Så fik jeg overstået ret og pligt

I går var det tirsdag, og jeg var derfor af sted til sidste omgang aktivering inden jeg med god samvittighed overgår til barsel næste måned.

Jeg mener det er omkring 3. august, jeg overgår til barsel, men min sagsbehandler har 3 ugers ferie inden, så jeg er ikke i farezonen for at komme ud i andet inden den tid. Så jeg kan slappe af og pleje min efterhånden synligt gravide krop.

Jeg vil ikke sige, jeg kunne bruge aktiveringen til alverden, for der kan jo sagtens nå at blive ændret nogle ting, inden jeg er færdig på barsel og dermed er klar til at komme videre i systemet. Omvendt ved jeg jo heller ikke, hvad der kommer til at ske til den tid. Jeg har jo problemer udover ledighed, men det er jo ikke noget, der bare sådan lige kan ændres på (hukommelsessvigt og koncentrationsbesvær er der altså ikke bare lige den store kur imod), men nu ser vi, hvad der sker til den tid. Det vil jeg i hvert fald ikke bruge min barsel på at spekulere på.

Men nu har jeg i hvert fald gjort, så jeg bevarer min ret til kontanthjælp det næste års tid, så det er jo fint nok.

1. del overstået

Jeg er henvist til ret og pligt, for at bibeholde min ret til kontanthjælp, og det var meningen, at jeg skulle have været af sted allerede i foråret, hvor det så lige faldt sammen med den periode, hvor jeg nærmest kastede op fra morgen til aften. Derfor besluttede min sagsbehandler, at hun ville vente med at henvise mig på ny indtil jeg havde det bedre, og var klar til det.

I sidste uge besluttede vi så sammen at hun skulle se, om hun kunne få mig på det sidste hold her inden sommerferien (og inden jeg skal på barsel fra starten af august). Hvis der altså var plads vel at mærke, ellers havde jeg også sagt, at jeg nok skulle tage af sted de 2x2 timer i august, så jeg havde klaret det inden Silas bliver født, for det ville sgu være lidt surt pludselig at stå helt uden penge med en lille. Fik så besked i fredags om at jeg godt kunne komme på det hold, som skal møde i dag og tirsdag i næste uge, og det var jo helt perfekt, for så starter min barsel som planlagt primo august.

Var så af sted i dag fra kl. 12:45 til 14:00. Vi skal "bare" sidde og høre om de forskellige tilbud, som tilbydes på Job og Aktiv i Kolding, og det er jo lige til at holde ud. Har jo kendskab til det meste af det i forvejen, for det var dem Bent var tilknyttet dengang han var i træningscenter og også dem, jeg var ved de små 3 måneders tid, hvor jeg også var med ham i træningscenter. Men det er det tilbud, som kræver mindst af mig, så selvfølgelig overholder jeg det da.

Tiden gik nu faktisk også forbløffende hurtigt, og selv om vi først skulle have været færdige kl.14:45, så var vi alligevel færdige allerede kl. 14, og så kunne vi lige så godt få fri. Og det brokkede vi os bestemt ikke over.

Nu skal næste omgang så bare klares i næste uge, og så kan jeg gå indtil min barsel starter. Min sagsbehandler har også ferie 3 uger inden min barsel, så der ved jeg også, at jeg ikke bliver smidt ud i et eller andet.  

Allerede lørdag igen

Synes ellers lige denne uge er begyndt, men nu er den allerede ved at være slut igen... vi har haft en del på programmet denne uge, så det er nok også derfor tiden bare er fløjet af sted.

Onsdag tog vi hjem til mine forældre, fordi en af mors tidligere kollegaer og hans kone havde været forbi og aflevere en gave til mor i anledningen af hendes 40 års jubilæum. Vi valgte så at hoppe på toget og tage hjem og overraske mor.

Og overrasket blev hun da også.. kørte så med hende ud og handle mens Bent blev hjemme og snakkede med min far.

