mandag den 13. april 2015

Tillykke

I dag kl. 02:35 er det 33 år siden denne lille lækre skabning (altså med andre ord - undertegnede) kom til verden... 



Jeg har stadig en mindre krise over, at jeg har rundet de 30 år, men jeg kan jo altså ikke rigtig ændre på det... min alder kan jo ikke nedjusteres efter behov :) 

søndag den 12. april 2015

Der er forår i luften...

Vågnede kl. 8 ved at solens stråler havde fundet vej igennem gardinerne og ind i soveværelset (solen står lige ind på den side, hvor køkkenvinduerne og soveværelsesvinduerne fra morgen til en gang om eftermiddagen), og det nyttede ikke noget at vende mig om og prøve at sove igen, så jeg stod op 8:20... ikke at jeg føler mig frisk, for det er på ingen måde tilfældet, men oppe er jeg da :o)

I går var det jo bare super lækkert vejr, så vi var ude og gå en lang tur, og ellers brugte vi mange timer med at sidde ude på terrassen, og det var jo bare super lækkert..  

I går aftes var vi til fødselsdag nede ved min onkel.. det var rigtig hyggeligt.. mine forældre og min bror kom og hentede os og kørte os hjem igen... eller det vil sige, jeg skulle køre, for jeg kendte vejen mente min far :o)

Vi fik noget rigtig god mad og selskabet var i top, så tiden gik jo hurtigt.. vi var hjemme igen ved 22 tiden, og så sad vi og så lidt fjernsyn... eller Bent så fjernsyn og jeg prøvede at følge med ved at lytte til, hvad de sagde - fjernsyn er jo et mere eller mindre no-go for mig for tiden - så jeg lytter for det meste til, hvad de siger... 

I morgen skal jeg til  fysioterapeut (tænk at jeg har sagt ja til at blive pint på min fødselsdag).... glæder mig til at se, hvad hun siger.. jeg har haft den voldsomste hovedpine siden jeg var deroppe i tirsdags...men det havde hun også advaret om, at jeg nok skulle regne med at få...

Men så håber jeg, at Bent hygger lidt om mig i morgen når jeg nu har fødselsdag :o) Det er jeg sikker på jeg fortjener :o) 

lørdag den 11. april 2015

Godmorgen

Ligger inde inder dynen endnu... har ikke været den mest aktive blogger denne uge - det ved jeg godt... men har simpelthen haft sådan hovedpine, siden jeg var ved fysioterapeut i tirsdags, så jeg har ikke kunne holde til ret meget hverken telefon eller computer... læsning og fjernsyn er stort set forbudt for mig st beskæftige mig med, så det er godt vejret har været så godt, at vi har kunne komme i gang i haven :-)

Vi har fået plantet blomster i nogle af vores krukker udenfor. Derudover har vi plantet en japansk kirsebærtræ og en ny rose... vi plantede 3 roser sidste år, men den ene af dem gik ud, og det er så den vi har udskiftet nu... og haven begynder at være rigtig fin :-) vi har nogle ideer til terrassen, som vi lige skal se om vores udlejere er med på... men tror nu ikke det bliver noget problem..

Nå, vil stå op og hoppe i bad... Ha' en god lørdag allesammen :-)

tirsdag den 7. april 2015

Hverdag igen

Så er påsken slut, og i dag blev det atter hverdag... 

Synes påsken er gået alt for hurtigt... ikke at vi har haft særlig mange planer, men lidt har vi da lavet... i lørdags holdt vi min fødselsdag for familien.. vi havde kombineret det med en form for påskefrokost, og det var rigtig hyggeligt... god mad og godt selskab... så kan det jo ikke blive bedre... 

Jeg fik også nogle gode gaver... jeg fik penge, en bluse, Huset på Christianshavn boks med alle afsnit samt 2 små Christiansfeld-julestjerner med lys... man kan så også have dem hængende hele året, men om mine skal det, det vil tiden jo vise :) 

Mine forældre besluttede så at de sov herude til søndag, så det var jo kun hyggeligt... de skulle alligevel herud og spise rester i søndags, så det var jo underordnet at de sov herude... Bimmer og Shang nød bare at de var herude, da vi stod op... 

