tirsdag den 3. november 2015

Endnu en produktiv dag

Som jeg nævnte i mit indlæg i morges, så skulle jeg til læge i morges kl. 9:15...

Jeg fik undersøgt de knuder jeg har i låret, og er blevet viderehenvist til ortopædkirurgisk afdeling på Kolding Sygehus for at få dem undersøgt nærmere med henblik på at de skal fjernes. 

Derudover fik jeg også snakket med min læge om min social angst, da jeg et par gange har fået at vide (bl.a af min tidligere sagsbehandler), at de ikke kan se i min journal, at jeg lider af angst... Min læge kunne ikke umiddelbart se, at der står noget, men det skulle vi selvfølgelig have styr på, så jeg skal derhen igen d. 18. november... Hun spurgte lige kort ind til mine symptomer og sådan, og ud fra det mener hun ikke, der er nogen tvivl om at jeg lider af angst. 

Så nu har jeg behandlingstider/ lægetider både 2 onsdage i streg... ja ja, jeg får noget ud af de skattekroner, jeg betaler til sundhedsvæsnet :)

Da vi kom hjem henne fra lægen, fik vi lavet en gang pebernødder mere (vi bager både til os selv og mine forældre, så der skal jo bages en del), lavet frikadeller til fryseren, syltet rødbeder, hentet pakke på posthuset, bagt jødekager (omkring 200 stk), pakket de sidste gaver ind som lå ovenpå og så har jeg også fået styr på alle 4 gaver til #Bloggeradvent, så nu skal jeg bare have ordnet de sidste småting så jeg kan sende pakken af sted til Sascha. Håber at hun kan bruge de 4 små pakker jeg har fundet :)

Det har virkelig været skønt, at få ordnet så meget mange ting herhjemme de sidste par dage... nu har Bent også fri i morgen, men vi har ikke rigtig nogen planer for noget der skal nåes, så det kan være vi bare tager os en afslapningsdag :) 

I eftermiddags faldt jeg i søvn på sofaen, og fik mig lige et par timer mens Bent lavede mad... 

2 kommentarer:

  1. Hyggeligt med #BloggerAdvent.. :P

    Og hvor er det fedt at i er så meget foran på julen. Jeg ville selv ønske at vi havde mere plads så jeg bedre kunne forberede en masse..

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg nyder vi har pladsen til at kunne bl.a købe julegaver i god tid og få dem pakket ind... de står fint oppe i et af værelserne ovenpå :)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...