Mens vi sad og spiste, kom min mor så med forslaget om at se, om vi kunne få en tid til 3D scanning og som sagt så gjort. Vi spurgte så min mor om hun ville med, og vi kunne godt mærke på hende, at det ville hun altså gerne, selv om det ikke skulle lyde sådan - hun ville jo ikke trænge sig på. Men det endte dog med at hun tog med os.

Vi ankom til scanningsklinikken og blev mødt af den sødeste scanningsdame, og vi følte os med det samme rigtig velkomne. Silas mente dog ikke, at han skulle være særlig samarbejdsvillig, så han lå med hovedet nede i mit bækken og gemte ansigtet (lille bandit). End ikke adskillige gymnastiske øvelser hjalp i kampen for at få ham til at vende hovedet mod os. Men det gjorde dog ikke det helt store, for vi fik en masse andre gode billeder alligevel. Og så fik vi også adskillige gange set beviset for at han ER en dreng (det havde han ikke det fjerneste imod at vise). Men vi fik også en ekstra scanning torsdag, hvor vi alligevel var i Kolding, da jeg skulle på jobcenteret og vi skulle til jordmoder.

Vi tog så til scanning igen torsdag, atter i følgeskab med min mor, og der havde Silas så vendt sig, så hovedet lå mere frit, men han lå dog stadig i fosterstilling med knæene trukket helt op til panden. Men vi fik dog flere billeder, hvor vi kunne se størstedelen af hans ansigt. Vi fik også billeder, hvor han ligger med strakte ben mens han holder ved sine tæer og vipper med tæerne, og det er sgu da lidt unikt at have sådan nogle billeder.

Men alt i alt en yderst positiv oplevelse med 3D scanning, og hvis det skulle ske, at vi får en mere på et tidspunkt, så vil vi helt sikkert betale for sådan en scanning igen. Synes da også lige, at I skal se vores lille vidunderbarn. Glæder mig nu endnu mere til at møde ham om små 12 ugers tid. Nå ja, på scanningen kunne de også se, at han i hvert fald ikke er skaldet, når han bliver født, og det var da lidt sjovt at se.

Sportsidiot - og hvad så?

Det kommer nok næppe bag på mange, at jeg ser rigtig meget sport i fjernsynet (eller rettere det gør vi begge).

Den står både på fodbold, håndbold, Amerikansk fodbold (NFL), ishockey, Formel 1, cykelløb, Le Mans og hvad vi nu ellers lige falder over.

Mine hypermobile led gør, at det vil være svært for mig at dyrke ret mange former for sport, selv løb kan være en kæmpe udfordring, men jeg elsker at se det, og ja jeg kan jo nok ikke sige mig fri for, indimellem at leve mig lidt mere ind i det, end godt er...

Den seneste uges tid har jeg da også oplevet, at Silas har været betydeligt mere aktiv inde i maven, når moren har skældt lidt ud over fodbold og ishockeykampe - mon det er en hentydning til at jeg har en kommende ishockey- eller fodboldspiller i maven? Bent har da også dyrket et utal af forskellige sportsgrene inden han fik børn, så det ville da ikke overraske mig, hvis Silas følger i hans spor - og det skal han absolut også være mere end velkommen til, hvis det er dét han føler for. Det kan så ikke udelukkes at Silas og faren udelukker moren fra at tage med ud  og se kampene fordi hun er både træner, dommer og mor på én gang *haha*, men det tager vi så med til den tid ☺

Ting, jeg aldrig havde troet jeg skulle sige/gøre

Nu er det ved at være noget tid siden, jeg sidst har lavet et indlæg lignende dette, så det var jo en perfekt måde at få skrevet lidt på.

