lørdag den 14. december 2013
14. december
Er der én ting jeg især hæfter mig meget ved, så er det det faktum at julen, mange steder i dag, er blevet et sandt gaveræs. Den hygge, som jeg forbinder med julen, er væk i alt for mange hjem... I dag handler det mange steder om dyre gaveønsker, og brok hvis nogen skulle have købt noget, der ikke lige stod på ønskesedlen...
Jeg kender en (nævner ingen navne), som ALTID har et eller andet at brokke sig over ved sine julegaver.. og helt ærligt, så ødelægger det sq lidt julen for de omkringværende...
Når jeg sidder og skriver ønskeseddel, så er der stort set altid ting der spænder vidt i prisklasse - fra omkring 50 kr og op efter... og eftersom Bent og mig stort set altid ønsker os fælles ting, så kan vi jo også godt tillade os at ønske os lidt større ting af især mine forældre... Og når jeg mener større ting, så mener jeg ting til omkring 500-1000 kr... og får vi så kun én gave, så er det mig lige meget, så længe det er noget jeg har ønsket mig...
Sådan er det desværre bare ikke mange steder... hvis man går tur i et storcenter eller gennem gågaden i byen, så hører man så tit om børn der FORVENTER (ikke ønsker men forventer) at de får gaver for flere tusinde kroner... og det er jo bare ikke alle der har råd til det når der er så meget arbejdsløshed... Jessica plejer heldigvis at være god til at ønske sig noget i overkommelige prisklasser, så alle har råd...
Da jeg var barn, var der hjemmebagte småkager i så mange hjem... i dag er det ofte meget anderledes... I dag er der mange der går ned til den lokale bager og køber de småkager, som de nu måtte have lyst til.. og bevares, det er da også fint - misforstå mig ikke - men for mig er der nu noget hyggeligt i at stå og bage - også til jul :)
En af de ting, der også har ændret sig en del siden min barndom er julekortene... da jeg var barn var et af julens højdepunkter helt klart når posten kom med en stak julekort... I dag foregår det en del steder elektronisk, og selvfølgelig er det da en fin måde at gøre det på, men ikke nær så hyggelig synes jeg ikke... Et håndskrevet julekort er nu bare lidt mere personligt efter min mening... men det er selvfølgelig ikke alle, der er enige :) og sådan skal det jo også have lov til at være...
fredag den 13. december 2013
13. december
Lucia Dag er noget langt de fleste af os kender til.... Optog med Lucia bruden i front.. tror langt de fleste skoler har haft Lucia optog på et eller andet tidspunkt igennem vores skoletid...
På den skole jeg gik, var der Lucia optog hvert år.. Hæng mig ikke op på det, men mener det var 6. klasserne der gik Lucia optog... min klasse gjorde det også... og jeg syntes det var så pinligt at gå rundt til alle andre klasser og dele brød ud mens vi skulle synge... men en hyggelig tradition alligevel :)
I mange år brugte man levende lys i Lucia optogene, men de er i mange tilfælde i dag skiftet ud med batteridrevne lys - ikke mindst af sikkerhedsmæssige årsager.
Sankta Lucia er en italiensk opstået skik....
torsdag den 12. december 2013
12 december
Når man snakket jul, kommer man jo ikke udenom julepynt i alverdens afskygninger...
Jeg har rigtig meget forskelligt julepynt... både købt og hjemmelavet...
Vil lige vise en meget minimalt udpluk af mit (vores) julepynt...
Denne mølle har jeg arvet efter min farmor og farfar.... den stammer helt tilbage fra 2. Verdenskrig, hvor man lavede disse møller af garntrisser... I toppen af dem, satte man (ligesom jeg altid har gjort) en grangren, som man jo så kan skifte efter behag december igennem når den anden visner :)
onsdag den 11. december 2013
Jobsøgningskursus/ afklaringsforløb
11. december
Hvordan fejrer du/I normalt jul?
