torsdag den 17. november 2016

Hoved sælges billigt...

Har denne uge haft en enorm hovedpine.. det startede sådan set mandag aften, og siden er det så bare blevet værre... altså indtil i dag, hvor det ikke er helt så slemt...

Har simpelthen intet kunne foretage mig.. har sovet, sovet og sovet lidt mere... og alligevel har jeg ikke kunne vågne ordentligt op..

Men efter jeg havde sovet næsten 30 timer ud af 36 timer, besluttede jeg mig alligevel for at være lidt aktiv i går... Jeg kom ikke af sted til smertehåndtering, for jeg kastede nærmest op siden jeg stod op, så det kombineret med at jeg følte, mit hoved skulle sprænges bare ved den mindste bevægelse, gjorde at jeg i går morges stod op, meldte mig syg, tog en portion piller og kravlede i seng igen. Sov så til omkring middagstid, og da jeg stod op, var Bent i gang med at gøre klar til at bage vaniljekranse. Så kunne jeg jo hjælpe ham. Vi lavede så også en portion kokoskranse og brune fedtkager, og så var jeg ellers færdig. Men det var da også blevet til 9 fyldte kagedåser, så det var vist også en godkendt indsats fra begges side 😛

Faldt da også i søvn på sofaen i går (eller rettere igen i går). Og sov så også længe i dag. Hovedpinen har så også generet mig voldsomt i dag, men jeg har prøvet at lade være med at sove dagen væk - jeg skal jo også gerne prøve at få bare lidt ud af dagene.

I går fik jeg også sendt mine #Bloggeradventsgaver af sted... så er der da én ting mere, der kan krydses af på listen ☺

Lige nu ligger jeg sådan halvt om halvt på sofaen, mens vi ser håndbold... vi fik ny (brugt) sofa forleden, og den er simpelthen guld ☺

mandag den 14. november 2016

Ugens hurtige (uge 45)

Hermed de hurtige for sidste uge:
  • Vi blev færdige med at pynte til jul.
  • Det var Mortens Aften, hvilket blev fejret med And, flæskesteg  og hele "svineriet" til.
  • Min bedre halvdel var forkølet, hvilket på forunderlig vis ikke har smittet mig endnu.
  • Vi var til fødselsdag ved min tante.
  • Vi lånte vores udlejers bil, så vi har mere eller mindre tilbragt størstedelen af weekenden hjemme ved mine forældre.
  • Vi mangler nu kun at købe 2 julegaver.
  • Vi fik da også pyntet til jul hjemme ved mine forældre.
  • Vi har fået afleveret de første pakkekalendere (til min bror og mine forældre).

lørdag den 12. november 2016

Mortens Aften hygge

I torsdags var det jo Mortens Aften, og vi skulle selvfølgelig have and. Bent spiser ikke and, så vi havde også lavet en flæskesteg til ham (ja, når julepynten er kommet op, så kan vi lige så godt gå all in og lave tidlig julemiddag).

Mine forældre og min bror kom herud og spiste og hyggede med os. Vi havde så valgt, at vi også skulle have ris a la mande, og der skulle selvfølgelig en mandel i :)

Det var en super hyggelig aften... maden smagte godt og Bent vandt mandelgaven (typisk, jeg ikke er den heldige). Så det var jo helt perfekt.


torsdag den 10. november 2016

Det der smertehåndtering

Som nogle af jer nok har bemærket, så startede jeg på 8 ugers smertehåndteringsforløb i sidste uge. Og jeg havde på forhånd ikke de store forventninger til det. Det valgte jeg af den simple grund, at jeg hellere ville overraskes, hvis det nu kunne hjælpe bare en smule, fremfor at blive skuffet, hvis det nu ikke hjælper...

