Viser opslag med etiketten Sport. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sport. Vis alle opslag

mandag den 18. april 2016

Monday morning

Det er mandag, og jeg nyder en af de sidste hverdagsmorgener inden jeg skal indlægges på onsdag.. glæder mig allerede nu til at komme hjem igen næste weekend... skal jo kun være dernede i hverdagene... fredag må jeg tage hjem kl. 15, og det skal jeg sandelig også nok gøre...

Bent er inde i hallen i dag, så hundene og jeg sidder og hygger os... eller rettere, de ligger i den ene sofa og snorker, og jeg sidder i den anden sofa og ser Julefrokosten... den havde jeg lige lyst til at se, og så blæse være med, at det er en julefilm :)

Weekenden er gået med hygge med manden, hundene og familien i det hele taget... lørdag var vi hjemme ved mine forældre og spise, hvor også min onkel var der... da vi kom hjem om aftenen havde vi også lige rundet Bilka for at se, om de havde nogle ting, som vi skulle have... og fik så også lige købt nogle sommerblomster til krukkerne på terrassen..

I går stod den på hygge herhjemme... vi fik plantet blomsterne ud i krukkerne og ordnet lidt forskelligt praktisk indendørs... derudover var der jo en masse god sport, så vi slappede af og så en masse fjernsyn (må man godt når det er søndag) :)

Inden sengetid i går aftes, var vi da også lige en tur nede i træningscenteret... det er jo ikke så meget jeg får brugt det de næste par uger, så ville lige være sikker på, jeg nåede derned inden jeg skal indlægges... og i går aftes var jeg frisk nok til det, så nu kan jeg slappe af i aften og i morgen uden at få dårlig samvittighed over det, hvis jeg ikke lige når derned.

Jeg ved ikke lige, hvor meget jeg når at få blogget de næste par uger, men mon ikke nok både I, bloggen og jeg selv overlever :)




mandag den 8. februar 2016

Broncos = Super Bowl Champions 2016

Ja, der blev jo afholdt Super Bowl i nat... det er finalen i amerikansk fodbold (hvis nogen ikke ved det)...

I år var det ene af mine yndlingshold (Denver Broncos) i Super Bowl (har 3 hold jeg især holder med), og selv om de på forhånd var totalt underdogs, så vandt de sgu alligevel :) Total optur!!!!

Denvers quaterback Peyton Manning, har formentlig sidste sæson i år, så jeg synes det var fuldt fortjent han vandt..

Nu kan jeg bare vente på det bliver september, og den nye sæson går i gang... og indtil da nyde sejrens sødme :)

lørdag den 6. februar 2016

Weekenden er her

Ja, jeg har en sygeperiode fra aktiveringen på 14 dage, så jeg har jo sådan set fri hver dag de næste knap 2 uger, men derfor har jeg alligevel glædet mig til weekenden...

I onsdags var jeg jo på sygehuset for at få fjernet 2 knuder i højre lår, og det gik egentlig meget smertefrit... fik indgrebet foretaget i lokalbedøvelse, og det værste var nu at blive stukket, da det skulle bedøves... men jeg klarede det..

Det blødte rimelig meget, så efter indgrebet skulle jeg sidde i hvilerummet næsten 1 time under overvågning, før de udskrev mig igen.. ringede så efter min bror, som havde lovet at køre mig hjem...

Kan godt mærke det klør helt vildt, og at det til tider stikker, der hvor jeg er blevet syet.. vi skiftede plastrene på det i går, fordi det havde blødt igennem, og det ser faktisk ret pænt ud.. Jeg skal til læge og have trådene ud d. 22. februar, så der er lige et par uger endnu, hvor jeg ikke må ret meget..





