fredag den 22. april 2016

Hjemme på weekend


Ja, så er jeg hjemme på weekend... Kom sådan set allerede hjem i går, men slappede bare af i går og hyggede med Bent, hundene og mine forældre som kom ud og spiste hveder med os.

Jeg kom jo ned på sygehuset i onsdags, og det viste sig at jeg egentlig ikke havde grund til at skulle blive bekymret... Var dernede i god tid - skulle være der kl. 10, men var allerede inde med toget lidt over 9... Gik så hen til sygehuset og blev tjekket ind... Skulle så lige vente lidt på en sygeplejerske, men det gjorde nu ikke så meget, for jeg faldt i snak med en rengøringsdame, som lige skulle til møde.

Ved 9:30 tiden kom sygeplejersken så og hentede mig og viste mig op på afdelingen... Skulle til samtale med en læge kl. 10:30, så vi brugte ventetiden på at få klaret indlæggelsessamtalen med det samme...

Kl. 10:30 kom lægen så og hentede mig og var så inde ved hende en halv times tid.. Mit værelse var ikke helt klar på det tidspunkt, så jeg blev vist hen i opholdsstuen, hvor jeg kunne tage kaffe og brød efter hvad jeg havde lyst til...

11:30 var der så frokost inden jeg skulle snakke med fysioterapeut kl.13. Da vi så nåede kl 14 var min dag slut, i den forstand, at jeg ikke havde flere aftaler på programmet.

Jeg var blevet noget klogere efter undersøgelse ved fysioterapeuten. Det viser sig, at min skulder sidder for langt fremme, og mit skulderblad bevæger sig ud fra rygsøjlen i stedet for ind mod. Der gør så, at når jeg bevæger armen, så kan skulder og skulderblad ikke holde sammen på muskler og overarmsknogle, så led og muskler overbelastes. Derudover sidder min skulder for højt, hvilket nemt kan skyldes stress over hele sagen..

Onsdag eftermiddag gik jeg en tur langs havnen.. Hospitalet ligger lige ned til vandet, så det er bare lækre omgivelser. Gik en lille time inden jeg atter vendte tilbage til min stue (billedet er taget fra vinduet i opholdsstuen, så man rigtig kan se, hvor tæt på vandet det er).

Onsdag aften stod menuen på kylling i karry med salat og ris. Og så var der et stykke frugt til dessert. Det smagte super godt, så maden kan jeg bestemt ikke klage over.

Da vi havde spist var aftenen jo fri, så jeg gik op på stuen

og sad og snakkede med min "værelseskammerat", og besluttede mig så for at gå en tur. Havde ikke rigtig planlagt, hvor hen, men endte med at gå hen til Gråsten Slot og gå en tur rundt i skotshaven. Er kørt forbi nogle gange, men har aldrig set det tæt på. Men det er sgu flot.

Onsdag aften sad vi næsten allesammen henne i opholdsstuen og fik kaffe og brød med ost. Det er nu meget hyggeligt, og det giver lidt mere positivitet når man snakker sammen indbydes. Ellers bliver det hurtigt kedeligt.

I går havde jeg tid ved ergoterapeuten kl. 10, så da hev var oppe og i tøjet stod den på morgenmad. Og så kunne jeg slappe af en times tid inden jeg skulle ned i ergoterapeuten.

Hun var nu meget flink hende ergoterapeuten, og vi fik lagt en plan for mit ophold hos hende, og jeg fik en siddepude med op på stuen, som jeg skal bruge når jeg sidder og hviler og slapper af i armen.

Skulle så til fys igen i går kl. 13, hvor jeg fik tape rundt ved skulder og skulderblad, så det bliver holdt ordentlig på plads. Fik så også vist nogle udstæksøvelser, som jeg kunne lave her i weekenden. Og så skulle vi se på mandag om det har hjulpet.

Fysioterapeuten og ergoterapeuten skulle så i går også have lavet program til jeg kommer tilbage på søndag. Jeg skal bl.a prøve varme/kuldebehandling samt i varmtvandsbassin, er villig til at prøve hvad som helst, for at få det bedre. Og jeg glæder mig til at prøve for at se, om det hjælper.

Fik så lov til at smutte ved 13:35 tiden i går, så det var hurtigt op og pakke det sidste og så skynde mig hen til toget, som kørte kl. 13:50, for hvis jeg ikke nåede det, så skulle jeg vente 2 timer på det næste. Men jeg nåede det da heldigvis. Så jeg var hjemme ved Bent og hundene en times tid senere. Og der var nogen, som blev rigtig glade for at se mig 😀

I går aftes hyggede vi så med varme hveder... Kunne godt mærke jeg var helt færdig i hovedet af alle de informationer og indtryk, jeg havde fået siden indlæggelsen.

Men jeg er optimistisk og glæder mig til at se, hvad det fører med sig.

Det blev noget af et langt indlæg, men håber det går 🙂





2 kommentarer:

  1. Lyder bare som en super god start og glæder mig til at følge med.
    Håber sådan det virkelig kan hjælpe dig, så du kan få det bedre.

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Planen er, at når jeg bliver udskrevet skal jeg tilknyttes sundhedscenteret i Kolding for at fortsætte den fremgang der forhåbentlig kommer.

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...