Men altså, jeg var jo af sted første gang i sidste uge, og jeg er faktisk indtil videre positivt overrasket. Hvor meget det lige helt præcist kan hjælpe mig, ved jeg ikke, men altså jeg tror helt sikkert, jeg får nogle værktøjer, som jeg kan prøve at bruge i hverdagen, som måske letter hverdagen bare en smule. Indtil videre har vi da, de to gange, jeg har været der, fået nogle redskaber, som jeg HELT sikkert kan bruge på sigt. Så det er jo fint nok.

Vi har også fået at vide, at de ikke kan gøre os smertefri. Smerterne er noget, vi skal leve med, men de kan hjælpe os til at acceptere og leve med smerterne.

Så alt i alt er jeg positivt overrasket indtil videre... Jeg skal være af sted hver onsdag frem til jul, så når året er omme, så er der endnu en ting, der kan krydses af på listen over ting, jeg har forsøgt.

Lysfest

Som jeg også lavede et indlæg om sidste år, så er der jo tradition for, at Vamdrup enten sidst i oktober eller starten af november holder lysfest, hvor Handelsforeningen, for hvert lys der tændes nede midt i byen, donerer 1 kr til Kræftens Bekæmpelse.

Sidste år blev den hidtige rekord sat. Der blev der doneret 7750 kr, og målet var så, at den rekord skulle slås i år.

Hele året igennem er der samlet syltetøjsglas og andet, der kan stilles fyrfadslys i, og i torsdags løb lysfesten så af stablen.

Jeg var nede med nogle glas først på eftermiddagen, og allerede der var jeg næsten sikker på, at sidste års rekord ville blive slået, for hold n u op, hvor var der mange glas allerede på det tidspunkt, og der blev jo ved med at komme flere.

Kl. 17 begyndte de at tænde lysene, og sætte dem rundt ved Spiren (en skulptur, som står midt nede i rundkørslen). Og folk kom jo stille og roligt vrimlende med glas for at tænde et lys for at mindes dem, som man har mistet til kræft.

Vi gik derned ved 18 tiden og igen ved 20 tiden, og det var så flot. Da vi var dernede anden gang, hørte vi en af arrangørerne nævne, at de havde passeret 10000 lys, og alt i alt endte tallet  på 10380 lys, hvilket betyder, at Vamdrup Handelsforening sammen med Vamdrups borgere har doneret 10380 kr til Kræftens Bekæmpelse. Derudover havde hotellet en speciel Lysfest menu, hvor de donerede 100 kr pr flaske vin, de solgte den aften, og jeg mener, at de fik solgt 15 flasker, så det er jo 1500 kr oveni.

Alt i alt, kan vi vist godt være stolte af os selv her i lille Vamdrup.







mandag den 7. november 2016

Ugens hurtige (uge 44)

En dag forsinket kommer her de hurtige fra sidste uge:

  • Startede til smertehåndtering. Efter bare én gang er jeg faktisk positivt stemt overfor det. 
  • Jeg blev helt afsluttet fra skulderhold. Var til afsluttende samtale og fik nogle øvelser, som jeg skal fortsætte med at lave. 
  • Der var lysfest i Vamdrup, hvor "vi" samlede ind til Kræftens Bekæmpelse. 
  • Jeg var med min mor i IKEA og Rosengårdscenteret i fredags - super hyggeligt. 
  • Vi begyndte så småt at pynte til jul... måske lidt tidligt, men udnytter, at jeg lige har et par gode dage. 
  • Vi har hygget os i weekenden, hvilket også kan ses på at jeg ikke har været særlig meget online. 

lørdag den 5. november 2016

En mørk og regnfuld lørdag

Jeg har haft et par hårde dage de sidste par dage, så i går aftes gik jeg allerede i seng ved 23 tiden, efter at have siddet og småblundet inde i sofaen.

Faldt da også ret hurtigt i søvn, så jeg vågnede tidligt i morges (før kl. 8). Bimmer kom så ind i sengen og puttede med sin mor, og så blundede vi lidt hen igen til klokken var omkring 8:30, hvor jeg lige så godt kunne stå op. Stod så op til mørke skyer og masser af regn (ØV).

