mandag den 14. december 2015

3. adventsgave fra min mand

 
I går fik jeg også adventsgave fra min mand... Havde længe gået og kigget lidt skævt til gaven, da den lå ovenpå sammen med de andre gaver, men uden skyggen af anelse om, hvad indholdet var... har ellers prøvet at gætte mig lidt frem, men jeg var jo ikke engang tæt på at gætte rigtigt... og selv ikke alle Bents kommentarer, har kunne hjælpe mig med at komme lidt nærmere...

Men i går måtte jeg endelig åbne gaven, og her er, hvad der gemte sig deri:

 
Der gemte sig en flagstang til at sætte på bordet, når vi holder fødselsdag... jeg har længe gerne ville have sådan en, men har bare ikke fået taget mig sammen til at anskaffe mig en... men nu har jeg så endelig fået en :) Vi gør jo altid meget ud af at fejre hinanden, så den er jo bare perfekt :)



#BloggerAdvent 3. søndag



I går var det jo, som bekendt, 3. søndag i advent, og jeg åbnede min 3. pakke fra Sascha.... bloggen drillede mere end, hvad min tålmodighed ville være med til i går, så jeg fik ikke lige vist indholdet frem i går...

Ved at mærke på den, havde jeg ikke den fjerneste idé om, hvad der var i pakken... ja ja, jeg mærker altid på gaverne inden jeg åbner dem - det hvadenten det er jule-, advents- eller fødselsdagsgaver... kan ikke lade være :)

Men anyway, her er, hvad der gemte sig bag papiret...




Julekalender 14. december


Dagens billede er fra julen 1987 tror jeg nok... 

Det er taget hjemme ved min farmor og farfar... På billedet ser man min mor, min bror, mig og alleryderst i billedet kan man lige skimte min faster.  

Juleaftenerne hjemme ved dem, fremstår for mig, stadig som nogle af de bedste juleaftener jeg kan huske fra min barndom.





søndag den 13. december 2015

Ugens hurtige (uge 50)

Det er atter søndag og dermed atter tid til en omgang de hurtige om den forgangne uge... 
  • Helbredet har været sådan lidt op og ned. 
  • Har fået en god snak med min sagsbehandler. 
  • Der er begyndt at komme julekort i vores postkasse. 
  • Vi har holdt julehygge. 
  • Bent og jeg har gået nogen gode lange ture og kigget på julepynt rundt i haverne i Vamdrup. 
  • Jeg har ikke været vildt meget online i den forgangne uge - indimellem er det rart nok at være lidt mere til stede i hverdagen. 
  • Vi har set en del håndbold. 

Julekalender 13. december

Det er atter blevet søndag, og dermed tid til endnu en opskrift... denne gang er det en opskrift på vanillekranse, en af mine absolutte yndlingssmåkager. 

Vanillekranse (ca 90 stk)

250 g. hvedemel
125 g. sukker
Kornene fra 1 vanillestang
200 g. smør eller margarine
1 æggeblomme
100 g. finthakkede mandler

  • Bland alle ingredienser i en skål og smuldr fedtstoffet heri. Ælt dejen sammen med let hånd. 
  • Læg dejen koldt minimum 1 time, inden den formes. 
  • Sæt en stjerneform i en kødhakker eller brug en småkagesprøjte og kør dejen igennem, og lav 6-8 cm lange stænger. Form stængerne til kranse og sæt dem på en bageplade med bagepapir. 

Bages 6-8 minutter i en 200 grader forvarmet ovn (varmluft 180 grader). 

 

lørdag den 12. december 2015

Julehygge

Det var egentlig meningen, at vi skulle have holdt julehygge 1. søndag i advent, men det blev aflyst da jeg lå syg og ingen stemme havde... 

Vi holdt det så i dag i stedet.  Vi havde inviteret mine forældre, min bror (som så ikke kunne alligevel), min moster, onkel og 2 fætre. 

De kom herud kl. 14:30, hvor vi startede med æbleskiver, gløgg, kaffe, småkager, slik og konfekt... vi sad så og hyggede os og snakkede og havde det i det hele taget rigtig sjovt.... 

Da maverne var godt fyldte, spillede vi pakkespil... og vi hyggede os helt vildt... Det var SÅ sjovt... vi skulle have 2 pakker med hver, og jeg vandt 2 forskellige sæt lysestager (et julesæt og et til hverdag), 2 nisser lavet i træ og nogle små julemænd. Bent vandt 2 glasjuletræer og en Mr Tea... Så det var absolut ikke dårligt :) 

 Min mor og min moster ville så ud og gå en tur... Alle mændene (med undtagelse af Bent) satte sig ind og så fodbold mens Bent og jeg ordnede aftensmaden... vi havde lavet en julefrokost agtig middag med sild, frikadeller, medister, lun leverpostej med bacon og champignon, makrel, rødkål, spegepølse og æg og rejer... Og det var bestemt et hit... 

Vi var alene igen ved 20 tiden, og så satte vi os ind i hver vores sofa... Min kære mand er så faldet i søvn på sofaen.... Hundene har også haft en hård dag ser det ud til... De er også gået helt døde her til aften... Så jeg sidder og nyder roen :) 





Julekalender 12. december

Dagens billede er fra juleaften 2009...

Det var det første år, Bent og jeg stod for at holde juleaften, og faktisk også vores første jul sammen... året før, havde vi haft en pause i vores forhold, så der havde vi holdt jul hver for sig... 

I 2009 boede vi i stuehuset på en gård mellem Give og Tørring, og det var en rigtig hyggelig juleaften på alle områder... 

