mandag den 2. maj 2016

Et indlæg fra Gråsten

Det er mandag, og jeg er i gang med de sidste dage i Gråsten... bliver udskrevet på onsdag omkring middagstid, og selv om jeg selvfølgelig glæder mig, så er det da også lidt underligt at det "allerede" er slut...

Jeg har virkelig nydt mit ophold hernede, og jeg er super glad for, at jeg fik tilbuddet om indlæggelse, og at jeg tog imod det...

Kan helt klart anbefale andre at tage herned, hvis de får tilbuddet.. det er helt sikkert noget man bør unde sig selv, hvis chancen byder sig.. Nu er det jo et gigthospital, så man skal selvfølgelig have problemer i den dur, hvis man skal herned, men det er utrolig dygtigt et personale, der er hernede, og de gør virkelig ALT for at hjælpe... Man føler sig som et menneske hernede, og ikke bare som et cpr-nummer i systemet...

Vil helt klart komme til at savne alle de muligheder, der er hernede.. planen er, at jeg skal sendes videre til Sundhedscenteret i Kolding, når jeg bliver udskrevet, og så skal jeg fortsætte træningen der... De kan ikke sige, hvor længe jeg skal det, men skal regne med minimum 2-3 måneder, og så håber de, at musklerne i skulderen bliver trænet mere op, så jeg kan holde til lidt mere, end jeg kan på nuværende tidspunkt...

Min skulder bliver hurtigt træt, og det gør så, at jeg ikke rigtig kan holde til så meget fysisk aktivitet, hvor jeg skal bruge armen... det er blevet en anelse bedre, men langt fra nok endnu... jeg skal ikke løfte ret meget, før armen og skulderen er træt.. Så det håber jeg da med tiden, kan blive bedre...

Er kommet ind i en god rytme med at gå nogle gode lange ture hernede, og det er planen, at det skal fortsætte når jeg kommer hjem... kommer ikke helt op på 10000 skridt hver dag, men jeg prøver da... og mere kan man vel egentlig heller ikke forlange :)

Sidder med varmepude på nu her... det er simpelthen en god opfindelse, og det gør ofte, at jeg har lettere ved at falde i søvn  om aftenen, så sådan én må jeg investere i derhjemme... har i forvejen et par ting, som jeg skal have fat i efter at have været hernede, og et par af dem er da allerede bestilt... men der skal jo også lige være penge til det.. ligger fx med en hovedpude, som er vildt god for nakken, men den koster et sted mellem 999 kr og 1499 kr, så det bliver ikke lige NU jeg får fat i sådan én.. men må prøve at snakke med kommunen om jeg evt kan få noget tilskud, når den nu er gavnlig for helbredet... Det skader jo i hvert fald ikke at spørge...

Har haft den vildeste hovedpine det meste af dagen, pisse irriterende... men der er jo ikke rigtig så meget at gøre ved det... laver udspændingsøvelser flere gange om dagen (hvilket fysioterapeuten siger kun er en god ting), så håber da det kan hjælpe bare lidt på et eller andet tidspunkt... man har jo lov at håbe :)

I morgen har jeg et pænt stramt program formiddagen igennem.. morgenmad, varmebehandling, samtale med socialrådgiver, varmtvandsbassin, ergoterapeut, frokost, fysioterapeut og SÅ afslapning :) 

Håber I alle er kommet godt ind i denne uge... det har jo simpelthen været fantastisk vejr, så det kan vi i hvert fald ikke klage over...




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...