I den anledning har jeg været på YouTube og finde et par af mine yndlings julesange.
mandag den 9. december 2013
9. december
I den anledning har jeg været på YouTube og finde et par af mine yndlings julesange.
søndag den 8. december 2013
Min anden adventsgave
Så blev det 2. søndag i advent og tid til at åbne min anden gave fra Janni.
Jeg fik en usynlig-blæk pen og 2 Kinder Riegel.... og er der noget jeg simpelthen elsker er det Kinder Chokolade i alle afskygninger...
Synes simpelthen det er så hyggeligt med de her gaver, så jeg håber helt klart jeg får mulighed for at være med i sådan noget pakkelegs noget igen næste år :-D
Og kunne se tidligere på dagen at Jeanette blev glad for den gave hun har fået af mig, så det var jo bare skønt :-)
8. december
Jeg er en af dem, som IKKE er gået væk fra de gode gamle håndskrevne julekort :) jeg sidder hvert år og skriver julekort til hver eneste af dem, som jeg synes skal have et (stort set de samme hvert år) :) jeg nyder at sidde og først lave julekortene selv, og derefter skrive dem og sende dem til nogle glade modtagere :)
Jeg får altid ros for mine julekort, så de kan da ikke være dårligt lavede :)
Og hver dag i december, tjekker jeg glædeligt postkassen og bliver så glad når folk har sendt julekort retur.
I dag er det blevet for nemt at sende elektroniske julekort, men det holder altså bare ikke helt i min verden. Det er ikke rigtig julekort synes jeg ikke. Altså, selvfølgelig kan der være visse godkendte undskyldninger for hvorfor man måske ikke lige har fået skrevet julekort, men det er nu altså ikke det samme, når man får en eller anden standardhilsen, der er sendt til 30 andre.. Hvor er personligheden i det??
Jeg er en god datter, derfor sidder jeg også og skriver julekort for mine forældre hver eneste år... Så jeg får i hvert fald skrevet min del :)
Hvad med jer, skriver I julekort eller er det kun elektronisk??
lørdag den 7. december 2013
7. december
- Min barbiebil, som jeg fik af min lillebror da jeg var omkring 7-8 år (kan ikke huske præcis hvilket årstal det var). Havde virkelig ønsket mig en barbie bil det år, og glæden var jo bare helt enorm, da jeg så fik den af min lillebror :)
- Julen 1994 fik jeg mit første musikanlæg i julegave... Min farmor var død 1. december samme år, så jeg var ligeglad med julegaver det år, jeg ønskede bare at min elskede farmor ville komme tilbage til os. Men da jeg så åbnede gaven og så at det var det anlæg, jeg havde ønsket mig, så var det jo lige pludselig ikke helt lige meget med gaver (jeg var 12 år på det tidspunkt).
- Julen 2009 fik jeg en halskæde i julegave af Bent. Den har et hjerte som vedhæng, og på det hjerte er der indgraveret Mette på den ene side og Bent på den anden side. Det er en kæde, som virkelig betyder meget for mig, og jeg går altid med den til hverdag.
- Julen 2011 fik Bent og mig en ny microovn af mine forældre. Vores gamle microovn var begyndt at lugte brændt og brænde popcorn på når vi lavede dem (krise når vi ikke kunne få popcorn under NFL)
- En jul for x antal år siden, fik jeg et barbiehus af mine forældre i julegave. Samme år fik jeg også køkken og soveværelse til barbiehuset. Så der var min lykke jo simpelthen fuldkommen. Jeg var ikke til at skyde igennem.
fredag den 6. december 2013
6. december
torsdag den 5. december 2013
5. december
onsdag den 4. december 2013
4. december
Jeg tænker hygge, fordi julen som bekendt er hjerternes fest. Jeg synes det er hyggeligt at pynte op sammen med Bent og Jessica. Vi kan godt bruge en hel dag på at pynte op herhjemme.
Derudover hygger vi os med at lave adventdkrans og diverse juledekorationer. Vi hygger os med at bage julesmåkager og lave konfekt.
Vi sørger altid for at være ude i god tid med julegaverne - netop så vi kan gå og hygge os med at købe dem og bruge lidt ekstra tid på at pakke dem ind.
Vi bruger god tid på at overveje vores julegaveønsker, så vi kan skrive en god og fornuftig ønskeseddel, så det ikke bliver noget vi måske lige ønsker os her og nu, men som vi i bund og grund ikke kan bruge om et halvt år.