Vejret var rigtig juleagtigt - det havde sneet flere dage, og sneen lå tykt rundt i haven og på markerne omkring gården... 

Vi var 10 mennesker den jul, og vi hyggede os på alle måder. 

Det var den eneste jul, vi holdt på gården... men det var en jul jeg stadig tænker positivt tilbage på... 

fredag den 11. december 2015

Julekalender 11. december

Er der én ting jeg går meget op i, når det kommer til jul, så er det at pakke gaver ind.... 

Jeg elsker det simpelthen, og jeg sidder gerne og bruger flere timer på at pakke gaver ind... 

Jeg har en vane med, at jeg gerne skal have så meget forskelligt gavepapir som muligt... alle gaver fra Bent og mig, skal ikke være pakket ind i det samme papir... Derfor har vi en stor sæk stående ovenpå med alt vores gavepapir (både det til jul og det til mere almindelig brug)... 

Billedet her ovenover er fra 2009, hvor hele spisebordet var ryddet, da der skulle pakkes ind :) Det er jo ikke lige et projekt, der klares på et kvarter :)

torsdag den 10. december 2015

Julekalender 10. december

Dagens billede er fra juleaften 2014.

Vi har tradition for, at vi hvert år til jul spiller pakkespil inden vi spiser ris a la mande. Det er en god måde at få maden til at falde på plads på, så der er plads til mere :) 

For nogle år siden spillede vi først pakkespil inden vi fik gaver, men det har vi altså rykket, så vi gør det efter anden og alt det andet. 

Vi medbringer hver 2 gaver til 10-15 kr (hvis de koster lidt mere, så gør det ikke noget). Jeg plejer at få en masse gaver inden vi må stjæle fra hinanden, og så ender jeg som regel med max 1 gave når vi er færdige :) Men det er jo også hyggen ved det, der er det sjove :)

onsdag den 9. december 2015

Julekalender 9. december

Dagens julebillede er fra julen 2009, og forestiller vores adventskrans. 

Vi bruger altid en eftermiddag engang fra midten af november på at lave adventskrans og juledekorationer. 

Bent binder altid selv vores adventskrans, da den så kan laves større end dem man køber i butikkerne. 

tirsdag den 8. december 2015

Julekalender 8. december

Dette billede er fra december 2008. 

Netop da, var Coca Cola lastbilerne på tour rundt i Danmark, og vi var så heldige, at de var ved Kolding Storcenter. 

Mor, Jessica og jeg var oppe og se dem, og det var virkelig et smukt syn. 

Der var 2 eller 3 lastbiler deroppe, og julemanden havde taget plads i vognen på den ene, så børn kunne komme ind og hilse på ham.

mandag den 7. december 2015

Mandag igen

Det er atter mandag... jeg skulle have været til Kolding med Bent i dag, men så langt kom jeg ikke... var vågen et utal af gange i nat, fordi jeg havde den vildeste hovedpine, så jeg kunne simpelthen ikke sove... 

Da vækkeuret ringede kl. 8, valgte jeg at skrive til min kontaktperson at jeg ikke kom i dag, for kunne nærmest ikke bevæge mig pga hovedpinen, så jeg lagde mig i seng igen... stod så op ved 10 tiden, drak noget vand og gav hundene deres gaver fra pakkekalenderen, tog 2 piller og så lagde jeg mig i seng igen... vågnede så ved 12:30 tiden, stadig uden egentlig at have fået det bedre, men stod så op og fik noget frokost med Bent, da han kom hjem... 

Faldt så i  søvn igen i eftermiddags på sofaen, og da jeg vågnede havde jeg fået feber igen... ej men altså, gider ikke være syg igen.. det er simpelthen så øv som det kan være... Hader at være syg, og som om de mere end 14 dage jeg lige har haft ikke har været nok, nej så fortsætter jeg da bare... 

Men nå... mon ikke det nok skal gå altsammen...  

Da jeg lå syg og ingen stemme havde 1. søndag i advent, hvor vi holdt julehygge, har vi så valgt at vi holder det på lørdag i stedet... og jeg glæder mig... det skal nok blive hyggeligt :) 

Her til aften gik Bent og jeg en god tur på omkring 45 minutter... kunne mærke, at jeg havde brug for at komme ud... Ikke at det har hjulpet det vilde på hovedet, men det var nu dejligt nok alligevel... 

Håber I alle har haft en god weekend :)

Julekalender 7. december

I min familie har vi altid været gode til det med julegaver - og der har altid været MASSER af gaver. 

Juleaften 2006 var vi 16 personer hjemme ved mine forældre, så der var naturligt nok nogle flere gaver end ellers. 

Der lå gaver overalt rundt om træet, i vindueskarmene, bag sofaen, og i begge deres stuer. Kort sagt, der var gaver overalt, hvor øjet kunne se. 


søndag den 6. december 2015

Ugens hurtige (uge 49)

Så er det endnu en gang blevet søndag og dermed endnu en gang tid til et par af de hurtige om ugen der er gået: 
  • Vi har fået sendt alle gaver og julekort. 
  • Vi har selv fået et enkelt julekort. 
  • Det er blevet december.
  • Alle vores julegaver er købt, pakket ind og ligger ovenpå.
  • Vi har været i Tyskland. 
  • Det har stormet flere dage i denne her uge. 
  • Vi har prøvet at lave rødkål selv Bent og jeg. 
  • Tryg har lovet en afklaring inden jul... 

Adventsgave fra min mand 2. søndag

 
Ja, jeg fik sørme også en adventsgave af min kære mand i dag... Havde absolut ingen anelse om, hvad der gemte sig i gaven, så glæden var stor, da jeg åbnede og så det var 3 par strømper... 