Fik så lige ordnet lidt praktisk mens Bent og hundene endnu sov... fik bl.a skåret de sidste til kort, så nu kan jeg få lavet de sidste julekort, så de kan blive skrevet... fik så også lige sat en vask over.

Vi passer hund for nogen, som bor et par huse længere henne, i dag, så der er godt gang i den med 3 store hunde.. men de opfører sig sgu egentlig forbavsende pænt, taget i betragtning at det er 2 hanhunde og en hunhund.

Har en plan om, at denne weekend 100% skal bruges på hygge og afslapning... altså, har hygget mig super meget ugen igennem, men der er ikke blevet slappet så meget af, hvilket jeg absolut også godt kan mærke... men krop kører på smertestillende, og det er ikke holdbart... så nu skal min skulder og nakke falde til ro igen...

Håber I alle får en rigtig god lørdag - vejret til trods :)


onsdag den 2. november 2016

Blogger Advent 2016

Så blev det 2. november, og det var i går der skulle trækkes lod om, hvem der skulle sende til hvem i Jeanettes #BloggerAdvent.


I år skal jeg sende til Camilla Maria, og jeg skal modtage gaver fra Charlotte.

Det er 4. gang der bliver afholdt #BloggerAdvent, og jeg er én af dem, som har været med alle årene.

Som optakt til årets #BloggerAdvent, vil jeg hermed på opfordring af Jeanette komme med et præsentationsindlæg.

Hvem er jeg:
Jeg er en 34 årig kvinde. Jeg er på 4. år lykkeligt gift med Bent, og vi bor sammen med vores 2 skønne hunde i et lejet hus i den lille jyske by Vamdrup. Jeg går pt sygemeldt efter et uheld sidste år i januar, så der er rigelig tid til at hygge. Jeg har flere kreative sider, og afprøver gerne en ny idé, hvis jeg ser noget, som jeg synes kunne være spændende at prøve.


Hvad glæder jeg mig allermest til ved #BloggerAdvent?
Hvert år venter jeg med længsel på, at Jeanette skriver om "begivenheden". Jeg glæder mig altid til at se, hvem jeg skal sende pakker til, og til at se hvem der sender til mig. For mit vedokmmende, synes jeg det er hyggeligt på denne måde at "lære" nogle nye bloggere at kende, og at følge nogle nye bloggere.
Og mest af alt, glæder jeg mig til den hygge, der er ved at stå op søndag morgen, og vide, at der ligger en gave og venter på mig.


Hvordan er min "jule-stil"?
Jeg er 100% til den gode gamle julestil. Alt det nymoderne julepynt er ikke lige mig. Julepynt i røde, grønne og hvide farver er altid et hit (billedet viser blot et lille udpluk af vores nisser). Jeg har en svaghed for julelys i alle afskygninger (både levende lys og lyskæder). Vi pynter op både indenfor og udenfor.. 

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med #BloggerAdvent, og takker Jeanette for at holde fast i denne hyggelige tradition, og takker alle de andre medvirkende for at ville være med til at skabe en hyggelig blogger tradition :)

tirsdag den 1. november 2016

Glæder mig allerede til weekend

Vi har kun tirsdag i dag, og jeg glæder mig allerede til det er weekend... har en alt for travl uge i vente...

I går var Bent og jeg i Kolding, fordi vi skulle i Petworld, og så tog vi lige forbi mine forældre. I dag har Bent og jeg været i Tyskland med min mor og min bror, og vi var først hjemme her ved 19:30 tiden.

I morgen skal jeg for første gang til smertehåndtering, og så skal jeg lige ordne noget for min far bagefter.

Torsdag skal jeg til samtale med en af fysioterapeuterne på sundhedscenteret for at få nogle øvelser, og så bliver jeg afsluttet helt der.

Torsdag aften kommer mine forældre herud, fordi der er lysfest her i byen, så der skal vi alle ned og kigge. De skal så sove herude til fredag, hvor jeg skal med min mor i Ikea.