Jeg vil derfor her komme med nogle ting, jeg aldrig i min vildeste fantasi havde troet, jeg skulle sige eller gøre:

• Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle kunne sige, at jeg bliver træt af at ligge på sofaen og lave ikke ret meget. MEN, det punkt er jeg nået til i min graviditet. Jeg er ved at have fået nok af kvalme, opkastninger, bækkenløsninger osv. Det er altså bestemt ikke altid en dans på roser at være gravid, vil jeg godt pointere.
• Jeg havde aldrig troet, at jeg ville synes at rugbrød med løgpølse eller spegepølse er den helt perfekte morgenmad. Ikke desto mindre er det gudespisen herhjemme om morgenen når Silas og mig skal have morgenmad. Den indtages så enten med en kop kaffe eller et glas mælk.
• Jeg havde aldrig troet, jeg skulle blive glad for at lægge styringen fra mig, hvad angår madlavning. Jeg elsker når Bent står i køkkenet og laver mad, og selv om jeg ikke altid får lige meget at spise, så husker jeg altid at rose hans madlavning. Han er en god mand, og jeg vil ikke bytte ham for noget i verden.
• Jeg havde indtil jeg mødte Bent aldrig troet på, at kærlighed ved første blik eksisterede. Jeg har altid tidligere ment, at jeg ikke kunne forelske mig i én, jeg ikke kendte. Men ja, det kunne jeg altså alligevel.
• Jeg havde aldrig troet, at det rent faktisk skulle lykkes mig at blive mor. De to mislykkede IVF-behandlinger tilbage i 2014 fjernede enhver tro og ethvert håb på  at jeg nogensinde skulle blive gravid.

Der skal nok være andre ting, jeg kunne skrive, men det var lige dem, jeg kunne komme i tanke om her og nu.

En god besked fra sygehuset

Som I jo ved, fik jeg sidste uge foretaget en moderkagebiopsi for at undersøge, om vores lille baby var rask og uden kromosomfejl, og i sidste uge fik vi så beskeden om at han var sund og rask, og at der indenfor en uges tid ville komme svar på de yderligere dyberegående kromosomanalyser.

Det svar kom så i går, og alt ser helt perfekt ud... vores lille Silas er helt igennem perfekt, sund og rask.

Så det er jo bare skønt. Jeg passerede i går 15+0, og synes stadig det (på trods af alle de gener, der har været undervejs) er fantastisk at der vokser sådan et lille væsen inde i mig. Glæder mig til at han kommer til verden til september 💙 

Ak ja den sygdomstid

Har nu den seneste uges tid virkelig ligget underdrejet herhjemme... det startede engang sidste uge med at jeg begyndte at have ondt i halsen og følte mig lidt sløj.

Fredag havde det så sat sig til at jeg næsten ikke stemme havde, men det gjorde nu ikke det store, for jeg havde ikke lige planer om at skulle ud og snakke et øre af folk sidste weekend alligevel.. mine forældre kom herud og spise lørdag, og der havde jeg i forvejen ligget i sengen eller på sofaen nærmest siden fredag formiddag.. havde ikke feber, men jeg var mega varm over hele kroppen.

Siden satte det sig så til en god gang influenza, som jeg jo bare ikke rigtig kunne gøre så meget ved.

Mandag morgen måtte jeg så overgive mig og ringe til lægen, og jeg fik så taget blodprøver og målt blodtryk. De ville så ringe tirsdag  middag med svar på blodprøverne, og det gjorde de så også. Det viste sig, at mit infektionstal lå på 65, hvor det normalt at det ligger på max 50. Så jeg fik en ny tid tirsdag, fordi de gerne ville prøve at pejle sig lidt mere ind på, hvorfor det lå så højt.

Jeg afleverede så en urinprøve, som gav udslag i blærebetændelse. Så jeg fik en omgang antibiotika, som jeg må tage til og med i morgen. Det har så også hjulpet, og i dag var jeg ved læge til opfølgning, og mit infektionstal er nu nede på 13.

Dog har jeg oveni influenzaen og blærebetændelsen sørme også reddet mig en omgang luftvejsinfektion. Jeg har så svært ved at trække vejret og bliver forpustet over ingenting. Det skal dog gå over af sig selv, og det kan tage alt fra et par dage til uger endnu. Altså for pokker også da. Gider virkelig ikke mere. Men må jo nok væbne mig med tålmodighed.