Men som om det ikke var nok, nej så vrikkede jeg om på min fod i går herhjemme, så jeg render rundt med en kæmpe fod (den højre), der mest af alt tyder på at være forstuvet.. og så har jeg på en eller anden måde (spørg mig ikke, hvordan for jeg ANER det seriøst ikke) fået et kæmpe blåt mærke på venstre skulder, balle og baglår... Så jeg ligner seriøst en, der har været i slagsmål...

Denne weekend skal bare bruges på AFSLAPNING i stor stil.. jeg kan heller ikke lave det vilde... på søndag/mandag nat kommer den længe ventede Super Bowl (finalen i NFL sæsonen), og eftersom jeg jo ikke skal op mandag morgen og i træningscenter, så har jeg da planlagt at skulle se den... det er et af mine yndlingshold, der står der som den ene part, så det er jo ikke dårligt :)

lørdag den 16. januar 2016

Rigtig søndagsstemning på en lørdag

Jeg blev noget chokeret, da jeg vågnede i dag... har haft det dårligt nogle dage nu, og har derfor også haft store problemer med at sove, men det har jeg så indhentet noget af det i nat/formiddag... Vågnede lige kort ved 8 tiden, hvor jeg lige lukkede hundene ud, og så kravlede vi ind under dynen igen... Næste gang jeg vågnede, var klokken næsten 12:30, og jeg var lettere forvirret, for jeg er jo ikke vant til at sove SÅ længe... 

Men jeg kom da op og fik noget at spise... efter jeg begyndte min sundere livsstil, SKAL jeg have noget at spise om morgenen, ellers får jeg det dårligt... men jeg fik da min ostemad og en kop kaffe, og så kunne jeg så stille starte op med nogle af de ting, jeg havde planlagt i dag... fik bagt franskbrød, skiftet sengetøj og sat en vask over, og så var jeg faktisk træt igen... men fik så lige en stykke rugbrød og et par ostehaps, og så måtte jeg overgive mig og hoppe ind under dynen igen... var svimmel og kastede op, så Bent mente det var af sted... fik så et par timer på øjet, og da Bent kaldte på mig, var det for at sige, at der var mad... elsker når jeg kan stå op, og der så er mad.. 

I aften har den stået på håndbold, håndbold og nfl... Der er jo EM i herrehåndbold, og vi ser alle de kampe, vi kan komme til... og slutspillet er i gang i nfl, så det skal vi jo selvfølgelig også se... 

Vi nåede da også lige ud og gå med hundene mellem Danmarks kamp i håndbold og den første nfl kamp, og man kan godt mærke, det er ved at være koldt skal jeg lige hilse og sige... men vi kom da ud og gå en god tur, og da vi kom hjem havde vi nogle æbleskiver i fryseren, som vi varmede :) Og skal lige sige, de smager ikke dårligere i januar, end de gjorde i december... Æbleskiver kan man sagtens spise selv i januar :) 

I  morgen har jeg ikke rigtig nogle planer for, hvad der skal ske.. udover at der skal støvsuges... og så måske skal der spilles lidt World of warcraft... Aktiverede min konto forleden, så nu må vi se, hvor meget jeg får spillet :) 

Håber I alle har en rigtig god weekend :) 

lørdag den 7. november 2015

En særdeles aktiv lørdag

Vi sov længe i dag (jeg sov til kl. 9 og Bent til kl. 11)... da jeg stod op fik jeg skrevet et par julekalenderindlæg inden Bent indfandt sig i køkkenet og sagde godmorgen :) 

Posten kom også med pakke til mig i dag... Bloggeradventsgaver fra Sascha :) Glæder mig til at se, hvad hun har fundet på til mig..  

Da Bent havde fået sin morgenkaffe gik vi i gang med hovedrengøringen herhjemme... vi fik tørret støv af over hele hytten, vasket krukker, lysestager og alt af, så nu er der klar til at vi snart kan komme i gang med at pynte til jul :) 

Vi mangler kun at få støvsuget, men det kan jeg gøre i morgen, hvor jeg har nogle timer alene hjemme, da Bent skal til MR-scanning i Middelfart...

