Viser opslag med etiketten Sygehus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sygehus. Vis alle opslag

fredag den 13. januar 2017

Dagens bedste nyhed

Min far ringede i eftermiddags og sagde, at mor havde ringet og sagt hun nok får lov til at komme hjem i morgen... og det var simpelthen dagens bedste nyhed..

Jeg var ikke med dem ovre og besøge hende i dag, jeg blev hjemme, da Bent havde en aftale på jobcenteret... men jeg snakkede med hende i telefonen i morges, og så ringede hun før middag, mens min far og bror var derovre... så jeg har fået snakket med hende alligevel ☺

Min moster og onkel var så ovre og besøge hende i eftermiddags, og det var hun vist ret glad for... vi kan virkelig ikke klage over den behandling, hun har fået derovre, men hun glæder sig alligevel til at komme hjem, og det er der jo altså heller ikke noget at sige til... jeg tror da bestemt, jeg ville have det på præcis samme måde, hvis det var mig.

Men hvorom alt er, så glæder vi os til at få hende hjem... det kan der ikke herske nogen som helst tvivl om..


torsdag den 12. januar 2017

Fremgang

Som mange af jer ved, så blev min mor opereret for livmoderhalskræft i tirsdags - derfor, der har været lidt stille fra mig rundt omkring..

Men anyway... så blev hun altså opereret tirsdag, og det gik helt efter planen... det tog lidt tid, men det gør intet, så længe hun kom igennem...

Hun fik så også fjernet en lymfe, som de var i tvivl om, om der var noget i, og analysen af den, får vi så svar på indenfor 7-10 dage, så der er lige lidt ventetid.. men det tager vi også med..

I går var min far, min bror og jeg så ovre og besøge hende, og det var virkelig dejligt at se hende efter operationen... man kunne allerede der se på hende, at hun havde det bedre (selv om hun på det tidspunkt stadig var påvirket af smertestillende medicin).. hun havde fået meget mere kulør i kinderne, og det var virkelig en fornøjelse at se...

Vi var så også ovre ved hende i dag, og vi kan virkelig se fremskridt for hver dag... nu skal hun bare helt til hægterne, så hun kan komme hjem... ikke, at vi har noget som helst at sætte en finger på, hvad angår personalet på OUH, for det er nok noget af det mest venlige og kompetente sygehuspersonale, jeg har mødt.

I morgen springer jeg så over, at tage med derover... men lørdag er jeg klar igen... hun skal jo ikke ligge alene derovre ☺

lørdag den 31. december 2016

Året hvor:


Jeg har de 2 foregående år lavet et indlæg, hvor jeg kort opsummerer det gamle år, og kort beskriver mine ønsker for det nye år.


Det har jeg også valgt at gøre igen i år..

2016 blev året hvor:
  • min erstatningssag efter næsten et år, blev afvist af forsikringen og derefter videresendt til Arbejdsskadestyrelsen.
  • jeg havde en 14 dages indlæggelse på Gigthospitalet i Gråsten. Det er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv.
  • jeg atter var igennem forskellige behandlinger, for at se om noget kunne hjælpe mig af med bare nogle af smerterne.
  • vi, vejrmæssigt, havde et underligt år... ikke meget sommer, men til gengæld var temperaturerne høje helt frem til november.
  • jeg ikke rigtig kom nærmere at få mit helt store ønske opfyldt.
  • jeg i perioder ikke har været særlig aktiv på bloggen.
  • jeg (endelig) fik eget domæne til bloggen.
  • vores kærlighed herhjemme et par gange, virkelig blev sat på prøve.
  • min mor fik at vide, at hun atter var blevet alvorligt syg.
  • min elskede mormor fik kræft og døde få dage senere.
  • vi har brugt haven meget, når vejret har været til det.
2017 bliver (forhåbentlig) året hvor:
  • jeg kommer nærmere en afklaring - både erhvervsmæssigt set, samt i min erstatningssag.
  • min mor bliver rask.
  • vi endelig får et år,  hvor vi kan have ro.
  • vores ønske går i opfyldelse -  eller i hvert fald kommer et skridt nærmere opfyldelse.
  • jeg vil prøve at få blogget lidt mere igen.
  • jeg vil prøve at blive bedre til at prioritere mig selv.
  • jeg vil prøve at blive bedre til at afprøve nye ting.
  • jeg vil prøve at være lidt mere social (i det omfang helbredet tillader det).

Som tingene er lige nu, vil jeg ikke sætte mig alt for mange mål i det nye år, da jeg aldrig ved, hvordan tingene udvikler sig... måske jeg lavet et status indlæg midtvejs i det nye år, hvor er så måske er kommet flere ting på, men nu må vi se ☺











mandag den 12. december 2016

En rigtig lorte dag

I går aftes ringede min bror og spurgte, om jeg gad køre med ham og min mor til Odense, for mor skulle lige en tur over på sygehuset... og som den gode datter, jeg nu er, så sagde jeg selvfølgelig ja...

