fordi vi alligevel skulle hente en baby-startpakke i Photocare samt jeg skulle have mine briller rettet. Min mor ringede så, da vi var på vej op mod banegården, og hun sagde så, at vi da bare kunne komme forbi hvis vi havde lyst, nu vi alligevel var i Kolding. Og det gjorde vi så... vi fik så lige lidt frokost med hende, og så gik vi ned til banegården og tog toget hjem igen...

Vi fik alligevel gået lidt over 5 km i dag, så nu har jeg lavet nok for i dag synes jeg da selv, så jeg skal bare hygge mig og slappe af resten af dagen.. I morgen er der smagens dag her i Vamdrup, så vi skal hen i byen og smage en masse lækre ting samt bare hygge os. Min mor kommer herud, for min far skal arbejde. Det plejer at være rigtig hyggeligt til Smagens Dag, så det tror jeg bestemt også, det bliver i morgen.

En slem forskrækkelse

I dag skulle vi ind på Kolding Sygehus til rundvisning på Fødegangen, men i morges da vi stod op, stod det hurtigt klart, at jeg nok var nødt til at ringe ind på fødegangen allerede inden.

Jeg havde nemlig på det tidspunkt ikke mærket Silas siden mandag sidst på eftermiddagen, så jeg så ingen anden udvej end at kontakte fødegangen for lige at blive beroliget. De ville så heldigvis gerne lige have mig ind til tjek, så jeg fik en tid kl. 13:15, for så kunne jeg sagtens nå det inden vi skulle på rundvisning.

Vi tog toget ind, og så hentede min far os og kørte os og så gik turen mod sygehuset. Jordemoderen kom ud og hentede os, og så kom jeg ind på en stue, hvor hun lyttede for at se, om der var hjertelyd og det var der heldigvis. Hun koblede mig så til et apparat, som målte Silas' hjerterytme og som samtidig tjekkede at jeg ikke havde veer. Jeg lå med udstyret koblet til i en halv times tid, og alt så heldigvis fint ud. Silas' hjerterytme var fin og stabil, og mens jeg lå der, begyndte han at møvre rundt - præcis som han plejer - så det var helt perfekt.

Hun målte også blodtryk og det så heldigvis fint ud, så jeg blev sendt hjem igen, efter at være forvisset om at alt var fint. Og det var virkelig en lettelse, for ja gu fanden var jeg bekymret.

Nu håber jeg bare, at de næste 3 måneders tid går helt planmæssigt, og at vi ikke skal have flere af disse utidige ture ind på fødegangen.

Vi tog så over til mine forældre efterfølgende og hentede min mor, som havde fået lov til at komme med på rundvisning. Og det var faktisk rigtig spændende at få den rundvisning.

Bent har så beordret mig til at slappe lidt af (selv om jeg virkelig også prøver på det i forvejen), og så skal jeg tænke på mig selv og lille Silas.

En dejlig overraskelse

I  mandags var jeg med mor i Odense til sidste kemobehandling... jeg havde så på forhånd aftalt med GiZmo og Jeanette, at vi lige skulle mødes og få lidt at spise sammen, da de alligevel var i Odense på samme tid.

Jeanette og jeg mødtes først, da vi skulle vente på at GiZmo var færdig med sin sygehusaftale, og da vi så alle 3 var samlet, kørte vi til Jensens for at vi alle 3 (4) kunne få lidt i maverne...

Da vi havde bestilt vores mad og sad og ventede på den, trak Jeanette en overraskelse frem til mig... de havde simpelthen lavet den sødeste babykurv til Silas og mig, og behøver jeg sige at mor her blev rigtig rigtig rørt.... nej det siger jo nok sig selv, hvis man kender gravide og deres hormoner ☺

Der er alt muligt lækkert i kurven, og jeg er virkelig rørt over, at de har brugt tid og penge på at lave den. De må jo virkelig holde af mig ❤ Jeanette har bl.a. hæklet det lækreste og sødeste babytæppe til vores lille mirakelbaby, og GiZmo har fundet en ræve-bamse, som jeg er sikker på vil blive et hit - den skal ligge i hans seng, når den tid kommer. Der var selvfølgelig også rigtig meget andet godt deri, og når jeg pakker den helt ud, skal jeg nok lige vise alt, der er deri. Lige nu står den pænt inde på puslebordet, så jeg kigger på den hver morgen, når jeg står ud af sengen.

GiZmo havde også skrevet det sødeste brev og lagt i kurven, og da jeg læste det om aftenen efter vi kom hjem, sad jeg virkelig med tårer i øjnene. Hun betyder virkelig meget for mig, og hun skal selvfølgelig være Moster GiZmo til min lille søn - andet kan simpelthen ikke komme på tale.