Søndag aften blev der slappet af til den store guldmedalje herhjemme... vi sad og så lidt ishockey og gik en lang tur med hundene.. det var jo skønt vejr, så vi tog hundene og så skulle vi ud og nyde foråret... 

I går var jeg så endnu en tur på sygehuset... endnu en gang skulle jeg igennem en MR-scanning... denne gang af nakken... Får svar om en lille uges tid, så det bliver spændende at se, om den viser noget. 

I morges stod jeg op sammen med Bent og tog så med ham til Kolding.. han skulle til træning, og jeg tog så hjem til min mor og fik en kop kaffe med hende og min bror... 

Tog så hjem ved middagstid da Bent var færdig, jeg skulle nemlig til fysioterapeut kl. 15, så jeg kunne lige nå hjem og få en lur inden... 

Det gik sådan set ok ved fysioterapeuten... hun mener ikke at mine symptomer stammer fra spændingshovedpine, som neurologerne ellers sagde, da jeg var i Vejle i februar. Jeg var igennem nogle forskellige undersøgelser, men hun ville ikke lave alle undersøgelser i dag, så jeg skal derop igen på mandag. Hun mente dog at det med ret stor sikkerhed er en hjernerystelse, som ikke "helbreder" sig helt planmæssigt... så chancen for at det giver varige mén er absolut til stede mener hun... 

Så det tegner til det bliver en lang  og sej proces... men nu må vi se, hvad det ender med... 

Ugens hurtige (uge 14)

Et par dage forsinket kommer her ugens hurtige fra sidste uge..

  • Det var påske :)
  • Vi  holdt min fødselsdag for familien i lørdags. Det var rigtig hyggeligt. 
  • Var i Tyskland med min mor og Bent - som altid var det en rigtig god og hyggelig tur. 
  • Jeg fik ikke blogget særlig meget i sidste uge. Tiden gik simpelthen alt for hurtigt. 
  • Vi fik startet grillsæsonen op med et par grillede pølser :) 
Tror det var det... ikke den mest oplevelsesrige uge, men dem skal der jo også være nogen af :)

Håber I har haft en god påske. 

fredag den 3. april 2015

En skøn forårsdag

Hvor har vejret da bare været lækkert i dag... vågnede allerede ved 7 tiden, men Bent mente ikke jeg skulle stå op (han lå med armen om mig, og ville ikke flytte den)... blev så liggende under dynen til omkring ved 8 tiden, hvor jeg så tog mig sammen til at stå op...

Fik så ordnet et par ting herhjemme, inden Bent stod op... mine forældre ringede så og meddelte, at de var på vej ud til os med kalk og gødning til græsplænen... så nu er vores græsplæne klar :)

Har så brugt størstedelen af dagen på forberedelser til i morgen, hvor vi skal holde min fødselsdag... der er ganske vist 10 dage endnu til jeg har fødselsdag, men vi holder det altså i morgen...

Vi skal have det store kolde og lune bord - præcis som vi plejer, så der har været nok at se til.. vi er dog også næsten færdige med alt det, vi kan lave i forvejen, så der er ikke vildt meget der skal laves imorgen...

Lige nu sidder vi og slapper af.. om lidt skal der tændes op i grillen, og så skal vi grille for første gang i år... det er så hyggeligt :)


torsdag den 2. april 2015

April

Så er det blevet april... fatter ikke, at vi allerede er 1/4 inde i året... synes lige vi har haft jul... 

Men når det så er sagt, så har der i denne uge ikke været meget forår over vejret denne uge... sne har vi jo haft en del af... ganske vist tøsne, men stadig sne!!!