Jeg mangler efterhånden virkelig strømper... jeg er en klovn til at huske at købe nogen, så jeg har efterhånden ikke særlig mange par, da mange af de andre par har måtte lade livet på grund af store huller... ak ja, sådan kan det jo gå :) 


BloggerAdvent 2. søndag

 
Så blev det 2. søndag i advent, og jeg måtte åbne min 2. gave fra Sascha.

I dag indeholdt gaven en pakke julelommetørklæder, en lille Zendoodle malebog samt en shower gel... 

Igen en dejlig brugbar gave... Kan bruge alle 3 ting, så det er rigtig godt ramt... 


Julekalender 6. december

Så nåede vi søndag, og i dag vil jeg bringe en af de opskrifter, som vi har brugt i år til julebagningen... nemlig en opskrift på pebernødder: 

Pebernødder (ca 100 stk):

275 g. hvedemel
125 g. sukker
125 g. margarine
1 æg
1/2 teske stødt ingefær
3/4 teske stødt kardemomme
1/2 teske stødt kanel
1/4 teske hvid peber
1 teske bagepulver

  • Rør sukker og margarine sammen. 
  • Tilsæt ægget og rør igen. 
  • Bland krydderier og bagepulver med melet. Hæld det sammen med æg, sukker og margarine og ælt det hele sammen. 
  • Rul dejen ud i fingertykke pølser og skær i 0,5 - 1,5 cm lange stykker. Rul dem til kugler og tryk dem let, så de ca er på størrelse med en tokrone.

Bages ca 10-12 minutter i en 200 grader forvarmet ovn (hvis varmluftovn så kun 180 grader)til de er let lysebrune. 

 

lørdag den 5. december 2015

Jeg er her endnu

Den forgangne uge har jeg ikke rigtig været så produktiv her på bloggen... der er kommet julekalender indlæg hver dag, men derudover er det ikke blevet til det vilde... 

Men nu skulle det altså være... de sidste par dage har været hektiske på flere punkter, og jeg er stadig ramt af influenza... 

I går var Bent og jeg oppe i KIF hallen... Bent var oppe og træne, og jeg var med ham... Der var ikke ret mange deroppe, så jeg valgte at prøve at gå med ham ind i træningscenteret, og jeg klarede det... Kunne godt mærke det var hårdt, og jeg begyndte at ryste når folk kiggede på mig, men jeg holdt ud... Der var også kun 3 udover Bent, mig, vores kontaktperson og fysioterapeuten, så det var lige til at holde ud... 

I går eftermiddags kørte Bent, min mor og jeg til Tyskland.. der var ikke overdrevent mange mennesker dernede, så det gik relativt hurtigt... Faldt så i søvn på sofaen i går aftes mens vi så film... ikke planen, men det skete alligevel... Sådan kan det jo gå :) 

I dag skulle vi køre mine forældre til julefrokost, og så kunne vi låne bilen ud og købe den sidste julegave, så nu er vi helt færdige med julegaverne... 

Det var så meningen at vi skulle hente mine forældre igen her til aften og køre dem hjem, men min onkel kørte dem hjem, så jeg kunne bare komme med bilen en gang i morgen når jeg står op.... i morgen aften skal vi til fødselsdag ved min faster, så og så er den weekend også gået... 

Vi har i denne uge fået ordnet en masse praktisk herhjemme, og vi har også sendt alle julekort og alle gaver ud til folk, så nu er det bare afslapning resten af tiden frem til juleaften... eller vi skal selvfølgelig lige have afleveret lidt gaver rundt omkring, men derudover står den bare på hygge... 

Julekalender 5. december

Dagens billede er taget i december 2006. 

Det var det år jeg flyttede hjemmefra, og i indflyttergave fik jeg et lille juletræ af mine forældre. Jeg overtog lejligheden d. 15. december 2006, så jeg pyntede ikke det helt vilde op det år, men et lille juletræ skulle der nu altså være, mente mine forældre :) 

fredag den 4. december 2015

Julekalender 4. december

Dagens billede er taget sidste år, da Bent og jeg var i København i december. 

Billedet forestiller et "juletræ" lavet af Quality Street chokolade. "Træet" var inde i Tivoli. 

Man kunne være med i en konkurrence, hvor man skulle gætte, hvor mange chokolader, der var brugt til "træet". Jeg havde dog ikke noget bud, men syntes det så ret godt ud, så jeg var da nødt til at have et billede. 

torsdag den 3. december 2015

Julekalender 3. december

Dagens billede er fra december 2004. 

Min bror og jeg havde igennem nogle år juletræ stående på værelset hele december måned. 

Det var selvfølgelig ikke store juletræer, men bare nogle små - og mest af alt for hyggens skyld. 

Jeg har igennem mange år lavet pakkekalender til min bror, og da vi havde juletræ på værelset, lagde jeg alle gaver ind under hans træ, og så kunne han så hver morgen finde dagens gave :) 

onsdag den 2. december 2015

Julekalender 2. december

Dagens billede er også fra min barndom. 

Det er taget, da jeg var omkring 3 år - altså omkring 1985. Vi boede dengang på Tvedvej i Kolding. 

Jeg har en lille sjov historie fra dengang. Da jeg begyndte at kravle og senere gå, bandt mine forældre juletræet fast til væggen, fordi jeg havde for vane at holde fast i juletræet, mens jeg skulle rejse mig. 