Ugens hurtige (uge 21)

Det er søndag og endnu en uge er ved at være omme. Det er derfor endnu en gang tid til en omgang af de hurtige:

• Efter min korte indlæggelse har denne uge stået en del på afslapning.
• Vi valgte at tage en tur til Kolding i tirsdags, fordi jeg skulle hjælpe min far med hans nye telefon.
• Vi havde besøg af sundhedsplejersken i onsdags, og det gik rigtig godt. Det var vores eget ønske, at vi gerne lige ville have hende herhjem inden, så jeg lige kunne "lære hende lidt at kende" inden Silas kommer til verden (pga min angst for fremmede mennesker).
• Vi har været ude og gå nogle ture, så jeg har kunne komme lidt ud.
• Vi har grillet en del denne uge.
• Vi har fået kørt en hel trailer fyldt med alle mulige ting til genbrug (oprydning er en god ting indimellem).
• Vi har haft besøg af mine forældre og hygget os med dem.
• Er kommet et godt stykke videre med det, som skal ende med at være Silas' værelse oppe ovenpå.

Ren sommerstemning

Har ikke rigtig fået blogget denne uge... vejret har været for godt, og når vi endelig har sat og indenfor om aftenen, så har jeg været så træt, at jeg har nuppet en morfar på sofaen, så ja sådan er det altså bare ☺

Men ja, der har virkelig været ren sommerstemning i Vamdrup denne her uge, og vi har været rigtig meget udendørs... Bent satte min solvogn ud midt i ugen, og den er da også blevet brugt, selv om jeg primært har ligget med benene ude i solen og resten af kroppen i skygge (at være gravid harmonerer ikke altid lige godt med for meget varme) ☺

I går rundede vi 27 grader på terrassen, og kors det var varmt... det var jo simpelthen ikke til at holde ud... altså vi har en stor parasol, som dækker en stor del af den nye terrasse, og klokken var ikke mere end 10, da den blev slået op, for at skabe bare et enkelt sted med en smule skygge... Bimmer har sin hule inde bag ved nogle syrener, hvor han har gravet et stort hul, som udvides i takt med at han får det for varmt, så han køler sig jo fint ned. Shang har det som sådan egentlig fint med at ligge ude i solen (det havde hans mor Bella også), så længe han bare kan gå til en skål med koldt vand, så har han det udmærket.

Vi fik da også lige slået græsset i går... det trængte, så inden solen blev for heftig, tog vi os sammen og slog den... Bent gjorde det meste af arbejdet, og jeg overtog så lige, da han skulle have en drikkepause - selv om jeg er gravid er det jo ikke ensbetydende med, at jeg ikke kan hjælpe lidt til, så længe jeg ikke løfter tungt, må jeg gerne hjælpe med lidt af det huslige.

Vi har grillet en del denne her uge, og det smager jo skønt... i går var mine forældre herude og spise, og selvfølgelig skulle vi grille og vi sad så ude på terrassen og spiste - det er faktisk første gang vi har siddet og spist på terrassen i år, men det er jo nok ikke sidste gang ☺Da mine forældre var kørt i går aftes, tændte vi hurtigt op i pejsen og sad lidt ude ved den, inden vi satte os ind. Jeg var pænt træt i går, så omkring kl. 21 sagde jeg til Bent, at jeg hellere måtte komme i bad inden jeg faldt i søvn... havde skiftet sengetøj i går, så jeg gad ikke lige have rester af solcreme overalt i sengen, så et bad gjorde underværker.. Klokken var dog ikke midnat før jeg alligevel havde sagt godnat, men det er jo også acceptabelt.

For et par uger siden fik vi ryddet grundigt op oppe ovenpå. Vi har jo 3 værelser deroppe, og det ene er kontor/gæsteværelse, et bliver brugt som opbevaring og det sidste er vi ved at lave til Silas' værelse. Vi havde simpelthen fået så meget skrammel samlet sammen inde i opbevaringsværelset, så jeg besluttede mig for, at det skulle sorteres og så skulle der meget væk. Vi fik da også fyldt en hel trailer(!!!) med alt muligt, som skulle på genbrugen, så jeg var pænt stolt af mig selv, da der var 5 kasser plus en masse løst til genbrugen, plus der så også yderligere var tømt 4 kasser med ting, som bare skulle smides ud.

Det er klart, at vi lige nu har en masse stående til Silas rundt omkring, men altså hallo, det er sgu også mere vigtigt end en masse ragelse, som har ligget i den samme kasse i flere år uden at blive taget frem ☺Hvilket minder mig om, at jeg lige skal have fundet en kande i den ene kasse, som min mor gerne vil have....