Herhjemme havde vi i tirsdags 2 lalleglade hunde, som absolut ikke kunne forpasse en chance for at komme ud i haven, da der var sne.. så vi måtte lukke dem ud konstant.. hvis de bare var lige så ivrige når de skal i bad - men den eneste ivrighed, der er at spore på det tidspunkt er den ivrighed, der opstår når de skal stikke af.. 

I går var Bent, min mor og jeg i Tyskland... vi skal holde min fødselsdag på lørdag, så vi skulle lige have hentet øl, vin og sodavand.. og så skulle vi jo også have hundemad og forskellige andre ting... og vi kan altså spare penge ved at køre derned og handle... 

I dag har jeg haft den mest voldsomme hovedpine, så jeg har sovet stort set helt eftermiddagen og meget af aftenen, og hovedpinen er stadig ikke væk, så det er jo bare hyggeligt - eller noget... Glæder mig afsindig meget til at komme til fysioterapeut på tirsdag.. håber så meget han kan hjælpe bare en lille smule... 

Vil da også lige ønske alle mine læsere en God påske :) 


mandag den 30. marts 2015

A walk down memory lane

Har i dag siddet og kigget mine "gamle" billeder her på computeren igennem... altså gamle og gamle... de er fra 2004 og frem til i dag, så helt gamle er de jo altså ikke... men nå, anyway så har jeg brugt nogle timer på at kigge dem i dag...

Og ja, jeg tager mange billeder,  men de er satme også sjove at have :)

Nogle af de billeder, som jeg især bruger mange timer på at kigge igennem igen og igen, er billederne fra vores bryllup og vores bryllupsrejse... der er så mange gode minder forbundet med netop de 2 begivenheder.... det er der selvfølgelig også med Jessicas konfirmation, men samtidig er "hun" også en del af min fortid, som jeg gerne vil glemme...

Har gud ved hvor mange billeder af hundene efterhånden... ja, vores hunde er som mine små børn...

Kan godt se, at jeg ikke har været så god til at tage billeder det sidste halve års tid, med mindre altså det har været jul eller en anden begivenhed... en gang var jeg så meget bedre til at tage billeder med mobilen, men det får jeg bare ikke rigtig gjort længere... det er egentlig lidt dårligt... må sq se og tage mig sammen på det punkt igen :)

Her kommer lige et par helt tilfældige billeder:
Dette billede er taget d. 3. november 2004. For nogen en ganske almindelig dag - for mig dagen, hvor mine forældre havde sølvbryllup og samtidig dagen, hvor Kolding Bydelen Seest blev ramt af eksplosion på N.P. Johnsens fyrværkerifabrik... Billedet her er taget ude på mine forældres terrasse små 2 timer inde i branden og små 2 timer inden den store eksplosion. 

Mine forældres gode gamle Bamse - fotograferet i 2006. Han blev aflivet i 2009.

En tur ved stranden i sommeren 2006.

Bamse igen :)

Min dejlige Bimmer dreng... tog billedet i 2009, da jeg fik mit første spejlreflekskamera. 


De hurtige (uge 13)

Havde en rigtig sofadag i går, så jeg fik ikke lige skrevet det ugentlige De hurtige-indlæg, så en anelse forsinket, kommer det her:

  • Det meste af ugen er blevet tilbragt på sofaen... har haft det elendigt, så har sovet en stor del af ugen væk. 
  • Var hjemme ved mine forældre i fredags - det var rigtig hyggeligt. 
  • Bent er stoppet med at ryge.
  • Har været på sygehuset med min far. 
  • Fik i fredags konstateret begyndende slidgigt i min højre skulder - ikke det jeg havde regnet med... men så må vi jo se, hvad der sker fremover. 

fredag den 27. marts 2015

Nu med begyndende slidgigt i skulderen

I går skulle jeg ringe til lægen for at få svar på det røntgenbillede, jeg fik taget sidste uge... og det var ikke lige det svar, jeg havde regnet med at få, skal jeg da ærligt indrømme... 

