lørdag den 21. maj 2016

Regn og godt med motion

Det har været et herrens vejr i dag... det har regnet det meste af eftermiddagen, og det regner da sådan set stadig...

Da jeg stod op i morges skinnede solen, og det var dejligt vejr... fik så noget morgenmad - min traditionelle morgenmad bestående af vaniljeskyr med appelsin-ingefær topping ovenpå... Bent havde på det tidspunkt hundene med ude, så de hyggede sig vældigt...

Da jeg havde spist (trak tiden fordi jeg vidste, hvad der ventede efterfølgende), måtte jeg hellere overgive mig og kaste mig over den støvsugning, som jeg har udskudt de sidste par dage (overspringshandlinger er bestemt ikke et ukendt fænomen, når der skal gøres rent her i huset)... Nå men, jeg fik da støvsuget med møje og besvær....

Fik så lokket Bent med ud og gå en tur, hvor vi så lige kunne få handlet ind samtidig... det blev til en gåtur på små 4 km... kunne ikke rigtig holde til mere der, så vi gik hjem igen og fik noget frokost....

I går aftes var vi nede i træningscenteret, og det kan jeg sørme også godt mærke i benene i dag... har SÅ ondt i mit baglår... men det stopper mig ikke i at være aktiv... skal bare lytte efter, hvornår kroppen siger stop... jeg har jo også mine øvelser, som jeg skal lave herhjemme, så jeg får mig rørt hver dag :)

I aften hedder den hygge med dynen inde på sofaen og et glas koldt Verdi... der er ishockey semifinale, og efter den, ja så ved jeg ikke, hvad vi så skal se... kan være vi smækker en film på, men nu må vi se...




torsdag den 19. maj 2016

En underlig uro i hele kroppen

Kan godt mærke, at jeg de sidste par dage måske har overanstrengt min skulder en smule... har i hvert fald mega ondt i dag...

Vi har været en smule i haven i dag... fået fjernet lidt ukrudt og flyttet et par buske, og så har Bent slået græs og flyttet det ene fuglehus... vi har en hæk ind til den ene nabo, som ikke er helt så tæt længere, efter naboens mor har været i gang med at knække små grene af, så de kan lave store huller i hækken, og dermed stå og kigge ind på vores terrasse... dette er vi så ved at "ødelægge" for dem, da vi har sat store buske hele vejen hen langs hækken, så nu er der helt tæt, så vi kan få lidt mere privatliv...

Vi er ved at være rigtig godt tilfredse med sådan som vi har fået lavet haven nu, så det er rigtig skønt... selvfølgelig er der stadig lidt, der skal ordnes, men det hjælper da på det hele...

I går ringede de fra Sundhedscenteret angående min genoptræningsplan, og der er ingen tvivl om, at der skal gøres noget, så jeg skal derind og snakke med en skulderterapeut på mandag... det skal nok blive spændende, og jeg glæder mig egentlig, for er snart ved at være træt af, at jeg skal bøvle sådan med den skulder... kan jo ikke lave ret meget med den, uden at den brænder og gør ondt ad helvede til.... jeg laver de øvelser, som jeg fik i Gråsten, så godt som jeg kan, men det er svært når det gør så ondt... Så jeg håber den snart er noget i bedring...

I går fik jeg også mail fra min advokat, om at hun har sendt alle de sidste papirer samt hendes egne bemærkninger, af sted til Arbejdsskadestyrelsen... så nu kan jeg så bare vente, vente og vente lidt mere, indtil Arbejdsskadestyrelsen har kigget på sagen... Jeg har fået oplyst en sagsbehandlingstid på 8 måneder, så det er indtil videre, hvad jeg har at forholde mig til... Selvfølgelig kan det tage kortere tid, men det kan også tage længere tid.. Det er jo bare, at væbne sig med tålmodighed og så håbe på det bedste...




tirsdag den 17. maj 2016

Det er sgu da utroligt...