Ny scanning

Nu var jeg jo til første scanning i sidste uge, og fordi junior var meget aktiv, havde jordemoderen svært ved at måle, hvor stor babyen er, og dermed kunne hun ikke rigtig sige præcis, hvor langt jeg er henne, så jeg fik at vide, at jeg skulle til en ny scanning.

Det gjorde mig nu ikke noget, for ekstra scanning er lig med flere scanningsbilleder ☺

Har så fået tid til næste scanning torsdag i næste uge, og jeg glæder mig allerede... det er stadig en helt surrealistisk følelse at der rent faktisk vokser et andet lille menneske inde i mig ☺

Jeg har så også tid til scanning d. 20. april, og der får vi (hvis baby altså går med til det) at vide, hvilket køn h*n er ☺Jeg har hele tiden sagt, at jeg gerne vil vide, om det bliver en dreng eller en pige.. ikke fordi jeg foretrækker det ene frem for det andet, men simpelthen fordi jeg gerne vil kunne shoppe babytøj i passende farver ☺Bent har 3piger og 1 dreng i forvejen, så på den måde er oddsene for en pige jo størst, men jeg venter nu alligevel og ser, hvad jordemoderen siger ☺

Jeg skal være......

.............Mor til september 💖

Ja, du læste rigtigt... jeg er endelig blevet gravid - endda helt på ganske naturlig vis... og jeg skal være den første til at sige, at jeg egentlig havde opgivet håbet om at det nogensinde skulle ske.

Men nu er jeg altså så langt, at vi i går var til 1. scanning og se det lækreste lille hjerte slå de mest fantastiske små slag, mens ejermanden bevægede sig ganske livligt rundt. Og det er simpelthen den mest fantastiske oplevelse, jeg nogensinde har haft.

Nogle af jer ved, at jeg for små 4 år siden fik konstateret PCO og vi dermed knap et års tid efter, var igennem 2 reagensglasforsøg på Odense Sygehus. De 2 forsøg lykkedes dog ikke, og jeg var virkelig i tvivl om jeg en 3. og sidste gang ville udsætte min krop for det pres, som det trods alt er at skulle tage hormonindsprøjtninger dagligt samt det psykiske pres hele processen med ægudtagning, ægoplægning osv  er. Så jeg sagde til Bent, at jeg på daværende tidspunkt ikke havde overskuddet til det, og vi lagde derfor babyønsket lidt på hylden.

Jeg havde da også rent mentalt indstillet mig på, at uanset, hvor meget jeg end gerne ville, så ville jeg nok aldrig opleve at blive mor, for lysten til at ville gennemgå endnu en hormonbehandling var altså bare ikke stor.

Men så fik min mor livmoderhalskræft i november, og min mormor døde i december, og det gjorde så at vi sammen (Bent og jeg) besluttede, at vi en gang i løbet af året, når mor var ovenpå igen, og der var ro på, ville tage det sidste betalte forsøg i offentlig regi, og så håbe på, at lykken var med os denne ene gang.

Så langt nåede vi dog aldrig, for året var kun et par dage gammelt, da jeg tog en positiv graviditetstest. Der havde siden mellem jul og nytår været mange symptomer, men det tillagde jeg ikke større betydning, for symptomer har jeg sgu haft mange af, uden at der har været nogen som helst graviditet under opsejling. Men denne gang var den altså god nok.

Da jeg stod med den første positive test kunne jeg slet ikke tro på det, og først da jeg stod med 6 positive tests begyndte jeg at tro på, at det endelig var lykkedes os. Bent blev naturligvis rigtig glad - det er jo virkelig et ønskebarm, som vi har kæmpet for.

Og i går fik vi bekræftet, at alt ser fint ud, der er hjerteblink og aktivitet derinde, så nu kan jeg slappe lidt mere af.