I eftermiddags fik jeg en mindre nedtur, så Bent puttede mig under min dyne inde på sofaen og så gik der ikke længe, inden jeg var i drømmeland.

Lige nu sidder vi og ser lidt håndbold, og så skal der ellers hygges i aften... vi har snakket om at sætte en film på, og koble lidt af efter nogle hårde dage... det tror jeg også vi trænger til :)

Håber I alle har haft en god weekend indtil videre :) 

søndag den 4. oktober 2015

Tidlig søndag morgen

Vågnede kl. 6 i morges... det er der jo i og for sig ikke noget nyt i... var så ude med hundene og lagde mig så ind under den varme dyne i håb om at falde i søvn og sove lidt videre, men nej... Nå, men så kunne jeg jo lige så godt sætte mig ind i stuen og se lidt Gilmore Girls... ved jeg ikke kommer til at se særlig meget af den i næste uge, og jeg er ved sidste sæson, så kunne jo lige så godt se lidt, når Bent alligevel ikke var i nærheden af at stå op... 

 I dag er det en rigtig sportssøndag... der kommer NFL allerede fra kl. 15:25, så jeg skal være færdig med eventuelle gøremål inden da, for fra kl. 15:25 og indtil jeg går i seng ved midnatstid står den på NFL :) 

I fredags var mine forældre og bror herude og spise og se Vild med dans... vi fik tarteletter og de smagte rigtig godt... Havde så lavet berlinere til kaffen, og selv om det kun er min 3. gang jeg har lavet dem, så blev de super gode.... og Bent mener de er bedre end dem, man giver dyre domme for hos bageren, så det er jo en ros, der vil noget :)

I går aftes gik jeg lidt shop-amok på eBay... fik købt nogle pakkespilsgaver, nogle julegaver og kalendergaver... så nu venter jeg på 15 pakker :) Det er da ret godt klaret :) 

I morgen skal jeg tidligt op, skal ringe til reumatologen kl. 8 og med Bent til Kolding kl. 9, så der er nok at se til... 

På fredag er det Bents 40 års fødselsdag, og selv om vi har holdt hans fødselsdag, så kommer mine forældre og bror herud og spiser om aftenen, og så har jeg i al hemmelighed også inviteret Lars, en af Bents allerbedste venner. Så vi skal bare have en hyggelig aften med god mad og godt selskab. 

 

søndag den 27. september 2015

En kold søndag

Vågnede kl. 7 i morges ved at der stod to ved siden af min seng, som syntes de skulle ud og tisse. Måtte jo så stå op fra min varme dyne og lukke dem ud. Og for hulen, hvor var det da koldt på det tidspunkt af dagen.. da hundene kom ind igen gik turen ind og finde mine varme strikkede sokker frem, mine tæer var simpelthen som is.

Lagde mig så under dynen igen for at få varmen, men det var lettere sagt end gjort - var jo nærmest blevet genemkold bare på de få minutter jeg stod ude og ventede på Bimmer og Shang.. lå så et stykke tid undr dynen og faldt så i søvn igen.

Ved godt jeg har været lidt fraværende de sidste par dage, men har ike rigtig haft overskyd til ret meget andet end at sove. Har sovet mere ebd halvdelen af dagen væk, og når jeg har været vågen, har jeg bare ligget på sofaen og froset og været væk i min egen lile verden....

I fredags var vi til 3 års fødselsdag ved min venindes datter.. det var rigtig hyggeligt..

I går tog vi toget hjem til mine forældre, fordi vi havde nogle syltetøjsglas til min mor, som hun skulle låne. Så vi besluttede os for at tage hjem med dem.. så fik vi lige frokost derhjemme inden vi hentede min far. Min mor havde så bagt boller, så det blev også lige til boller og kaffe inden de kørte os hjem.