Så der bliver nok at se til. Kan allerede nu grue lidt for, hvordan jeg kommer igennem ugen.. men må bare tage én dag ad gangen :) Andet er det jo ikke at gøre :) Aftenerne er i hvert fald helliget min mand, vores vovser og min sofa..

mandag den 31. oktober 2016

2 måneder tilbage

Da jeg vågnede i morges lå jeg og funderede lidt (det er både godt og skidt at ligge i sin seng og tænke om morgenen) :)

Det er slet ikke til at forstå, at der nu kun er 2 måneder tilbage af år 2016.. Føler lige året er startet, og nu er det sgu snart slut...

Jeg føler ikke rigtig, jeg har opnået særlig meget i det forgangne år, og alligevel har der jo været fart over feltet det meste af året.. jeg har været en hulens masse undersøgelser og behandlingsformer igennem, så nu, hvor jeg ved, at der stort set næsten "kun" er smertehåndteringen tilbage, begynder jeg at slappe af til en hvis grad... der er ikke meget mere, jeg kan gøre....

Vi har lige fået købt den sidste adventsgave til min far i dag sammen med den sidste kalendergave til min bror. Hundenes pakkekalender er også færdig.. jeg mangler  gaver endnu til Bent (hvad sker der lige for, at han er færdig før mig), og så er vi også ved at være færdige :)


Tilbage på pinden

Efter nogle dage, hvor jeg ikke rigtig har været så meget online, og jeg dermed ikke har fået blogget, er jeg nu tilbage igen..

Humøret har bølget lidt den seneste uges tid,  og jeg har flere gange overvejet, om jeg skulle lukke min konto på flere af de sociale medier, men indtil videre er det bare blevet ved tanken. Jeg må ærligt indrømme, at Jessicas løgne rammer os på flere måder, og jeg modtager ofte rigtig ubehagelige beskeder rundt omkring på de sociale medier, og det gør altså bare ikke noget positivt ved humøret vil jeg godt pointere.

Jeg ved godt, at jeg bare kan blokere folk, og ja tro mig, mine bloklister rundt omkring vokser stødt. Men det hjælper jo bare ikke, når folk så uden videre bare opretter nye profiler, og så fortsætter det. Politiet gør jo altså ingenting, og jeg vil heller ikke belemre Bent med det HVER gang det sker -  han har sgu nok at tænke på selv.

Jeg synes dog bare ikke, at jeg vil give "idioterne" den sejr, at lukke mine konti. Men ja, ved ikke, om det bliver aktuelt på et tidspunkt.

Senest fik jeg forleden en mail, om at min facebook afgangskode var forsøgt nulstillet. Problemet for den nysgerrige, var så bare at jeg en uges tid forinden, havde ændret min email adgangskode, så den kunne vedkommende så heller ikke logge ind på.

Det er nu heller ikke fordi, mit liv er så spændende, at man er nødt til på den måde at snage. Der sker sgu pt ikke noget i mit liv, jeg ikke vil fortælle om, hvis jeg bliver spurgt. 

Men ja, der er mange fjolser til, og selv om jeg troligt blokerer dem, så vender de sgu tilbage.

Ugens hurtige (uge 43)