Vi har nu 17. maj - om 14 dage siger kalenderen, at det er SOMMER... så hvad fanden sker der for, at det er så møghamrende koldt de her dage... altså, siger ikke at der nødvendigvis skal være 30 grader, men bare de der 15-16 grader ville absolut lune (lige nu har vi 10 grader i Vamdrup)...

Både i går aftes og i formiddag har vi haft tændt masser af fyrfadslys, men nu har vi altså været nødt til at tænde radiatorerne igen.. havde ellers forsvoret, at jeg ville tænde igen før til efteråret, men sidder simpelthen og ryster af kulde, så jeg måtte overgive mig...

Kan ikke huske, hvornår vi sidst har haft tændt for varmen på denne tid af året, men sådan skal det åbenbart bare være...

Var nede og træne i går aftes, og det var dælme hårdt... så i dag er der dømt afslapning... der er ishockey kampe det meste af dagen, så jeg tuller stadig rundt i nattøj og hygger mig... ja ja, der er rigtig søndagsstemning på en ganske almindelig tirsdag :)

 

søndag den 15. maj 2016

Ugens hurtige (uge 19)

Hermed de hurtige fra den forgangne uge:
  • Fik sendt alt til advokaten, som skal læse det igennem inden det sendes til Arbejdsstyrelsen.
  • Har slappet meget af denne uge - skulderen har virkelig haft brug for det.
  • Har fået besked fra Sundhedscenteret angående genoptræning. De kontakter mig den kommende uge, så der kan blive lavet en genoptræningsplan.
  • Har set masser af VM ishockey.
  • Jeg har prøvet at skære lidt til kort, men skulderen ville ikke være med til særlig meget...
  • Vi har været til fødselsdag ved mors moster.
  • Vi har hygget os med mine forældre og min bror.

lørdag den 14. maj 2016

Et par dage i familiens tegn

Både i går og i dag har vi haft besøg af mine forældre til spisning... i går havde mors moster fødselsdag... De bor her i Vamdrup, så vi havde aftalt, at mine forældre og min bror skulle komme herud og spise, og så ville vi allesammen gå hen og ønske tillykke med dagen, da vi havde spist...

Det gjorde vi så også, og det var helt vildt hyggeligt... det er altid en fornøjelse at være sammen med deres svigersøn, og det var det også i går... han kan seriøst underholde et hel selskab, så det blev til mange gode grin aftenen igennem...

I dag havde vi så inviteret dem herud og spise rester... de ringede så og spurgte om de måtte tage min ene onkel med, og det måtte de da selvfølgelig gerne...

De er så først næsten lige kørt hjem... og vi havde igen en hyggelig dag... vi sad og kiggede gamle billeder, og det er altid et hit :) jeg tager jo altså virkelig mange billeder (og ja, mener virkelig mange), så der er rigeligt at kigge på... Havde så også fundet en del af Bents gamle billeder frem, og det var absolut også et hit :)

Lige nu sidder vi og ser Eurovision song Contest... Nu kom Danmark jo altså ikke videre, og ej heller min favorit fra Irland, så jeg havde egentlig besluttet for at jeg IKKE ville se det, i ren og skær protest... men men men, man har jo et standpunkt til man tager et nyt, så jeg sidder da selvfølgelig og ser det :)

Nu må vi så se, hvem der vinder... og uanset hvad, så bliver der nok alligevel holdt noget igen næste år :)

onsdag den 11. maj 2016

Lidt Mette tid

Bent er på arbejde i dag, så jeg er alene hjemme... selv om solen er fremme, så har jeg valgt at sidde indendørs i dag... jeg lider noget så grusomt af soleksem, og jeg er allerede nu begyndt at kunne mærke det omme på skuldrene, så jeg passer lige lidt på de næste par dage... skulle jo gerne ende med at kunne sidde lidt ude senere på sommeren også...