Vi har nogle faste traditioner juleaften. Det er blandt andet at vi er i kirke. Om aftenen spiser vi andesteg og flæskesteg med alt tilbehør. Når vi er færdige med at spise, så spiller vi pakkespil mens maden får lov til at lægge sig, og gøre plads til ris a la manden. Vi medbringer hver især 2 gaver til omkring 20 kr. Vi har ikke nogen traditioner med at alle skal have minimun 1 gave, nej vi får dem vi nu får. Når uret har ringet og den sidste pakke er åbnet, så får vi ris a la mande.
Derefter får vi ryddet af bordet og evt vasket op. Så sætter vi os ind til juletræet og synger 1-2 vers af forskellige julesalmer. Når den sidste salme er sunget, så begynder vi at åbne gaver.
Gaveuddelingen tager oftest et sted mellem 1 og 2 timer.
Når alle gaver er delt ud og man lige har brugt lidt tid på at se hinandens gaver, og der er blevet hyggesnakket, så slutter vi aftenen af med at et stykke rugbrød med andesteg, flæskesteg, leverpostej, rullepølse eller sylte (altsammen naturligvis hjemmelavet).
Hvad er dit tidligste juleminde?
Jeg kan huske julen fra da jeg var omkring 3-4 år... vi holdt jul ude ved min mormor og morfar og var mange samlet den jul... Os børnebørn fik nye cykler af mormor og morfar.... og der blev samlet cykler i hver en krog af huset bagefter... Det var meget hyggeligt :)
Har du nogle særlige juleønsker i år?
I år har jeg for første gang virkelig haft svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle ønske mig... Bent og mig har ønsket os fælles julegaver af de fleste... det eneste jeg faktisk har ønsket mig til KUN mig er de 3 50 shades of grey bøger...
Har du noget særligt du altid gør før du synes det er rigtig jul?
Puha, den var svær... Altså... plejer altid (hvadenten det er den ene eller den anden by jeg er i) at se byens juletræ blive tændt... nu sker dette som regel inden 1. december, så ved ikke rigtig om det kan bruges i denne sammenhæng....
Hvad betyder gaver for dig??
Da jeg var mindre, var julen lig med masser af gaver.... i dag har jeg et helt andet forhold til det med gaver... altså, jeg elsker stadig at få gaver, men jeg elsker mindst lige så meget at give gaver... elsker at se når folk åbner gaver, som jeg har købt... tror faktisk jeg vil gå så langt og sige, at jeg faktisk bedre kan lide at finde netop den rigtige gave at give til andre, end jeg kan lide at sidde og finde på ønsker til mig selv...
tirsdag den 10. december 2013
10. december
- Masser af julepynt - ikke alt det nymoderne julepynt, men en masse af det gode gamle julepynt. Vi har en masse julepynt fra dengang jeg var barn, samt en del fra Bent også :) Ingen af os er til en moderne jul, men holder os mere til gammeldags jul :)
- Hjemmebagte småkager. Jeg er ikke typen der er så meget til købte småkager til jul. Altså de kan da sagtens spises, men det er nu ikke det samme, som de hjemmebagte.
- Gaver... og nu mener jeg ikke kun det med at få gaver... Jeg elsker at give gaver... elsker at finde lige netop dét vi skal give, og så derefter hygge mig med at sidde og pakke det ind.
- Adventskrans... Bent binder altid selv vores adventskrans, og så pynter jeg den... der er ikke noget bestemt pynt jeg bruger til den.. Det er lidt forskelligt, alt efter hvilken farve lys vi bruger. Vi har godt nok også nogle adventslysestager, og dem bruger vi da godt nok også, men det er ikke ensbetydende med at den gode gamle granadventskrans bliver droppet :)
- Julekalendere i fjernsynet.... Jeg har førhen elsket at sidde og se et nyt afsnit hver aften... dog har der igennem mange år ikke rigtig været nogen julekalender, der har fanget mig... Men så kom Ludvig og Julemanden forrige år, og den fangede mig med det samme... så den fulgte jeg troligt med i, og har den da også på DVD.