Jeg elskede at hjælpe med at pynte juletræ, og når man er barn er det "stort" at få lov at hjælpe.. det kunne så også sagtens lade sig gøre, fordi vi havde meget pynt, som ikke kunne gå i stykker (mine forældre havde lært noget af, at jeg tidligere havde væltet træet) :)

tirsdag den 1. december 2015

Julekalender 1. december

Jeg vil starte min lille "billede-julekalender" med at vise et billede fra min barndom. 

Billedet er taget hjemme ved min farmor og farfar, og jeg vil umiddelbart gætte på at billedet er fra omkring 1989-1990... 

 Da jeg var helt lille, holdt vi et par år jul ude hos min mormor og morfar, men ellers var vi hjemme ved min farmor og farfar. Selv om det efterhånden er nogle år siden (de har været døde i hhv. 20 og 21 år), så husker jeg juleaftenerne derhjemme ganske tydeligt. 

Deres juletræ stod inde i det, vi kaldte "lille-stue". De havde ikke et stort hus, så træet kunne ikke stå, så vi kunne danse rundt om det, men det gjorde heller ikke noget. Vi sad så rundt i stuen og sang julesange. Alle gaverne lå inde i soveværelset indtil vi havde spist, for så kunne vi børn ikke lure i gaverne. 

Det var nu heller ikke os, der var de værste til at lure i gaverne. Det var min farfar :) Da min lillebror blev født, havde min farfar for vane at tage min lillebror med ind i soveværelset, sætte ham midt i sengen og lade ham rode i gaverne. Men vi andre måtte under INGEN omstændigheder :) 

Så blev det december

Så er det blevet december... for mit vedkommende har jeg glædet mig, til at julen atter skulle komme forbi... 

Det lille hjem er klar til en måned i hyggens tegn... Der er bagt småkager, pyntet op, ordnet julekort og langt de fleste gaver er ordnet :) 

Jeg vil i år lave en lidt anderledes julekalender... som mange af jer nok ved, så tager jeg MANGE billeder, og jeg har rigtig mange billeder liggende på computeren... men anyway, så vil jeg i år, hver dag poste et billede og skrive en historie til hvert billede... det er naturligvis mine egne billeder... 

Hver søndag i advent, kommer der selvfølgelig adventsgaveindlæg, men jeg vil også komme med en opskrift på lidt lækkert julebag eller julekonfekt... 

Håber I alle får en god december måned :) 

Kære farmor...

Kære farmor... 

Så er det atter 1. december, klokken har passeret 04:30 og det er 21 år siden du lukkede dine øjne for allersidste gang... 21 år er længe, men ikke længe nok til at savnet til dig er blevet mindre. 

Jeg savner dig hvert år til jul, og når jeg sætter alt julepynten frem, så sender jeg dig og farfar en særlig tanke når jeg kigger på alt det pynt, jeg har arvet fra jer. 

I år har jeg for første gang nogensinde selv bundet vores adventskrans. Jeg bandt ved samme lejlighed selv en krans til at lægge på kirkegården. Normalt plejer vi at købe en, men i år syntes jeg at jeg selv ville afprøve mine evner - og jeg er selv stolt af den. 



Jeg vil ønske dig, farfar og faster en rigtig glædelig jul.  Håber I sidder et eller andet sted og kigger ned på os med stolthed. 

Jeg elsker jer og savner jer <3


mandag den 30. november 2015

Vi er klar til jul i det lille hjem

Vi går ikke på kompromis herhjemme, når det kommer til jul... vores julesokker er kommet op og hænge, og det samme er vores julekalendere, så NU kan det bare blive 1. december.

 
Vores chokoladekalendere. Det er mine de 2 af dem, og Bents den ene (den med damer på). Bent får så også en af mig i morgen i pakkekalender, men det ved han ikke endnu :) Så i morgen skal der én ekstra op og hænge.

 
Bimmer og Shangs julesokker, som der hver dag vil komme en lille ting i. Vi besluttede os for at lave vores egen julekalender til dem i år. 

 
Bimmer og Shang har så fået disse kalendere af mine forældre. Så de skulle selvfølgelig op og hænge sammen med de andre i køkkenet. 

 
Ude i gangen hænger Bents og min julesok... Bent får kalendergaver hver dag i december, og jeg får så adventsgaver plus 1. og 24. december. 
 

Så blev det jul på bloggen :)

Ja, så har julen også indtaget bloggen :) 

Ikke det mest kreative, men det er der da :) Så skal det bare blive 1. december så min lille julekalender kan komme i gang... 

Nå nu vil jeg snart se og finde min seng... Sov godt allesammen..

søndag den 29. november 2015

Ugens hurtige (uge 48)

Så er det atter søndag og tid til en kort opsummering af den forgangne uge: 
  • Har ligget med influenza det meste af ugen. 
  •  Har fået pyntet det sidste til jul. 
  • Har fået lavet dekorationer og adventskrans. 
  • Har fået adventsgaver - både til #BloggerAdvent samt fra min mand. 

1. søndag i advent - adventsgave fra min mand

Har i år også været så heldig, at min mand har købt adventsgaver til mig... 

Jeg fik også adventsgaver af ham sidste år, og i år har han så valgt at gentage succesen...  

I dag stod der en fin stor gave og ventede  på mig,  og i den var der et kontorsæt med forskellige opbevaringsting. Noget jeg virkelig havde ønsket mig, så det kunne jo ikke være bedre :)

#BloggerAdvent 1. søndag i advent

 

I dag var det så endelig kommet så vidt, at det var 1. søndag i advent, og jeg måtte dermed åbne adventsgaver :) 

Adventsgaverne fra Sascha ser i her... Der var en lille nisse samt en ansigtsmaske, og det er jo så meget mig :) 

Nissen passer perfekt ind i vores jule-stil herhjemme, så det var helt perfekt ramt.


torsdag den 26. november 2015

Bloggertræf 2015 - Goodie-bag - Wallstickerland

Sponsoreret indlæg - bloggertræf 2015 - Goodie-bag - Wallstickerland

Wallstickerland havde også sagt ja til at sponsorere en lille ting til vores goodiebags. Og personligt synes jeg det var en super gave. 