Nå men jeg vil smutte igen og få ordnet det sidste af Silas' tøj, som ligger og flyder på spisebordet... håber I alle kan holde til varmen og ikke smelter helt væk ☺

Er det et tabu?... og hvorfor?

For noget tid siden sad jeg og skrev med en på Facebook angående fertilitetsbehandling. Hende og hendes kæreste skal til og i gang med undersøgelser forud for at kunne komme i fertilitetsbehandling, og hun søgte så nogen, som havde erfaring med det.

Der var ikke rigtig nogen, der meldte sig, så jeg skrev at vi havde været i reagensglasbehandling, så hvis jeg kunne hjælpe hende, så måtte hun hellere end gerne skrive til mig. Hun skrev så også, og vi endte med at sidde og skrive lang tid.

Jeg ved, at der i den pågældne gruppe er flere, der har fået hjælp til at blive gravide, og jeg synes ærlig talt, at det er synd at det stadig bliver betragtet som så stort et tabu (selv om der i dag er SÅ mange, som får hjælp til at blive gravide).

Vi var jo selv igennem 2 IVF (reagensglas) forsøg tilbage i 2014, og jeg ved godt, at jeg ikke selv var den allermest højtråbende omkring det, men det var nok mest af alt fordi jeg ikke rigtig kendte så mange, som var igennem det samme som os, så jeg følte ikke rigtig jeg havde det store netværk at trække på, når jeg havde nogle spørgsmål omkring det. Plus jeg, netop fordi det ikke er noget mange snakker højt om, følte at det var pinligt ikke at kunne blive gravid uden hjælp.

Jeg lægger på ingen måde skjul på, at det var enormt hårdt for kroppen, at være igennem de hormonbehandlinger dengang, og det er helt sikkert også derfor, at jeg tøvede med om jeg ville lade min krop gennemgå det sidste forsøg, for gu fanden er det hårdt at stikke sig selv hver dag med hormonindsprøjtninger og nogle dage endda flere gange om dagen pga de forskellige sprøjter man skal tage. Men jeg synes helt klart man skal give det et forsøg eller 2, hvis der ikke er andre muligheder - og det er jo langt fra alle, der reagerer på samme måde når det kommer til behandling.

Da vi havde vores vante gang på fertilitetsklinikken på OUH, så vi rigtig mange forskellige par, som ligesom os selv var i behandling, og det slog mig tit, hvor generte mange af virkede udadtil, selv om vi jo i bund og grund alle var i samme "båd". Vi sad der, fordi jeg på det tidspunkt havde meget tydelig PCOS, som udover problemer med fertiliteten også gjorde, at jeg havde svært ved at tabe mig. Hvorfor de andre sad der, ragede jo ikke mig, men jeg kunne måske godt have lidt på fornemmelsen, at jeg ikke var den eneste PCO/PCOS pige, som sad der.

Da vi selv stod i den situation, at vi skulle til første samtale på OUH havde jeg ligesom slugt den første kamel, som måtte sluges allerede, da jeg skulle snakke med lægen om videre behandling, da vi ikke kunne blive gravide på naturlig vis. Og jeg syntes simpelthen det var SÅ pinligt at ringe til lægen dengang, for det var virkelig et nederlag, at jeg som kvinde ikke kunne blive gravid. Jeg græd mange tårer, for jeg var sådan set godt klar over, at problemet måtte ligge ved mig, eftersom Bent jo havde børn i forvejen. Og jeg tror, at det var den viden, der var medvirkende til at jeg lod der gå så mange år, før jeg tog mod til mig og kontaktede lægen. For der er altså alligevel langt fra selv at være sikker på, at fejlen lå hos mig, og til rent faktisk at få bekræftet, at det altså var sådan landet lå.

Jeg ved ikke, om tabuet omkring fertilitetsproblemer nogensinde brydes 100%, men jeg håber da helt sikkert, at det med tiden bliver mere "normalt" at snakke om. For alle de kvinder, som sidder derude med fertilitetsproblemer skal bare vide, at de ikke er alene. Der er mange andre i samme situation. Jeg vil hellere end gerne fortælle om mine egne erfaringer og oplevelser, og jeg ligger heller ikke skjul på, at selv om det mislykkedes for os, så er jeg da glad for, at jeg fik muligheden for at prøve at blive gravid på den måde. Men jeg er nu trods alt også glad for, at min krop blev så samarbejdsvillig, at PCOS'en kunne holdes så meget i skak, at en graviditet kunne opnås naturligt.

En tur på Akutafdelingen

Natten til lørdag vågnede jeg ved at det gav ligesom et smæld i venstre lyske. Det gjorde herre nas, men jeg kom da ud på toilet (den kære blære) med stort besvær og så fik jeg mig kæmpet ind i seng igen.