I dag skal dagen stå på lidt forskelligt sport.. bl.a fodbold og nfl. Det er jo søndag :)

tirsdag den 15. september 2015

En dag i smerter

Har nu siden i går aftes haft SÅ ondt i skulder og nakke, og jeg har virkelig ikke kunne bevæge mig ret meget i dag, men har dog alligevel fået ordnet noget praktisk herhjemme i dag... 

Har fået støvsuget, vandet blomster, ryddet lidt op og vasket tøj... bliver simpelthen skør af at bare gå og lave ingenting, så jeg brugte en times tid efter Bent var taget af sted til at få lavet lidt, og så kunne jeg ligge mig på sofaen og slappe af... Fik så pludselig besøg af min bror og min far, så snakkede lige med dem, og min bror fik spist nogle af mine småkager, så ender jo nok med at skulle bage endnu en portion inden jul... sådan er det jo bare :) 

Da Bent kom hjem i dag fik vi lige snakket lidt og så faldt jeg i søvn på sofaen... Bent gik så en tur... Vi skulle "kun" have rugbrød til aftensmad i dag, så det var nemt nok... 

Kan godt mærke psyken virkelig er under pres for tiden... og der er ikke en dyt at gøre ved det... må bare tage tingene som de kommer.. andet er der nok ikke at gøre ved det... 

Vil putte mig under dynen og se lidt Champions League fodbold... 

tirsdag den 18. august 2015

En hård dag

Jeg blev optaget af noget i fjernsynet i nat, så klokken var omkring 2, da jeg gik ind i seng... men kunne ikke sove, så jeg lå og vendte og drejede mig til klokken var omkring 4:30, hvor jeg så rejste mig og lagde mig ind på sofaen (havde de mest onde smerter i nakken, så uanset, hvordan jeg lagde mig, så kunne jeg ikke sove)... Inde på sofaen fik jeg mig lagt så nogenlunde, men kunne ikke sove alligevel, så jeg lå bare vågen og kiggede op i loftet.. 

Sidst jeg kiggede på uret, var klokken 6:45, så jeg er faldet i søvn en gang derefter.. vågnede så igen omkring kl. 10:30 og havde ikke fået mindre ondt, så jeg bestemte mig ret hurtigt for at tilbringe dagen på sofaen... 

Bent var ude og gå en tur i eftermiddag, men jeg kunne simpelthen ikke komme med.. har gået rundt og lignet en, der er pisse fuld hele dagen, så jeg havde ikke lyst til at komme for meget ud i dag.. så jeg blev liggende på sofaen og så en masse serier hele eftermiddagen.. 

Det er virkelig ikke sjovt på den måde at være "lænket" til sofaen eller sengen... men der er desværre ikke på nuværende tidspunkt, ret meget at gøre ved det... 

I aften har vi haft besøg af mine forældre og min bror... de havde lavet æble-pære kage, som de havde medbragt.. og det brokkede vi os bestemt ikke over :) det smager jo godt det skidt... 

Lige nu sidder vi og ser Champions League fodbold... vi nærmer os jo efteråret, så der er jo en hulens masse sport som starter op nu her... det kan man jo godt ligge og se, når man alligevel skal holde sig i ro :) 

fredag den 24. juli 2015

Et par offline dage

Har ikke rigtig fået blogget et par dage... af helbredsmæssige årsager har holdt et par offline dage... Har ikke været på toppen hverken fysisk eller psykisk, og en stor del af tiden de sidste par dage er blevet brugt på at sove... jeg har kunnet sove mellem 16 og 18 timer om dagen uden nogen som helst problemer... 

Men i dag har jeg dog fået udrettet en smule praktisk herhjemme... ikke det vilde, men lidt har jo også ret... 

Lige nu sidder vi og ser fodbold... der er dømt afslapning i det lille hjem, og fodbold kræver ikke nogen videre hjerneaktivitet fra min side, så det er lige til at holde ud... 