De havde givet os alle hver et gavekort på 300 kr. 

Jeg skulle selvfølgelig straks ind og lure, og da vores indretningsstil ikke som sådan er til alle mulige citater rundt på væggene, så faldt valget ret hurtigt på et skilt til vores postkasse... vi skal have ny postkasse, så det var jo en perfekt lejlighed til at få lidt nyt og anderledes fremfor nogle dymo-sedler med vores navne på. 

Jeg valgte derfor dette:













Og jeg glæder mig til at få det sat op en gang i starten af det nye år :) Så tak til Wallstickerland for den super fede gave...

Bloggertræf 2015 - Goodie-bag - Depend Cosmetic

Sponsoreret indlæg - Bloggertræf 2015 - Goodie-bag - Depend Cosmetic

Så er det blevet tid til endnu et indlæg om den lækre goodie-bag fra bloggertræffet i sidste måned.. 

Denne gang er det omhandlende firmaet Depend Cosmetic.

De havde været så søde og smide en neglelak i vores goodie-bag - hvilket jo passer ganske udmærket til en flok tøser :) 

Jeg kendte godt mærket i forvejen, da jeg har haft købt et par stykker for nogle år siden i Matas. 

 

Bloggertræf 2015 - goodie-bag - Odense Marcipan

Sponsoreret indlæg - Bloggertræf 2015 - Goodiebag - Odense Marcipan


Odense Marcipan havde også været så søde at smide lidt godt i goodie-bagen til vores bloggertræf.. De havde smidt en pakke marcipan i samt lidt hæfter med inspiration. 

Sådan en pakke marcipan er jo simpelthen perfekt her op til jul... Herhjemme er vi store tilhængere af hjemmelavet juleknas, så selvfølgelig skulle marcipanen bruges til det. 

Som I kan se her på billedet, så har vi fået lavet lidt forskelligt.  Vi havde en ekstra pakke marcipan, som i øvrigt også var fra Odense Marcipan, så vi smed de 2 pakker sammen og lavede lidt lækkert.

Så tak til Odense Marcipan for den lækre gave.

 

Klar til julehygge på søndag

Sidste år holdt Bent og jeg julehygge for mine forældre, min bror, min moster, onkel og 2 fætre 1. søndag i advent, og det har vi så aftalt vi også skal gøre i år... 

Vi har inviteret dem til kl. 14 på søndag, hvor vi så skal hygge med æbleskiver, småkager og juleknas. Vi skal så også spille pakkespil inden vi skal ned på toret og se juletræet blive tændt kl. 16. 

Glæder mig rigtig meget, og i dag fik vi så ordnet det sidste, så vi nu har alt klar til på søndag... Vi fik lavet konfekt i dag og bagt de sidste småkager... 

Så nu venter vi bare på det bliver søndag... eller rettere, vi mangler lige at få hentet gran og lavet dekorationer, og så er vi klar... Glæder mig rigtig meget... Kan godt mærke jeg har meget mere overskud til alt sådan noget efter vi ikke har Jessica at slås med i hverdagen...

I dag har jeg stort set ikke haft nogen stemme det meste af dagen... den influenza har sat sig på stemmebåndet, så Bent har dejlig meget ro herhjemme... Han mener selv, at det er nu her han skal provokere mig, for nu kan jeg jo ikke skælde ham ud... Det synes jeg nu ikke lyder som en særlig god idé :) 

Har drukket adskillige kopper te i dag, og det er som om det lindrer lidt på halsen... min hals føles ikke som sandpapir her til aften, men når jeg hoster piver min hals helt vildt... så der går nok lige nogle dage inden jeg er helt på toppen, men sådan er det jo bare... Håber bare jeg er mere rask på søndag... 

På  søndag må jeg jo også åbne mine første adventsgaver - både fra Bent og den til BloggerAdvent :) glæder mig SÅ meget... 

Nå, det kunne være jeg skulle se om jeg snart kunne få lidt søvn... det er ikke blevet til så meget søvn de sidste par nætter... 

 

 

tirsdag den 24. november 2015

Bloggertræf 2015 - Goodie-bag - BY-K

Sponsoreret indlæg - Bloggertræf 2015 - Goodie-bag - BY-K

BY-K havde igen i år valgt at være sponsor til bloggertræffet. 

De havde sponsoreret en neglelakfjerner samt 2 stk neglelak til hver. 

Sidste gang der var bloggertræf i Odense, havde de også sponseret en neglelak, og selv om jeg ikke kendte til mærket inden dengang, så har de på ingen måde skuffet mig.. 

Det er en neglelak af høj kvalitet, og selv om jeg ikke har testet disse 2 endnu, så skal de da helt klart tages i brug snart.
 

mandag den 23. november 2015

Ugens hurtige (uge 47)

Nu lå jeg ret meget underdrejet i går, så fik ikke lige nået at skrive de hurtige fra den seneste uge... Men de kommer her... 
  •  Min kære mand blev ramt af mandeinfluenza. 
  • Jeg selv har ligget et par dage med feber. 
  • Vi har fået pyntet op til jul. 
  •  Har været til julebanko med min mor på hendes arbejde - jeg vandt en æggekoger. 
  • Har set en masse sport i fjernsynet (kan jeg altid falde i søvn til, når jeg ikke har det godt). 
  • Vamdrup har fået vinterens første sne - til stor glæde for vovserne. 

lørdag den 21. november 2015

Nu også ramt af feber...