- Gåture og kigge på folks udendørs juleudsmykninger... Jeg elsker at gå nogle ture i løbet af december og se hvad folk gør ud af at pynte deres huse til jul...
- Julekort... Jeg elsker julekort, og synes virkelig julekort er en af julens højdepunkter.
- Juledekorationer.... Vi har minimum 2 hjemmelavede juledekorationer hvert år... 1 kalenderlysdekoration samt en anden dekoration i stuen... det er så hyggeligt...
- Hjemmelavet konfekt... Igen noget hjemmelavet... Jeg er vokset op med at man selv lavede alt til jul... Ergo også flere slags hjemmelavet konfekt... Det er noget jeg så selv har taget med videre, og vi bruger gerne nogle aftener på at lave lidt så der er til december :)
- Har en tendens med at jeg helst gerne vil have et stykke nyt julepynt hvert år :) Det behøver ikke være noget fabriksnyt, men jeg kan sagtens gå i en genbrugsbutik og købe noget julepynt, som jeg synes er sødt.
mandag den 9. december 2013
9. december
I den anledning har jeg været på YouTube og finde et par af mine yndlings julesange.
søndag den 8. december 2013
Min anden adventsgave
Så blev det 2. søndag i advent og tid til at åbne min anden gave fra Janni.
Jeg fik en usynlig-blæk pen og 2 Kinder Riegel.... og er der noget jeg simpelthen elsker er det Kinder Chokolade i alle afskygninger...
Synes simpelthen det er så hyggeligt med de her gaver, så jeg håber helt klart jeg får mulighed for at være med i sådan noget pakkelegs noget igen næste år :-D
Og kunne se tidligere på dagen at Jeanette blev glad for den gave hun har fået af mig, så det var jo bare skønt :-)
8. december
Jeg er en af dem, som IKKE er gået væk fra de gode gamle håndskrevne julekort :) jeg sidder hvert år og skriver julekort til hver eneste af dem, som jeg synes skal have et (stort set de samme hvert år) :) jeg nyder at sidde og først lave julekortene selv, og derefter skrive dem og sende dem til nogle glade modtagere :)
Jeg får altid ros for mine julekort, så de kan da ikke være dårligt lavede :)
Og hver dag i december, tjekker jeg glædeligt postkassen og bliver så glad når folk har sendt julekort retur.
I dag er det blevet for nemt at sende elektroniske julekort, men det holder altså bare ikke helt i min verden. Det er ikke rigtig julekort synes jeg ikke. Altså, selvfølgelig kan der være visse godkendte undskyldninger for hvorfor man måske ikke lige har fået skrevet julekort, men det er nu altså ikke det samme, når man får en eller anden standardhilsen, der er sendt til 30 andre.. Hvor er personligheden i det??
Jeg er en god datter, derfor sidder jeg også og skriver julekort for mine forældre hver eneste år... Så jeg får i hvert fald skrevet min del :)
Hvad med jer, skriver I julekort eller er det kun elektronisk??
lørdag den 7. december 2013
7. december
- Min barbiebil, som jeg fik af min lillebror da jeg var omkring 7-8 år (kan ikke huske præcis hvilket årstal det var). Havde virkelig ønsket mig en barbie bil det år, og glæden var jo bare helt enorm, da jeg så fik den af min lillebror :)
- Julen 1994 fik jeg mit første musikanlæg i julegave... Min farmor var død 1. december samme år, så jeg var ligeglad med julegaver det år, jeg ønskede bare at min elskede farmor ville komme tilbage til os. Men da jeg så åbnede gaven og så at det var det anlæg, jeg havde ønsket mig, så var det jo lige pludselig ikke helt lige meget med gaver (jeg var 12 år på det tidspunkt).
- Julen 2009 fik jeg en halskæde i julegave af Bent. Den har et hjerte som vedhæng, og på det hjerte er der indgraveret Mette på den ene side og Bent på den anden side. Det er en kæde, som virkelig betyder meget for mig, og jeg går altid med den til hverdag.