Jeg fik at vide, at jeg har begyndende slidgigt i min højre skulder.. lige tidligt nok synes jeg... er da trods alt kun lige knap 33 år... men omvendt, så forklarer det da nogle af de smerter, som jeg dagligt går med i skulderen... og det forklarer, hvorfor jeg oftere og oftere har problemer med armen, hvis jeg har lavet meget med højre arm... 

Men hva, så længe det kun er begyndende, så er der da håb forude... Skal til fysioterapeut d. 7. april, og så må vi se, hvad de laver af behandlingsforløb... Håber virkelig de kan hjælpe med at fjerne nogle af de her smerter... for jeg kan virkelig snart ikke holde det her ud længere.. 

Men når det så er sagt, så fik jeg da også en god nyhed i går.. for små 14 dages tid siden, skrev jeg en mail til Neurologisk Afdeling på Vejle Sygehus, da jeg var utilfreds med de ting, de havde skrevet inde på min e-journal efter jeg var indlagt, De havde bl.a udeladt en masse ting, som de sagde til mig oppe på sygehuset, og som egentlig (i mit hoved) er lidt vigtige når nu min journal er en del af en erstatningssag... 

Havde så et eller andet sted nærmest opgivet at høre fra dem, men i går aftes kom der så svar fra en af overlægerene derfra... han sagde at det de havde skrevet ikke var afgørende, for kom det til en sag om varige mén, så skulle jeg igennem en lægefaglig vurdering, hvor de ikke ville gå ud fra min journal. Men han ville sige, at der ikke kunne være tvivl om, at de gener jeg har, er direkte følger af mit fald. Så fik da lidt information, som jeg kunne bruge... Det måtte jeg jo så hellere lige få sendt videre til advokaten i dag... Det er jo med at få alt med i sådan en situation :) 

I tirsdags var Bent til samtale på det nye Sundhedscenter i Kolding.. Han er nemlig stoppet med at ryge... Havde ærlig talt ALDRIG troet det skulle være en mulighed, at HAN ville stoppe med at ryge... men nu har han ikke røget siden tirsdag aften, og han savner det ikke siger han... Så jeg tror på han holder den... Han får jo betalt de remedier han bruger, fordi han er på kontanthjælp og der er KOL i hans familie, så det er ikke en udgift for os :) 

I dag er dagen gået hjemme ved mine forældre... min far hentede os tidligt i morges , fordi han gerne ville have mig med til samtale på sygehuset (han skulle over og snakke med dem om operation af hans hånd, og så mente han at 4 ører hører bedre end 2)... og da Bent alligevel skulle til Kolding, så kunne jeg jo lige så godt gøre det... 

Vi spiste så derhjemme i aften, og nu ligger vi på hver vores sofa og ser ishockey... det er altså guld det med at ligge på sofaen og lave INGENTING :) 

Håber I alle får en rigtig god fredag aften :) 

tirsdag den 24. marts 2015

Det med svigermødre

Jeg er én af dem (nok af de mange), som har hørt mange skrækhistorier om mænd og deres svigermødre... men jeg synes ikke, jeg har hørt helt så mange om kvinder, som har problemer med deres svigermødre... og "hvordan kan det være?", tænker jeg så indimellem...

For jeg VED, der sidder andre kvinder, derude, som har et lige så anstrengt, for ikke at sige ikke eksisterende, forhold til sin svigermor, som jeg har...

Nogle af jer ved jo nok, at vi overhovedet INGEN kontakt har med Bents mor... det har ikke hele tiden været sådan... de første små 3,5 år vi var sammen, der havde vi en god kontakt med hende og hendes mand (som også er Bents onkel), men det sluttede i sommeren 2011 efter hun åbenlyst i en sms til Bent, opfordrede ham til at droppe mig, da der ikke var andet end problemer med mig (mente hun, fordi hun ikke kunne manipulere med mig og styre mig som en anden majonetdukke)... Hendes besked lød ordret: "Fatter ikke du gider ødelægge dit liv på at være sammen med Mette. Der er jo ikke andet end problemer når du er sammen med hende. Du kan jo få mange der er bedre end hende."