Håber I alle får en rigtig god weekend :) 

mandag den 15. juni 2015

Ugens hurtige (uge 24)

En kort gennemgang af sidste uge: 

  • Vi havde nogle rigtig dejlige sommerdage.
  • Fik et slemt udbrud af soleksem.
  • Jeg har fået lavet indbydelser til fødselsdag i august. 
  • Der har været Le Mans. 
  • Har været ude og gå minimum 5 km. HVER ENESTE dag. 
  • Var til sommermarked i Agroland, hvor vi fik diverse smagsprøver på forskelligt foder med hjem til Bimmer og Shang. 
  • Er kommet en del videre med planlægning til fødselsdagen. 
  • Er blevet færdig med at se Matador.

søndag den 14. juni 2015

En Le Mans weekend

Det kan næppe være den helt store overraskelse for ret mange, at der har været Le Mans i denne weekend...

Og her i huset er fjernsynet indstillet på netop Frankrig og hurtige biler de 24 timer..

I år har naturligvis ikke været nogen undtagelse, så vi har ikke fået meget søvn i nat.. Men den ene gang om året går det jo nok 😃

Mine forældre og bror var herude og spise i går, men de måtte altså også finde sig i, at vi så motorløb 😃

Nu er løbet slut og vi venter på præmieoverrækkelsen 😃 vi skal jo se det helt til slut...

lørdag den 13. juni 2015

Stilhed i det lille hjem.. eller næsten :)

Godmorgen :)

Selv om jeg først kom i seng efter kl. 3 (vi sad ude ved pejsen og snakkede Bent og jeg), så var jeg oppe før kl. 7 i dag... vågnede og kunne ikke sove igen, så kunne jo lige så godt stå op (om ikke andet så for at lukke hundene ud - de havde luret jeg var vågen)... 

Hundene gik så ind og sov videre, da de havde fået tisset af, og Bent ligger stadig og sover, så jeg sidder og nyder roen... det er begrænset, hvad jeg kan lave om morgenen når manden stadig sover, men blogge kan jeg da :) 

Tror jeg skal have lavet indbydelserne til sommerens fødselsdag færdige her i løber af weekenden... det kunne jeg selvfølgelig gå op og gøre nu (har jo kombineret kontor/gæsteværelse ovenpå, så jeg ikke roder det hele til i stuen) :) 

I dag kommer der jo Le Mans, og det ser jeg frem til :) 24 timer foran fjernsynet med motorsport... ja jeg tror nu ikke jeg holder mig vågen 24 timer - eller det VED jeg jeg ikke gør, så jeg ser det, jeg nu kan holde mig vågen til... 

lørdag den 6. juni 2015

Sofaen har overmandet mig :)

Bent og jeg var i Kolding i dag... vi skulle i Elgiganten med min mobil... den har drillet lidt en uges tid nu, men nu havde den låst sig fast i opstartsskærmen, og man kunne ikke komme ind i selve telefonen, så jeg måtte jo overgive mig og tage til Kolding med den... Vi valgte så at gå nede fra banegården og op til Elgiganten (for dem der ikke ved hvordan de ligger i forhold til hinanden, så kan jeg sige det var en gåtur på små 5 km)... men vejret var jo dejligt, så det kunne ikke betale sig at vente på bussen.. 

Da vi var færdige i Elgiganten kom min bror og hentede os, og så var vi lige hjemme ved de gamle og få lidt frokost inden vi atter hoppede på toget hjemad igen... 

I eftermiddag har jeg så fået malet hegn og vi har fået ryddet lidt op... aftensmaden var nem idag, og efter vi havde spist gik vi en tur med hundene, så vi kan se Champions League finalen i fred uden at skulle ud og lufte hunde midt i kampen :) 

I morgen har vi for første gang i lang tid INGEN planer, så vi skal bare hygge os og så står aftensmaden på raclette :) vi laver, så vi har til 2 dage - så er det nem aftensmad på mandag :) 

Tror jeg vil bruge aftenen på at kigge lidt på mit galleri... det trænger vist til en opdatering... kan ske der kommer lidt mere herinde fra mig senere på aftenen... har i hvert fald overvejet at lægge lidt fokus på bloggen i dag... 

tirsdag den 7. april 2015

Hverdag igen

Så er påsken slut, og i dag blev det atter hverdag... 