- Julen 2011 fik Bent og mig en ny microovn af mine forældre. Vores gamle microovn var begyndt at lugte brændt og brænde popcorn på når vi lavede dem (krise når vi ikke kunne få popcorn under NFL)
- En jul for x antal år siden, fik jeg et barbiehus af mine forældre i julegave. Samme år fik jeg også køkken og soveværelse til barbiehuset. Så der var min lykke jo simpelthen fuldkommen. Jeg var ikke til at skyde igennem.
fredag den 6. december 2013
6. december
torsdag den 5. december 2013
5. december
onsdag den 4. december 2013
4. december
Jeg tænker hygge, fordi julen som bekendt er hjerternes fest. Jeg synes det er hyggeligt at pynte op sammen med Bent og Jessica. Vi kan godt bruge en hel dag på at pynte op herhjemme.
Derudover hygger vi os med at lave adventdkrans og diverse juledekorationer. Vi hygger os med at bage julesmåkager og lave konfekt.
Vi sørger altid for at være ude i god tid med julegaverne - netop så vi kan gå og hygge os med at købe dem og bruge lidt ekstra tid på at pakke dem ind.
Vi bruger god tid på at overveje vores julegaveønsker, så vi kan skrive en god og fornuftig ønskeseddel, så det ikke bliver noget vi måske lige ønsker os her og nu, men som vi i bund og grund ikke kan bruge om et halvt år.
Sidst men ikke mindst er der den ultimative hygge i det at sidde og skrive julekort (gode håndskrevne julekort) :) Jeg sidder jo selv og laver dem (skærer dem ud og får dem til at blive rigtig fine), så jeg glæder mig til at sende dem, for jeg ved det glæder modtagerne at der er lagt god tid i dem :)
Hvad forbinder I med jul? Hvilket ord falder jer ind når I hører ordet jul???
tirsdag den 3. december 2013
3. december
mandag den 2. december 2013
December skudt i gang
I lørdags fik vi pyntet op i stor stil... rigtig hyggeligt... der er nisser i alle afskygninger og alle kroge (ja næsten da) herhjemme ved mine forældre... selv på badeværelset er der nisser... jamen er det ikke hyggeligt :)
I går var det så langt om længe tid til at offentliggøre julekalenderen her på bloggen... vi skulle have tændt kalenderlys og der skulle tændes adventskrans... så blev det for alvor december...
Bent, min far og jeg var også på kirkegården i går, da det var 19 års dagen for min elskede farmors død... det er en af de traditioner vi har - er altid på kirkegården d. 1. december!!!
I går aftes bagte Bent og jeg brune fedtkager og jødekager... kan jo lige så godt starte stille og roligt op, mener når nu vi skal bage så meget forskelligt her i julen.. og det er da hyggeligt at stå og bage og hygge sig med det :)
Lige nu er jeg ved at skrive julekort, men syntes lige jeg ville holde en pause og skrive et hurtigt indlæg når jeg nu alligevel skulle have computeren tændt for at finde en adresse :) Senere i dag bliver der lagt juledesign på bloggen... så ses senere :)
2. december
søndag den 1. december 2013
1. Søndag i advent.
Så er det blevet 1. søndag i advent... som nogen af jer ved, er jeg med i en blogger adventskalender...
Jeg har fået sendt gaver fra Janni. Fik mine gaver i fredags og de har ligget fint og ventet (og fristet)... og i dag måtte de langt om længe åbnes :-)
Og her er hvad jeg fik i dag. En pakke duftfyrfadslys med vanille og en rigtig sød engel lysestage.
Og er simpelthen så glad for begge ting, så stor tak til Janni :-)
Nu glæder jeg mig bare til at se hvad der venter næste uge...
1. december
Så er det endelig blevet 1. december og julen er for alvor i gang... Her på bloggen skal julen selvfølgelig også fejres på bedste manér :) derfor har jeg igen i år valgt at lave en lille julekalender her på bloggen...