Ved godt, dette indlæg skulle have været oppe i går, men havde en dag i går, hvor jeg simpelthen ikke gad tænde computeren, og teksten blev lige en tand for lille på mobilen, så de hurtige fra sidste uge kommer her:
  • Efter at vi i længe har gået og kigget på vinduerne og tænkt, at de burde blive pudset, så fik vi det langt om længe gjort. Eller rettere, Bent gjorde det udenfor, mens jeg tog det, jeg kunne holde til indenfor, og så kom Bent ind og pudsede de sidste indenfor.
  • Det var "Knæk Cancer" uge, og vi støttede på den måde, at vi købte en rabatkupon ovre i Brugsen til 20 kr, hvor de 20 kr så går ubeskåret til Kræftens bekæmpelse. Senere denne uge støtter vi så også, når Vamdrup atter holder lysfest.
  • Mine forældre og bror var herude og spise i lørdags, og det var rigtig hyggeligt. God mad og godt selskab, så bliver det ikke bedre.
  • Jeg mangler kun at skære til 3 julekort endnu, samt lave de sidste 7, så er jeg klar til at begynde at skrive julekortene i løbet af november (jeg har det sådan, at vores julekort skal være smidt i postkassen 1. december) :)
  • Vi fik langt om længe kørt en masse på genbrugen, som egentlig bare har stået ovenpå og fyldt.
  • Haven er vinterklar, og komposten er tømt.
  • Det kribler i fingrene for at begynde at pynte til jul, men må hellere vente et par uger endnu :)

onsdag den 26. oktober 2016

Haweel 2600 mAh Powerbank fra Onkel Billig

Jeg har tit, når jeg har været på Pokemon jagt, brokket mig over, at mobilen hurtigt løb tør for strøm (ja det gør sådan nogen jo altså, når man bruger dem).

Jeg fik så muligheden for at teste en powerbank fra Onkel Billig, og det kunne jeg jo ikke sige nej til.

Så jeg fik tilsendt denne powerbank sidste uge, og så måtte jeg jo i gang med at teste.

Jeg valgte at tage den med til Odense i sidste uge, for jeg regnede med, at mobilen nok ville komme til at bruge noget strøm, når jeg sad og spillede på den undervejs i toget, samt hvis jeg nu havde den tændt med Pokémon Go, da vi gik rundt i Rosengårdscenteret. Og jeg fik sørme ret :)

Så jeg satte den til, og så lå mobilen fint i tasken og ladede mens jeg selv kunne shoppe.

Jeg har hele tiden selv været meget i tvivl om, hvilken powerbank, jeg skulle vælge, for der er jo virkelig mange på markedet, så hvis man ikke rigtig ved så meget om dem, så er det altså svært.
Men denne overraskede mig faktisk. Den er ikke så kraftig, så jeg var ikke sikker på, hvilke forventninger, jeg skulle have til den. Men jeg er absolut ikke blevet skuffet.
Selve designet er rigtig fedt synes jeg, og det faktum, at der kun er ÉN ledning, som man bruger til både mobil samt oplader tiltaler mig virkelig, for jeg kan godt blive lidt træt af, hvis jeg skal slæbe rundt på et hav af ledninger, som jeg så skal skifte mellem. Denne powerbank har nemlig et smart system (se billede), som gør at man klikker stikket fra hinanden, når man skal oplade selve powerbanken, og så er opladeren der. Det er da smart. Og powerbanken fylder jo ingenting, så den kan nærmest ligge i en bukselomme sammen med mobilen.

Helt klart en powerbank, jeg vil anbefale til mindre ture, hvor man lige har brug for noget ekstra strøm. Den kan lade telefonen op ca 2 gange, så det er ikke en, man skal have med, hvis man skal have brug for at lade sin telefon op flere end 2 gange. Men til en enkelt opladning eller 2 er den helt sikkert en anbefaling værdig.

En stor tak til Onkel Billig for at lade mig teste denne powerbank. Skulle I være interesserede, så kig endelig forbi deres hjemmeside og se deres udvalg af spændende produkter.

Kind of Christmas Spirit

Siden jeg i sidste uge var med Jeanette og Anne-Mette i Rosengårdscenteret og i Ikea, har jeg været endnu mere i julestemning end jeg allerede var i forvejen... går og nynner julesange... og... ja, venter egentlig bare på, at jeg kan begynde at pynte op til jul...

Vi har jo anskaffet os en del Trip Trap nisser i år, så jeg glæder mig naturligvis til at de skal tages ud af kasserne og sættes rundt i huset...