Sidst men ikke mindst er der den ultimative hygge i det at sidde og skrive julekort (gode håndskrevne julekort) :) Jeg sidder jo selv og laver dem (skærer dem ud og får dem til at blive rigtig fine), så jeg glæder mig til at sende dem, for jeg ved det glæder modtagerne at der er lagt god tid i dem :)
Hvad forbinder I med jul? Hvilket ord falder jer ind når I hører ordet jul???
tirsdag den 3. december 2013
3. december
mandag den 2. december 2013
December skudt i gang
I lørdags fik vi pyntet op i stor stil... rigtig hyggeligt... der er nisser i alle afskygninger og alle kroge (ja næsten da) herhjemme ved mine forældre... selv på badeværelset er der nisser... jamen er det ikke hyggeligt :)
I går var det så langt om længe tid til at offentliggøre julekalenderen her på bloggen... vi skulle have tændt kalenderlys og der skulle tændes adventskrans... så blev det for alvor december...
Bent, min far og jeg var også på kirkegården i går, da det var 19 års dagen for min elskede farmors død... det er en af de traditioner vi har - er altid på kirkegården d. 1. december!!!
I går aftes bagte Bent og jeg brune fedtkager og jødekager... kan jo lige så godt starte stille og roligt op, mener når nu vi skal bage så meget forskelligt her i julen.. og det er da hyggeligt at stå og bage og hygge sig med det :)
Lige nu er jeg ved at skrive julekort, men syntes lige jeg ville holde en pause og skrive et hurtigt indlæg når jeg nu alligevel skulle have computeren tændt for at finde en adresse :) Senere i dag bliver der lagt juledesign på bloggen... så ses senere :)
2. december
søndag den 1. december 2013
1. Søndag i advent.
Så er det blevet 1. søndag i advent... som nogen af jer ved, er jeg med i en blogger adventskalender...
Jeg har fået sendt gaver fra Janni. Fik mine gaver i fredags og de har ligget fint og ventet (og fristet)... og i dag måtte de langt om længe åbnes :-)
Og her er hvad jeg fik i dag. En pakke duftfyrfadslys med vanille og en rigtig sød engel lysestage.
Og er simpelthen så glad for begge ting, så stor tak til Janni :-)
Nu glæder jeg mig bare til at se hvad der venter næste uge...
1. december
Så er det endelig blevet 1. december og julen er for alvor i gang... Her på bloggen skal julen selvfølgelig også fejres på bedste manér :) derfor har jeg igen i år valgt at lave en lille julekalender her på bloggen...
Det er, ganske som sidste år, ikke sådan, at I SKAL følge med hver dag.. der er ingen sammenhæng på den måde i de forskellige indlæg :)
Jeg vil starte med at fortælle lidt om nogle af de juletraditioner vi har i min familie, og som jeg så har taget med videre til min egen lille familie.
- Vi pynter som regel op 1. december eller 1. søndag i advent, alt efter hvilken en af dagene der kommer først. Det er dog hændt (mere end én gang at jeg har fundet pynten frem tidligere - men det er dog først sket efter jeg er flyttet hjemmefra)
- 1. søndag i advent hygger vi med æbleskiver mens adventskransen er tændt.
- 1. december er vi på kirkegården og lægge en krans eller tænde et lys for min farmor, som døde 1. december 1994.
- Vi bager altid en masse småkager til jul. Af klassikere, som går igen hvert år, kan nævnes: Vaniljekranse, brunkager, brune fedtkager, klejner og kokosmakroner.
- Vi spiller altid pakkespil juleaften. Vi medbringer hver 2 gaver til 20-25 kr, som vi så rafler om. Jeg plejer tit at pakke gaverne ind på måder, som gør at alle synes mine gaver er SÅ spændende, og så er der kamp om dem. Og ofte bliver de så skuffede når de åbner dem :)
mandag den 25. november 2013
I'm back....
I weekenden var jeg så uheldig at ryge på receptpligtig smertestilende medicin, da jeg har så mange spændinger i musklerne, at mine muskler har dannet en knude i ryggen... og det gør bare hammer ondt... så skal have 12 smertestillende piller om dagen (skal tage3 hver 6. time), og så skal jeg ellers henvises til en fysioterapeut for at få styr på det... så jeg er godt træt i løbet af dagen (ikke så underligt)...
Så er det snart 1. december... helt vildt så hurtigt den senere tid er gået... synes lige det har været sommer, og nu er året snart omme...