Den træthed og den usigelige kvalme jeg har haft de sidste 4 ugers tid, har jo selvsagt også været på grund af graviditeten, men det er som om, at det heldigvis er lidt på retur igen (så længe det varer).  Jeg fik et ssøsygearmbånd af min veninde Mette forleden, og det hjalp virkelig meget på kvalmen. Og trætheden har jeg ikke mærket så meget til de sidste par dage, jo om aftenen, men jeg har ikke haft behov for at sove om dagen, og jeg har været tidligt oppe om morgenen også, så jeg krydser fingre for at det går den rigtige vej nu ☺

Nå men, jeg synes da at I lige skal have lov til at se et af mine scanningsbilleder:

En uge ude i virkeligheden

Har nu ikke blogget hele denne uge... der har simpelthen ikke været overskud til det... der er sket alt for meget på den private front, og jeg har været alt for træt til overhovedet at overveje at tænde for min computer.

De fleste aftener har jeg sovet på sofaen fra omkring kl. 21 og indtil jeg en gang er vågnet og er gået ind i min seng i stedet..

Mine forældre har været ude ved os et par gange i denne her uge, og de har da også været ude og spise ved os i dag... min far kom ud med en svinekam forleden, som de så inviterede sig selv herud og spise i aften... og netop dét siger man jo ikke nej til ☺

I torsdags startede min mor sit kemoforløb på Odense sygehus. Min bror og min far kørte med hende derover i torsdags, og så var jeg med hende i går... jeg satte hende af på sygehuset og fulgte hende op på afdelingen, og så kørte jeg en tur ud til min veninde Stina. Hende har jeg ikke set i snart 5 år, men vi snakker jævnligt i telefon sammen, så det var skønt at sidde en hel formiddag og sludre med hende.

Bent har i denne uge været rigtig aktiv herhjemme med at male endevægge i stuerne samt i køkkenet... vi havde jo egentlig malet dem sidste år, men det var kun med en glans 5 maling, og vi ville gerne have dem malet i en glans 10 i stedet, så nu gik han altså i gang... han mente han lige så godt kunne gøre det, når jeg alligevel er så træt og sover meget, og når jeg så også var med på sygehuset en hel dag... og det brokker jeg mig nu altså ikke over.

Lige nu føler jeg mig egentlig ok frisk, men har også sovet knap halvanden time på sofaen her til aften, plus jeg næsten sov til middag i dag... eller rettere, jeg var oppe ved 9 tiden, luftede hunde, gik til bageren, fik noget morgenmad og lagde mig så under dynen igen... det var egentlig kun meningen, at jeg ville ligge lidt og bare slappe af, men faldt sgu i søvn... ak ja, det kan jo smutte det skidt ☺

Allerede februar

Tænk, det allerede er februar... synes virkelig januar måned er fløjet af sted... føler lige det har været nytår, og det er allerede næsten 5 uger siden...

Der har været sket så meget herhjemme i januar, så det er jo et eller andet sted logisk nok, at tiden er gået så hurtigt.. der har hele tiden været et eller andet på programmet, og det er ikke fordi jeg brokker mig, men håber da at der bliver lidt mere "slappe-af" tid den næste måneds tid... men nu må vi se...

I næste uge starter mor op med kemo, så det bliver jo delvist en hård nok periode, vi skal igennem... hun skal derover 2 på hinanden følgende dage, og så skal der gå 3 uger, og så skal hun igen derover 2 dage, og sådan fortsætter vi indtil der har været 6 behandlinger...

Det bliver en hård tid for hende, men vi må bare alle støtte hende, og være der for hende... og så kommer vi nok alle igennem det.. nu er vi da kommet så langt, så selvfølgelig kan vi også klare det sidste her 💖

Indtil videre, er der ikke de vilde planer i kalenderen her i februar.. noget mindfullness og så skal jeg køre med mor til Odense i næste uge til en gang kemo, men det gør jeg nu også gerne.... jeg har lavet en aftale med en veninde de timer, mor er på sygehuset, så jeg ikke skal sidde i et venteværelse og kukkelure næsten 5 timer.

Men om ikke andet, så havde jeg selvfølgelig nok skulle finde på et eller andet og foretage mig, men det er nu lidt hyggeligere at have nogen at snakke med.