Synes påsken er gået alt for hurtigt... ikke at vi har haft særlig mange planer, men lidt har vi da lavet... i lørdags holdt vi min fødselsdag for familien.. vi havde kombineret det med en form for påskefrokost, og det var rigtig hyggeligt... god mad og godt selskab... så kan det jo ikke blive bedre... 

Jeg fik også nogle gode gaver... jeg fik penge, en bluse, Huset på Christianshavn boks med alle afsnit samt 2 små Christiansfeld-julestjerner med lys... man kan så også have dem hængende hele året, men om mine skal det, det vil tiden jo vise :) 

Mine forældre besluttede så at de sov herude til søndag, så det var jo kun hyggeligt... de skulle alligevel herud og spise rester i søndags, så det var jo underordnet at de sov herude... Bimmer og Shang nød bare at de var herude, da vi stod op... 

Søndag aften blev der slappet af til den store guldmedalje herhjemme... vi sad og så lidt ishockey og gik en lang tur med hundene.. det var jo skønt vejr, så vi tog hundene og så skulle vi ud og nyde foråret... 

I går var jeg så endnu en tur på sygehuset... endnu en gang skulle jeg igennem en MR-scanning... denne gang af nakken... Får svar om en lille uges tid, så det bliver spændende at se, om den viser noget. 

I morges stod jeg op sammen med Bent og tog så med ham til Kolding.. han skulle til træning, og jeg tog så hjem til min mor og fik en kop kaffe med hende og min bror... 

Tog så hjem ved middagstid da Bent var færdig, jeg skulle nemlig til fysioterapeut kl. 15, så jeg kunne lige nå hjem og få en lur inden... 

Det gik sådan set ok ved fysioterapeuten... hun mener ikke at mine symptomer stammer fra spændingshovedpine, som neurologerne ellers sagde, da jeg var i Vejle i februar. Jeg var igennem nogle forskellige undersøgelser, men hun ville ikke lave alle undersøgelser i dag, så jeg skal derop igen på mandag. Hun mente dog at det med ret stor sikkerhed er en hjernerystelse, som ikke "helbreder" sig helt planmæssigt... så chancen for at det giver varige mén er absolut til stede mener hun... 

Så det tegner til det bliver en lang  og sej proces... men nu må vi se, hvad det ender med... 

mandag den 2. februar 2015

Allerede mandag igen

Så sidder jeg her igen... det er allerede mandag igen... Januar er slut, og februar er i gang... Synes tiden går alt for stærkt.. og jeg føler ikke rigtig jeg når ret meget... 

I går var jeg på sygehuset... de ringede i fredags og tilbød mig en tid til MR-scanning i går.. og det kunne jeg jo ikke sige nej til... så i går måtte jeg en tur omkring røntgenafdelingen og scannes.. jeg har aldrig før prøvet at være igennem en MR-scanner, så jeg var lidt nervøs for, hvordan det var.. selve scanningen var nu ikke så slem, bankelydene og alle lyde var nemme nok at ignorere, men da jeg havde ligget derinde en halv times tid begyndte jeg at få så fandens ondt i højre side af ryggen... jeg prøvede dog at bide smerterne i mig, men på et tidspunkt begyndte jeg at ryste helt og svede fordi jeg havde så ondt. Jeg ringede så på sygeplejersken, som fortalte mig at der var 8 minutter tilbage, så jeg prøvede at holde ud. Til sidst blev det dog for meget - det gjorde så ondt at jeg havde en fornemmelse af at skulle besvime (selv om jeg lå ned). Der  var dog heldigvis ikke mere end under et minut tilbage, og så var jeg færdig... der havde jeg så også ligget derinde 1 time... 