Formiddagen i dag er blevet brugt på at se "Heksene fra Warren Manor"... det er meget længe siden jeg har set den, så den var næste serie i rækken... Sidder og tager et dejligt fodbad og slapper egentlig bare af...

Bent kommer hjem om en halv times tid, og jeg synes egentlig jeg har fået udnyttet dagen ganske udmærket indtil videre... Indimellem er de her formiddage rigtig gode for mig, kan jeg mærke...

Nå, kunne være jeg skulle få kigget på noget frokost... kan mærke maven brokker sig lidt...

tirsdag den 10. maj 2016

De varme sommerdage

Den seneste uges tid, har vejret jo simpelthen været helt kanon... solen har været fremme fra morgen til aften, og det har betydet en masse gode timer i haven...

Bent var på arbejde i går, så der sad hundene og jeg ude og nød det gode vejr hele formiddagen... det var jo bare skønt....

I dag har vi så også været ude det meste af dagen... vi har fået slået græs, ordnet en masse vasketøj, fået fjernet lidt ukrudt (nok mest Bent) og ja - bare nydt det.. vi var også ude og gå en god lang tur i dag Bent og jeg, og det var rigtig dejligt.. kan godt mærke, at jeg stadig bliver vildt træt af bare at gå en lille tur, men det er vigtigt at komme ud hver dag, så det kæmper jeg for...

Jeg går stadig og venter på at høre fra Sundhedscenteret, hvornår jeg skal starte til genoptræning derinde...ved godt, der ikke er gået særlig mange dage siden, jeg blev udskrevet, men tålmodighed er en dyd...

Vi har den flotteste rhododendron i haven, og jeg glæder mig hvert år til den springer ud...


Men nok for i dag... tror jeg vil se det sidste af Paradise Hotel og så smutte en tur ned i træningscenteret...


Ugens hurtige (uge 18)

Fik ikke lige skrevet de hurtige i går, som ellers var planlagt, så de kommer her:
  • Havde de sidste dage på gigthospitalet.
  • Blev udskrevet i onsdags.
  • Sommereren er i den grad kommet til lille Danmark.
  • Ishockey VM er startet.
  • Vi lånte udlejernes bil i weekenden, så vi kunne komme lidt rundt.
  • Vi grillede hjemme ved mine forældre lørdag aften - rigtig hyggeligt.
  • Har tilbragt mange timer allerede ude i haven.
  • Kan mærke, jeg glæder mig til at komme videre med genoptræningen.

fredag den 6. maj 2016

Hjemme igen

Jeg blev udskrevet fra gigthospitalet i onsdags, og jeg var hjemme i Vamdrup ved 14:45 tiden... helt underligt at være hjemme igen - væk fra den hverdag, jeg levede i dernede... men misforstå mig ikke, det er helt sikkert også SKØNT at være hjemme ved Bent og hundene igen...

Det var virkelig en underlig følelse at skulle sige farvel til de behandlere, som har fulgt mig nede på sygehuset... jeg har virkelig været glad for dem, og jeg er virkelig lykkelig for, at de har lært mig en masse, som jeg skal til at rette mig efter fremadrettet.. jeg ved, at nogle af tingene bliver noget af en prøvelse - det er mange års vaner, som jeg skal til at ændre på, og det kommer selvfølgelig ikke lige fra den ene dag til den anden... men jeg må prøve så godt jeg kan.. i begyndelsen er det nok mest min skulder, jeg vil gå efter at få rettet op på, og det er også ensbetydende med genoptræning gennem kommunen og Sundhedscenteret i Kolding... fysioterapeuten fra gigthospitalet har henvist mig dertil, så der modtager jeg indkaldelse på et tidspunkt... det ser jeg virkelig frem til..

