Viser opslag med etiketten De hurtige. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten De hurtige. Vis alle opslag

mandag den 27. februar 2017

Ugens hurtige (uge 8)

Jeg fik ikke lige skrevet de hurtige i går, så de kommer her:

  • Vi kunne i torsdags endelig afsløre, at vi skal være forældre til september. 
  • Torsdag var vi til den første scanning, som viste en lille aktiv bandit med det fineste lille hjerte, der slog så fint. 
  • Jeg var til samtale på jobcenteret.
  • Bent fik ordnet en hulens masse herhjemme, mens jeg lå på sofaen eller i sengen og prøvede at bekæmpe den kvalme, som har tynget mig de seneste små 6 uger. 
  • Der kom sne i stor stil.. det blev dog ikke liggende, og dagen efter var det stort set væk det hele. 

søndag den 19. februar 2017

Ugens hurtige (uge 7)

Så er det atter søndag, endnu en uge er gået, og det er tid til ugens hurtige:
  • Da vi fandt ud af at min mor virkelig var syg, som bivirkning af kemoen, valgte vi at bage en portion boller og en portion pølsehorn, og tage til Kolding. Det blev både hun, min far og min bror glade for.
  • Vi fik langt om længe gjort huset hovedrent, og det var jo en skøn følelse, da det var gjort.
  • Jeg har (Heldigvis) ikke været så hårdt ramt denne uge, som de foregående uger.
  • Jeg har hygget mig med at se "Huset på Christianshavn" - den serie bliver jeg ALDRIG træt af ☺
  • Det var Valentines dag, men vi havde i år valgt ikke rigtig at fejre den, da vi ikke rigtig gad alverdens ting, da vi ikke rigtig vidste hvordan jeg havde det.
  • Jeg har fået skåret lidt ud til julekort(!!!) denne uge. Jeg vil gerne være i god tid, og jeg har mine grunde til at være tidligt på den i år ☺
  • Vi hyggede os med mine forældre, som var ude og spise i går.

onsdag den 15. februar 2017

Ugens hurtige (uge 6)

Nogle dage forsinket, kommer her de hurtige fra sidste uge:
  • Mor startede sine kemobehandlinger.
  • Jeg tilbragte fredag formiddag i Odense hos min veninde Stina.
  • Vi fik lavet nogle praktiske ting herhjemme.
  • Mine forældre var herude og hygge et par dage.
  • Der kom en smule sne.
  • Jeg har fået smidt en masse ragelse ud, som bare lå rundt omkring og fyldte.
  • Jeg har haft det rigtig dårligt meget af ugen, så en stor del af tiden er brugt på Huset på Christianshavn, mens jeg har ligget enten i sengen eller på sofaen.

søndag den 5. februar 2017

Ugens hurtige (uge 5)

Ja, så er vi allerede i februar, det er søndag og dermed atter tid til ugens hurtige:
  • Havde en spændende lægesamtale i mandags.
  • Jeg har været træt og ikke haft det så godt ugen igennem, så der er brugt meget tid på at sove på sofaen.
  • Min mor og jeg har været på genbrugsshopping et par gange i denne uge.
  • Vi har fået ordnet en masse praktisk herhjemme i denne uge (bl.a. hængt gardiner op).
  • Jeg har stadig nogle hængepartier, som jeg ikke har fået nået, men jeg tager det ikke så tungt - jeg når det, når jeg når det.
  • Jeg glæder mig virkelig til det bliver rigtig forår.
  • I aften kommer der Super Bowl, hvilket jeg sikkert ikke kommer til at se, da jeg simpelthen ikke tror, jeg kan holde mig vågen... og så skal jeg også på jobcenteret i morgen. 


søndag den 29. januar 2017

Ugens hurtige (uge 4)