De hentede mig så kl. 8, og så gik turen mod Odense... vi var alle 3 trætte, men vi formåede dog at underholde hinanden på hele turen.. vi kom så derover og op på afdelingen, og min bror og jeg tog plads i venteværelset, mens mor var inde... det tog kun" små 20 minutter, og så kunne vi køre mod Vamdrup igen...

Vi kom her til Vamdrup igen ved 11:30 tiden, og så fik vi lige hurtigt snakket færdigt inden min mor og bror igen kørte til Kolding, for far skulle have bilen på arbejde kl. 13:30..

I sidste uge fik vi den triste besked, at min mormor har kræft, og det er så fremskreden, at det bare er et spørgsmål om tid... min mor og bror havde så været oppe på sygehuset og besøge hende i aften, og de ringede så og sagde at lægen havde sagt, det kunne dreje sig om timer eller uger...

Det gav mig et knæk her til aften, og jeg brød sammen... har ellers været så stærk de sidste par uger, men nu kunne jeg bare ikke mere... altså for fanden da også.. og så her op til jul.. som om det ikke er nok, at vi, dengang min farmor døde, mistede hende i starten af december... nu ser det ud som om, vi også skal miste min mormor i december...

Hvad det helt præcist er med min mor, vil jeg ikke lige komme nærmere ind på herinde lige nu, da jeg ikke ønsker alle skal vide det... plus vi heller ikke selv ved 100%, hvad det er hun fejler...

torsdag den 22. september 2016

Nattebesøg

De sidste par dage (faktisk siden natten mellem mandag og tirsdag), har jeg haft de vildeste mavesmerter... og jeg mener virkelig kraftige smerter... har ikke kunne holde til ret meget andet end at ligge ned, hvilket i sig selv også bliver pænt trættende efter noget tid... Men fik mig da slæbt til genoptræning i tirsdags, hvilket udløste en ordentlig omgang hovedpine, så efter en halv times tid tog jeg altså hjem igen...

Men altså, i går lå jeg stort set i sengen hele dagen... orkede INGENTING, ikke engang at gå på toilet... havde simpelthen så ondt..

Jeg får jo fast smertestillende, men de hjalp ikke en hujende fis i går, så i går aftes ringede Bent til vagtægen... har i forvejen en tid hos en gynækolog i næste uge, netop også fordi jeg har bøvlet med mavesmerter for en tre - fire ugers tid siden, men i går kunne jeg simpelthen ikke holde det ud længere.. 

Vagtlægen kom så ved 2 tiden i nat, han trykkede mig rundt på maven og mærkede omme på lænden og tjekkede en urinprøve for graviditet og blærebetændelse (begge dele i øvrigt negative)... han kom så til den konklusion, at det enten kan være nogle cyster der driller mig eller en begyndende blindtarmsbetændelse... mistanken til blindtarmsbetændelse var dog ikke så stor, da han ikke rigtig mente det kunne være undervejs i mere end 4 uger (den tid der er gået, siden smerterne startede), så jeg skulle tage den med ro indtil jeg skal til gynækolog og så kontakte egen læge eller sygehuset, hvis det bliver værre, for så indlægger de mig...

I dag har jeg stadig lige så ondt som i går, men det er ikke blevet værre, så jeg prøver at holde ud til på tirsdag... for jeg har ærlig talt ikke den store lyst til at skulle indlægges... men hvis det bliver værre, så har jeg jo ligesom ikke rigtig noget valg :)



mandag den 22. august 2016

En aflysning og en større opgave end ventet

Jeg havde sat vækkeuret til kl. 8:30 i morges, fordi jeg skulle til lægen 9:30, men allerede kl. 8 begyndte min telefon at vibrere.. det var fra jobcenteret, som lige ville fortælle at mit møde i dag desværre var aflyst, da min sagsbehandler var syg... selvfølgelig var det træls, men de kan jo også blive syge, så må jeg jo bare have en anden tid :)

Jeg kom så hen til lægen, og havde egentlig regnet med, at det "bare" var en enkelt konsultation, men nej det endte med en ny tid til blodprøver, en ultralydsscanning på Vejle Sygehus og en henvisning til anden specialist... Samt en telefonisk tid på mandag...

På vej hjem ringede jeg så til min mor, for at høre, om hun måske ville køre med mig til Vejle en dag i denne her uge, så jeg kunne få det overstået... det ville hun gerne, så det endte med, at hende og min far kom herud ved 11 tiden, så kunne vi køre til Vejle med det samme... det gik så hurtigt nok, så knap 15 minutter efter, vi var kørt ind på parkeringspladsen, kørte vi ud igen...