Bent gav hende så besked på at holde sig væk fra vores liv, for det var mig han elskede, og det skulle hun slet ikke blande sig i, for det var jo hende, som skabte problemerne... 

Inden da, havde der selvfølgelig været nogle små episoder, hvor jeg havde ønsket hende hen, hvor peberet gror... fx havde hun tendens til, hver gang hun kom ud til os, så var der lige en af Bents ex-kærester, som hun lige skulle hilse Bent fra.... og hver gang skulle jeg høre om en eller anden, som var gravid... da Bents søster på et tidspunkt var gravid med tvillinger, var det stort set det eneste hun snakkede om, når hun besøgte os... Og der fik jeg altså nok... jeg sad selv og gerne ville have børn, men havde allerede da en fornemmelse af, at det måske ikke kunne lade sig gøre, så det var da det sidste jeg havde behov for at høre om HELE tiden... 

Hun gik og sladrede om både Bent og jeg til Bent's ex-kærester, hvilket resulterede i at de meget forkerte mennesker pludselig vidste nogle ting, som jeg ikke ønskede de skulle vide... Hun mente dog ikke, at hun havde gjort noget forkert... 

Da vi så brød kontakten til hende og hendes mand i 2011, startede de så begge med at svine mig til overfor Bent's familie.. dog ikke overfor Bent's faster, som er en af de eneste vi har kontakt til fra den side af familien... Bent's faster har et lige så anstrengt forhold til Bent's mor, som jeg har, og hun minder hende gerne om det... Bent's mor har så gentagne gange siddet nede ved Bent's faster og sagt at hun savnede os så meget, og at hun så gerne ville rette op på forholdet igen... og hun har slet ikke kunne forstå, hvorfor vi ikke har kunnet snakke sammen... 

Sidste sommer gav vi så både Bent's mor og onkel en chance, ovenpå alt det, der var sket med Jessica... de havde jo ligesom gemt hende og løjet om det, selv om de vidste politiet ledte efter hende, så vi besluttede os for, at vi var nødt til at snakke med dem, så de ikke kun havde Jessicas løgne at forholde sig til, men så de også havde historien fra vores side... det kunne vi dog have sparet os, for lige så snart de havde været herude, så havde de ringet og snakket med Jessicas mor, og så var vi jo lige vidt igen... 

Nu har vi endegyldigt ingen kontakt til dem, sådanne mennesker er der simpelthen ikke plads til i mit liv... det er livet altså for kort til... 

Jeg har en svigerfar - min svigermor kunne lige så godt være død, da hun ingen betydning har for mig overhovedet... hun hader mig, og det er satme gengældt!!!!

mandag den 23. marts 2015

What a beautiful morning

Bent er af sted i dag, så vækkeuret var sat til kl. 7, men vi vågnede omkring tyve i 7, og så stod Bent op... jeg slog vækkeuret fra og vendte mig om på den anden side (lyder egentlig meget fair - gør det ikke???) :) 

Jeg stod så op ti i 8 og fulgte Bent til toget (så sød en kone jeg er)... og nu sidder jeg og nyder en kop kaffe og ser "Pretty Little Liars" :)og hundene ligger fint og snorker... jamen det er da hygge på højt plan... eller i hvert fald hygge...

Denne her uge har vi stort set ingen planer, udover Bents kurser og træning... jeg skal INGENTING, og jeg må ærligt indrømme, at jeg ser frem til det... håber det kan give mig lidt mere ro, så hovedpinen måske kan holdes lidt nede... men tror det er ønsketænkning...

