tirsdag den 14. januar 2014
Hovedpine gå nu væk....
Øh javel... har nu brugt næsespray i en uge -uden særlig meget effekt... Taget smertestillende i næsten lige så længe.. så kroppen kan sq da ikke holde til det meget længere... Så må holde smerterne ud på bedst mulige måde... Hvordan det så lige skal kunne lade sig gøre....
Skal kontakte min egen læge senere på ugen, hvis ikke det bliver bedre... så det må jeg jo gøre...
Har fået et mere dagligdagsdesign på bloggen i dag.. julen er nu væk fra bloggen - lidt forsinket, men bedre sent end aldrig :)
Angående mit projekt-mindre-mig, så går det fremad :) har tabt mig næsten 7 kg siden oktober, så nu er der ikke så lang vej igen, før jeg har nået første del-mål :) så krydser fingre for at det snart lykkes, gør i hvert fald hvad jeg kan for at tabe mig :)
mandag den 13. januar 2014
Godt bombet...
Så får ikke lavet ret meget herhjemme.... der er simpelthen ikke overskud til det... er øm i hele kroppen, så ligger bare under dynen det meste af tiden.... men sådan er det jo tilladt at gøre, når man er syg...
Heldigvis kommer jeg ikke bagud med noget herhjemme.. det huslige bliver lavet indimellem... Min vejleder på jobsøgningskurset ringede godt nok i fredags, og der fik jeg smidt i hovedet at det jo var lidt mistænkeligt at både Bent og jeg lå syge... Øh, hallo dame, vi er altså gift, sover sammen og kysser hinanden... så mon ikke vi kan smitte hinanden.... Hun pressede så godt nok på for at jeg skulle komme i dag, men det kunne hun så godt glemme... Det er jo altså ikke med min godt vilje at jeg er syg...
Men det må jo tage den tid det tager, og så må hun jo også acceptere det!!
onsdag den 8. januar 2014
Blogger tid igen
Og da jeg så er ramt af influenza med alt hvad det indebærer, så mente jeg godt lige jeg kunne ofte lidt tid på bloggen...
Er så glad for at vi er flyttet... har ikke fortrudt det 2 sekunder... det er skønt at være tilbage i Vamdrup - har virkelig savnet det :)
Vi er ude og gå ture med hundene hver dag - uanset vejret.... for selvfølgelig har vi da have, men de skal altså alligevel ud og have lugtesanserne stimuleret... så hver aften er vi ude og gå en times tid :) det har både de og vi godt af :)
Ellers er vi ved at komme godt på plads... der mangler efterhånden kun småting før vi er 100% på plads, så det er skønt :) og naboerne virker rigtig glade for at vi er tilbage, så det hjælper bestemt også på det :)
Nå ja, vi har da også fået at vide af flere af naboerne, at det ser rigtig hyggeligt ud herinde ved os, så ros til os...
Nå, må hellere få støvsuget...
tirsdag den 31. december 2013
Årets sidste indlæg
Ved godt jeg ikke har blogget særlig meget her i december...
Men som nogle af jer ved, så ervi flyttet. Vi er flyttet tilbage til Vamdrup, i et skønt stort hus, somvi har lejet... Beliggende lige overfor den lejlighed vi tidligere boede i, så vi kender alle naboerne - og de har bestemt været savnet og de har savnet os.
I dag er det jo, som alle ved, nytårsaften. Ikke at jeg er særlig opsat på fest og farver... havde det stået til mig, så havde jeg tilbragt aftenen hjemme på sofaen med et par gode film... denne flytning har virkelig drænetmig for energi, så nytåret er virkelig en belastning for mig i år.
Har ikke internet endnu, så får ikke blogget det helt vilde lige pt, men skal nok prøve at tage revance når vi har net igen...
Vil hurtigt lave en gennemgang af nogle af højdepunkterne i mit 2013:
- I starten af 2013 flyttede vi til Varnæs. Det viste sig hurtigt at være en fejl. Og udlejer var en svindler, der kun tænkte på penge.
- I maj fik jeg virksomhedspraktik ved Arwos i Padborg. Jeg skulle være i genbrugsbutikken, hvor jeg skulle sortere varer og sætte varer på plads i butikken. Fik en masse gode billige ting med hjem, så det var perfekt.