I eftermiddags havde jeg regnet med, jeg bare skulle slappe af, og det kom jeg da også til... jeg endte (igen igen) med at falde i søvn og sove små 2,5 time inden jeg vågnede op og hellere måtte komme i gang med at få varmet aftensmaden... heldigvis stod den på rester fra i går - flæskesteg med kartofler, sovs og rødkål - så det var ikke så slemt igen :)

Det har været helt underligt, der ikke har været OL i fjernsynet i dag.. havde ellers vænnet mig til sport mange timer om dagen... men mon ikke det nok er sundt nok, lige at vænne sig til ikke at se så meget fjernsyn igen... det tror jeg nu nok...

I aften har vi bare hygget os.... vi lavede en god portion hjemmelavede æbleskiver sidste uge og smed i fryseren, så der tog vi en pose op i aften og varmede, så dem har vi lige hygget os med... hjemmelavede æbleskiver smager altså også godt i august, skulle jeg hilse og sige :)



torsdag den 4. august 2016

Små fremskridt er dog stadig fremskridt

Jeg var på Sundhedscenteret til genoptræning i dag, og jeg fik ros... terapeuten kan se små fremskridt, men dog stadig fremskridt... så det var jo dejligt nok...

Altså selvfølgelig bliver jeg stadig rigtig hurtigt træt i skulderen og den reagerer ved at blive varm og føles som om den brænder, samtidig med at det føles som om at armen vejer et ton, når jeg skal løfte den...

Skulderbladet kan jeg stadig ikke rigtig styre, det føles stadig som om at det "hopper ud", hvis jeg laver for meget med skulderen/armen, og det gør nas... planen er, at jeg skal tilknyttes et skulderhold på et tidspunkt, men hun vil gerne lige have skulderen lidt mere under kontrol før hun sender mig ud i det, så det ikke bliver for hårdt...

Det at skulderen bliver så hurtig varm og får den brændende fornemmelse, kan skyldes to ting... enten er det simpelthen "kun" fordi musklerne er så svage, at de hurtigt bliver for belastede, eller også er det fordi der er nogle nerver, som har taget skade... jeg håber på det første, men jeg skal ikke kunne sige, hvad det er... jeg gør, hvad jeg kan for at det skal blive bedre... og så må jeg jo se, hvor meget bedre det bliver..

Men indtil videre har jeg da ikke opgivet håbet om, at det bliver godt igen... og små fremskridt er jo trods alt fremskridt :)

mandag den 23. maj 2016

Samtale med skulderterapeut

I dag var så dagen, hvor jeg skulle til samtale med en skulderterapeut på Sundhedscenteret i Kolding... da vækkeuret ringede kl. 6:45 i morges havde jeg den vildeste hovedpine, og jeg overvejede virkelig seriøst, om jeg skulle ringe og få en ny tid... men besluttede mig alligevel til at lette røven og komme i tøjet...

Det gik faktisk rigtig godt derinde, og hun kunne med det samme se, hvori problemet lå, så det var jo dejligt nok, at jeg ikke skulle ud i en alen lang forklaring... hun havde jo også i forvejen fået genoptræningsplanen, som fysioterapeuten lavede i Gråsten, så hun havde jo også mange oplysninger i forvejen...

Jeg skal så starte selve genoptræningen deroppe på fredag, og det glæder jeg mig egentlig rigtig meget til... hun er i tvivl om, hvor langt jeg kan komme med skulderen, men det skal selvfølgelig have et forsøg... jeg er villig til at prøve ALT, for at det bliver bedre...

I dag har jeg for første gang prøvet selv at bage birkes til vores morgenmad :) Vi er blevet rigtig gode til at hygge os med at spise morgenmad sammen de dage, hvor Bent er herhjemme, så jeg tænkte at nu skulle det altså være... og hvis resultatet ikke blev, som jeg forventede, så kunne hundene altid få dem... Men de blev nu faktisk ret gode - ja, jeg var jo nødt til at prøvesmage en, da de kom ud af ovnen...

Derudover er dagen gået med afslapning, det har jeg haft brug for... kan godt mærke, at psyken er på noget af et arbejde for tiden, og det gør det ikke bedre, at den skide hovedpine skal plage mig så meget... håber det en dag bliver anderledes, men jeg er ikke sikker på det nogensinde sker...

torsdag den 19. maj 2016

En underlig uro i hele kroppen

Kan godt mærke, at jeg de sidste par dage måske har overanstrengt min skulder en smule... har i hvert fald mega ondt i dag...

Vi har været en smule i haven i dag... fået fjernet lidt ukrudt og flyttet et par buske, og så har Bent slået græs og flyttet det ene fuglehus... vi har en hæk ind til den ene nabo, som ikke er helt så tæt længere, efter naboens mor har været i gang med at knække små grene af, så de kan lave store huller i hækken, og dermed stå og kigge ind på vores terrasse... dette er vi så ved at "ødelægge" for dem, da vi har sat store buske hele vejen hen langs hækken, så nu er der helt tæt, så vi kan få lidt mere privatliv...

Vi er ved at være rigtig godt tilfredse med sådan som vi har fået lavet haven nu, så det er rigtig skønt... selvfølgelig er der stadig lidt, der skal ordnes, men det hjælper da på det hele...

