fredag den 31. marts 2017

Håber det vender nu...

Som jeg tidligere har nævnt, så har jeg været syg de sidste par uger, og det har endda været så slemt, at jeg har kastet voldsomt op igen. Faktisk så meget, at jeg har tabt mig yderligere, så jeg i går vejede næsten 5 kg mindre end før jeg blev gravid. Og det kunne lægen bestemt ikke lide, så jeg var omkring lægen i går for at få taget blodprøver for at se, hvordan min væskebalance var, og samtidig har jeg fået Benylan, som jeg skal prøve at tage for at se, om det kan bremse opkastningerne lidt.

Normalt ville man have fået B-vitamin, men det må jeg kun få i en hvis dosis, og den dosis kan man ikke få B-vitamin alene i, så er det kombineret med noget andet, som jeg ikke må få, så vi prøver næste middel i rækken.

For noget tid siden ordinerede vagtlægen nogle kvalmestillende piller, som min læge ikke helt kunne forstå, jeg havde fået, for normalt prøver man med antihistamin inden man giver kvalmestillende piller, så hurra for at det trods alt var nogle kvalmestillende piller, som ikke har gjort nogen skade.

Jeg var advaret på forhånd både af læge og hende på apoteket, om at Benylan godt kunne virke meget sløvende, og det skal jeg da love for, at det gør. Tog første dosis her til aften, og jeg ville lige starte op med halv dosis, da jeg lige ville tjekke om det blev nede i maven, og ikke engang en halv time efter jeg havde taget det, sov jeg på sofaen. Altså, nu er det jo ikke sådan, så jeg behøver medicin for at kunne sove, det klarer jeg ganske fint uden, men nu er det så bare endnu sværere at holde mig vågen. Men hvad gør jeg ikke, for at prøve at kunne gå nogenlunde igennem den sidste del af graviditeten.

Det er sjovt at se, som maven vokser stille og roligt... selv om jeg har tabt mig så meget den senere tid, så kommer der mere og mere runding på maven, og det er sjovt at følge med i. Nu kan jeg ligefrem sidde med hænderne under maven (plejer at sidde med dem PÅ maven pga alle deller, men nu kan jeg holde hænderne under maven).

Selv min jakke er begyndt at stramme henover maven, men så er det jo godt, at vi går varmere tider i møde, så vinterjakken ikke skal bruges ☺

Håber I alle får en rigtig god weekend. Her skal weekenden bruges på at kigge barnevogn samt vi vil prøve at komme lidt i haven og evt få plantet lidt blomster ud i krukkerne på terrassen ☺

2 kommentarer:

  1. Håber de der antihistaminer virker og at du begynder at tage lidt på snart og kan få det bedre..

    Kram <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde, håber godt nok også snart der er et eller andet som kan gøre, så jeg får det godt igen <3

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...