Jeg skal regne med at være til genoptræning i et par måneder eller 3, og så skal jeg derefter se, hvordan det går... og så fik jeg samtidig at vide, at jeg skal se om det indenfor det næste halve års tid er blevet bedre med hukommelsen, og hvis ikke, så skal jeg snakke med min læge om at blive henvist til noget kognitiv genoptræning... synes virkelig der er nok at se til hele tiden...

men ÉN ting ad gangen... mere har jeg simpelthen ikke overskud til...

Og efter mine 14 dage i Gråsten, så har jeg i det mindste en idé om, hvilket vej jeg skal... så det er jo store sager :) Nu skal jeg så bare have det flettet ind i hverdagen...




mandag den 2. maj 2016

Et indlæg fra Gråsten

Det er mandag, og jeg er i gang med de sidste dage i Gråsten... bliver udskrevet på onsdag omkring middagstid, og selv om jeg selvfølgelig glæder mig, så er det da også lidt underligt at det "allerede" er slut...

Jeg har virkelig nydt mit ophold hernede, og jeg er super glad for, at jeg fik tilbuddet om indlæggelse, og at jeg tog imod det...

Kan helt klart anbefale andre at tage herned, hvis de får tilbuddet.. det er helt sikkert noget man bør unde sig selv, hvis chancen byder sig.. Nu er det jo et gigthospital, så man skal selvfølgelig have problemer i den dur, hvis man skal herned, men det er utrolig dygtigt et personale, der er hernede, og de gør virkelig ALT for at hjælpe... Man føler sig som et menneske hernede, og ikke bare som et cpr-nummer i systemet...

Vil helt klart komme til at savne alle de muligheder, der er hernede.. planen er, at jeg skal sendes videre til Sundhedscenteret i Kolding, når jeg bliver udskrevet, og så skal jeg fortsætte træningen der... De kan ikke sige, hvor længe jeg skal det, men skal regne med minimum 2-3 måneder, og så håber de, at musklerne i skulderen bliver trænet mere op, så jeg kan holde til lidt mere, end jeg kan på nuværende tidspunkt...

Min skulder bliver hurtigt træt, og det gør så, at jeg ikke rigtig kan holde til så meget fysisk aktivitet, hvor jeg skal bruge armen... det er blevet en anelse bedre, men langt fra nok endnu... jeg skal ikke løfte ret meget, før armen og skulderen er træt.. Så det håber jeg da med tiden, kan blive bedre...

Er kommet ind i en god rytme med at gå nogle gode lange ture hernede, og det er planen, at det skal fortsætte når jeg kommer hjem... kommer ikke helt op på 10000 skridt hver dag, men jeg prøver da... og mere kan man vel egentlig heller ikke forlange :)

Sidder med varmepude på nu her... det er simpelthen en god opfindelse, og det gør ofte, at jeg har lettere ved at falde i søvn  om aftenen, så sådan én må jeg investere i derhjemme... har i forvejen et par ting, som jeg skal have fat i efter at have været hernede, og et par af dem er da allerede bestilt... men der skal jo også lige være penge til det.. ligger fx med en hovedpude, som er vildt god for nakken, men den koster et sted mellem 999 kr og 1499 kr, så det bliver ikke lige NU jeg får fat i sådan én.. men må prøve at snakke med kommunen om jeg evt kan få noget tilskud, når den nu er gavnlig for helbredet... Det skader jo i hvert fald ikke at spørge...

Har haft den vildeste hovedpine det meste af dagen, pisse irriterende... men der er jo ikke rigtig så meget at gøre ved det... laver udspændingsøvelser flere gange om dagen (hvilket fysioterapeuten siger kun er en god ting), så håber da det kan hjælpe bare lidt på et eller andet tidspunkt... man har jo lov at håbe :)

I morgen har jeg et pænt stramt program formiddagen igennem.. morgenmad, varmebehandling, samtale med socialrådgiver, varmtvandsbassin, ergoterapeut, frokost, fysioterapeut og SÅ afslapning :) 

Håber I alle er kommet godt ind i denne uge... det har jo simpelthen været fantastisk vejr, så det kan vi i hvert fald ikke klage over...