I går ringede de fra Sundhedscenteret angående min genoptræningsplan, og der er ingen tvivl om, at der skal gøres noget, så jeg skal derind og snakke med en skulderterapeut på mandag... det skal nok blive spændende, og jeg glæder mig egentlig, for er snart ved at være træt af, at jeg skal bøvle sådan med den skulder... kan jo ikke lave ret meget med den, uden at den brænder og gør ondt ad helvede til.... jeg laver de øvelser, som jeg fik i Gråsten, så godt som jeg kan, men det er svært når det gør så ondt... Så jeg håber den snart er noget i bedring...

I går fik jeg også mail fra min advokat, om at hun har sendt alle de sidste papirer samt hendes egne bemærkninger, af sted til Arbejdsskadestyrelsen... så nu kan jeg så bare vente, vente og vente lidt mere, indtil Arbejdsskadestyrelsen har kigget på sagen... Jeg har fået oplyst en sagsbehandlingstid på 8 måneder, så det er indtil videre, hvad jeg har at forholde mig til... Selvfølgelig kan det tage kortere tid, men det kan også tage længere tid.. Det er jo bare, at væbne sig med tålmodighed og så håbe på det bedste...




fredag den 6. maj 2016

Hjemme igen

Jeg blev udskrevet fra gigthospitalet i onsdags, og jeg var hjemme i Vamdrup ved 14:45 tiden... helt underligt at være hjemme igen - væk fra den hverdag, jeg levede i dernede... men misforstå mig ikke, det er helt sikkert også SKØNT at være hjemme ved Bent og hundene igen...

Det var virkelig en underlig følelse at skulle sige farvel til de behandlere, som har fulgt mig nede på sygehuset... jeg har virkelig været glad for dem, og jeg er virkelig lykkelig for, at de har lært mig en masse, som jeg skal til at rette mig efter fremadrettet.. jeg ved, at nogle af tingene bliver noget af en prøvelse - det er mange års vaner, som jeg skal til at ændre på, og det kommer selvfølgelig ikke lige fra den ene dag til den anden... men jeg må prøve så godt jeg kan.. i begyndelsen er det nok mest min skulder, jeg vil gå efter at få rettet op på, og det er også ensbetydende med genoptræning gennem kommunen og Sundhedscenteret i Kolding... fysioterapeuten fra gigthospitalet har henvist mig dertil, så der modtager jeg indkaldelse på et tidspunkt... det ser jeg virkelig frem til..

Jeg skal regne med at være til genoptræning i et par måneder eller 3, og så skal jeg derefter se, hvordan det går... og så fik jeg samtidig at vide, at jeg skal se om det indenfor det næste halve års tid er blevet bedre med hukommelsen, og hvis ikke, så skal jeg snakke med min læge om at blive henvist til noget kognitiv genoptræning... synes virkelig der er nok at se til hele tiden...

men ÉN ting ad gangen... mere har jeg simpelthen ikke overskud til...

Og efter mine 14 dage i Gråsten, så har jeg i det mindste en idé om, hvilket vej jeg skal... så det er jo store sager :) Nu skal jeg så bare have det flettet ind i hverdagen...




mandag den 2. maj 2016

Et indlæg fra Gråsten

Det er mandag, og jeg er i gang med de sidste dage i Gråsten... bliver udskrevet på onsdag omkring middagstid, og selv om jeg selvfølgelig glæder mig, så er det da også lidt underligt at det "allerede" er slut...

Jeg har virkelig nydt mit ophold hernede, og jeg er super glad for, at jeg fik tilbuddet om indlæggelse, og at jeg tog imod det...

Kan helt klart anbefale andre at tage herned, hvis de får tilbuddet.. det er helt sikkert noget man bør unde sig selv, hvis chancen byder sig.. Nu er det jo et gigthospital, så man skal selvfølgelig have problemer i den dur, hvis man skal herned, men det er utrolig dygtigt et personale, der er hernede, og de gør virkelig ALT for at hjælpe... Man føler sig som et menneske hernede, og ikke bare som et cpr-nummer i systemet...

Vil helt klart komme til at savne alle de muligheder, der er hernede.. planen er, at jeg skal sendes videre til Sundhedscenteret i Kolding, når jeg bliver udskrevet, og så skal jeg fortsætte træningen der... De kan ikke sige, hvor længe jeg skal det, men skal regne med minimum 2-3 måneder, og så håber de, at musklerne i skulderen bliver trænet mere op, så jeg kan holde til lidt mere, end jeg kan på nuværende tidspunkt...

Min skulder bliver hurtigt træt, og det gør så, at jeg ikke rigtig kan holde til så meget fysisk aktivitet, hvor jeg skal bruge armen... det er blevet en anelse bedre, men langt fra nok endnu... jeg skal ikke løfte ret meget, før armen og skulderen er træt.. Så det håber jeg da med tiden, kan blive bedre...