Håber I alle har haft en god weekend :)

søndag den 22. marts 2015

De hurtige (uge 12)

Så er det atter blevet tid til en opsummering af ugen, der er gået.. Her kommer ugens hurtige:

  • Bimmer havde fødselsdag i mandags, hvilket var ensbetydende med lagkage.
  • Det har været rigtig godt vejr det meste af ugen. 
  • Vi har været lidt i haven, og haven er nu forårsklar.
  • Har fået givet advokaten fuldmagt til at "handle" på mine vegne i erstatningssagen. 
  • Jeg har været på sygehuset og fået taget røntgen af min skulder, og er ydermere henvist til en MR-scanning af nakken. Lægen mistænker nogle skader i nakke-skulderregion... 
  • Jeg har sovet mange af dagene væk pga hovedpine og slem træthed.
  • Vi har fået ryddet op ude i værkstedet og fået smidt en masse ud. 

Allerede søndag igen...

Det er helt vildt, at det allerede er søndag igen synes jeg... synes lige det har været mandag, og nu er det allerede mandag igen i morgen... Og ikke nok med det, så er der sq også kun lidt over en uge til det er 1. april... kan simpelthen ikke forstå, hvor tiden bliver af... 

Nu er det jo så også snart min fødselsdag.. puha, det er dårlig karma :) så fylder jeg snart 33... synes jeg bestemt ikke om da (alder er for mig SÅ meget mere end bare et tal)... 


De kloge folk fra DMI havde jo lovet at der skulle komme sne her i weekenden, men der er altså ikke kommet noget som helst her i Vamdrup... altså det regnede i går, men sne så vi altså ingenting til... og det gør mig bestemt heller ikke noget... jeg gider ikke sne nu, hvor foråret er på vej og blomsterne spirer fint... Mangler bare lige at temperaturerne kommer op på det samme, som de har været tidligere på ugen.. min mobil siger lige nu, at der er 3 grader og overskyet, men solen skinner nu altså, og jeg tror nærmere at temperaturen er omkring 7-8 grader... Bent og jeg har også været ude og gå vores daglige tur... Jeg skal jo ud og gå hver dag, og Bent går gerne med for at holde sit knæ i gang... og det er jo hyggeligt nok med selskab :) 


Jeg sov til kl. 11 idag, helt utroligt... og det endda selv om jeg har sovet næsten hele eftermiddagen og aftenen de sidste par dage... må jo have haft brug for søvnen... ;)

I dag er det jo søndag, og det er ensbetydende med en masse sport i fjernsynet... så nu, hvor gåturen er overstået, kan jeg sætte mig i sofaen og slappe af med god samvittighed...  


lørdag den 21. marts 2015

Det er lørdag Mette

og dermed er det altså lovligt at sove længe.... der er ingen grund til at stå op kl. 7 en lørdag morgen, men det har jeg nu altså gjort i dag...

Og det er endda ikke engang fordi jeg kom tidligt i seng... nej sov først efter kl. 3:30, så det er ikke meget søvn, det er blevet til... godt vejret i dag ikke skulle blive bedre, end at jeg SAGTENS kan snuppe en morfar senere :)

I går var jeg også oppe tidligt (det er sq egentlig ved at være en hel vane, det med at stå tidligt op - og NEJ, det er ikke fordi jeg har tisset i sengen)... I går skulle jeg nemlig på sygehuset og have røntgenfotograferet min skulder... og så havde Bent og mig far aftalt, at vi skulle hjem til mine forældre og spise, fordi vi skulle have tømt den trailer, som vi havde fyldt til randen (og endda over kanten) med ting, som bare skulle smides ud.. Så  min far hentede os i går morges ved 8 tiden, for det var jo lige så nemt, når nu Bent alligevel skulle ind og træne :)

Vi havde så også en rigtig hyggelig dag hjemme ved dem... min mor mente dog at jeg skulle lave  pandekager til kaffen (hvad bilder hun sig i grunden ind - smiler)....og da jeg ikke kunne holde til alt for meget i min skulder, så hjalp min bror og jeg hinanden, så vores lille mor kunne få sine pandekager :)

Da vi så kom hjem i går aftes, stod den på lidt ishockey.. slutspillet i den danske liga, er jo i gang... og det ser vi selvfølgelig også :)

Fik så også gået en god tur  med hundene i går... jeg skal jo stadig ud og gå hver dag.... så prøver at gå med hundene, eller i hvert fald bare den ene af dem hver aften... jeg egner mig altså absolut ikke til bare at sidde hjemme på min dertil indrettede og lave ingenting... det er simpelthen bare ikke mig..