-I juli startede jeg i 3 måneders løntilskud ved Arwos efter endt praktik.
-I juli var vi også i Vamdrup og kigge på en lejlighed, som vi dog ikke tog alligevel.
-I august havde begge mine forældre fødselsdag. Og begge dage overraskede vi dem ved at køre hjem til dem med rundstykker.
-I september startede jeg for alvor projekt vægttab, der indtil nu har medført ca 7 kg mindre mig.
-D. 22 September var jeg endel af det Bloggertræf, der løb af stablen i Odense. Det var grænseoverskridende, men enormt hyggeligt. Og mødte en flok dejæige tøser, og har fået nogle gode venskaber ud af det.
-I oktober havde vi en slem orkan, som kostede os næsten 3 rækker tagsten i Varnæs. Udlejer reagerede ikke på vores henvendelser - heller ikke da der kom vand ned i badeværelset.
-I november flyttede vi alle vores tibg i depotrum, og vi selv rykkede hjem til mine forældre. Og det var en lettelse at komme væk fra fugten, kulden og de indendørs soppebassiner.
-December blev måneden, hvor vi langt om længe kunne flytte ind i huset i Vamdrup.
Det var lige en hurtig gennemgang af året. Gider ikke skrive en hel roman når jeg blogger fra mobilen.
Håber I alle får en rigtig god nytårsaften. Og kom nu ikke galt af sted.
Ses i det nye år til endnu et Blog år :-)
tirsdag den 24. december 2013
24. december
Mig
onsdag den 18. december 2013
18. December
I dag vil jeg fortælle lidt om nogle af de bedste julegaver jeg har fået igennem årene...
- Da jeg var omkring 7-8 år fik jeg et Barbiehus. Samme år fik jeg mange forskellige ting til Barbie huset.
- Har mange smykker, som jeg har fået gennem årene. Bl.a en.halskæde med et hjerte, som jeg fik af Bent. På den ene side af hjertet står der Bent og på den anden side står der Mette.
- Tilbage i 2005 eller 2006, fik jeg et maleri, som GiZmo har malet. Det er med en lyserød rose. Det betyder meget for mig.
- En banal ting som micro ovn, som mine forældre gav os for 2 år siden, var en rigtig god gave. Den gamle var i stykker så det var super vi fik en ny :-)
- Da jeg fik min første lejlighed, gav min lillebror mig et gavekort til Kolding Storcenter. Det faldt på et godt sted, og jeg fik købt noget jeg stod og manglede men som der ikke lige var penge til i december måned.
tirsdag den 17. december 2013
17. december
mandag den 16. december 2013
16. december
man hører ofte om alle de gode minder folk har om julen... men hvor tit hører vi egentlig om de mindre gode minder...
Mit dårligste december minde er uden tvivl fra julen 1994, hvor min farmor døde 1. december... selv om det er så mange år siden, kan jeg stadig huske det, som var det i går..
Det år havde jeg ikke meget lyst til noget som helst, der havde med julen at gøre.. og mit eneste ønske var at min farmor kom tilbage til os.. set i bakspejlet var jeg jo selvfølgelig naiv, men jeg troede fuldt og fast på, at hvis jeg håbede og bad (jeg var virkelig villig til hvad som helst), så kom hun tilbage og fejrede jul sammen med os...
Hele december måned gik jeg og græd, og kunne ikke forstå vi skulle fejre Jesus fødsel, når Gud nu havde taget min farmor fra mig lige på det tidspunkt.... selv om mine forældre gjorde deres til at julen ikke blev dårlig for nogen af os, så var det alligevel ikke jul, som det plejede at være.. og det er der jo i bund og grund ikke noget at sige til...
Men hvor om alt er, så blev det jo alligevel juleaften selv det år, og selv om det var en jul der på ingen måder levede op til mine forventninger, så hyggede vi os jo alligevel :)
Har I nogen dårlige juleminder??? eller december minder for den sags skyld... det behøver ikke nødvendigvis at være fra selve juleaften :)
søndag den 15. december 2013
15. december
5 æg
1 tsk natron
1 tsk salt
1 liter kærnemælk
500 gram mel
revet skal fra 1 citron (man kan også bruge citronsaft hvis man lige har det i skabet)
Derudover skal man bruge en æbleskivepande og fedtstof til bagning.