Jeg mærkede så ikke rigtig så meget til det resten af lørdagen, men når jeg gik rundt kunne jeg godt mærke det gjorde pænt ondt.

I går morges, da jeg vågnede var smerterne taget til, så ved middagstid måtte jeg (efter Bent havde lagt massivt pres på mig) overgive mig og ringe til vagtlægen. Fik så en tid kl. 15, så jeg blev færdig og fik mig kæmpet op til toget, så jeg kunne komme til Kolding.

Jeg var i god tid, da jeg kom op til vagtlægen, så jeg fik lov til at sidde og vente plus de så selvfølgelig også var forsinkede, så jeg endte med at sidde knap halvanden time, inden jeg kom ind.

Men nå, vagtlægen undersøgte mig og trykkede mig i lysken, hvor jeg flere gange  var ved at hoppe ned af briksen. Han sendte mig så videre til akutafdelingen til indlæggelse med mistanke om brok. Så jeg fik æren af at henvende mig på akutafdelingen, hvor jeg fik taget blodprøver, blev undersøgt og ultralydsscannet for at se, om der var tale om  lyskebrok. Ham lægen, der undersøgte mig, kunne heldigvis ikke finde et brok, men i stedet har jeg været så heldig at få en fibersprængning i en muskel ved livmoderen, så jeg skal holde mig lidt i ro nu.

Han var rigtig flink ham lægen, og han mente, at nu, hvor ultralydsapparatet alligevel var kørt ind på stuen, så syntes han da lige, at jeg skulle se Silas, så han scannede helt ekstraordinært min mave, så jeg kunne se at guldklumpen har det godt ☺og han var fuld af liv som sædvanlig, så det var en god afslutning på en træls dag.

Men heldigvis er der da ikke noget brok i denne omgang, selv om sådan en fibersprængning jo selvfølgelig også kan være træls nok i sig selv. Jeg skal bare blive bedre til at passe lidt bedre på mig selv.

Ugens hurtige (uge 20)

Hermed de hurtige for sidste uge:

• Vi fik et par ekstra senge til Silas, så nu har han en seng i vores soveværelse, en seng ovenpå på ekstra værelset, og så har han sin egen seng hjemme ved den kommende mormor og morfar, så han kommer ikke til at mangle noget.
• Vi har fået købt endnu mere babytøj, som er vasket og sorteret.
• Vi har brugt mange aftener på at hygge ude ved pejsen.
• Jeg har fået årets første jordbærtærte (det kunne både mor og Silas godt lide).
• Der har været godt gang i Silas, og jeg mærker ham flere gange om dagen.
• Min weekend sluttede med en tur omkring Akutafdelingen på Kolding Sygehus.

Sportsidiot - og hvad så?

Det kommer nok næppe bag på mange, at jeg ser rigtig meget sport i fjernsynet (eller rettere det gør vi begge).

Den står både på fodbold, håndbold, Amerikansk fodbold (NFL), ishockey, Formel 1, cykelløb, Le Mans og hvad vi nu ellers lige falder over.

Mine hypermobile led gør, at det vil være svært for mig at dyrke ret mange former for sport, selv løb kan være en kæmpe udfordring, men jeg elsker at se det, og ja jeg kan jo nok ikke sige mig fri for, indimellem at leve mig lidt mere ind i det, end godt er...

Den seneste uges tid har jeg da også oplevet, at Silas har været betydeligt mere aktiv inde i maven, når moren har skældt lidt ud over fodbold og ishockeykampe - mon det er en hentydning til at jeg har en kommende ishockey- eller fodboldspiller i maven? Bent har da også dyrket et utal af forskellige sportsgrene inden han fik børn, så det ville da ikke overraske mig, hvis Silas følger i hans spor - og det skal han absolut også være mere end velkommen til, hvis det er dét han føler for. Det kan så ikke udelukkes at Silas og faren udelukker moren fra at tage med ud  og se kampene fordi hun er både træner, dommer og mor på én gang *haha*, men det tager vi så med til den tid ☺

Den mest fantastiske morgen

Efter jeg er kommet så tilpas langt hen i graviditeten, at jeg mere eller mindre faktisk mærker Silas mosle rundt i maven hver dag, så er det ikke unormalt, at jeg vågner om morgenen ved at han har en fest af den anden verden inde i maven....

Og ja, det er da så hyggeligt at ligge inde i sengen om morgenen og putte med hundene mens Bent snorker ved siden af, og Silas knokler rundt inde i maven.

Glæder mig så meget til jeg kan begynde at mærke ham udenpå maven... der går nok lige et par ugers tid inden det sker, men så længe jeg kan mærke ham inde i maven, så er jeg godt tilfreds, og så ved jeg, at der er liv.