Nu skal jeg måske lige fortælle, at vores nabo er tyrker og muslim.. hans ene søster brokkede sig det ene år vildt meget over at vi I VORES EGET HUS havde julepynt fremme fra sidst i november til starten af januar, og en dag, da vi var ude og gå, kom vi forbi, hvor hun bor, og sørme om ikke damen selv har julepynt fremme.... nå, men vores nabo er den slags, som tror han er en fandens karl, men som ikke har noget at have det i, og han kan ikke lide os, fordi vi ikke hopper med på vognen, og gør som han siger. Når de har besøg derinde om sommeren sidder de gerne 15-20 personer inde på terrassen og RÅBER på tyrkisk - ikke noget med at snakke stille og roligt, nej der skal råbes. Og de har i det hele taget ingen manerer, når det kommer til at tage hensyn til andre.

Så vi har sandelig heller ikke i sinde at skrue ned for julepyntningen, bare fordi det ikke falder i hans smag. Nej, det må han sgu leve med.

Nå men, jeg er jo typen, der har julepynt overalt i huset  - selv på toilettet er der nisser (det er så lige så meget for at irritere min far, som mener at nisser ikke hører hjemme på toilettet) :) så i køkkenvinduerne er der jo lys, nisser og andet, som barer illustrerer JUL, og lige for tiden er naboen særlig strid, så jeg glæder mig til at dele julestemningen med ham :)

Og inden nogen måske tænker, at jeg er racistisk ved at gøre sådan, så vil jeg lige pointere, at det er jeg ikke... jeg har intet imod udlændinge, men lige HAM, har jeg altså noget imod.

Gevinst fra Dragsbæk

Ved ikke, om I har set at Dragsbæk her udgivet en ny serie bageprodukter.... men det har de altså... en nat i sidste uge, hvor jeg ikke kunne sove, lå jeg og lurede rundt på Facebook, og faldt så over en konkurrence Dragsbæk havde, hvor man kunne finde et bagekit. Der ville blive udtrukket 5 vindere fredag, så jeg tænkte at det jo ikke kunne skade at deltage, så jeg svarede på spørgsmålet og lukkede så ned...

Fredag eftermiddag fik jeg så en mail fra Dragsbæk om, at jeg var en af de heldige, så jeg skulle sende min adresse, og så ville gevinsten blive sendt til mig...

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har vundet en konkurrence, så jeg var jo helt oppe og ringe over det... i går kom min gevinst så, og jeg blev på ingen måde skuffet.

Bagekittet indeholder:

2 pakker kgecreme
1 flaske flydende bage- og stegemargarine
1 pakke wienerbrød- og croissant margarine
1 bagespray
1 pakke bage- og stegemargarine.

og så var der også et hæfte med opskrifter med...

Alt i alt synes jeg det er en rigtig fin gevinst.. Og jeg glæder mig virkelig meget til at få afprøvet produkterne. Har en idé om at noget af det skal afprøves i forbindelse med julebagningen, så det skal nok blive rigtig godt.

tirsdag den 25. oktober 2016

Den hovedpine den hovedpine

I morges vågnede jeg ved 8 tiden og allerede der, kunne jeg mærke det ville blive en af de slemme dage, hvad angår hovedpine... Så jeg sneg mig op, tog 2 Panodil og gik i seng igen..

Vågnede så ved 9:30 tiden med en hovedpine, der sparkede røv (undskyld udtrykket).... følte knap nok, jeg kunne åbne øjnene, så jeg kæmpede mig op på toilet, drak et glas vand og gik så i seng igen.

Ved 13 tiden kom posten med pakker til mig, så da jeg havde åbnet dem, lagde jeg mig igen. Ved 13:30  tiden blev vi enige om, at vi nok hellere måtte gå over og handle. Det hjalp dog  ikke på hovedpinen at få noget luft, så ved 16 tiden faldt jeg i søvn på sofaen. Vågnede så ved 18:15 tiden, hvor Bent havde ordnet alt maden - menuen stod på raclette, så han havde forberedt det hele.