Da jeg langt om længe kom op og stå var jeg stadig vildt svimmel, og jeg havde så ondt at jeg kunne græde over det... Nu skal jeg bare gå og vente ca 6 hverdage før jeg får svar på om scanningen viser noget.. på en måde håber jeg den viser noget, for så har jeg da i det mindste en forklaring på, hvorfor min ryg ter sig, som den gør.. selvfølgelig ville det da være træls, hvis der er sket et brud, men misforstå mig ikke - jeg vil bare gerne vide, hvorfor jeg har så pokkers ondt. 

I nat var der så afslutning på NFL sæsonen... der var Super Bowl... og det skulle Bent og mig da se - det vil sige jeg sad og så hele kampen... Bent så første halvleg og så sad han og hørte musik derefter... det var ganske vist ikke nogle af de hold jeg holder med, som stod i Super Bowl, men jeg skulle da se det alligevel... Nu skal jeg så bare finde noget andet at få mine søndage aftener til at gå med indtil sæsonen starter igen til september... 

Håndbold VM er jo også sluttet her i weekenden... Danmark fik en 5. plads og Frankrig vandt det hele... Normalt holder jeg ikke med Frankrig, men eftersom de spillede mod Qatar i finalen, var jeg nødt til at holde med Frankrig denne gang... der har været alt for meget lusk med i spillet fra Qatars side, så havde helst set de ikke havde stået i finalen.. men med penge kan man købe sig til meget... og undervejs under VM har det jo gang på gang vist sig, at Qatars rige oliesheikers penge kan bruges til meget... Så med det i mente, så var det fair nok Frankrig vandt.

Vil til slut lige gøre opmærksom på, at jeg igår var gæsteblogger hos Randi, hvor jeg havde skrevet indlæg til hendes "Derfor er jeg verdens smukkeste" serie... Hvis I er interesserede, kan I læse indægget her.

tirsdag den 6. januar 2015

Er pænt træt

Vi stod tidligt op i morges, fordi Bent skulle til samtale i Kolding, og min far kom så og hentede os, for vi skulle låne deres bil til Tyskland i eftermiddags...

Samtalen gik godt, og han skal nu tilknyttes en fysioterapeut og se om de kan hjælpe med at træne hans knæ op... og hvis ikke det kan hjælpe, så kan de måske hjælpe ham hurtigere igennem systemet så han måske kan få et nyt knæ (lægen mener han er for ung til at få nyt knæ, selv om det andet er så ødelagt af sportsskader og det belaster hans ryg så meget, at han går skævt)... Så det bliver spændende at se, hvad det ender med...

I eftermiddags var vi så i Tyskland Bent og jeg... det var en rigtig hyggelig tur, og vi fik da også fyldt de forskellige depoter op :) så nu kan vi klare os igen...

Mens vi sad og spiste, besluttede mine forældre at vi lige så godt kunne tage bilen hjem selv i dag... så det var jo en dejlig ting :) så kan Bent også sove lidt længere i morgen - han skal til Kolding og snakke med fysioterapeut i morgen. Han skal normalt med toget fra Vamdrup kl. 8, men nu når vi har bilen, så kan jeg køre ham og først køre kl. 9, så det er ekstra skønt :)

Har så aftalt med min far, at jeg kører hjem til dem mens Bent er til træning, og så henter jeg Bent når han er færdig, og så kører han med hjem til mine forældre.. så må vi se, hvordan vi så kommer hjem  i morgen :) min far er sygemeldt med kraftige rygsmerter, så han er startet på behandling med morfin i dag, så han skal ikke ud og køre de første dage... så måske vi er heldige at være kørende et par dage endnu :) nu må vi se...

Jeg er endnu ikke sluppet af med min influenza, og feberen er vendt tilbage igen.. det er seriøst for træls... jeg skal tage penicillin 2 dage endnu, og føler ikke rigtig det har gjort særlig meget gavn... altså selvfølgelig har det da fjernet noget af feberen, men er stadig syg...