Gæren opløses med salt, natron, æg og citronskal/citronsaft. Kærnemælken røres sammen med. Melet røres i til sidst og dejen røres godt rundt så der ingen melklumper er i.
Dejen hældes i æbleskivepanden og æbleskiverne vendes til de er nok.
lørdag den 14. december 2013
14. december
Er der én ting jeg især hæfter mig meget ved, så er det det faktum at julen, mange steder i dag, er blevet et sandt gaveræs. Den hygge, som jeg forbinder med julen, er væk i alt for mange hjem... I dag handler det mange steder om dyre gaveønsker, og brok hvis nogen skulle have købt noget, der ikke lige stod på ønskesedlen...
Jeg kender en (nævner ingen navne), som ALTID har et eller andet at brokke sig over ved sine julegaver.. og helt ærligt, så ødelægger det sq lidt julen for de omkringværende...
Når jeg sidder og skriver ønskeseddel, så er der stort set altid ting der spænder vidt i prisklasse - fra omkring 50 kr og op efter... og eftersom Bent og mig stort set altid ønsker os fælles ting, så kan vi jo også godt tillade os at ønske os lidt større ting af især mine forældre... Og når jeg mener større ting, så mener jeg ting til omkring 500-1000 kr... og får vi så kun én gave, så er det mig lige meget, så længe det er noget jeg har ønsket mig...
Sådan er det desværre bare ikke mange steder... hvis man går tur i et storcenter eller gennem gågaden i byen, så hører man så tit om børn der FORVENTER (ikke ønsker men forventer) at de får gaver for flere tusinde kroner... og det er jo bare ikke alle der har råd til det når der er så meget arbejdsløshed... Jessica plejer heldigvis at være god til at ønske sig noget i overkommelige prisklasser, så alle har råd...
Da jeg var barn, var der hjemmebagte småkager i så mange hjem... i dag er det ofte meget anderledes... I dag er der mange der går ned til den lokale bager og køber de småkager, som de nu måtte have lyst til.. og bevares, det er da også fint - misforstå mig ikke - men for mig er der nu noget hyggeligt i at stå og bage - også til jul :)
En af de ting, der også har ændret sig en del siden min barndom er julekortene... da jeg var barn var et af julens højdepunkter helt klart når posten kom med en stak julekort... I dag foregår det en del steder elektronisk, og selvfølgelig er det da en fin måde at gøre det på, men ikke nær så hyggelig synes jeg ikke... Et håndskrevet julekort er nu bare lidt mere personligt efter min mening... men det er selvfølgelig ikke alle, der er enige :) og sådan skal det jo også have lov til at være...
fredag den 13. december 2013
13. december
Lucia Dag er noget langt de fleste af os kender til.... Optog med Lucia bruden i front.. tror langt de fleste skoler har haft Lucia optog på et eller andet tidspunkt igennem vores skoletid...
På den skole jeg gik, var der Lucia optog hvert år.. Hæng mig ikke op på det, men mener det var 6. klasserne der gik Lucia optog... min klasse gjorde det også... og jeg syntes det var så pinligt at gå rundt til alle andre klasser og dele brød ud mens vi skulle synge... men en hyggelig tradition alligevel :)
I mange år brugte man levende lys i Lucia optogene, men de er i mange tilfælde i dag skiftet ud med batteridrevne lys - ikke mindst af sikkerhedsmæssige årsager.
Sankta Lucia er en italiensk opstået skik....
torsdag den 12. december 2013
12 december
Når man snakket jul, kommer man jo ikke udenom julepynt i alverdens afskygninger...
Jeg har rigtig meget forskelligt julepynt... både købt og hjemmelavet...
Vil lige vise en meget minimalt udpluk af mit (vores) julepynt...
Denne mølle har jeg arvet efter min farmor og farfar.... den stammer helt tilbage fra 2. Verdenskrig, hvor man lavede disse møller af garntrisser... I toppen af dem, satte man (ligesom jeg altid har gjort) en grangren, som man jo så kan skifte efter behag december igennem når den anden visner :)
onsdag den 11. december 2013
Jobsøgningskursus/ afklaringsforløb
11. december
Hvordan fejrer du/I normalt jul?