Så er vi allerede næsten igennem første måned i 2017, og hermed kommer de hurtige for denne uge:
  • Vi fik i denne uge at vide, hvordan mors kemobehandling kommer til at foregå.  
  • Vi var til samtale på OUH, hvor en læge og sygeplejerske fulgte op på mors operation.
  • Jeg startede til mindfullness, og blev en anelse skuffet. Det er bare ikke lige mig.
  • Jeg har ikke haft det helt super ugen igennem, så jeg har sovet en hel del.
  • Mine forældre og bror har været herude og spise et par gange i denne uge.
  • Min bror, Bent og jeg var i Tyskland i fredags, og vi havde en rigtig hyggelig tur derned.
  • Jeg har været heldig og finde nogle gode film i genbrugen denne uge.
  • Jeg har været en smule mere aktiv på bloggen denne uge, end jeg har været resten af denne måned. Der har været meget, men nu tror jeg der er ved at komme lidt mere ro på.

søndag den 22. januar 2017

Ugens hurtige (uge 3)

Det er søndag og dermed tid til de hurtige for denne uge:
  • Jeg har været ved lægen et par gange denne uge.
  • Jeg har været med mine forældre ude og kigge på møbler.
  • Jeg var ved neurolog, og det efterlod mig med endnu flere spørgsmål end jeg har haft tidligere.
  • Jeg skulle være startet til mindfullness, men det måtte jeg udskyde til i morgen pga lægebesøg.
  • Jeg havde en hyggedag med min mor i Bilka i fredags.
  • Mine forældre var herude og spise - mor trængte til at komme lidt ud.
  • Jeg har levet ret meget offline igen i denne uge.
  • Jeg har lyttet til et par lydbøger for at slappe lidt af.
  • Vi har set masser af håndbold.

onsdag den 4. januar 2017

Ugens hurtige (uge 52)

Fik slet ikke skrevet de hurtige for sidste uge i søndags, så de kommer (lettere forsinket) her:
  • Julen blev overstået, og vi begyndte at pille en smule af julepynten ned, for at gøre plads til nytårspynten.
  • Vi fik for alvor tid til at kigge på alle de skønne julegaver, vi havde fået.
  • Vi var i Tyskland med min bror for at handle lidt ind til nytår.
  • Det blev nytårsaften.
  • Vi havde en hyggelig og rolig nytårsaften - præcis, som vi kan lide det.
  • Søndagen blev mere eller mindre brugt på langs på sofaerne, mens vi så fjernsyn og ventede på sidste spillerunde i NFL om aftenen.

mandag den 26. december 2016

Ugens hurtige (uge 51)

I går var det atter tid til de hurtige, men da det var 1. juledag og der blev slappet af her på matriklen, kommer de først i dag.
  • Min mormor blev bisat onsdag. Hun fik den smukkeste afsked.
  • Min mor fik information, om hvilken behandlingsplan hun skal igennem nu, hvor hun har kræft.
  • Jeg var henne og julehygge og aflevere julegaver hos min veninde og hendes mand.
  • Vi fik besøgt mors moster og onkel og ønsket dem en rigtig glædelig jul.
  • Vi fik styr på alt det sidste til juleaften.
  • Vi fik holdt en super hyggelig juleaften, hvor hyggen virkelig var i højsæde.
  • Vi fik en masse virkelig skønne julegaver, og jeg glæder mig til hver eneste af dem skal i brug.

søndag den 18. december 2016

Ugens hurtige (uge 50)

Så er endnu en uge ved at være omme, og det er atter blevet tid til en omgang af de hurtige:
  • vi startede ugen med en tur til Odense med min mor.
  • min elskede mormor gik bort i en alder af 82 år.
  • jeg modtog indkaldelse til ny neurologisk udredning - skal af sted d. 18. januar.
  • Det blev 4. søndag i advent, hvilket betød, den sidste #BloggerAdventsgave skulle åbnes.
  • Vi fik pyntet vores juletræ - og det er blevet så flot.
  • Vi havde nogle aftener, hvor vi bare har hygget og set film.
  • jeg har virkelig tænkt over mange ting efter min mor er blevet syg, og min mormor er død.
  • der blev lige tid til at få skrevet et par ekstra julekort.
  • Bent og jeg har været ude og gå mellem 3 og 7 km hver aften, hvor vi bl.a har gået og kigget på den udendørs julebelysning rundt i Vamdrup. 