Ugens hurtige (uge 19)

Så er det atter søndag og dermed tid til ugens hurtige:

• Ugen startede med at jeg var med mine forældre på OUH, hvor mor var til lægesamtale.
• Vi fik at vide, at der nu kun er en eneste kemobehandling tilbage i slutningen af maj.
• Bent og jeg har været i gang med at indrette soveværelset til Silas kommer til verden om små 4 måneder (god tid, men Bent står for at skulle ud i en eller anden form for praktik, så det er dejligt nok at få det gjort).
• Vi har fået ny (brugt) lampe inde over spisebordet (det trængte vi bestemt også til).
• Vi har fået plantet i de sidste krukker ude på terrassen.
• Traditionen tro fik vi hveder i torsdags.
• Det er Eurovision uge - tirsdag og torsdag blev der afholdt semifinaler (hvor Danmark jo altså var så heldige at kvalificere sig til gårsdagens finale).
• Portugal vandt dette års Eurovision (kan stadig ikke helt forstå, hvem i alverden der har SÅ dårlig musiksmag).

Har afgivet en del af soveværelset

Ja, der er ganske vist stadig nogle måneder til Silas melder sin ankomst, men vi blev alligevel enige om, at vi i dag ville samle puslebordet og sætte det op inde i soveværelset. Og da vi alligevel var i gang rykkede Bent vores seng, så vi kunne få plads til Silas seng i soveværelset.

Og jeg er SÅ glad for at vi gjorde det, for det er blevet så godt.

Vi får endnu et par senge, og den ene kommer så hjem til mine forældre og den anden er en juniorseng, så den kommer op ovenpå i det, som med tiden skal være hans værelse, så han kommer ikke til at mangle et sted at sove.

Puslebordet fandt vi billigt. Vi købte det af nogle venner vi har her i Vamdrup, og vi har så været ude og købe lidt pynt samt puslepude. Så det er ved at være rigtig godt.  

Vi mangler dog stadig at få en del sat på plads, men mon ikke vi når det hele inden junior melder sin ankomst.

Finalisterne til Eurovision 2017 er fundet

I går blev 2. semifinale til Eurovision Song Contest 2017 afholdt, og Danmark var blandt de 18 konkurrerende lande.

Efter at have hørt sangene i sidste uge i optaktsprogrammerne, så havde jeg fået udvalgt et par favoritter, og nogle af dem gik da også videre til morgendagens finale.

Jeg vil her komme med mine favoritter blandt de lande, som skal deltage i jagten på at vinde Eurovision Song Contest i morgen. (Rækkefølgen er helt tilfældig).

Rumænien stiller i år op med en rigtig Jodle sang, og ja, gu er den da særpræget, men jeg må ærligt indrømme, at den alligevel fanger mig på en eller anden sær måde.

Kroatiens bidrag er en blanding af en rigtig pop-opera sang, og selv om netop opera normalt ikke er min musikstil, så fangede denne sang mig allerede under optaktsprogrammerne. Jeg synes at han har en fantastisk stemme, og selv om den måske ikke er den største favorit til at vinde, så håber jeg alligevel den får god opbakning.

Vores egen Anja Nissen kom jo så heldigvis også gennem nåleøjet i går, og jeg er faktisk ret begejstret for netop Danmarks bidrag i år.

Moldovas bidrag så jeg første gang som musikvideo under optaktsprogrammerne, og den fik mig til at sidde med et stort smil  under hele sangen, så selvfølgelig er den da også blandt favoritterne.

Hollands bidrag er i år sunget af en pigegruppe, som mange nok vil mene er en moderne version af Wilson Phillips (det var i hvert fald min første indskydelse, da vi så optaktprogrammerne). Når jeg tænker på mange af Hollands tidligere bidrag, så er denne virkelig en af de bedre.

2 af de sange, som på forhånd er udnævnt som nogle af de helt store favoritter til at vinde er Italien og Bulgarien, men det er nu altså ikke ligefrem mine favoritter. Altså bevares, der skal selvfølgelig være noget for enhver smag, og mine favoritter er jo nok langt fra favoritter hos alle andre seere, men ja nogle må jo have stemt på dem, siden de er gået videre fra semifinalerne.

Af de direkte kvalificerede lande har jeg ikke nogen, hvor jeg sådan decideret kan sige, at den håber jeg vinder. Synes indimellem de lande, som er direkte kvalificerede har tendens til at sende nogle elendige kunstnere videre til finalen, og det er lidt synd. Men igen, det er MIN mening.

Uanset hvad, så sidder jeg jo alligevel og hepper med i morgen (og det havde jeg jo nok gjort uanset hvor mange eller få af sangene, jeg kunne lide).