Vi sad så og spiste omkring halvanden time, og da vi havde fået ryddet alt væk i køkkenet indtog jeg sofaen igen. Besluttede mig så for at tage nogle piller og gå i bad. Da jeg var færdig i bad, kom der ishockey i fjernsynet, og den kamp havde jeg virkelig glædet mig til at se, men fik dog kun set noget af den, for jeg faldt i søvn i perioder undervejs i kampen (ja ja, man må godt når man ikke har det godt) :)

Nu har hundene lige været ude, og jeg har taget dagens sidste dosis smertestillende, som jeg så bare venter  på virker... Glæder mig SÅ meget til at starte til smertehåndtering næste uge, for at se, om det kan hjælpe mig bare en lille smule. Er ved at være så træt af den her hovedpine. Den lammer mig virkelig, når den viser sit ansigt, og de her 2-3 dage hver uge, er jeg nærmest bundet til sengen. Og det holder jo ikke i længden.

mandag den 24. oktober 2016

En positiv mandag

I dag skulle Bent til møde på jobcenteret... han fik i august ny sagsbehandler, og det var så første gang i dag, at han skulle møde hende..

Han spurgte så i går, om ikke nok jeg ville være sød at tage med. Og selvfølgelig ville jeg det (selv om det var ensbetydende med, at jeg skulle tidligt op i dag.

Vækkeuret ringede 8:30, og jeg kan godt sige jer, jeg var LANGT væk i drømmeland på det tidspunkt.. havde ikke sovet mere end måske 3 timer i nat, så havde allermest lyst til at vende mig om på den anden side og sove videre... men jeg kom dog op...

Vi tog så med toget til Kolding, og eftersom vi havde en hel time inden vi skulle være på jobcenteret, så gik vi igennem byen og op mod jobcenteret. Vi gik så ind omkring kirkegården, hvor min farmor, farfar og faster ligger, og hold kæft, hvor er der nogle flotte træer deroppe - rigtig efterårsfarvede træer.


Men nå, vi kom så op til jobcenteret, og jeg siger jer, hende sagsbehandleren er flink. Udover den sagsbehandler, jeg selv har, har jeg kun tidligere mødt én sagsbehandler, jeg har følt mig så tryg ved, som ved hende. Og Bent havde det på præcis samme måde. Han har haft nogle uheldige episoder med jobcenterets ansatte, så dette var virkelig en positiv oplevelse for ham.

Samtalen tog kun en halv times tid, men ingen af os gad skynde os ned til toget (vi ville have en halv time til at nå det, og ellers kunne vi tage det næste halvanden time senere), så vi valgte at tage den med ro, og så gå og hygge os.

Vi var så en tur i Imerco og kigge.. Bent havde et gavekort derned til, så vi købte nogle Trip Trap nisserikker (no surprise), så nu mangler vi kun fra 2 år, og så har vi dem alle.

Da vi kom hjem, ville jeg lige ligge og slappe lidt af, men endte alligevel med at falde i søvn og sove næsten 3 timer. Ved ikke, hvad jeg har lavet, men jeg har så ondt i min venstre fod, så jeg kan snart ikke støtte på den. Det var der allerede, da vi gik tidligere i dag, men det er blevet værre. Så jeg har en støtteforbinding på, og så håber jeg den er bedre i morgen.

Her til aften har jeg ligget på sofaen under min dyne og bare set fjernsyn. Det var, hvad jeg havde brug for i dag.

søndag den 23. oktober 2016

Der er dømt søndag i det lille hjem

Det er søndag og det er NFL dag..  i dag er vi så heldige, at der allerede er NFL fra kl. 15 (kæmpe optur) :)

Men inden vi kan sætte os ned senere, havde vi lige besluttet os for, at der skulle pudses vinduer... de trængte, og eftersom der er spået nattefrost næste uge, kunne vi lige så godt få det gjort, især når der lige var en dag, hvor det ikke regnede...

