tirsdag den 27. januar 2015

Et par dage på langs...

I lørdags faldt der jo lidt sne her i Vamdrup.. jeg var så tidligt oppe og skovle sne om morgenen og det var der mange andre her i gaden, som også var...

Om aftenen skulle jeg så ud og gå med hundene, og der er så et hus lidt herfra, som har et af de største fortovsarealer, og de rydder stort set ALDRIG sne... det er unge mennesker, som ejer huset, og det er stort set altid et af de eneste steder her i byen, som aldrig rydder sne eller salter når der er glat...

Nå men, gåturen med Shang endte med at jeg lå på langs... slog hovedet og skulderen ned i fortovet.. gik så hjem igen, og tog en panodil og lagde mig på sofaen... i løbet af et par timer, begyndte jeg at få meget kraftige smerter i lænden, og jeg kunne ikke holde til at ligge ned, så det blev ikke til meget søvn natten til søndag...

Søndag eftermiddag blev smerterne så for uudholdelige, så jeg måtte en tur til vagtlægen, som så sendte mig videre til skadestuen.. 6 timer senere kunne jeg tage hjem påvirket af morfin med en henstilling om at slappe af de næste par dage...

Der var heldigvis ikke brækket noget, men mine muskler i skulder og lænd har fået nogle kraftige slag, og så er der slået en lille flig af mit haleben... så tror da pokker jeg har så ondt...

Dagen i går blev tilbragt på sofaen... var så dopet af morfin at jeg stort set sov hele dagen.. fra søndag aften kl. 00:30 og frem til i nat kl. 4:15 var jeg max vågen 4 timer... i dag har jeg så også sovet en del, men kæmper alligevel for at prøve at holde mig vågen, så jeg ikke sover hele tiden... Men det er godt nok svært når kroppen konstant skriger at jeg skal lægge mig til at sove...

Synes virkelig det er grotesk at nogle mennesker, nærmest er ligeglade med om de er skyld i andre kommer til skade pga glatte fortove... personligt sørger vi altid for at der er ryddet udenfor vores grund, jeg skal ikke være skyld i faldulykker... og netop derfor, synes jeg også selv jeg godt kan tillade mig at brokke mig, når andre så ikke gør det...

Heldigvis kom jeg ikke alvorligt til skade, men det kunne jo gå meget værre, hvis det fx er et ældre menneske med svage knogler, som falder næste gang...

2 kommentarer:

  1. Avav, rigtig god bedring - varm kakao og fødderne oppe er vejen frem.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :) tiden bliver også brugt på sofaen, og så klarer manden alle de huslige pligter :) der er visse fordele ved at være dårlig :)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...