Er kommet ind i en god rytme med at gå nogle gode lange ture hernede, og det er planen, at det skal fortsætte når jeg kommer hjem... kommer ikke helt op på 10000 skridt hver dag, men jeg prøver da... og mere kan man vel egentlig heller ikke forlange :)

Sidder med varmepude på nu her... det er simpelthen en god opfindelse, og det gør ofte, at jeg har lettere ved at falde i søvn  om aftenen, så sådan én må jeg investere i derhjemme... har i forvejen et par ting, som jeg skal have fat i efter at have været hernede, og et par af dem er da allerede bestilt... men der skal jo også lige være penge til det.. ligger fx med en hovedpude, som er vildt god for nakken, men den koster et sted mellem 999 kr og 1499 kr, så det bliver ikke lige NU jeg får fat i sådan én.. men må prøve at snakke med kommunen om jeg evt kan få noget tilskud, når den nu er gavnlig for helbredet... Det skader jo i hvert fald ikke at spørge...

Har haft den vildeste hovedpine det meste af dagen, pisse irriterende... men der er jo ikke rigtig så meget at gøre ved det... laver udspændingsøvelser flere gange om dagen (hvilket fysioterapeuten siger kun er en god ting), så håber da det kan hjælpe bare lidt på et eller andet tidspunkt... man har jo lov at håbe :)

I morgen har jeg et pænt stramt program formiddagen igennem.. morgenmad, varmebehandling, samtale med socialrådgiver, varmtvandsbassin, ergoterapeut, frokost, fysioterapeut og SÅ afslapning :) 

Håber I alle er kommet godt ind i denne uge... det har jo simpelthen været fantastisk vejr, så det kan vi i hvert fald ikke klage over...




mandag den 25. april 2016

Helt og aldeles bombet

I går gik turen atter sydpå mod Gråsten... Ankom til sygehuset ved 19:30 tiden og skulle så lige have pakket ud og finde mig selv til rette igen... 

Aftenen gik så med at høre, hvordan de andres weekend havde været og kigge mut skema igennem, og jeg kunne GODT se, det ville blive et par travle dage... I dag har jeg været til kuldebehandling (og jeg siger, det var koldt)... Derefter hed det varmtvandsbassin i en halv times tid inden frokost... Efter frokost AMS test ved ergoterapeuten og til sidst øvelser med fysioterapeuten. Kl. 14:45 var dagens program slut, og jeg kunne slappe lidt af... Det øsregnede, så den gåtur jeg havde tænkt mig, måtte udsættes... Men nu har jeg været ude og kigge lidt mere på byen... 

Fik da gået næsten 4 km på en lille times tid... Det er ok synes jeg... Gik og kiggede butikker og snakkede i telefonen med Bent imens, så tiden gik jo hurtigt . 

Lige nu ligger jeg inde på sengen og slapper lidt af... Vi skal spise om en halv times tid, og jeg er sulten (ikke at man trænger, når man får så meget at spise, som vi gør hernede)... I dag står menuen på svinekød i sur-sød sovs med grøntsager og ris.... 

I morgen har jeg indtil videre 3 ting på programmet... Socialrådgiver, varmtvandsbassin og individuelle øvelser... Og så snakkede ergoterapeuten om, at jeg nok skulle ned til hende i morgen også, og så ville den ene sygeplejerske snakke smertehåndtering med mig... Så jeg tror, jeg også er godt bombet i morgen.... 

fredag den 22. april 2016

Hjemme på weekend


Ja, så er jeg hjemme på weekend... Kom sådan set allerede hjem i går, men slappede bare af i går og hyggede med Bent, hundene og mine forældre som kom ud og spiste hveder med os.

Jeg kom jo ned på sygehuset i onsdags, og det viste sig at jeg egentlig ikke havde grund til at skulle blive bekymret... Var dernede i god tid - skulle være der kl. 10, men var allerede inde med toget lidt over 9... Gik så hen til sygehuset og blev tjekket ind... Skulle så lige vente lidt på en sygeplejerske, men det gjorde nu ikke så meget, for jeg faldt i snak med en rengøringsdame, som lige skulle til møde.

Ved 9:30 tiden kom sygeplejersken så og hentede mig og viste mig op på afdelingen... Skulle til samtale med en læge kl. 10:30, så vi brugte ventetiden på at få klaret indlæggelsessamtalen med det samme...

Kl. 10:30 kom lægen så og hentede mig og var så inde ved hende en halv times tid.. Mit værelse var ikke helt klar på det tidspunkt, så jeg blev vist hen i opholdsstuen, hvor jeg kunne tage kaffe og brød efter hvad jeg havde lyst til...

11:30 var der så frokost inden jeg skulle snakke med fysioterapeut kl.13. Da vi så nåede kl 14 var min dag slut, i den forstand, at jeg ikke havde flere aftaler på programmet.

