torsdag den 4. august 2016

Små fremskridt er dog stadig fremskridt

Jeg var på Sundhedscenteret til genoptræning i dag, og jeg fik ros... terapeuten kan se små fremskridt, men dog stadig fremskridt... så det var jo dejligt nok...

Altså selvfølgelig bliver jeg stadig rigtig hurtigt træt i skulderen og den reagerer ved at blive varm og føles som om den brænder, samtidig med at det føles som om at armen vejer et ton, når jeg skal løfte den...

Skulderbladet kan jeg stadig ikke rigtig styre, det føles stadig som om at det "hopper ud", hvis jeg laver for meget med skulderen/armen, og det gør nas... planen er, at jeg skal tilknyttes et skulderhold på et tidspunkt, men hun vil gerne lige have skulderen lidt mere under kontrol før hun sender mig ud i det, så det ikke bliver for hårdt...

Det at skulderen bliver så hurtig varm og får den brændende fornemmelse, kan skyldes to ting... enten er det simpelthen "kun" fordi musklerne er så svage, at de hurtigt bliver for belastede, eller også er det fordi der er nogle nerver, som har taget skade... jeg håber på det første, men jeg skal ikke kunne sige, hvad det er... jeg gør, hvad jeg kan for at det skal blive bedre... og så må jeg jo se, hvor meget bedre det bliver..

Men indtil videre har jeg da ikke opgivet håbet om, at det bliver godt igen... og små fremskridt er jo trods alt fremskridt :)

2 kommentarer:

  1. Små bitte skridt er tit vejen frem, men at der er fremskridt er jo mega skønt søde, Det betyder jo bare at der måske er en fremtid hvor du kan få det bedre.

    Jeg hepper på dig og krydser fingre for at det hele bliver bedre.

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde... ja, jeg håber der er lys forude... tager én dag ad gangen, og så må jeg se, hvad der sker.

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...