I fredags var Jes, min mor, min moster og jeg til julebanko oppe på min mors arbejde... det er en fast tradition, og det er nu meget hyggeligt... men som sædvanligt vandt jeg ikke en dyt, men de andre 3 vandt da, så helt tomhændede gik vi da ikke hjem :)
I denne uge skal jeg have sendt adventsgaver til Jeanette :) er spændt på, hvad hun siger til de små ting jeg har fundet på :) Samtidig glæder jeg mig enormt meget til at se hvad Janni har fundet på til mig :)
Idag var Bent og jeg en tur i Vamdrup, hvor vi lige stak næsen forbi vores blomsterdame, for hun havde en gave til mig :) I min brudebuket var der bl.a brugt en lilla orkidé, og nu har jeg fået den plante, hvor min blomst stammede fra :D det er da en skøn gave... Og jeg elsker orkidéer, så det kunne jo ikke være bedre :)
Nå må hellere se og komme videre med julekalenderen, så den er helt finito til på søndag :) ha en skøn aften allesammen :)
fredag den 15. november 2013
Der er liv i mig endnu...
Beklager meget at bloggen har været rigtig stille de sidste par uger...
Grunden er meget simpel - vi er flyttet midlertidig hjem til mine forældre indtil vi overtager huset i Vamdrup...Det gik simpelthen ikke at bo i Varnæs uden varme, med et tag der endnu ikke er lavet, kælderen sejlede med vand og pga de manglende tagsten regnede det ned i badeværelset.. og kald mig bare sippet, men det kunne vi simpelthen ikke bo i....
Så nu bor vi midlertidig i Kolding... og det må trods alt siges at være bedre...
Men alt det flytning og de lange køreture frem og tilbage har gjort, at energien simpelthen ikkehar været der til bloggen... men nu er der lidt mere ro på, så må hellere i gang igen...
Her de her dage mens vi har boet hjemme ved mine forældre, har Bent, min bror og jeg været ude og gå med hundene ca en time hver aften... håber det giver gevinst på vægten :-) om ikke andet skader lidt motion hverken os eller vovserne...
onsdag den 30. oktober 2013
Fødselsdagen i går vel overstået...
Hun var først hjemme fra skole kl. 15:45, så der fejrede vi hende med kage :) Jeg havde haft godt travlt i køkkenet i går.... Havde bagt boller og cupcakes.. samt havde jeg fået ordnet alt til aftensmaden... Mine forældre kom ned og fik kaffe og spiste med os, så det var rigtig hyggeligt <3
Jessica har nu igennem længere tid sagt at hun sagtens kunne spise 15 cupcakes til sin 15 års fødselsdag, så havde selvfølgelig bagt 15 specielt til hende... men hun kunne "kun" spise 5 da det kom til stykket... ak ja, sådan er det når munden kan mere end maven :)
Ellers går en stor del af vores tid med at rydde op, sortere alt vores "ragelse" og pakke ned :) Vi har næsten pakket alt ned, så det er begyndt at være godt tomt herhjemme... men det er jo kun dejligt... Vi glæder os til at komme væk - er ved at være så træt af at bo her.
Forleden var der jo orkan, hvilket ikke er gået nogens næser forbi... og her i Aabenraa området gik orkanen ikke stille forbi...
Genboernes drivhus mangler adskillige glas.. Stakittet ind til naboen stod godt nok også og vippede ret meget, så vi var lidt nervøse for, om det nu ville blive stående eller om det røg ind i vores bil... Men det holdt :)
Her ved os skete der ting og sager... Nede bagerst i haven stod et hegn, som blev revet i stykker... Vores drivhus rykkede sig ca halvanden meter og den ene ende brækkede sammen... Men værst gik det dog ud over vores tag... Der er røget nok omkring 30 tagsten ned, og det rockwool, som lå under tagstenene er væk... Det er næsten 3 halve rækker der mangler, så det kan godt blive en større udgift for udlejer - men hendes problem!!! Vi har gjort hende opmærksom på det, men hun har ikke reageret endnu, så nu må vi se om hun overhovedet gider sørge for at få lavet noget som helst - jeg tvivler..
tirsdag den 29. oktober 2013
Tillykke Jes
søndag den 27. oktober 2013
Det var så den weekend...