Der er dømt hygge på sofaen i aften

Det er en god aften i aften... der kommer ishockey her kl. 20:15 og kl. 21 kommer den første Eurovision semifinale... og nå ja, så kommer der jo selvfølgelig også Paradise kl. 22, så det er ikke fordi der mangler noget at se i aften, men vi kan jo altså "kun" se én udsendelse af gangen, så må vi sgu zappe lidt rundt ☺

I sidste uge viste de ganske vist optaktsudsendelser med alle Eurovision Song contest sangene, men det er altså noget andet at høre dem live. Danmarks Anja Nissen skal først synge på torsdag i den anden semifinale, men der er da bestemt også et par stykker i dag, som jeg gerne vil høre, og som jeg selvfølgelig håber kommer videre til finalen, som finder sted på lørdag.

Jeg satser på, at jeg efter torsdagens semifinale vil komme med mine favoritter af dem, som er endt med at komme videre til finalen.

Håber I har haft en god dag ☺

En god mandag

I går skulle jeg med mine forældre til lægesamtale på OUH i forbindelse med mors kemoforløb. Hun har oplevet nogle gener, som så gjorde, at de ved sidste behandling nedjusterede dosisen af den ene type kemo, for at se om det kunne afhjælpe generne en smule.

Det har det dog ikke gjort, så hun havde fået en tid til samtale i går. Hun var rigtig sød hende lægen, og da hun hørte, at generne stadig var der, besluttede hun at den type kemo, som forårsager generne, bare skulle fjernes helt. Det gjorde så, at mor i går fik sin andensidste behandling, og nu kun har én eneste behandling tilbage og så en scanning, og så skulle hun efter alle planer være afsluttet.

Det var virkelig en lettelse at høre, at de uden så meget som at blinke, bare fjernede den ene behandling. Hun får jævnligt taget blodprøver, og alle blodprøver har været fine og ligesom de ville have dem, så det må jo virke, selv om det kan være en belastning, når det står på. Men nu kan vi da se en ende på forløbet.

Ugens hurtige (uge 18)

Så er det atter søndag og endnu en gang tid til ugens hurtige:

• Fik min anden omgang akupunktur mod bækkensmerterne, og det hjælper simpelthen så godt.
• Bent og jeg var med min mor i Bilka (endte med at købe noget så simpelt som en hagesmæk til Silas).
• Vi fandt den sødeste lampe i genbrugen, som vi kunne bruge til Silas' værelse.
• Brugsen holdt Gourmetaften, hvor vi gratis kunne få spist os mætte.
• Maven vokser stille og roligt.
• Har mærket liv fra Silas nogle gange i denne uge nu.
• Vi har fået ordnet en del i haven (eller retter Bent har, men det lyder jo godt at sige VI).
• Buskene i haven er blevet grønne.
• Da jeg var ved lægen i tirsdags sagde vægten +2 kg siden slut marts (hvilket er yderst positivt, eftersom jeg inden havde tabt mig 5 kg, siden før jeg blev gravid). Vejer stadig 2,5 kg mindre end jeg gjorde før den positive test.
• Var endelig ude og gå en tur igen, efter at have haft svært ved at gå længere end et par hundrede meter i en længere periode.

Forår over Vamdrup

Vågnede ved 8 tiden første gang i morges, men syntes det var lidt gråt udenfor, så da jeg havde været på toilet (den pokkers graviditetsblære) og hundene havde været ude, så kravlede jeg ind under min dejlig varme dyne igen.. kunne dog ikke falde i søvn, så jeg lå og så Pretty Little Liars (med lyder skruet ned, for Bent sov jo endnu).

Ved 10 tiden begyndte Bent så at røre på sig (vi har for vane at blive liggende i sengen, selv om vi er vågne, bare for at drille hundene). Og den opfangede Bimmer jo med det samme, så han skulle da op og putte med mig (i håb om at Bent så også ville kæle ham).

Min mor ringede så, fordi vi skulle ud til min onkel og kigge på et par babysenge, som vi måtte få gratis (og det kan man jo ikke sige nej til). Min onkel kommer så forbi med dem en dag, så det var jo ikke dårligt.

I eftermiddag har Bent så været i haven og plantet lidt ud i nogle krukker, vi har fået af mine forældre. Vi havde nogle gamle krukker, hvor den ene var gået i stykker, så da min mor købte nye, fik vi nogle af deres gamle.