Ugens hurtige (uge 17)

Fik ikke lige skrevet de hurtige i går, så de kommer her:
  • Havde fuldt program på sygehuset...
  • Er stadig glad for, at jeg tog imod tilbuddet om at komme til Gråsten.
  • Bent var nede og besøge mig på sygehuset.
  • Mine måltider indtages med de sjoveste mennesker. Den første tog hjem i fredags.
  • Weekenden har vist sig fra sin bedste side med det bedste vejr.
  • Har virkelig hygget mig med Bent og hundene i weekenden.
  • Fik besked fra advokaten om, at Tryg har afvist min sag, og sendt den i Arbejdsskadestyrelsen.

onsdag den 27. april 2016

Er SÅ tosset

Hørte fra min advokat i dag, og fandme om ikke Tryg har afvist, at jeg er berettiget til at få erstatning... De mener ikke der er en årsagssammenhæng mellem faldet og de gener jeg har... Min advokat fatter ingenting af det... 

Den speciallægerklæring, jeg fik lavet på Mølholm for lidt over en måned siden, har de modtaget og hende speciallægen gav mig medhold i, at der var sammenhæng, men Tryg har vendt den med der lægefaglige et eller andet, og de er kommet frem til at der ikke er grund til, at jeg skal have erstatning...

De har dog sendt den videre til Arbejdsskadestyrelsen, som så skal vurdere det (igen en masse papirer, der skal udfyldes), og når de så har gjort det, så vil Tryg tage den op til vurdering igen.

Altså for fanden også da... Magter det virkelig ikke... men nå, det må altsammen vente til jeg kommer hjem næste uge... Kan ikke rumme mere i hovedet lige nu... 

mandag den 25. april 2016

Helt og aldeles bombet

I går gik turen atter sydpå mod Gråsten... Ankom til sygehuset ved 19:30 tiden og skulle så lige have pakket ud og finde mig selv til rette igen... 

Aftenen gik så med at høre, hvordan de andres weekend havde været og kigge mut skema igennem, og jeg kunne GODT se, det ville blive et par travle dage... I dag har jeg været til kuldebehandling (og jeg siger, det var koldt)... Derefter hed det varmtvandsbassin i en halv times tid inden frokost... Efter frokost AMS test ved ergoterapeuten og til sidst øvelser med fysioterapeuten. Kl. 14:45 var dagens program slut, og jeg kunne slappe lidt af... Det øsregnede, så den gåtur jeg havde tænkt mig, måtte udsættes... Men nu har jeg været ude og kigge lidt mere på byen... 

Fik da gået næsten 4 km på en lille times tid... Det er ok synes jeg... Gik og kiggede butikker og snakkede i telefonen med Bent imens, så tiden gik jo hurtigt . 

Lige nu ligger jeg inde på sengen og slapper lidt af... Vi skal spise om en halv times tid, og jeg er sulten (ikke at man trænger, når man får så meget at spise, som vi gør hernede)... I dag står menuen på svinekød i sur-sød sovs med grøntsager og ris.... 

I morgen har jeg indtil videre 3 ting på programmet... Socialrådgiver, varmtvandsbassin og individuelle øvelser... Og så snakkede ergoterapeuten om, at jeg nok skulle ned til hende i morgen også, og så ville den ene sygeplejerske snakke smertehåndtering med mig... Så jeg tror, jeg også er godt bombet i morgen.... 

søndag den 24. april 2016

Shang 6 år

Kan se, at mit indlæg fra i torsdags ikke blev offentliggjort, så jeg vil i stedet skrive det her...

I torsdags var det min anden vovses tur til at have fødselsdag... Der fyldte Shang nemlig 6 år... allerede 6 år siden, jeg sad og pustede liv i det lille væsen, som ikke trak vejret... Heldigvis lykkedes det, og det er helt klart også en af grundene til, at jeg  dag føler mig så tæt knyttet til Shang.. til ham har jeg et helt særligt bånd, som jeg ikke har til Bimmer, men dermed ikke sagt, at min kærlighed til Bimmer er mindre, for han er min nummer 1, og han var der først.