Jeg var blevet noget klogere efter undersøgelse ved fysioterapeuten. Det viser sig, at min skulder sidder for langt fremme, og mit skulderblad bevæger sig ud fra rygsøjlen i stedet for ind mod. Der gør så, at når jeg bevæger armen, så kan skulder og skulderblad ikke holde sammen på muskler og overarmsknogle, så led og muskler overbelastes. Derudover sidder min skulder for højt, hvilket nemt kan skyldes stress over hele sagen..

Onsdag eftermiddag gik jeg en tur langs havnen.. Hospitalet ligger lige ned til vandet, så det er bare lækre omgivelser. Gik en lille time inden jeg atter vendte tilbage til min stue (billedet er taget fra vinduet i opholdsstuen, så man rigtig kan se, hvor tæt på vandet det er).

Onsdag aften stod menuen på kylling i karry med salat og ris. Og så var der et stykke frugt til dessert. Det smagte super godt, så maden kan jeg bestemt ikke klage over.

Da vi havde spist var aftenen jo fri, så jeg gik op på stuen

og sad og snakkede med min "værelseskammerat", og besluttede mig så for at gå en tur. Havde ikke rigtig planlagt, hvor hen, men endte med at gå hen til Gråsten Slot og gå en tur rundt i skotshaven. Er kørt forbi nogle gange, men har aldrig set det tæt på. Men det er sgu flot.

Onsdag aften sad vi næsten allesammen henne i opholdsstuen og fik kaffe og brød med ost. Det er nu meget hyggeligt, og det giver lidt mere positivitet når man snakker sammen indbydes. Ellers bliver det hurtigt kedeligt.

I går havde jeg tid ved ergoterapeuten kl. 10, så da hev var oppe og i tøjet stod den på morgenmad. Og så kunne jeg slappe af en times tid inden jeg skulle ned i ergoterapeuten.

Hun var nu meget flink hende ergoterapeuten, og vi fik lagt en plan for mit ophold hos hende, og jeg fik en siddepude med op på stuen, som jeg skal bruge når jeg sidder og hviler og slapper af i armen.

Skulle så til fys igen i går kl. 13, hvor jeg fik tape rundt ved skulder og skulderblad, så det bliver holdt ordentlig på plads. Fik så også vist nogle udstæksøvelser, som jeg kunne lave her i weekenden. Og så skulle vi se på mandag om det har hjulpet.

Fysioterapeuten og ergoterapeuten skulle så i går også have lavet program til jeg kommer tilbage på søndag. Jeg skal bl.a prøve varme/kuldebehandling samt i varmtvandsbassin, er villig til at prøve hvad som helst, for at få det bedre. Og jeg glæder mig til at prøve for at se, om det hjælper.

Fik så lov til at smutte ved 13:35 tiden i går, så det var hurtigt op og pakke det sidste og så skynde mig hen til toget, som kørte kl. 13:50, for hvis jeg ikke nåede det, så skulle jeg vente 2 timer på det næste. Men jeg nåede det da heldigvis. Så jeg var hjemme ved Bent og hundene en times tid senere. Og der var nogen, som blev rigtig glade for at se mig 😀

I går aftes hyggede vi så med varme hveder... Kunne godt mærke jeg var helt færdig i hovedet af alle de informationer og indtryk, jeg havde fået siden indlæggelsen.

Men jeg er optimistisk og glæder mig til at se, hvad det fører med sig.

Det blev noget af et langt indlæg, men håber det går 🙂





tirsdag den 19. april 2016

Så er det i morgen....

Ja, så er det i morgen jeg skal til Gråsten... jeg glæder mig ikke sådan synderligt meget... men er derimod hamrende nervøs...

Jeg er nervøs for, om de nu kan hjælpe mig.. og hvad sker der, hvis de nu ikke kan hjælpe mig.. Ved godt at de selvfølgelig nok skal kunne gøre ET ELLER ANDET... måske ikke direkte hjælpe mig af med smerterne, men i hvert fald hjælpe mig med at håndtere dem i dagligdagen... Argh.... alle de mange tanker...

Men anyway, så er dagen i dag brugt på at hygge med mand og vovser.. det bliver hårdt at undvære dem... men kommer jo heldigvis allerede hjem første gang på fredag, så det er ikke SÅ mange dage, jeg skal være væk fra dem :)





mandag den 18. april 2016

Monday morning

Det er mandag, og jeg nyder en af de sidste hverdagsmorgener inden jeg skal indlægges på onsdag.. glæder mig allerede nu til at komme hjem igen næste weekend... skal jo kun være dernede i hverdagene... fredag må jeg tage hjem kl. 15, og det skal jeg sandelig også nok gøre...

Bent er inde i hallen i dag, så hundene og jeg sidder og hygger os... eller rettere, de ligger i den ene sofa og snorker, og jeg sidder i den anden sofa og ser Julefrokosten... den havde jeg lige lyst til at se, og så blæse være med, at det er en julefilm :)

Weekenden er gået med hygge med manden, hundene og familien i det hele taget... lørdag var vi hjemme ved mine forældre og spise, hvor også min onkel var der... da vi kom hjem om aftenen havde vi også lige rundet Bilka for at se, om de havde nogle ting, som vi skulle have... og fik så også lige købt nogle sommerblomster til krukkerne på terrassen..