Bent spurgte så, om jeg ville med ud og gå en tur, og vejret var jo fint til det, så vi gik en tur gennem skoven og ned langs Kongeåen. Var godt nok nødt til at holde nogle pauser undervejs, men fik da gået små 3 km, og det er jeg egentlig ganske godt tilfreds med, taget i betragtning at jeg VIRKELIG har haft ondt i bækkenet. Men en gåtur hjalp lidt, og så ved jeg også, at jeg ikke skal noget i aften, så der kan jeg slappe lidt af igen.

Aftensmaden har "bare" stået på rugbrød i dag. Ingen af os var særlig sultne, så vi nuppede en gang rugbrød. Det smager nu altså også udmærket.

Synes lige, jeg vil vise jer et billede af nogle af alle de syrener, vi har i haven. De er så flotte nu, hvor de er grønne og godt på vej til at springe ud.

Gourmetaften

Super Brugsen her i Vamdrup holder 2 gange om året Gourmetaften, hvor der er alverdens smagsprøver.

Det bliver holdt én gang i foråret og én gang i efteråret. Forårets Gourmetaften blev så holdt i går, og ganske som alle de andre gange, var der rigtig mange lækre sager, som vi kunne smage og vi blev i hvert fald mætte.

Vi smagte bl.a. den lækreste hjemmelavede forårssalat, frugtsalat, stykker af forskellige slags smørrebrød, Vamdrup ben, is, spegepølser, oste, chips, hurtigretter, juice, vafler, pølser, flankesteak, chokoladekugler fra Kims, forskellige slags kager og så var der kaffe, vin og øl, som man også kunne smage. Men jeg holdt mig fra de drikke med procenter ☺ 

Lagkagehuset ligger lige ved siden af Brugsen, og de har så også valgt at de uddeler smagsprøver på kage og rugbrød på de Gourmetaftener, og det kan man jo ikke brokke sig over... i går havde de smagsprøve på en rigtig lækker chokoladekage med chokolademousse og nøj den var god!!

Vi gik rundt derovre lidt over en time, og da vi kom hjem var den gravide godt træt i kroppen, så resten af aftenen stod på afslapning på sofaen.

Tillykke GiZmo

I dag er det d. 4. maj, og det er ikke alene dagen, hvor mange sønderjyder sætter lys i vinduerne for at mindes Danmarks befrielse i 1945.

Nej det er også dagen, hvor min veninde, gennem mange år, GiZmo har fødselsdag...

GiZmo og jeg mødtes på en spejderlejr for efterhånden mange år siden. Vi havde så kontakt kort efter vi kom hjem, men mistede den så desværre. Vi fik så kontakt med hinanden en del år senere - tror det var i 2004 eller deromkring, og vi har så bevaret kontakten siden.

Hun er en af mine allerbedste veninder, og jeg holder virkelig meget af hende. Af forskellige årsager har vi ikke haft lige meget kontakt gennem alle årene, men jeg ved hun altid vil være der for mig, hvis "lokummet" virkelig brænder på, og jeg vil det samme for hende. Uanset, hvor længe der end er gået imellem vi har snakket ansigt til ansigt, så har vi aldrig problemer med at få snakken til at flyde.

GiZmo, du ønskes et stort tillykke med fødselsdagen. Håber du har haft en rigtig god dag. Du er en helt speciel person, og jeg føler mig heldig at have dig i mit liv. Love you ❤

At mærke liv

Jeg er med i en terminsgruppe på Facebook, og de sidste par uger er der flere og flere, der er begyndt at mærke liv fra babyen i maven, men jeg har ikke rigtig kunne følge trop... Dog skal det så siges, at de fleste af dem er flergangsgravide, og de mærker hurtigere liv end os førstegangsgravide. Men forleden aften mærkede jeg så, hvad jeg var ret sikker på, var liv fra Silas... På nuværende tidspunkt i graviditeten er det ikke unormalt, at man har svært ved at mærke ret meget, og det man så endelig mærker, føles som bobler i maven, og det var præcis sådan jeg følte...

Jeg var dog meget i tvivl, om det rent faktisk var det, så jeg sagde ikke noget til Bent om det, for jeg ville være helt sikker før jeg nævnte noget. Men omkring weekenden begyndte boblerne at være der oftere og oftere, og så var jeg jo ikke i tvivl ☺ det er vores lille vidunder, jeg kan mærke...

De sidste par aftener er det så blevet oftere og oftere, jeg mærker ham, og jeg nyder det lige meget hver gang. Nogle følelser bliver man altså ikke træt af ☺

Indtil videre er det dog "kun" inde i maven, jeg kan mærke ham, så det bliver spændende, hvornår jeg begynder at kunne mærke ham udenpå også, så Bent også kan mærke "karatesparkene" ☺ indtil videre nyder jeg bare godt af, at jeg kan mærke ham. Det er lidt mere beroligende, når man lige mærker et puf indimellem.