Der er hemmeligheder under opsejling herhjemme, og jeg glæder mig til at kunne indvie jer i, hvad der sker... men ja, det hænger bl.a. også lidt sammen med mit periodevise fravær på bloggen... men har overvejet lidt, måske at skrive et par planlagte indlæg i løbet af weekenden, så der sker lidt mere herinde... men ja, jeg er jyde, og jeg rider ikke altid samme dag, som jeg sadler... så om det sker, det kan jeg ikke garantere ☺

Søndag i det lille hjem

Det er søndag i dag, og dermed er der en rigtig god grund til at bare tilbringe dagen på langs på sofaen... og den grund er jo bare, at det er søndag, og så må man altså gerne bare lave ingenting ☺

Jeg har en lumsk mistanke om, at jeg er ved at redde mig en god gang forkølelse... har lidt begyndende feber, og næsen løber... synes ikke lige, jeg har tid og lyst til at være syg nu, men ja, der er jo ikke så meget at gøre ved det... må jo bare tage det som det kommer, og så gøre mit bedste for at holde det lidt i skak...

Indtil videre har jeg da i hvert fald indlogeret mig på sofaen med min dyne (eller rettere Bents dyne, da den lå nærmest) og en kop varm kakao ☺

Ved ikke rigtig, hvad dagen ellers byder på... må se, om der kommer et eller andet spændende i fjernsynet... der kommer VM finale i håndbold senere, og den skal da i hvert fald ses, men om der så kommer noget spændende indtil, det ved jeg ikke ☺

Ellers finder jeg jo nok noget at bruge tiden på... der skal nok være et eller andet tidsfordrivsfjernsyn, som har været vist et utal af gange, men som sagtens kan bruges til evt at få en lur til ☺

Mindfullness

I mandags var jeg for første gang til mindfullness, og vorherre bevares, hvor var det da bare røvkedeligt (undskyld mit sprog)...

Jeg havde i forvejen ikke de store forventninger, men jeg havde nu troet det var lidt noget andet end det viste sig at være..

Vi er deroppe 2 timer, og ud af de 2 timer i mandags brugte vi største delen af tiden siddende på en stol og lave forskellige meditationsøvelser... ej men altså, jeg stod af relativt hurtigt under første øvelse, for det er noget med at være fokuserede, og det har jeg altså pænt svært ved, når det er mere end 5 minutter ad gangen... jeg kan ikke sidde og koncentrere mig om noget, når jeg samtidig skal fokusere på, hvad hende underviseren sagde eller læste op... så jeg sad det meste af tiden bare og kiggede på en plet på gulvet og rykkede lidt rundt i stolen...

På mandag skal jeg (heldigvis) til lægen, så der slipper jeg, men jeg overvejer virkelig at springe fra, for jeg føler simpelthen ikke, jeg kan rumme det oppe i mit lille hoved, og jeg kan ærlig talt ikke se, hvordan i alverden det skal kunne hjælpe mig med at håndtere mine smerter...

Nogen med positiv erfaring med mindfullness?

Intet nyt er godt nyt

Det er i hvert fald status over mit liv lige nu... der sker ikke det vilde... jeg tilbringer tid med min familie, og det gør at bloggen bliver nedprioriteret en anelse...

Sådan er det altså bare indimellem...  og det er nok også kun sundt, at leve lidt i den virkelige verden indimellem, fremfor kun at leve online...

I går tog vi toget til Kolding for at besøge mine forældre... min mor kommer jo ikke rigtig nogen steder de her dage, og så må vi jo komme til hende... vi blev så sendt en tur i Bilka og handle for hende, så det fik vi også lige klaret, nu vi alligevel var derhjemme ☺

I dag har vi fået ordnet lidt praktisk herhjemme, og i morgen går turen til neurolog i Vejle... det bliver dejligt at få det overstået...