Så nu er alle vinduer pudset..... der blev støvsuget i går... vasketøjskurvene er næsten tomme, så det må vel betyde, at vi nu kan holde rigtig SØNDAG!

Jeg går virkelig og glæder mig til at skulle pynte til jul... men der skal altså lige gå nogle uger endnu før det sker.... vil i hvert fald hen til midten af november før julepynten kommer ned... Sidste år brugte jeg det meste af en uge på at gå og hygge mig med at pynte... om det bliver sådan igen i år, det må tiden vise :)

Indtil julepynten kommer frem, kan jeg nyde min efterårsdekoration, som står i køkkenet og ser fin ud :)


Ugens hurtige (uge 42)

Efterårsferien er ved at gå på hæld for manges vedkommende. Og selv om jeg ikke arbejder eller går i skole, så siger jeg altså alligevel, at det har været efterårsferie.

Og her kommer de hurtige fra denne uge:
  • Har fået lavet fordej til honningkager. Den ligger nu fint i fryseren til den skal bruges om en måneds tid.
  • Var i Odense og hygge med GiZmo og Jeanette. Vi var både i Rosengårdscenteret og Ikea. Det var uden sammenligning ugens bedste dag. (Læs mit indlæg om dagen her).
  • På turen i Odense fik jeg udvidet sortimentet af Trip Trap nisser.
  • Vi bagte et lækkert kanelbrød, som virkelig smagte af jul. Det blev spist så hurtigt, at vi i går måtte bage et til.
  • Vi har fået gjort haven vinterklar.
  • Jeg har vundet en konkurrence på Facebook, hvor Dragsbæk udloddede et bagekit. Jeg glæder mig til at modtage min præmie.
  • Psyken har drillet lidt, og jeg har haft nogle aftener, hvor tårerne har fået frit løb. Alt det med mit fald sidste år, er begyndt at påvirke mig rigtig meget psykisk.
  • I torsdags havde Bent og jeg kendt hinanden i 9 år.
  • Har siden turen i Odense været så træt, men prøver alligevel på ikke at overgive mig fuldstændig til kroppens signaler (så kunne jeg jo sove hele tiden).
  • I dag kommer der allerede NFL fra kl. 15, så alle praktiske gøremål skal gerne overstås inden.

lørdag den 22. oktober 2016

En aktiv start på dagen

Det er weekend, og dermed må man gerne sove længe og bare hygge sig (vejret indbyder jo heller ikke ligefrem til de store aktiviteter)... men jeg vågnede allerede kl. 9, og selv om jeg prøvede at falde i søvn igen, så gik den ikke...

Min mor ringede så og spurgte om ikke jeg lige kunne smutte på apoteket efter noget til hende (min far har deres bil på arbejde, og hun gad ikke ud og gå i regnen for at komme på apoteket), og det kunne jeg da godt.. vores apotek ligger 100 meter fra os, så det var jo ikke noget problem...

Mens jeg alligevel var ude, kunne jeg lige så godt gå en tur og tage rundstykker med hjem... fik gået små 2 km - ikke meget, men dog alligevel ok når det regnede.

Sidder nu og prøver at samle inspiration til at komme videre med julekalenderen til bloggen... hovedet er lidt blankt pt, når det kommer dertil.. men mon ikke jeg er heldig at nå det.. :)

I denne weekend er der en masse bloggere, der skal være med til 24 Hours Read-A-Thon, og jeg synes altid det er spændende at følge lidt med rundt på deres blogs (altså ved dem, som deltager og opdateret deres blogs løbende undervejs). Personligt ville jeg gerne være med, men kan ikke holde til det, og kan ikke koncentrere mig om at læse mere end et par minutter ad gangen, så det vil være spild af tid for mit vedkommende. Ville måske allerhøjst nå at læse et enkelt kapitel på det døgn, så jeg hygger mig med at læse et par blogs i stedet :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...