Det er, ganske som sidste år, ikke sådan, at I SKAL følge med hver dag.. der er ingen sammenhæng på den måde i de forskellige indlæg :)
Jeg vil starte med at fortælle lidt om nogle af de juletraditioner vi har i min familie, og som jeg så har taget med videre til min egen lille familie.
- Vi pynter som regel op 1. december eller 1. søndag i advent, alt efter hvilken en af dagene der kommer først. Det er dog hændt (mere end én gang at jeg har fundet pynten frem tidligere - men det er dog først sket efter jeg er flyttet hjemmefra)
- 1. søndag i advent hygger vi med æbleskiver mens adventskransen er tændt.
- 1. december er vi på kirkegården og lægge en krans eller tænde et lys for min farmor, som døde 1. december 1994.
- Vi bager altid en masse småkager til jul. Af klassikere, som går igen hvert år, kan nævnes: Vaniljekranse, brunkager, brune fedtkager, klejner og kokosmakroner.
- Vi spiller altid pakkespil juleaften. Vi medbringer hver 2 gaver til 20-25 kr, som vi så rafler om. Jeg plejer tit at pakke gaverne ind på måder, som gør at alle synes mine gaver er SÅ spændende, og så er der kamp om dem. Og ofte bliver de så skuffede når de åbner dem :)
mandag den 25. november 2013
I'm back....
I weekenden var jeg så uheldig at ryge på receptpligtig smertestilende medicin, da jeg har så mange spændinger i musklerne, at mine muskler har dannet en knude i ryggen... og det gør bare hammer ondt... så skal have 12 smertestillende piller om dagen (skal tage3 hver 6. time), og så skal jeg ellers henvises til en fysioterapeut for at få styr på det... så jeg er godt træt i løbet af dagen (ikke så underligt)...
Så er det snart 1. december... helt vildt så hurtigt den senere tid er gået... synes lige det har været sommer, og nu er året snart omme...
I fredags var Jes, min mor, min moster og jeg til julebanko oppe på min mors arbejde... det er en fast tradition, og det er nu meget hyggeligt... men som sædvanligt vandt jeg ikke en dyt, men de andre 3 vandt da, så helt tomhændede gik vi da ikke hjem :)
I denne uge skal jeg have sendt adventsgaver til Jeanette :) er spændt på, hvad hun siger til de små ting jeg har fundet på :) Samtidig glæder jeg mig enormt meget til at se hvad Janni har fundet på til mig :)
Idag var Bent og jeg en tur i Vamdrup, hvor vi lige stak næsen forbi vores blomsterdame, for hun havde en gave til mig :) I min brudebuket var der bl.a brugt en lilla orkidé, og nu har jeg fået den plante, hvor min blomst stammede fra :D det er da en skøn gave... Og jeg elsker orkidéer, så det kunne jo ikke være bedre :)
Nå må hellere se og komme videre med julekalenderen, så den er helt finito til på søndag :) ha en skøn aften allesammen :)
fredag den 15. november 2013
Der er liv i mig endnu...
Beklager meget at bloggen har været rigtig stille de sidste par uger...
Grunden er meget simpel - vi er flyttet midlertidig hjem til mine forældre indtil vi overtager huset i Vamdrup...Det gik simpelthen ikke at bo i Varnæs uden varme, med et tag der endnu ikke er lavet, kælderen sejlede med vand og pga de manglende tagsten regnede det ned i badeværelset.. og kald mig bare sippet, men det kunne vi simpelthen ikke bo i....
Så nu bor vi midlertidig i Kolding... og det må trods alt siges at være bedre...
Men alt det flytning og de lange køreture frem og tilbage har gjort, at energien simpelthen ikkehar været der til bloggen... men nu er der lidt mere ro på, så må hellere i gang igen...
Her de her dage mens vi har boet hjemme ved mine forældre, har Bent, min bror og jeg været ude og gå med hundene ca en time hver aften... håber det giver gevinst på vægten :-) om ikke andet skader lidt motion hverken os eller vovserne...