Som skrevet i går, så er min kære mand ramt af mandeinfluenza...

I dag har feberen så også overmandet mig.. Der er dog her kun tale om den mere almindelige og udødelige influenza - i ved, den som rammer kvinder og børn... Den som vi kommer os over indenfor kort tid 😀

Den har dog ikke forhindret mig i at få udrettet nogle ting herhjemme i dag.. Har næsten fået alt julepynten fundet frem og sat op... Mangler nu kun 2 stjerner og en hulens masse kravlenisser 😊 men det regner jeg med at ordne i morgen...

Har så også fået støvsuget... Det skal jo gøres når man har er par store vovser...

Skal da lige love for, at det er blevet koldt her til aften... Vi har ganske vist ingen sne fået, men kulde og frost - det har vi fået...

I morgen skal vi bare hygge os og se lidt sport... Det er jo søndag, så vi kan lige så godt bruge dagen på at blive raske... 

Den skrækkelige mandeinfluenza

Ja, den skrækkelige mandeinfluenza har erobret min mands krop... han har skrantet lidt de sidste par dage, men her til morgen var det helt slemt og han vågnede op badet i sved mens han samtidig rystede af kulde... han skiftede t-shirt og kravlede så under dynen igen og faldt så i søvn... 

I løbet af dagen er hans hosten så taget til og han pudser næse konstant... og hans pande er så varm, at jeg er sikker på, der kunne steges spejlæg på den... 

Lige nu ligger han på sofaen under sin dyne og har pænt meget medlidenhed med sig selv... som han sagde - når man er ramt af mandeinfluenza må man gerne, og så er det konens job at varte sin stakkels mand op de sidste timer af hans liv... yeah right, som om...  

Godt nok er det selvfølgelig synd for ham, men så er det vist heller ikke værre :)


torsdag den 19. november 2015

En hyggelig torsdag

Har ikke lige fået blogget et par dage, da helbredet ikke lige har været til det...

I går morges skulle jeg til læge kl. 9, og da jeg kom hjem ved 9:30 tiden gik der ikke længe før jeg sov, og så sov jeg indtil ved 13 tiden. Sov så igen fra omkring kl. 14 og et par timer frem... Fik hurtigt noget at spise i går aftes, og faldt så i søvn igen.. Var så lige vågen en times tid i går aftes og så faldt jeg i søvn igen... Vågnede en gang i nat og gik ind i min seng og sov indtil kl. 11 idag... 

Havde simpelthen sådan en drønende hovedpine i går, og INTET hjalp... så jeg sov og sov og sov lidt mere... i dag har hovedpinen ikke været så slem, men den er ikke væk endnu... det kommer den nok heller ikke sådan lige foreløbig - endnu en af mine gevinster ved mit fald fra januar... 

Har fået pyntet lidt mere op til jul i dag... tager en kasse ned ad gangen, så det kan godt tage lidt tid.. men er nødt til at tage den tid det nu tager... så er det jo godt jeg er startet i god tid :) 

Fik lyst til klejner i dag, så med hjælp fra min skadede kriger, fik jeg lavet en portion klejner.. og de er blevet hamrende gode... Så er der lidt guf til senere når vi har set håndbold :) 

Nu  er der jo heller ikke længe til 1. søndag i advent, og kan se rundt på de sociale medier, at alle, som deltager i Jeanettes #BloggerAdvent, stille og roligt begynder at modtage deres pakker... glæder mig så meget til at åbne mine fra Sascha.



 

mandag den 16. november 2015

Bloggertræf 2015 - Goodie-bag - Hyggecandles.dk

Sponsoreret indlæg - bloggertræf 2015 - Goodiebag - Hyggecandles.dk 

Hyggecandles.dk havde også meldt sig på banen som sponsor til vores bloggertræf. De havde sponsoreret den pose, som indeholdt hele goodiebagen samt en rabatkode til deres hjemmeside. 

Havde godt læst lidt om Hyggecandles andre steder på nettet inden, men har aldrig selv haft fornøjelsen af at eje deres produkter.. har været inde og kigge på deres produkter, og jeg regner med at skulle have bestilt lidt mens rabatkoden stadig gælder :) 
 

Bloggertræf goodie-bag - Magasin Odense

Sponsoreret indlæg - Bloggertræf 2015 - Goodiebag - Magasin Odense 

Magasin i Odense havde også været så søde, og smide en lille lækker gave i vores goodie-bag til Bloggertræffet. 
De havde smidt en lækker Thai Chi foaming gel fra mærket Rituals i. 

Kendte ikke til mærket i forvejen, men jeg er absolut ikke blevet skuffet. Den er super lækker at bruge. Har nu brugt den igennem en uges tid, og jeg kan absolut anbefale den. Helt sikkert noget jeg godt kunne finde på at købe igen en gang, hvis jeg kommer forbi Magasin.

Ugens hurtige (uge 46)

En dag forsinket kommer her de hurtige fra sidste uge: 
  • Kom lidt i gang med at finde lidt julepynt frem. 
  • Kom i aktiveringsforløb - i samråd med læge og reumatolog. 
  • Min kære mand har belastet sin achillessene, så den står på at han skal holde sig i ro. 
  • Kom langt om længe til reumatolog. 
  • Fik en god nyhed angående min erstatningssag. 
  • Frankrig blev ramt af et af de slemmeste terrorangreb. 

søndag den 15. november 2015

Bloggertræf 2015 - Goodie-bag - Babadut.dk

Sponsoreret indlæg - Bloggertræf 2015 - Goodie-bag - Babadut.dk

Igen i år til Bloggertræffet, fik deltagerne udleveret et deltager-pas.  