Tillykke med de 6 år mors dreng :)


Ugens hurtige (uge 16)

Vil lige bruge lidt tid på at få skrevet de hurtige for denne uge, så det er klaret inden jeg hopper på toget senere på dagen og atter kører mod Gråsten.
  • Jeg fik ny (brugt) mobil.
  • Dagen, hvor jeg skulle indlægges i Gråsten, oprandt langt om længe...
  • Jeg er allerede efter 2 dage blevet klogere på, hvorfor jeg har så ondt, og hvorfor min skulder ikke altid vil, som jeg vil have den til.
  • Jeg kom hjem allerede torsdag til stor glæde for mand og hunde :)
  • Vi fik varme hveder i torsdags, som traditionen foreskriver det.
  • Min mor og bror var ude og hygge med os i går og få god mad.
  • I morges da jeg vågnede, var der sne (!!!!!).

fredag den 22. april 2016

Hjemme på weekend


Ja, så er jeg hjemme på weekend... Kom sådan set allerede hjem i går, men slappede bare af i går og hyggede med Bent, hundene og mine forældre som kom ud og spiste hveder med os.

Jeg kom jo ned på sygehuset i onsdags, og det viste sig at jeg egentlig ikke havde grund til at skulle blive bekymret... Var dernede i god tid - skulle være der kl. 10, men var allerede inde med toget lidt over 9... Gik så hen til sygehuset og blev tjekket ind... Skulle så lige vente lidt på en sygeplejerske, men det gjorde nu ikke så meget, for jeg faldt i snak med en rengøringsdame, som lige skulle til møde.

Ved 9:30 tiden kom sygeplejersken så og hentede mig og viste mig op på afdelingen... Skulle til samtale med en læge kl. 10:30, så vi brugte ventetiden på at få klaret indlæggelsessamtalen med det samme...

Kl. 10:30 kom lægen så og hentede mig og var så inde ved hende en halv times tid.. Mit værelse var ikke helt klar på det tidspunkt, så jeg blev vist hen i opholdsstuen, hvor jeg kunne tage kaffe og brød efter hvad jeg havde lyst til...

11:30 var der så frokost inden jeg skulle snakke med fysioterapeut kl.13. Da vi så nåede kl 14 var min dag slut, i den forstand, at jeg ikke havde flere aftaler på programmet.

Jeg var blevet noget klogere efter undersøgelse ved fysioterapeuten. Det viser sig, at min skulder sidder for langt fremme, og mit skulderblad bevæger sig ud fra rygsøjlen i stedet for ind mod. Der gør så, at når jeg bevæger armen, så kan skulder og skulderblad ikke holde sammen på muskler og overarmsknogle, så led og muskler overbelastes. Derudover sidder min skulder for højt, hvilket nemt kan skyldes stress over hele sagen..

Onsdag eftermiddag gik jeg en tur langs havnen.. Hospitalet ligger lige ned til vandet, så det er bare lækre omgivelser. Gik en lille time inden jeg atter vendte tilbage til min stue (billedet er taget fra vinduet i opholdsstuen, så man rigtig kan se, hvor tæt på vandet det er).

Onsdag aften stod menuen på kylling i karry med salat og ris. Og så var der et stykke frugt til dessert. Det smagte super godt, så maden kan jeg bestemt ikke klage over.

Da vi havde spist var aftenen jo fri, så jeg gik op på stuen

og sad og snakkede med min "værelseskammerat", og besluttede mig så for at gå en tur. Havde ikke rigtig planlagt, hvor hen, men endte med at gå hen til Gråsten Slot og gå en tur rundt i skotshaven. Er kørt forbi nogle gange, men har aldrig set det tæt på. Men det er sgu flot.

