lørdag den 8. december 2012

8. december

Udover at vi herhjemme bager en hulens masse småkager i december, så laver vi da selvfølgelig oz konfekt... En af de mest klassiske når det kommer til konfekt er vel nok havregrynskugler. En type konfekt som let kan laves sammen med børnene.

Her kommer opskriften på nogle lækre havregrynskugler:

250 gr. margarine
210 gr. havregryn
220 gr. flormelis
125 gr. kakao
80 gr. kokosmel
3 spsk. fløde
4 tsk vanillesukker
1 tsk romessens
2 tsk mandelessens

Bland alle ingredienser sammen, ælt dejen til den er fast - den må godt være lidt klistret men ikke for blød. Form dejen til små kugler og tril dem evt. i kokos, sukker eller krymmel.
Tips:
Man behøver ikke komme rom- og mandelessens i, da det kun er smagsforstærker. Man kan selv regulere om der skal mere i, hvis man synes smagen er for mild.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...