Vi har nogle faste traditioner juleaften. Det er blandt andet at vi er i kirke. Om aftenen spiser vi andesteg og flæskesteg med alt tilbehør. Når vi er færdige med at spise, så spiller vi pakkespil mens maden får lov til at lægge sig, og gøre plads til ris a la manden. Vi medbringer hver især 2 gaver til omkring 20 kr. Vi har ikke nogen traditioner med at alle skal have minimun 1 gave, nej vi får dem vi nu får. Når uret har ringet og den sidste pakke er åbnet, så får vi ris a la mande.
Derefter får vi ryddet af bordet og evt vasket op. Så sætter vi os ind til juletræet og synger 1-2 vers af forskellige julesalmer. Når den sidste salme er sunget, så begynder vi at åbne gaver.
Gaveuddelingen tager oftest et sted mellem 1 og 2 timer.
Når alle gaver er delt ud og man lige har brugt lidt tid på at se hinandens gaver, og der er blevet hyggesnakket, så slutter vi aftenen af med at et stykke rugbrød med andesteg, flæskesteg, leverpostej, rullepølse eller sylte (altsammen naturligvis hjemmelavet).
Hvad er dit tidligste juleminde?
Jeg kan huske julen fra da jeg var omkring 3-4 år... vi holdt jul ude ved min mormor og morfar og var mange samlet den jul... Os børnebørn fik nye cykler af mormor og morfar.... og der blev samlet cykler i hver en krog af huset bagefter... Det var meget hyggeligt :)
Har du nogle særlige juleønsker i år?
I år har jeg for første gang virkelig haft svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle ønske mig... Bent og mig har ønsket os fælles julegaver af de fleste... det eneste jeg faktisk har ønsket mig til KUN mig er de 3 50 shades of grey bøger...
Har du noget særligt du altid gør før du synes det er rigtig jul?
Puha, den var svær... Altså... plejer altid (hvadenten det er den ene eller den anden by jeg er i) at se byens juletræ blive tændt... nu sker dette som regel inden 1. december, så ved ikke rigtig om det kan bruges i denne sammenhæng....
Hvad betyder gaver for dig??
Da jeg var mindre, var julen lig med masser af gaver.... i dag har jeg et helt andet forhold til det med gaver... altså, jeg elsker stadig at få gaver, men jeg elsker mindst lige så meget at give gaver... elsker at se når folk åbner gaver, som jeg har købt... tror faktisk jeg vil gå så langt og sige, at jeg faktisk bedre kan lide at finde netop den rigtige gave at give til andre, end jeg kan lide at sidde og finde på ønsker til mig selv...
tirsdag den 10. december 2013
10. december
- Masser af julepynt - ikke alt det nymoderne julepynt, men en masse af det gode gamle julepynt. Vi har en masse julepynt fra dengang jeg var barn, samt en del fra Bent også :) Ingen af os er til en moderne jul, men holder os mere til gammeldags jul :)
- Hjemmebagte småkager. Jeg er ikke typen der er så meget til købte småkager til jul. Altså de kan da sagtens spises, men det er nu ikke det samme, som de hjemmebagte.
- Gaver... og nu mener jeg ikke kun det med at få gaver... Jeg elsker at give gaver... elsker at finde lige netop dét vi skal give, og så derefter hygge mig med at sidde og pakke det ind.
- Adventskrans... Bent binder altid selv vores adventskrans, og så pynter jeg den... der er ikke noget bestemt pynt jeg bruger til den.. Det er lidt forskelligt, alt efter hvilken farve lys vi bruger. Vi har godt nok også nogle adventslysestager, og dem bruger vi da godt nok også, men det er ikke ensbetydende med at den gode gamle granadventskrans bliver droppet :)
- Julekalendere i fjernsynet.... Jeg har førhen elsket at sidde og se et nyt afsnit hver aften... dog har der igennem mange år ikke rigtig været nogen julekalender, der har fanget mig... Men så kom Ludvig og Julemanden forrige år, og den fangede mig med det samme... så den fulgte jeg troligt med i, og har den da også på DVD.
- Gåture og kigge på folks udendørs juleudsmykninger... Jeg elsker at gå nogle ture i løbet af december og se hvad folk gør ud af at pynte deres huse til jul...