I går stod den på hygge herhjemme... vi fik plantet blomsterne ud i krukkerne og ordnet lidt forskelligt praktisk indendørs... derudover var der jo en masse god sport, så vi slappede af og så en masse fjernsyn (må man godt når det er søndag) :)

Inden sengetid i går aftes, var vi da også lige en tur nede i træningscenteret... det er jo ikke så meget jeg får brugt det de næste par uger, så ville lige være sikker på, jeg nåede derned inden jeg skal indlægges... og i går aftes var jeg frisk nok til det, så nu kan jeg slappe af i aften og i morgen uden at få dårlig samvittighed over det, hvis jeg ikke lige når derned.

Jeg ved ikke lige, hvor meget jeg når at få blogget de næste par uger, men mon ikke nok både I, bloggen og jeg selv overlever :)




torsdag den 14. april 2016

Dagen derpå

Havde en rigtig god fødselsdag i går... Bent havde været nede og hente rundstykke til mig, for selv om han skulle af sted, så skulle jeg ikke snydes for et rundstykke :)

Jeg nåede dog at stå op inden han skulle ud af døren, så jeg kunne også nå at åbne mine gaver inden han smuttede af sted i praktik... Jeg fik nogle skåle, som jeg havde ønsket mig, og så fik jeg de 2 første sæsoner af Badehotellet.. så det var jo udmærket...

Da Bent var i Kolding fik jeg bagt både boller og rugbrødslagkage til mine forældre kom herud i går aftes.. og fik så også gjort en del af aftensmaden klar, og så kunne jeg sætte mig ind i stuen, smække benene op og slappe lidt af...

Bent kom hjem ved 13:15 tiden og så sad vi og hyggede os lidt og fik ordnet de sidste ting inden mine forældre og bror kom herud...

Vi fik så lidt godt at spise og boller, lagkage, kaffe og varm kakao inden mine forældre tog hjem... smuttede så lige over til genboen med det sidste rugbrødslagkage inden dagen sluttede med Paradise Hotel... jeg gik så på hovedet i seng efter Paradise og sov nærmest inden hovedet ramte puden... ej okay fik nok lagt mig helt ned inden øjnene gled i, men overdrivelse fremmer forståelsen...

I morges sov jeg så til ved 9 tiden... Bents vækkeur ringede kl. 6:45, og da jeg havde slået det fra og sikret mig, at han var stået op, vendte jeg mig igen og sov stort set med det samme... var bare SÅ træt... men da jeg så skulle op på toilet kl. 9 kunne jeg lige så godt lette røven og stå op... valgte så at forkæle mig selv lidt og gik ned til bageren og hentede et rundstykke og et frisk franskbrød... de har noget, der hedder Stjernebrød, og det smager bare SÅ godt...

I aften var min mor og min bror, Bent og jeg ude ved min mormor... hun har fødselsdag i dag, så hun skulle ikke snydes for et besøg... så vi var ude og få kaffe og en masse lækker kage :) og nu sidder vi og ser Paradise Hotel... det bliver sgu skidt når jeg skal indlægges og ikke kan se det om aftenen... ej, nu må vi se... det kan jo være jeg er så heldig, at der også er andre der ser det, så jeg måske har en chance for at se det... ellers må jeg tage det på nettet, når jeg er hjemme i weekenderne...


onsdag den 6. april 2016

14 dage

Så er der kun 14 dage til jeg skal indlægges... kan godt begynde at mærke nervøsiteten og angsten komme...

Selvfølgelig glæder jeg mig, men omvendt så er jeg også hamrende nervøs for at skulle sidde så langt væk fra de trygge vante rammer... jeg har ikke på samme måde mulighed for at gå ind for mig selv, hvis det hele bliver for meget... har ikke de samme muligheder for at gøre, hvad jeg har lyst til... kan ikke ligge en hel dag i sengen, hvis det er DET jeg har brug for...

men det skal nu nok gå alt sammen alligevel...det drejer sig jo "kun" om små 14 dage, så jeg overlever jo nok... har også fået at vide, at jeg skal sige fra, hvis det bliver for meget... jeg har jo den kroniske hjernerystelse at tænke på, så det skal sygehuset også nok tage hensyn til, har de lovet mig... Håber bare, at jeg er så heldig at komme til at snakke med nogen dernede, ellers kan det hurtigt blive nogle lange 14 dage...  

Heldigvis ligger sygehuset rigtig godt, så jeg har mulighed for at gå nogle ture, hvis dagene bliver for lange... og Bent kommer ned og besøger mig, så det skal nok gå alt sammen :)



tirsdag den 29. marts 2016

En uventet slutning på påsken

Søndag aften fik jeg lige pludselig en voldsom trykken for brystkassen og fik problemer med at trække vejret... jeg kunne som sådan godt trække vejret, men luften kom ikke helt ned i lungerne... jeg havde svært ved at snakke og blev forpustet af ingenting...