Onsdag aften sad vi næsten allesammen henne i opholdsstuen og fik kaffe og brød med ost. Det er nu meget hyggeligt, og det giver lidt mere positivitet når man snakker sammen indbydes. Ellers bliver det hurtigt kedeligt.

I går havde jeg tid ved ergoterapeuten kl. 10, så da hev var oppe og i tøjet stod den på morgenmad. Og så kunne jeg slappe af en times tid inden jeg skulle ned i ergoterapeuten.

Hun var nu meget flink hende ergoterapeuten, og vi fik lagt en plan for mit ophold hos hende, og jeg fik en siddepude med op på stuen, som jeg skal bruge når jeg sidder og hviler og slapper af i armen.

Skulle så til fys igen i går kl. 13, hvor jeg fik tape rundt ved skulder og skulderblad, så det bliver holdt ordentlig på plads. Fik så også vist nogle udstæksøvelser, som jeg kunne lave her i weekenden. Og så skulle vi se på mandag om det har hjulpet.

Fysioterapeuten og ergoterapeuten skulle så i går også have lavet program til jeg kommer tilbage på søndag. Jeg skal bl.a prøve varme/kuldebehandling samt i varmtvandsbassin, er villig til at prøve hvad som helst, for at få det bedre. Og jeg glæder mig til at prøve for at se, om det hjælper.

Fik så lov til at smutte ved 13:35 tiden i går, så det var hurtigt op og pakke det sidste og så skynde mig hen til toget, som kørte kl. 13:50, for hvis jeg ikke nåede det, så skulle jeg vente 2 timer på det næste. Men jeg nåede det da heldigvis. Så jeg var hjemme ved Bent og hundene en times tid senere. Og der var nogen, som blev rigtig glade for at se mig 😀

I går aftes hyggede vi så med varme hveder... Kunne godt mærke jeg var helt færdig i hovedet af alle de informationer og indtryk, jeg havde fået siden indlæggelsen.

Men jeg er optimistisk og glæder mig til at se, hvad det fører med sig.

Det blev noget af et langt indlæg, men håber det går 🙂





tirsdag den 19. april 2016

Så er det i morgen....

Ja, så er det i morgen jeg skal til Gråsten... jeg glæder mig ikke sådan synderligt meget... men er derimod hamrende nervøs...

Jeg er nervøs for, om de nu kan hjælpe mig.. og hvad sker der, hvis de nu ikke kan hjælpe mig.. Ved godt at de selvfølgelig nok skal kunne gøre ET ELLER ANDET... måske ikke direkte hjælpe mig af med smerterne, men i hvert fald hjælpe mig med at håndtere dem i dagligdagen... Argh.... alle de mange tanker...

Men anyway, så er dagen i dag brugt på at hygge med mand og vovser.. det bliver hårdt at undvære dem... men kommer jo heldigvis allerede hjem første gang på fredag, så det er ikke SÅ mange dage, jeg skal være væk fra dem :)





mandag den 18. april 2016

Monday morning

Det er mandag, og jeg nyder en af de sidste hverdagsmorgener inden jeg skal indlægges på onsdag.. glæder mig allerede nu til at komme hjem igen næste weekend... skal jo kun være dernede i hverdagene... fredag må jeg tage hjem kl. 15, og det skal jeg sandelig også nok gøre...

Bent er inde i hallen i dag, så hundene og jeg sidder og hygger os... eller rettere, de ligger i den ene sofa og snorker, og jeg sidder i den anden sofa og ser Julefrokosten... den havde jeg lige lyst til at se, og så blæse være med, at det er en julefilm :)

Weekenden er gået med hygge med manden, hundene og familien i det hele taget... lørdag var vi hjemme ved mine forældre og spise, hvor også min onkel var der... da vi kom hjem om aftenen havde vi også lige rundet Bilka for at se, om de havde nogle ting, som vi skulle have... og fik så også lige købt nogle sommerblomster til krukkerne på terrassen..