Babadut.dk havde været så søde, at sponsorere nøglesnore, som passene kunne hænge i. 

Babadut.dk er en side med en masse til babyer og børn... Nu er jeg jo ikke selv endnu i en situation, hvor det overhovedet er aktuelt, men man har jo lov at håbe, at det kommer på et senere tidspunkt :)

Bloggertræf 2015 - Goodie-bag - Lovebooks

Sponsoreret indlæg - Bloggertræf 2015 - Goodie-bag - Lovebooks

Lovebooks var også en af de gavmilde sponsorerer, som ville forkæle os lidt i Goodie-bagen til Bloggertræffet.. 

De havde valgt at gice os alle en udgave af bogen "Lola og naboens søn" af Stephanie Perkins.

Jeg har endnu ikke selv haft fornøjelsen af at komme i gang, da jeg ikke pt endnu ikke kan koncentrere mig om at læse, men efter hvad jeg umiddelbart kan se, så har den vist fået ret gode anmeldelser og det samme har andre bøger i samme "serie".

Når jeg engang har mod på læsningen igen er dette helt klart en af de bøger, der først skal findes frem, og jeg takker Lovebooks for at have givet os alle denne gave 

lørdag den 14. november 2015

Jeg er tom for ord




Det er nok næppe gået nogens næse forbi, at Paris i går blev ramt er endnu et terrorangreb... Ikke færre end 6 steder var udsat for eksplosioner og skyderier, der kostede ikke færre end 128 mennesker livet... 

Det seneste jeg læste, var at det franske politi havde dræbt 8 gerningsmænd, og at Islamisk Stat her til formiddag har erklæret, at de stod bag terrorangrebet.. Jeg er ikke racist, og synes at der er mange udlændinge, der virkelig gør noget for at integrere sig, og dem har jeg intet imod.. Men dem der er med i Islamisk Stat, de skulle satme udryddes hele bundtet.. Jeg tager SÅ meget afstand fra deres handlinger. 

Det er anden gang i år, at Frankrig rammes af terror, og kan kun sige at min dybeste medfølelse og sympati går til et land i undtagelsestilstand. Og selv som dansker, kan man ikke lade være med at tænke, hvor rammer de næste gang, og hvornår sker det... Sidst gik der ikke længe fra det var gået ud over Frankrig, til det var Danmark, der stod for tur... 

Sker det samme igen???

torsdag den 12. november 2015

Bloggertræf 2015 - Goodie-bag - Beauty Supply

Sponsoreret indlæg - Bloggertræf 2015 - Goodie-bag - Beauty Supply

Beauty Supply havde også valgt at smide lidt forkælelsesgaver i goodie-bagen til bloggertræffet.

De havde sponsoreret vatpinde og vatrondeller fra mærket YniQ. 

Jeg kendte ikke til Beauty Supply i forvejen, men jeg blev rigtig overrasket over designet på vatpindene... De er runde i den ene ende, som vi kender fra andre vatpinde, men så er de flade i den anden ende, og det er super praktisk synes jeg... Det har faktisk jævnligt generet mig, at en vatpind ikke har haft en flad ende, bl.a fordi jeg har tendens til at lide af øjenbetændelse, og det er altså mere behageligt at bruge en flad vatpind til fx at vaske øjet, så er der ikke så store chancer for at jeg prikker mig selv alle mulige steder i øjet (uden briller ser jeg IKKE særlig godt)...

Bloggertræf 2015 - Goodie-bag Luxplus

Sponsorindlæg - Goodie-bag Bloggertræf 2015 - LuxPlus


Til bloggertræffet, havde LuxPlus også valgt at forkæle deltagerne... 

De havde sponsoreret en shampoo, en balsam og en mist-spray (lidt ala balsam spray) til alle deltagerne... Mærket er Tresemmé og produkterne er fra Oleo Radiance serien... 

Jeg har tidligere brugt Tresemmé produkter med stor begejstring, så jeg glædede mig rigtig meget til at prøve disse, der indeholder Argan Olie... og jeg er på ingen måde blevet skuffet... Håret bliver simpelthen så blødt og det dufter rigtig skønt.. jeg elsker duften af nyvasket hår, men denne her duft er lige mig... 

Jeg har ikke afprøvet selve balsammen endnu, men mon ikke det nok skal komme :) Kan i hvertfald ikke undvære, så den skal da testes.. og er den lige så god som de 2 andre ting, så kunne det godt ske, det er dette jeg skal bruge fremover.

Første besøg hos reumatolog

Ja, så var det i går jeg havde mit første besøg hos en reumatolog, og da klokken nærmede sig middag begyndte nerverne også at melde sig.. 

Jeg var hamrende nervøs og kunne ikke rigtig få tiden til at gå til vi skulle af sted kl. 13... 

Heldigvis gik det godt, da jeg kom derind, og han troede på hvordan jeg sagde jeg har det.. han stilte ikke på nogen måde spørgsmålstegn ved noget af det... 

Han rykkede rundt med mine skuldre og når han holdt under min højre arm, og styrede skulderen, så gjorde det ikke sådan videre ondt, men når jeg selv skal styre armen, så får jeg så ondt.. Han vil så indhente alle scanningsresultater fra de forskellige sygehuse og kigge på dem... Og så vil han også lige se på den nerveledningsundersøgelse, jeg fik lavet i Vejle, for hvis de ikke har lavet den af hele armen og skulderen, så vil han gerne have det gjort... 