- Julekort... Jeg elsker julekort, og synes virkelig julekort er en af julens højdepunkter.
- Juledekorationer.... Vi har minimum 2 hjemmelavede juledekorationer hvert år... 1 kalenderlysdekoration samt en anden dekoration i stuen... det er så hyggeligt...
- Hjemmelavet konfekt... Igen noget hjemmelavet... Jeg er vokset op med at man selv lavede alt til jul... Ergo også flere slags hjemmelavet konfekt... Det er noget jeg så selv har taget med videre, og vi bruger gerne nogle aftener på at lave lidt så der er til december :)
- Har en tendens med at jeg helst gerne vil have et stykke nyt julepynt hvert år :) Det behøver ikke være noget fabriksnyt, men jeg kan sagtens gå i en genbrugsbutik og købe noget julepynt, som jeg synes er sødt.
mandag den 9. december 2013
9. december
I den anledning har jeg været på YouTube og finde et par af mine yndlings julesange.
søndag den 8. december 2013
Min anden adventsgave
Så blev det 2. søndag i advent og tid til at åbne min anden gave fra Janni.
Jeg fik en usynlig-blæk pen og 2 Kinder Riegel.... og er der noget jeg simpelthen elsker er det Kinder Chokolade i alle afskygninger...
Synes simpelthen det er så hyggeligt med de her gaver, så jeg håber helt klart jeg får mulighed for at være med i sådan noget pakkelegs noget igen næste år :-D
Og kunne se tidligere på dagen at Jeanette blev glad for den gave hun har fået af mig, så det var jo bare skønt :-)
8. december
Jeg er en af dem, som IKKE er gået væk fra de gode gamle håndskrevne julekort :) jeg sidder hvert år og skriver julekort til hver eneste af dem, som jeg synes skal have et (stort set de samme hvert år) :) jeg nyder at sidde og først lave julekortene selv, og derefter skrive dem og sende dem til nogle glade modtagere :)
Jeg får altid ros for mine julekort, så de kan da ikke være dårligt lavede :)
Og hver dag i december, tjekker jeg glædeligt postkassen og bliver så glad når folk har sendt julekort retur.
I dag er det blevet for nemt at sende elektroniske julekort, men det holder altså bare ikke helt i min verden. Det er ikke rigtig julekort synes jeg ikke. Altså, selvfølgelig kan der være visse godkendte undskyldninger for hvorfor man måske ikke lige har fået skrevet julekort, men det er nu altså ikke det samme, når man får en eller anden standardhilsen, der er sendt til 30 andre.. Hvor er personligheden i det??
Jeg er en god datter, derfor sidder jeg også og skriver julekort for mine forældre hver eneste år... Så jeg får i hvert fald skrevet min del :)
Hvad med jer, skriver I julekort eller er det kun elektronisk??
lørdag den 7. december 2013
7. december
- Min barbiebil, som jeg fik af min lillebror da jeg var omkring 7-8 år (kan ikke huske præcis hvilket årstal det var). Havde virkelig ønsket mig en barbie bil det år, og glæden var jo bare helt enorm, da jeg så fik den af min lillebror :)
- Julen 1994 fik jeg mit første musikanlæg i julegave... Min farmor var død 1. december samme år, så jeg var ligeglad med julegaver det år, jeg ønskede bare at min elskede farmor ville komme tilbage til os. Men da jeg så åbnede gaven og så at det var det anlæg, jeg havde ønsket mig, så var det jo lige pludselig ikke helt lige meget med gaver (jeg var 12 år på det tidspunkt).
- Julen 2009 fik jeg en halskæde i julegave af Bent. Den har et hjerte som vedhæng, og på det hjerte er der indgraveret Mette på den ene side og Bent på den anden side. Det er en kæde, som virkelig betyder meget for mig, og jeg går altid med den til hverdag.
- Julen 2011 fik Bent og mig en ny microovn af mine forældre. Vores gamle microovn var begyndt at lugte brændt og brænde popcorn på når vi lavede dem (krise når vi ikke kunne få popcorn under NFL)
- En jul for x antal år siden, fik jeg et barbiehus af mine forældre i julegave. Samme år fik jeg også køkken og soveværelse til barbiehuset. Så der var min lykke jo simpelthen fuldkommen. Jeg var ikke til at skyde igennem.