Random facts

Synes det er ved at være lidt tid siden, jeg sidst har lavet et "Random Facts" indlæg, så det kunne jeg jo passende skrive i aften:

• Jeg er rigtig god til at holde på hemmeligheder.
• Jeg elsker at bruge mine aftener på at sidde og se gamle danske film - gerne Morten Korch film.
• En af mine yndlings danske film er "Én pige og 39 sømænd" - kan næsten replikkerne udenad, når vi sidder og ser den.
• Her mens min mor har været indlagt i Odense har jeg skrevet godmorgen til hende hver morgen, samt ringet til hende minimum 2 gange i løbet af dagen - lidt mors pige er jeg vel.
• Jeg synes det er så træls, når julepynten skal pilles ned i starten af januar, men trøster mig med, at det skal op igen senere på året.
• Jeg elsker at skrive breve, og synes det er virkelig ærgeligt, at man er gået så meget væk fra det. Har stadig et par penneveninder, som jeg troligt sender rigtige håndskrevne breve til.
• Jeg elsker hjemmelavede vafler.
• Jeg spiser ikke æggeblommer, og derfor er blødkogte æg ikke en del af min morgenmad.
• Når jeg ser gyserfilm, sidder jeg altid med dynen indenfor rækkevidde, så jeg hurtigt kan gemme mig, hvis den bliver for uhyggelig.
• Jeg kan ikke lide tomater... jo altså, hvis det er enten hakkede, flåede eller ketchup, så er der ingen problemer.

Fremgang

Som mange af jer ved, så blev min mor opereret for livmoderhalskræft i tirsdags - derfor, der har været lidt stille fra mig rundt omkring..

Men anyway... så blev hun altså opereret tirsdag, og det gik helt efter planen... det tog lidt tid, men det gør intet, så længe hun kom igennem...

Hun fik så også fjernet en lymfe, som de var i tvivl om, om der var noget i, og analysen af den, får vi så svar på indenfor 7-10 dage, så der er lige lidt ventetid.. men det tager vi også med..

I går var min far, min bror og jeg så ovre og besøge hende, og det var virkelig dejligt at se hende efter operationen... man kunne allerede der se på hende, at hun havde det bedre (selv om hun på det tidspunkt stadig var påvirket af smertestillende medicin).. hun havde fået meget mere kulør i kinderne, og det var virkelig en fornøjelse at se...

Vi var så også ovre ved hende i dag, og vi kan virkelig se fremskridt for hver dag... nu skal hun bare helt til hægterne, så hun kan komme hjem... ikke, at vi har noget som helst at sætte en finger på, hvad angår personalet på OUH, for det er nok noget af det mest venlige og kompetente sygehuspersonale, jeg har mødt.

I morgen springer jeg så over, at tage med derover... men lørdag er jeg klar igen... hun skal jo ikke ligge alene derovre ☺

Den positive krukke

I går så jeg et indlæg, som Jeanette havde skrevet... det handler om en positiv krukke... og hvad i alverden er det så, spørger du måske dig selv...

Det går i al sin enkelthed ud på, at man tager en tom krukke, dåse eller lignende. Hver gang, der i løbet af 2017 sker noget positivt, så skriver man det på en seddel og smider den i krukken. Når vi så når hen til nytårsaften, tages alle sedler ud, og så kan man se, hvilke positive ting, der er sket i det foregående år.

Jeg synes det er en super idé, og jeg har valgt at hoppe med på vognen... jeg har tendens til "kun" at se de dårlige ting, så dette vil helt klart være en rigtig god øvelse for mig.

Jeg har da også fundet en krukke, og der er allerede kommet et par sedler i... mit 2017 er startet yderst positivt, så det tegner til at blive helt fantastisk ☺

En morgen under dynen

Det er lørdag, og ikke nok med det... det er en pisse kold og regnvåd lørdag, så lysten til at lave det vilde er bestemt ikke til stede i dag...

Jeg vågnede ved 9 tiden, men syntes ikke rigtig jeg gad stå op, så jeg blev liggende under den varme dyne indtil hundene reagerede på, at jeg var vågen...