søndag den 11. december 2016

Ugens hurtige (uge 49)

Så er det atter søndag, og det er dermed atter blevet tid til ugens hurtige.
  • Jeg har været med min mor og bror på Odense Sygehus både mandag, onsdag og fredag.
  • Vi har fået lavet alt det sidste konfekt og bagt den sidste gang småkager (min mor skulle have bagt dem, men det endte vi med at gøre, da hun ikke kan overskue det lige nu).
  • Vi fik en trist besked angående min mormor.
  • Julestemningen har været sådan lidt så som så denne uge pga alle de dårlige nyheder.
  • De absolut sidste julegaver fra far og mor er nu også pakket ind, så vi har 3 store kasser stående ovenpå med gaver.
  • Vi er begyndt at modtage julekort med posten.
  • Der er startet kvindehåndbold EM.

søndag den 4. december 2016

Ugens hurtige (uge 48)

Endnu en uge er ved at gå på hæld, og jeg vil her skrive de hurtige fra den forgangne uge:
  • Det blev 1. december.
  • Vi fik en besked, som vi godt kunne have været december foruden... nu afventer vi bare videre besked, om hvad der videre skal ske.
  • Vi fik sendt alle julekort og de sidste gaver, vi havde der skulle sendes.
  • Vi har lånt vores udlejeres bil og været en del hjemme ved mine forældre og hygge.
  • Vi har fået købt julegaver fra mine forældre (dog ikke vores egne).
  • Alle julegaver er pakket ind, og ligger fint ovenpå og venter på, at der senere på måneden kommer juletræ i stuen.
  • Bent, min bror og jeg var en tur i Tyskland og handle ind til julen.
  • Jeg har fået gaver fra Bent i løbet af ugen.
  • Alt er fuldstændig færdig herhjemme nu til jul - selv maden er købt.

tirsdag den 29. november 2016

Ugens hurtige (uge 47)

Fik slet ikke skrevet ugens hurtige i går, så de kommer her:
  • Vi fik bundet alle kranse herhjemme, samt lavet dekorationer til den store guldmedalje.
  • Vi brugte en aften på at lave konfekt og hygge os med det.
  • Jeg fik skrevet de sidste julekort, så nu ligger de bare og venter på komme i postkassen på torsdag.
  • Vi havde besøg af vores veninde og hendes datter i torsdags, og det var super hyggeligt.
  • Jeg fik afleveret kalendergaver til en anden venindes børn. Jeg skulle købe 12 gaver til hver af deres 2 børn (fordi min veninde havde svært ved at finde 24 ting til dem hver).
  • Vi fik så også afleveret alle julekalendere.
  • Vi var til julemesse oppe i hallen - det var rigtig hyggeligt. Om end der var mange mennesker.
  • I søndags var det 1. søndag i advent, hvilket betød at #BloggerAdvent startede plus jeg fik adventsgave af Bent.
  • Vi holdt julehygge i søndags, og var nede og se byens juletræ blive tændt.

søndag den 20. november 2016

Ugens hurtige (uge 46)

Så er det atter blevet søndag og dermed tid til de hurtige fra ugen der er gået:
  • Jeg har ligget rigtig meget på langs i denne uge pga hovedpine. Og INTET har hjulpet på det.
  • Vi har fået bagt stort set ALLE småkager til jul.
  • Jeg har været til julebanko med min mor, og jeg vandt 3 kg chokolade ☺
  • Vi har fået pakket de sidste jule- og kalendergaver ind.
  • Jeg fik sendt mine #Bloggeradvent gaver.
  • Jeg har modtaget mine egne #Bloggeradventsgaver.
  • Vi har bagt en ordentlig portion æbleskiver til fryseren.
  • Jeg er kommet i gang med at skrive julekort.

mandag den 14. november 2016

Ugens hurtige (uge 45)