Ting, jeg aldrig havde troet jeg skulle sige/gøre

Nu er det ved at være noget tid siden, jeg sidst har lavet et indlæg lignende dette, så det var jo en perfekt måde at få skrevet lidt på.

Jeg vil derfor her komme med nogle ting, jeg aldrig i min vildeste fantasi havde troet, jeg skulle sige eller gøre:

• Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle kunne sige, at jeg bliver træt af at ligge på sofaen og lave ikke ret meget. MEN, det punkt er jeg nået til i min graviditet. Jeg er ved at have fået nok af kvalme, opkastninger, bækkenløsninger osv. Det er altså bestemt ikke altid en dans på roser at være gravid, vil jeg godt pointere.
• Jeg havde aldrig troet, at jeg ville synes at rugbrød med løgpølse eller spegepølse er den helt perfekte morgenmad. Ikke desto mindre er det gudespisen herhjemme om morgenen når Silas og mig skal have morgenmad. Den indtages så enten med en kop kaffe eller et glas mælk.
• Jeg havde aldrig troet, jeg skulle blive glad for at lægge styringen fra mig, hvad angår madlavning. Jeg elsker når Bent står i køkkenet og laver mad, og selv om jeg ikke altid får lige meget at spise, så husker jeg altid at rose hans madlavning. Han er en god mand, og jeg vil ikke bytte ham for noget i verden.
• Jeg havde indtil jeg mødte Bent aldrig troet på, at kærlighed ved første blik eksisterede. Jeg har altid tidligere ment, at jeg ikke kunne forelske mig i én, jeg ikke kendte. Men ja, det kunne jeg altså alligevel.
• Jeg havde aldrig troet, at det rent faktisk skulle lykkes mig at blive mor. De to mislykkede IVF-behandlinger tilbage i 2014 fjernede enhver tro og ethvert håb på  at jeg nogensinde skulle blive gravid.

Der skal nok være andre ting, jeg kunne skrive, men det var lige dem, jeg kunne komme i tanke om her og nu.

Mandag endnu en gang

Så er det atter mandag.. synes lige det har været mandag sidst, og ikke nok med at det er mandag i dag, så er det også 1. maj.

Kan slet ikke forstå vi allerede har overstået den første tredjedel af 2017, men der er selvfølgelig også sket en del her i huset indtil videre i år, så det er måske ikke så underligt, at tiden bare flyver af sted. Men når det så er sagt, så må sommeren på sin vis gerne gå lidt langsommere, så jeg bare på et eller andet tidspunkt får sat mig ned og bare kan nyde at være gravid (forudsat altså, at der kommer lidt styr på de her bækkensmerter). For indtil videre synes jeg, at jeg har været lidt uheldig med både afsindig kvalme og nu problemer med bækkenet, så det skal snart være, hvis jeg skal nyde det - bare lidt ☺ lå også i går aftes og tænkte på, at det faktisk vil være helt normalt, hvis jeg går i fødsel om ikke en gang 4 måneder (har 4 måneder og 14 dage til termin), og det satte virkelig tiden lidt i perspektiv...puha, jeg skal snart være mor...

Det er på en gang både enormt spændende, men også skræmmende, at det rykker så tæt på nu, for hvad nu hvis jeg ikke magter det (jeg ved godt jeg VIRKELIG fik testet mine forældreevner, mens en hvis frøken boede her, men hende havde jeg jo ikke som barn)... Bent mener, at jeg bliver verdens bedste mor, men det kan han jo sagtens sige, for hvad nu hvis'erne melder sig altså alligevel... Men trøster mig med, at det er normal tankegang hos 1. gangs mødre, og jeg er jo ikke 100% 1. gangs mor, for jeg har jo haft bonusbørn inde i min hverdag i nogle år, og dem kunne jeg da leve med  uden at kvæle dem (naturligvis ikke bogstavligt talt).

Og hvorom alting er, så er jeg faktisk i dag glad for, at der lige er gået et par år siden Jessica flyttede, før jeg blev gravid, for jeg føler mig mere klar, nu hvor vi har fået hendes sindssyge ideer og handlinger på afstand, og nu hvor folk endelig er begyndt at lade os være i deres kamp for at få hende til at bøde for det lort, hun har lavet for alle andre end sig selv. Nu skal vi bare være en familie på Bent, Silas, hundene og mig, og det har jeg det RIGTIG godt med.

Ved ikke rigtig, om dagen i dag byder på noget spændende.. der er ingen planer i kalenderen, så om det ender med en dag med afslapning eller om vi finder på et eller andet, det må tiden vise... indtil videre vil jeg sætte mig med en kop kakao og slappe af i hvert fald..

Rigtig god mandag til alle ☺