Jeg har nu siden torsdag aften haft den voldsomste hovedpine... aldrig har jeg haft så ondt i mit liv.. og hverken smertestillende piller eller at kaste op hjælper (det udelukker ligesom at det er migræne eller almindelig spændigshovedpine, da de 2 ovennævnte plejer at hjælpe på disse)... det er igen én af følgerne ved mit fald... Har de seneste 5 uger nærmest haft konstant hovedpine, men de smerter, der har været de sidste par dage, de slår simpelthen ALT...

Håber det ender med, at jeg får bare en lille form for erstatning... bare noget, der ligesom kan kompensere for de smerter, jeg går med hele tiden... for uanset hvad, så er det sq noget, der påvirker dagligdagen... det kan simpelthen ikke undgås.... jeg prøver dog på at have en så normal hverdag som muligt, men det er svært...

Håber I alle får en god regnfyldt lørdag (den der sne, som de har snakket om kunne komme i dag, den må gerne holde sig langt væk fra Vamdrup) :)

torsdag den 19. marts 2015

Søvn er overvurderet...

Eller det ville jeg ønske jeg kunne sige.... Jeg har igen haft en af de nætter, hvor jeg har sovet små 3 timer sammenlagt, og vågnede så for en times tid siden (ved 7 tiden)... ville ønske jeg bare kunne vende mig om på den anden side og sove videre, men det kan jeg bare ikke... 

Jeg ved så også, at lige så snart vi når eftermiddag, så bliver jeg træt, og må kæmpe for at holde mig vågen... det er seriøst da for træls.. 

Men når det så er sagt, så er der selvfølgelig også nogle fordele ved at stå op kl. tidligt om morgenen... jeg føler jeg får udrettet meget mere, end hvis jeg sover en stor del af formiddagen... Jeg får ordnet det praktiske i løbet af formiddagen, så eftermiddagen og aftenen er fri til at hygge mig :) 

Kan virkelig godt mærke min arm, min skulder og min nakke de her dage... har så afsindig ondt, og det bliver bare ikke bedre... 

Er jo blevet henvist til en ny MR-scanning, denne gang af min nakke... samt jeg skal have taget røntgenbilleder af min nakke og højre skulder... håber snart de kan inde ud af, hvad det er, der bliver ved med at give mig de her smerter... for det er snart ikke til at holde ud det her...

I dag skal vi have ryddet lidt op ude i værkstedet... vi skal have sorteret ud i det hele, så vi kan se, hvad der skal gemmes og hvad der skal på forbrændingen... indimellem er det ikke dårligt med en far, som arbejder på forbrændingen :) 

onsdag den 18. marts 2015

Helt smadret

Efter jeg var ved læge i går, og hun hev, sled og trykkede på arme og skuldre er jeg simpelthen helt smadret..

Havde så afsindig ondt i går... og har været vågen 117 (overdrivelse fremmer forståelsen) gange i nat... så det har været så som så med søvnen.. så da vækkeuret ringede kl. 7, da Bent skulle op, vendte jeg mig om på den anden side og tog en halv time mere...

Har så lige været en tur nede ved bageren efter en grovbirkes, og så fik jeg samtidig smidt et brev i postkassen... så nu kan jeg sidde og slappe af os se lidt Pretty Little Liars :)

Begge hunde ligger her i stuen og snorker, så der er bare helt ro i det lille hjem... altså lige med undtagelsen af mig, som sidder og skriver :)

Jeg har jo fået at vide af lægen, at jeg skal ud og gå hver dag for at holde mig i gang, og nu hvor vejret er så skønt, er det jo en smal sag at gå en tur om eftermiddagen når Bent kommer hjem... og i går var ingen undtagelse.. vi gik ned til søen, og gik lidt dernede... alt i alt en gåtur på en lille times tid...