Hermed de hurtige for sidste uge:
  • Vi blev færdige med at pynte til jul.
  • Det var Mortens Aften, hvilket blev fejret med And, flæskesteg  og hele "svineriet" til.
  • Min bedre halvdel var forkølet, hvilket på forunderlig vis ikke har smittet mig endnu.
  • Vi var til fødselsdag ved min tante.
  • Vi lånte vores udlejers bil, så vi har mere eller mindre tilbragt størstedelen af weekenden hjemme ved mine forældre.
  • Vi mangler nu kun at købe 2 julegaver.
  • Vi fik da også pyntet til jul hjemme ved mine forældre.
  • Vi har fået afleveret de første pakkekalendere (til min bror og mine forældre).

mandag den 31. oktober 2016

Ugens hurtige (uge 43)

Ved godt, dette indlæg skulle have været oppe i går, men havde en dag i går, hvor jeg simpelthen ikke gad tænde computeren, og teksten blev lige en tand for lille på mobilen, så de hurtige fra sidste uge kommer her:
  • Efter at vi i længe har gået og kigget på vinduerne og tænkt, at de burde blive pudset, så fik vi det langt om længe gjort. Eller rettere, Bent gjorde det udenfor, mens jeg tog det, jeg kunne holde til indenfor, og så kom Bent ind og pudsede de sidste indenfor.
  • Det var "Knæk Cancer" uge, og vi støttede på den måde, at vi købte en rabatkupon ovre i Brugsen til 20 kr, hvor de 20 kr så går ubeskåret til Kræftens bekæmpelse. Senere denne uge støtter vi så også, når Vamdrup atter holder lysfest.
  • Mine forældre og bror var herude og spise i lørdags, og det var rigtig hyggeligt. God mad og godt selskab, så bliver det ikke bedre.
  • Jeg mangler kun at skære til 3 julekort endnu, samt lave de sidste 7, så er jeg klar til at begynde at skrive julekortene i løbet af november (jeg har det sådan, at vores julekort skal være smidt i postkassen 1. december) :)
  • Vi fik langt om længe kørt en masse på genbrugen, som egentlig bare har stået ovenpå og fyldt.
  • Haven er vinterklar, og komposten er tømt.
  • Det kribler i fingrene for at begynde at pynte til jul, men må hellere vente et par uger endnu :)

søndag den 23. oktober 2016

Ugens hurtige (uge 42)

Efterårsferien er ved at gå på hæld for manges vedkommende. Og selv om jeg ikke arbejder eller går i skole, så siger jeg altså alligevel, at det har været efterårsferie.

Og her kommer de hurtige fra denne uge:
  • Har fået lavet fordej til honningkager. Den ligger nu fint i fryseren til den skal bruges om en måneds tid.
  • Var i Odense og hygge med GiZmo og Jeanette. Vi var både i Rosengårdscenteret og Ikea. Det var uden sammenligning ugens bedste dag. (Læs mit indlæg om dagen her).
  • På turen i Odense fik jeg udvidet sortimentet af Trip Trap nisser.
  • Vi bagte et lækkert kanelbrød, som virkelig smagte af jul. Det blev spist så hurtigt, at vi i går måtte bage et til.
  • Vi har fået gjort haven vinterklar.
  • Jeg har vundet en konkurrence på Facebook, hvor Dragsbæk udloddede et bagekit. Jeg glæder mig til at modtage min præmie.
  • Psyken har drillet lidt, og jeg har haft nogle aftener, hvor tårerne har fået frit løb. Alt det med mit fald sidste år, er begyndt at påvirke mig rigtig meget psykisk.
  • I torsdags havde Bent og jeg kendt hinanden i 9 år.
  • Har siden turen i Odense været så træt, men prøver alligevel på ikke at overgive mig fuldstændig til kroppens signaler (så kunne jeg jo sove hele tiden).
  • I dag kommer der allerede NFL fra kl. 15, så alle praktiske gøremål skal gerne overstås inden.

søndag den 16. oktober 2016

Ugens hurtige (uge 41)

Så er søndagen atter over os, og det er dermed atter tid til ugens hurtige:

  • Jeg blev afsluttet fra sundhedscenteret med alt, der hedder genoptræning. Jeg skal nu i stedet i gang med et smertehåndteringsforløb samt mindfullness. Det starter jeg op på d. 2. November, og selv om jeg ikke vil have for store forventninger, så vil jeg alligevel glæde mig til at se, om det kan hjælpe mig. 
  • Bent og jeg var i Kolding og bruge vores fødseldagspenge. De blev brugt på en masse nye Trip Trap nisser. 
  • Jeg har været ude og få taget nogle enkelte efterårsbilleder. 
  • Jeg har fået lavet en masse julekort, nu mangler jeg ikke så mange før jeg er færdig for i år. 
  • Jeg har døjet rigtig meget med hovedpine i denne uge, og det har sat lidt begrænsninger for, hvad jeg har kunnet foretage mig. 

søndag den 9. oktober 2016

Ugens hurtige (uge 40)

Det er søndag, og mens jeg sidder og venter på at mine forældre kommer til morgenmad, så kan jeg jo lige lave ugens "De hurtige" indlæg:
  • Jeg valgte i denne uge at få mit eget domæne.
  • Jeg blev afsluttet på skulderholdet, da de ikke mener de kan gøre noget for min skulder. Jeg bliver i stedet henvist til et smertehåndteringsforløb.
  • Vi valgte at tage en hyggedag i Kolding Storcenter og fik købt nogle julegaver.
  • Jeg var med min far en hurtig tur i Odense.
  • Vi holdt fælles fødselsdag i går. Jeg fik jo ikke holdt noget i april, da jeg skulle indlægges i Gråsten, og derfor ikke havde overskud til ret meget andet. Vi holdt det så sammen i går, og det var super hyggeligt.
  • Min kære mand har fødselsdag i dag, og jeg har inviteret mine forældre til morgenmad.
  • Jeg var til et "Gå-dig-glad" arrangement med min mor i går formiddags. Det foregik hos Matas i Kolding.

søndag den 2. oktober 2016

Ugens hurtige (uge 39)

Det er søndag, og det er dermed tid til de hurtige fra den forgangne uge:
  • Jeg var ved gynækolog, og fik positivt svar med derfra.
  • Jeg fik samme dag en knap så opmuntrende besked fra Sundhedscenteret - de er ikke sikre på, at min skulder nogensinde bliver bedre, og jeg skal muligvis flyttes fra skulderhold over til et smertehåndteringsforløb eller på et andet hold, som muligvis kan være mere gavnligt for mig. Men alligevel skal jeg nok indstille mig på, at de her smerter er nogle, jeg skal leve med resten af livet.
  • Jeg har planlagt en hyggedag i Odense med GiZmo og Jeanette d. 19. Oktober, og jeg glæder mig.
  • Vi har fået ordnet en del gaveindkøb til jul (jule- og kalendergaver samt pakkespilsgaver).
  • Jeg har fået lavet lidt kort.
  • Efteråret er for alvor begyndt at vise sig.


søndag den 25. september 2016

Ugens hurtige (uge 38)

Så er søndagen atter over os, og det er dermed tid til ugens hurtige
  • Sommeren forsvandt stille og roligt, og efteråret begyndte for alvor sit indtog.
  • Jeg har døjet med kraftige mavesmerter hele ugen, og måtte have vagtlægen ud tirsdag aften.
  • Jeg fik kontakt  med én, som jeg ikke har set i 11 år eller deromkring. Det er én, jeg igennem nogle somre snakkede med på Skiveren Camping.
  • Jeg brugte en eftermiddag på at skrive og hyggesludre med GiZmo <3
  • Jeg havde planlagt, at der skulle gøres rent i denne uge, men det er der altså ikke blevet.. det er ikke nemt, at nå det hele når man er syg.
  • Jeg har fået lavet et par enkelte kort i denne uge, men slet ikke så mange, som jeg gerne ville..
  • Vi skal til fødselsdag ved vores venindes datter senere i dag, det glæder jeg mig til.
  • Vi har været i gang med at gøre haven helt efterårsklar, og grillen og parasollen er nu pakket væk for i år.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...