Ved 9:30 tiden blev der plantet en kold hundesnude på min næse, så kunne jeg jo lige så godt stå op og lukke dem ud... får ikke fred før om morgenen alligevel ☺ 

Fik så noget morgenmad, mens jeg sad og så film på Netflix (ja ja, jeg må gerne...), og hundene lagde sig sgu bare ind og sov videre..  her står man pænt op for deres skyld, og så sniger de sig bare ind og sover videre mens mor bare må stå op... pokkers til hunde *hehe*... ej, så slemt er det nu heller ikke, jeg kunne jo også bare gå ind i seng igen ☺

Nu har jeg så taget min dyne med ind i sofaen og sidder og omdøber billeder på computeren... er seriøst en skovl til det, så mangler næsten at omdøbe hele sidste år (UPS), og eftersom et nyt år - med forhåbentlig mange nye billeder er startet, ja så må jeg vel hellere komme i gang ☺

I dag skal jeg absolut ikke lave en dyt, udover at  ligge på sofaen og putte under dynen... sådanne dage må man gerne have indimellem, og det er sgu længe siden, jeg sidst har haft sådan en dag... og det er så planlagt til i dag ☺

Håber I alle har haft en god første uge i 2017 indtil videre...

Et nyt år skudt i gang

Så er vi allerede 4 dage inde i 2017... jeg har haft brug for et par online fri dage, så jeg har ikke lige fået hverken blogget eller været særlig meget online på de sociale medier, og jeg har endda også haft min FB konto deaktiveret for et par dage...

Vi har fået en god start på 2017, og jeg har haft behov for at bearbejde et par ting, men nu er jeg tilbage på pinden, og 2017 skal nu for alvor i gang...

Håber I alle er kommet godt ind i det nye år... Vi havde en rigtig god nytårsaften, som jeg vil fortælle lidt mere om i et separat indlæg ☺

Året hvor:

Jeg har de 2 foregående år lavet et indlæg, hvor jeg kort opsummerer det gamle år, og kort beskriver mine ønsker for det nye år.

Det har jeg også valgt at gøre igen i år..

2016 blev året hvor:

• min erstatningssag efter næsten et år, blev afvist af forsikringen og derefter videresendt til Arbejdsskadestyrelsen.
• jeg havde en 14 dages indlæggelse på Gigthospitalet i Gråsten. Det er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv.
• jeg atter var igennem forskellige behandlinger, for at se om noget kunne hjælpe mig af med bare nogle af smerterne.
• vi, vejrmæssigt, havde et underligt år... ikke meget sommer, men til gengæld var temperaturerne høje helt frem til november.
• jeg ikke rigtig kom nærmere at få mit helt store ønske opfyldt.
• jeg i perioder ikke har været særlig aktiv på bloggen.
• jeg (endelig) fik eget domæne til bloggen.
• vores kærlighed herhjemme et par gange, virkelig blev sat på prøve.
• min mor fik at vide, at hun atter var blevet alvorligt syg.
• min elskede mormor fik kræft og døde få dage senere.
• vi har brugt haven meget, når vejret har været til det.

2017 bliver (forhåbentlig) året hvor:

• jeg kommer nærmere en afklaring - både erhvervsmæssigt set, samt i min erstatningssag.
• min mor bliver rask.
• vi endelig får et år,  hvor vi kan have ro.
• vores ønske går i opfyldelse -  eller i hvert fald kommer et skridt nærmere opfyldelse.
• jeg vil prøve at få blogget lidt mere igen.
• jeg vil prøve at blive bedre til at prioritere mig selv.
• jeg vil prøve at blive bedre til at afprøve nye ting.
• jeg vil prøve at være lidt mere social (i det omfang helbredet tillader det).

Som tingene er lige nu, vil jeg ikke sætte mig alt for mange mål i det nye år, da jeg aldrig ved, hvordan tingene udvikler sig... måske jeg lavet et status indlæg midtvejs i det nye år, hvor er så måske er kommet flere ting på, men nu må vi se ☺