I går stod den på hygge herhjemme... vi fik plantet blomsterne ud i krukkerne og ordnet lidt forskelligt praktisk indendørs... derudover var der jo en masse god sport, så vi slappede af og så en masse fjernsyn (må man godt når det er søndag) :)

Inden sengetid i går aftes, var vi da også lige en tur nede i træningscenteret... det er jo ikke så meget jeg får brugt det de næste par uger, så ville lige være sikker på, jeg nåede derned inden jeg skal indlægges... og i går aftes var jeg frisk nok til det, så nu kan jeg slappe af i aften og i morgen uden at få dårlig samvittighed over det, hvis jeg ikke lige når derned.

Jeg ved ikke lige, hvor meget jeg når at få blogget de næste par uger, men mon ikke nok både I, bloggen og jeg selv overlever :)




Ugens hurtige (uge 15)

Hermed ugens hurtige for sidste uge:
  • Det var min fødselsdag, og den blev fejret stille og roligt herhjemme.
  • Vi var til min mormors fødselsdag.
  • Vi fik plantet lidt blomster ud i haven.
  • Haven er nu stort set helt forårsklar.
  • Jeg er næsten klar til at blive indlagt på onsdag.
  • Vi var hjemme ved mine forældre og spise i weekenden - rigtig hyggeligt.

torsdag den 14. april 2016

Dagen derpå

Havde en rigtig god fødselsdag i går... Bent havde været nede og hente rundstykke til mig, for selv om han skulle af sted, så skulle jeg ikke snydes for et rundstykke :)

Jeg nåede dog at stå op inden han skulle ud af døren, så jeg kunne også nå at åbne mine gaver inden han smuttede af sted i praktik... Jeg fik nogle skåle, som jeg havde ønsket mig, og så fik jeg de 2 første sæsoner af Badehotellet.. så det var jo udmærket...

Da Bent var i Kolding fik jeg bagt både boller og rugbrødslagkage til mine forældre kom herud i går aftes.. og fik så også gjort en del af aftensmaden klar, og så kunne jeg sætte mig ind i stuen, smække benene op og slappe lidt af...

Bent kom hjem ved 13:15 tiden og så sad vi og hyggede os lidt og fik ordnet de sidste ting inden mine forældre og bror kom herud...

Vi fik så lidt godt at spise og boller, lagkage, kaffe og varm kakao inden mine forældre tog hjem... smuttede så lige over til genboen med det sidste rugbrødslagkage inden dagen sluttede med Paradise Hotel... jeg gik så på hovedet i seng efter Paradise og sov nærmest inden hovedet ramte puden... ej okay fik nok lagt mig helt ned inden øjnene gled i, men overdrivelse fremmer forståelsen...

I morges sov jeg så til ved 9 tiden... Bents vækkeur ringede kl. 6:45, og da jeg havde slået det fra og sikret mig, at han var stået op, vendte jeg mig igen og sov stort set med det samme... var bare SÅ træt... men da jeg så skulle op på toilet kl. 9 kunne jeg lige så godt lette røven og stå op... valgte så at forkæle mig selv lidt og gik ned til bageren og hentede et rundstykke og et frisk franskbrød... de har noget, der hedder Stjernebrød, og det smager bare SÅ godt...

I aften var min mor og min bror, Bent og jeg ude ved min mormor... hun har fødselsdag i dag, så hun skulle ikke snydes for et besøg... så vi var ude og få kaffe og en masse lækker kage :) og nu sidder vi og ser Paradise Hotel... det bliver sgu skidt når jeg skal indlægges og ikke kan se det om aftenen... ej, nu må vi se... det kan jo være jeg er så heldig, at der også er andre der ser det, så jeg måske har en chance for at se det... ellers må jeg tage det på nettet, når jeg er hjemme i weekenderne...


LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...