Han er ikke i tvivl om, at mine smerter og de problemer jeg har, skyldes faldet, og det faktum at jeg landede på skulder og baghoved, da jeg faldt...Problemet er bare, at finde ud af, hvorfor jeg har ondt - præcis hvad det er der gør det... Han er næsten 100% sikker på, at der er nogle nervebaner og bløde muskeldele, der er blevet påvirket da jeg faldt, og at det er det der gør det... men han vil gerne lige tjekke det hele... 

Så når han har fået alle svar, så skulle vi snakkes ved og se, hvad der ellers skal ske... så nu kan jeg vente lidt igen... 

onsdag den 11. november 2015

Selv bloggen mener der skal tyvstartes på julen

I hvert fald var det i dag tilfældet, at der pludselig (mens jeg sad på Facebook og ikke var inde på noget, der har med bloggen at gøre), blev udgivet et julekalenderindlæg... 

Det var under ingen omstændigheder bevidst, og indlægget er nu fjernet igen :) 

tirsdag den 10. november 2015

En blandet dag

I morges tog Bent og jeg til Kolding... Bent skulle ikke træne i dag, det kunne han ikke med hans fod, som har været helt tosset i dag...

Klokken 11 skulle jeg til samtale på noget, der hedder Job og Aktiv... det er en underafdeling til jobcenteret her i Kolding, og de står for meget af aktiveringen, som folk i min situation er i... Jeg skulle derop og snakke med en, fordi jeg havde ret og pligt i sidste uge, så jeg skal så i gang med noget minimum 2 timer i ugen i 2 uger... Det er også igennem job og aktiv, at Bent er i træningscenter og igennem dem han snakkede med psykolog, så der er helt klart mange muligheder...

Hun var super sød hende jeg snakkede med, og hun troede på ALT hvad jeg fortalte hende, så det var super fedt.. Vi kom omkring mine begrænsninger med angsten samt de ting jeg har at slås med efter hjernerystelsen... og det er aftalen, at jeg starter stille og roligt op med at tage med Bent 2 gange om ugen, som jeg jo også er i forvejen... i starten er det stadig kun for at prøve at komme angsten til livs, men på sigt kan jeg prøve at deltage i nogle af de ting, de laver i hallen... Jeg kan også gøre brug af fysioterapeuten, som jeg nu har lyst til og behov for... 

Jeg kan også gøre brug af psykologen, jeg kan prøve Mindfullness hvis det er det, jeg føler for... så det er jo super gode tilbud... 

Jeg fik også at vide, at jeg virkelig skal lytte til mig selv og min krop, og hvis jeg føler de 2 gange om ugen er for meget, så SKAL jeg sige fra... jeg har igennem en del år skrevet en slags dagbog, og det fik jeg stor ros for, og det skal jeg fortsætte med, for det kan jeg få brug for i mine samtaler med hende og min sagsbehandler når jeg skal beskrive, hvordan mine dage er... 

Hun sagde så også, at hendes bedste bud vil være, at jeg skal satse på flexjob, for hun mener ikke jeg vil være i stand til på sigt, at varetage et fuldtidsarbejde med de problemer jeg har... den med hukommelsen der svigter, koncentrationsbesvær, problemer med for meget larm og for meget skarpt lys, det mener hun ikke vil kunne give mig et fuldtidsarbejde, så det er meningen jeg på sigt skal have vendt det med min sagsbehandler... 

Gik virkelig derfra med en lettelse i dag, for en gangs skyld blev jeg taget alvorligt... 

I aften havde vi besøg af mine forældre og min bror...Det er jo Mortens Aften, og vi skulle jo have and, flæskesteg og alt tilhørende... og det smagte bare skønt... havde så også lavet ris a la mande til dessert, og det var der bestemt ikke nogen, der brokkede sig over :)  

Tror jeg vil prøve at slukke lidt for tankerne, så jeg måske kan få den her hovedpine, som har vist sit grimme ansigt, væk... Om ikke andet, så skal jeg jo til reumatolog i morgen, så må vi se hvad han siger...

mandag den 9. november 2015

En ny uge i gang...

Jeg sov elendigt i nat, og var også vågen inden vækkeuret ringede i morges... Da Bent stod op, sagde han at jeg godt kunne vende mig og sove lidt videre, for han skulle ikke af sted i dag, da han skulle have fat i lægen...

Han har siden i fredags haft rigtig ondt i sin venstre fod sådan lige over hælen, og hans fod er hævet og helt varm... 

Han måtte så en tur til lægen i dag, da det ikke er blevet bedre henover weekenden... han har overbelastet den ene scene i foden, så han skal slappe lidt af de næste 10 dage... Han skal fortsætte med at træne, men han må ikke spille badminton, som han ellers plejer at gøre når han er i træningscenter... 

Jeg vågnede også op til en god besked fra min advokat i morges... så nu ser det pludselig ikke helt så sort ud længere med hensyn til alt det bøvl med forsikringen... nu er der så bare lidt mere ventetid, men forhåbentligt sker der snart noget :) 

Nu er det også i overmorgen jeg skal til reumatolog... glæder mig til at se, hvilken besked jeg får... 

I morgen skal jeg med Bent op i træningcenteret, og så skal jeg selv til møde på jobcenteret kl. 11. Skal nok blive ok... glæder mig faktisk... 

Aftenen i dag skal bruges på afslapning... i morgen bliver en travl dag... I morgen er det jo Mortens Aften, så vi skal have and og flæskesteg... mine forældre og min bror kommer herud og spiser, så vi skal bare hygge os... 

Håber I har fået en god start på ugen :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...