Har 117 ting, jeg gerne vil have lavet... men synes bare ikke energien er der til det... det kender I sikkert nok mange af jer.... overvejer at lave en "To-do-liste, som jeg kan krydse lidt af på undervejs... men tror ærlig talt jeg får sat flere ting på løbende, end jeg får streget ud, så måske jeg bare skulle lade være :) Ha ha :)

Tror jeg vil lægge mig og putte en halv times tid på sofaen inden sengen kalder :) Sov godt allesammen, og god dag i morgen....

mandag den 5. januar 2015

Ugen der gik

Vil prøve i år at lave en "de hurtige" hver søndag og så kort opsummere på den uge, som er gået...


  • Det var nytår i onsdags.. vi var herhjemme og havde en rigtig god aften. 
  • Kom på penicillin i mandags efter at have været syg siden 1. juledag... det er dog ikke væk endnu. 
  • Vi har fået alt julepynten pakket væk og hverdagen er så småt startet igen. 
  • Bimmer kom galt af sted forleden efter en gåtur... han har haltet de sidste par dage, men det er dog næsten væk nu.
  • Jeg har fået set sæson 4 af Pretty Little Liars. 
  • Slutspillet er startet i NFL

onsdag den 12. november 2014

Et par travle dage

Som jeg nævnte i et af mine tidligere indlæg, har min mormor fået konstateret kræft... hun ligger nu i Odense, og min mor, min bror og jeg var så ovre ved hende igår... Og vi fik en glædelig nyhed af hende... de havde først troet at kræften havde spredt sig til lymferne i maven, men alle prøver og scanningerne havde vist at det IKKE havde spredt sig... det var altså "kun" i benet.. Og i dag har hun så fået amputeret det dårlige ben...

Min mor og 2 af mine mostre var på sygehuset under operationen, og selve operationen var gået godt, så nu håber vi bare på at der ikke støder komplikationer til efterfølgende... de første par dage er hun jo dybt påvirket af diverse smertestillende medikamenter, så vi kan bare krydse fingre :)

I dag har jeg døjer rigtig meget med migræne... det er begyndt at tage rigtig meget til med mit migræne igen, så må nok hellere lige få vendt det med lægen... Min far lider af det man kalder for Hortons Hovedpine, og det er muligvis den samme slags jeg lider af... men det håber jeg godt nok ikke... Men i dag har det godt nok været slemt...

Har dog fået lavet brunkager i dag... havde lavet dejen i weekenden, og den har så ligget på køl til at det lige passede mig at få lavet dem i dag... Bent hjalp mig, så det gik dejligt hurtigt... det er nu så hyggeligt at hjælpes ad på den måde..

Nu vil jeg lige se lidt ishockey mens hovedet får lov til at slappe lidt af :) skal se om jeg ikke kan nå at få pakket min fars sidste julegave ind inden jeg går i seng i aften...

søndag den 9. november 2014

Hygger mig på sofaen

Har taget min dyne ind på sofaen og ligger og ser fodbold.. det er tredje fodboldkamp, den står på i dag... dvs jeg så ikke hele  sidste kamp, for fik mig lige en lille morfar :)

Humøret og energiniveauet er slet ike i top, så jeg er lidt doven for tiden... altså får da lavet det, der skal laves af huslige ting, men der sker heller ikke ret meget udover det... kan godt mærke kroppen slår bremsen i, og opfordrer mig til at slappe af ovenpå en hektisk sommer..

Har også besluttet mig 100% for at jeg IKKE vil stresse mig selv i december i år.. vi er da også næsten færdige med julegaverne, så det skal vi ikke stresse over senere.

Nu er der små 2 timer til der kommer NFL, så ved ikke om jeg får blogget meget mere i dag... men man ved aldrig :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...