Nå, vil hygge mig lidt med min serie, et rundstykke og en kop kaffe :)

tirsdag den 17. marts 2015

Det er i orden at drømme

Jeg er med i en gruppe inde på FB, som hedder Campingliv på Facebook, hvor der de seneste par uger er blevet postet adskillige billeder af folks "ferie-træk" (træk bestående af bil og campingvogne), og jeg skal da ærligt indrømme, at jeg da ikke kan se mig helt fri, for at blive lidt misundelig når jeg ser alle de super lækre campingvogne, som der skal på tur i det ganske danske land her fra påsken.... 

Jeg er udpræget campingmenneske, og jeg går da også og drømmer om at få en fastlæggerplads oppe på Skiveren Camping på et tidspunkt. Det bliver nok ikke lige sådan indenfor de første 5 års tid, men derfor kan jeg jo godt drømme :) 

Bent og jeg havde lejet en campingvogn, da vi var på bryllupsrejse og jeg nød det... Den campingvogn vi havde lejet var simpelthen så skøn... og det er da helt klart én, som jeg godt kunne forestille mig at investere i en gang... 

 Jeg kunne også godt forestille mig en lidt større campingvogn, når den nu ville skulle ligge fast... jeg gider ikke det med at ligge og køre rundt på vejene med den... det skal være sådan, at når jeg kører hjemmefra, så kan jeg starte"ferie" når jeg kommer frem.. gider ikke skulle til at stille det hele op når jeg kommer frem...

Men som sagt, så er det kun drømme og ønsketænkning på nuværende tidspunkt... Men det er jo også tilladt at drømme lidt :) 


Godmorgen

Både Bent og jeg gik tidligt i seng i går (før midnat), og det resulterede så i at vi begge var oppe før vækkeuret ringede i dag... 

Jeg vågnede kl. 7:08 og stod så op ved 7:30 tiden, og Bent kom så op små 20 minutter senere... Bent skal til Kolding og træne i dag, og jeg skal til læge kl. 9, så vi har noget af formiddagen planlagt... jeg kan godt se på tidspunktet jeg går i seng, at jeg er begyndt at stå tidligt op om morgenen... og rent faktisk, så nyder jeg det... 

Jeg nyder, at jeg får lavet dagens huslige gøremål i løbet af dagen, så jeg kan slappe af om eftermiddagen... jeg stresser ikke så meget over tingene længere.. 

Lige pt er der så også meget renden til læge osv hele tiden, så det går der også meget tid med.... men sådan er det jo altså bare... det er én af de ting, der bare skal overståes... 

Jeg satser på at vende tilbage til bloggen senere i dag... så I skal nok høre mere fra mig inden dagen er omme... 

Godmorgen herfra :)

mandag den 16. marts 2015

En mandag i fødselsdagens tegn

I dag har min dejlige Bimmer dreng fødselsdag... han er fyldt 6 år... tænk min "lille" vovse allerede er 6 år... 

Det vil så sige, at d. 8. maj har vi haft ham i 6 år... (sidespring)..

Men altså, i dag har vi fejret hans fødselsdag (ja vores hunde bliver altså fejret på samme vilkår, som vi andre gør)....

Mine forældre har været herude og spise i dag, og så fik vi lagkage til kaffe, hvor der selvfølgelig var lavet en lagkage deluxe vovseversion til hver af hundene.. vi andre fik lagkage med jordbærsyltetøj, creme med knuste makroner og bananer... hundenes bestod af lagkagebunde, hvor der imellem var creme med små stykker godbidder...  og så var der selvfølgelig flødeskum på toppen af begge slags.. ja ja, vores vovser er forkælede... sådan er det bare :) 







LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...