I går var vi hjemme ved mine forældre og spise.. vi fik hjemmelavet suppe, og det kunne vi jo simpelthen ikke sige nej til :)
I går aftes var der jo så også den store Knæk Cancer indsamling... helt vildt, der blev samlet lidt over 143 millioner ind... Synes det er så fedt at Danmark i en tid, hvor vi er præget af finanskrise og arbejdsløshed, alligevel har formået at komme til lommerne og donere så meget...
SÅ FEDT DANMARK!!!!!!!
I dag har vi bare haft en total Ikke-lave-en-dyt dag... eller det vil sige, Bent og mig var lige en tur inde i Føtex og handle, og så hjem og lave ingenting...
Sådanne dage skal man have lov til at have indimellem... det skader ingen :) Har bøvlet en del med maven den senere tid, så indimellem skal der være plads til at have nogle dage hvor vi bare slapper af...
Burde egentlig være gået i gang med at lave nogle julekort, men så langt er jeg ikke kommet endnu :) men det kan jo nåes endnu... det er jo søndag og der er NFL, så jeg har da lige et par timer endnu (minimum) :)
torsdag den 24. oktober 2013
2 måneder til juleaften....
men men men... Har været en tur inde i Aabenraa og gå en tur gennem gågaden med Bent i dag.. rigtig hyggeligt... det er godt nok noget tid siden vi har gjort det sidst, og vejret var ok til det i dag :)
I dag har ellers bare været en rigtig hygge dag.. har ikke rigtig lavet noget særligt, bare slappet af :) tillod mig selv at sove længe i dag (var oppe og tage 2 smertesstillende piller ved 8:30 tiden og så kæmpede jeg mig ellers op i min seng igen og lagde mig til at sove igen)....
I morgen kommer skorstensfejeren og renser skorstenen... ikke at der rigtig er noget at rense eftersom vi jo ikke må bruge brændeovnen pga brandfare og ulovlig omstrukturering af skorstenen... men nu må vi se hvad han siger...
Har da også fået skåret lidt ud til julekort de sidste par aftener... nu skal jeg så bare have julekortene lavet... men det skal jeg nok også nå :)
tirsdag den 22. oktober 2013
Knæk Cancer 2013
Kræft er nok den sygdom jeg frygter mest - foruden at skulle blive ramt af en blodprop...
Min mor blev opereret for kræft for 8 år siden, og er i dag 100% helbredt... men sådan går det desværre langt fra altid...
Synes jeg alt for tit (nærmest et par gange om ugen) læser om nogle på facebook, som har mistet pårørende til denne sygdom, og man kan bare ikke gøre noget. Kun håbe på at det går hurtigt, hvis det nu er kommet så vidt at lægerne har afsagt endelig dom...
Da min mor fik kemo og stråler, var jeg et par gange med hende oppe på Vejle Sygehus, og jeg må ærligt indrømme at jeg nogle gange fik det rigtig dårligt ved at se nogen af dem, som sad og ventede i venteværelset sammen med min mor....Og så samtidig priste jeg mig lykkelig ved at mor ikke så så syg ud, som mange af dem - det gav mig ligesom en vis tro på at hun ville overleve...
Jeg håber virkelig at der med tiden kommer en kur mod kræft, så vi kan få nedbragt nogle af de dødsfald den skrækkelige sygdom medfører.
Og sidst men ikke mindst, kan jeg kun opfordre alle til at give sig tid til at blive undersøgt, og råde alle til at kontakte lægen hvis I mærker den mindste smule forandring i kroppen, og I ikke lige umiddelbart kan se hvad det skulle være.... Opsøg hellere læge én gang for meget fremfor én gang for lidt!!!
søndag den 20. oktober 2013
Søndagsstemning i det lille hjem....
Vi var hjemme ved 23 tiden, godt trætte alle 5 (hundene sov hele vejen hjem), så ved 1 tiden lå jeg godt oppe under min dyne... Sov så længe i dag (til kl. 11:45), og så fik jeg lidt at spise og pakkede et par kasser inden der var dømt afslapning...
Bent og mig var så lige hurtigt ude og handle (mig iført nattøj - det er vel søndag), og nu venter vi på maden bliver færdig, så vi kan få noget mad...
Der er fodbold og håndbold i fjernsynet, så det er passende at se det mens man ligger på sofaen (det kræver ikke at hjernen kommer i omdrejninger)... og kl. 18:55 står den på NFL, hvor den første kamp er med det ene af mine yndlingshold :) så den skal da ses...
Ved ikke helt om jeg får blogget igen lidt senere i aften... ellers må I have en god søndag aften allesammen :)