Jeg fik små 4 timers søvn sammenlagt natten til i går, og da det ikke blev bedre i løbet af dagen, ringede Bent i går eftermiddags til vagtlægen.. jeg skulle så komme derind, da de mistænkte en blodprop, så jeg fik min mor til at hente mig og så måtte jeg til vagtlægen..

Han undersøgte mig og sendte mig så ind på akutafdelingen, hvor jeg fik taget 6 blodprøver, fik taget røntgenbillede af lungerne, fik lavet EKG samt jeg skulle gå rundt med et apparat, som skulle måle min hjerterytme...

Det viste sig, at alt så fint ud, så konklusionen var, at de mente det er mit spiserørsbrok, som volder mig store problemer igen.. har aldrig haft det sådan før, så det var virkelig en skræmmende oplevelse..

Jeg skal så snakke med min læge om det, hvis det bliver ved, for så skal jeg muligvis opereres for at få det spiserørsbrok væk. Men det bliver først en gang når jeg er kommet hjem fra Gråsten... orker ikke mere sygehus lige nu, så nu vil jeg prøve at slappe af de næste 3 uger inden jeg skal stille i Gråsten.

Håber I har haft en god påske alle sammen :)

søndag den 27. marts 2016

En hyggelig påske

Det er påskedag, og påsken er snart ovre for i år... Der er godt nok i morgen tilbage, men alligevel...

Vi har ikke rigtig lavet noget spændende her i påsken.. været herhjemme og hygget os med hundene ude i haven, samt vi har været ude og gå nogle gode lange ture... Vi har ikke været så meget nede i træningscenteret, kun 2 gange den forgangne uge, men lidt har jo også ret, og når vi så har været ude og gå, opvejer det jo lidt den manglende træning.

Sidder og kigger på regndråberne på vinduerne... det er et underligt vejr... det er ikke koldt som sådan udenfor, men regnen er alligevel lidt koldt... men Bent er alligevel forvist til at stå udenfor... ej, så slemt er det heller ikke... men Bimmer og Shang elsker at være ude når det regner og er lidt køligt, så de er jo ikke til at drive ind nu her... så jeg fik støvsuget stuerne mens de 3 herrer var ude i regnen :) Shang er ræd for støvsugeren, så når den kommer frem, så stikker Shang af...

På onsdag er der 14 dage til min fødselsdag og 3 uger til jeg skal indlægges.. kan godt mærke nervøsiteten over at skulle indlægges, er ved at melde sig... men jeg tror og håber det nok skal blive godt nok for mig at komme derned... glæder mig jo samtidig til at de måske kan hjælpe mig med idet mindste at lære mig hvordan jeg kan mindske smerterne bare lidt - og leve med de skavanker, jeg nu engang har, og kommer til at have (måske) resten af livet.


tirsdag den 22. marts 2016

Nu med dato for indlæggelse

I dag kom så brevet, jeg har gået og ventet på med længsel... nemlig brevet med datoen for min indlæggelse i Gråsten....

Og nu føles det pludselig meget mere virkeligt... skal stille dernede onsdag d. 20. april kl. 10:00, så der er pludselig ikke så længe til... og selv om det er skræmmende, så glæder jeg mig jo alligevel også til at det er overstået...

Det går ok med træningen, men dog er det begrænset hvad jeg kan lave med min fod... den højre fod volder mig simpelthen så mange problemer efter jeg forstuvede den for halvanden måneds tid siden... den er stadig hævet og øm, men tilskriver en del af det til det faktum, at jeg har hypermobile led...

Og så må jeg jo evt prøve at snakke med fysioterapeuten om det, når jeg skal indlægges... der er ikke rigtig så meget andet at gøre...jo jeg kan gå til læge med det, men hun kan nok ikke rigtig gøre så meget udover at henvise mig til en fysioterapeut, og så kan jeg jo lige så godt vente de små 4 uger til jeg alligevel skal snakke med en...

I dag har vi haft en rigtig produktiv dag herhjemme Bent og jeg... vi har lavet frikadeller, kartoffelsalat, pølsehorn og cupcakes.. plus vi også har fået støvsuget og ordnet et par andre småting... gider ikke alt det oprydning og rengøring i påsken, så det er med at få det gjort inden :) så kan vi slappe af og nyde påsken :)

Bent skal op i hallen i morgen, men når han så har fri, så har han også påskeferie.. og vi har INGEN planer for påsken... Glæder mig virkelig til at vi kan stå op om morgenen og bare lave lige, hvad vi har lyst til... kan godt mærke, at jeg har behov for at vi får lidt kvalitetstid sammen inden jeg skal indlægges..

Nu tror jeg, jeg vil smutte på toilet inden der kommer Paradise Hotel..

Her får I lige et billede af mine lækre cupcakes fra i dag...



LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...