Ja, i dag er det 34 år siden jeg kom til verden... er stadig i krise over at have passeret 30 år, og krisen bliver bestemt ikke mindre for hver gang, jeg fylder år...
onsdag den 13. april 2016
mandag den 11. april 2016
Ugens hurtige (uge 14)
Det var søndag i går, og dermed skulle jeg have lavet de hurtige i går, men det fik jeg ikke gjort... så en anelse forsinket kommer de her:
- En latterlig kost fra Bents familie mente hun skulle spille smart overfor både Bent og mig... men det kan jeg sgu ikke bruge til noget...
- Har haft nogle trælse dage, hvor jeg bare har ligget i sengen..
- Har været i haven for første gang i år...
- Har prøvet at holde den sunde linje, mere eller mindre vellykket...
fredag den 8. april 2016
En dag i sengen
Har dagen igennem haft den ledeste hovedpine og de vildeste smerter i nakken... det har så resulteret i, at jeg har ligget i sengen nærmest hele dagen (stod først op ved 16:30 tiden)..
Har været oppe et par gange i dag, men har hver gang lagt mig ind igen... så alle de praktiske ting, som vi egentlig havde snakket om at få lavet i dag, dem har vi valgt at udsætte til i morgen i stedet... det gør mig nu ikke noget, kan godt mærke sådan en senge-dag har været undervejs noget tid nu, og så blev det altså i dag...
Nu vil nogen måske betegne mig som en anelse doven, men det kunne ærlig talt ikke rage mig mindre... jeg skal lytte til min egen krop (har adskillige læger, fysioterapeuter osv sagt), og det agter jeg at gøre... Jeg kan ikke holde til så meget, og det må jeg bare erkende og så leve mit liv efter, hvad jeg kan holde til...
Lige nu sidder jeg inde i sofaen med min dyne og ser ishockey... der kommer også håndbold, så det bliver en aften med lidt zappen mellem kanalerne...
Hovedet har det stadig ikke super, så der skal slappes lidt af... har taget dagens sidste dosis smertestillende, så håber det slår hovedpinen lidt ned, så jeg kan sove når det på et tidspunkt kommer så vidt... så håber jeg ikke, at jeg har sovet så meget, at jeg ikke kan falde i søvn i aften... men den tid den sorg :)
Liebster Award
Igen i år har været så heldig at blive nomineret til Liebster Awarden.... det blev jeg også sidste år (se indlæg her).
Ligesom sidste år, er det GiZmo, der har været så sød at tænke på mig, og nominere mig... :) Så mange tak for det :)
Jeg ved dette bliver et halvlangt indlæg, så jeg vil bare springe ud i det (det kommer nok til at tage lidt tid, da jeg ikke kan sidde og skrive for længe af gangen, men det er jo underordnet)...
Der er et par regler for denne Liebster Award blog leg... de er som følger:
- Tak bloggeren, der nominerede dig.
- Vis Liebster Award logoet på din blog.
- Besvar de 11 spørgsmål, som du modtager fra bloggeren, som nominerede dig.
- Skriv 11 selvvalgte facts om dig selv.
- Nominér 11 nye bloggere (med 1000 følgere eller derunder)
- Lav dine egne 11 spørgsmål, som dine nominerede skal svare på.
Hvem/hvad inspirerede dig til at starte med at blogge?
Den første blog, jeg sådan rigtig startede med at følge på nettet, var GiZmos, og syntes det var en sjov måde at følge med i hendes hverdag på, når man nu ikke snakker sammen hver dag. Det gav mig lysten til selv at prøve at begive mig ud i blog-verdnen... det tog dog et par år før jeg fik mig taget sammen til selv at starte op... og efterhånden er det blevet lidt mit fristed, hvor jeg kan komme ud med de ting, som nu optager min hverdag eller ting, som jeg bare har lyst til at skrive.
Hvad ønsker du at blive husket for, når din tid er ovre?
Puha, den var svær... i bund og grund ønsker jeg bare at blive husket for den jeg er.. jeg ønsker ikke at jeg skal være en eller anden, som bliver husket for store præstationer eller for den ene skandale efter den anden... ønsker at dem, som har kendt mig husker mig...
Hvis du skulle vælge én bog at anbefale dine besøgende, hvilken skulle det så være?
Har læst mange gode bøger i tidens løb... det seneste års tid har jeg dog måtte lægge læsningen lidt på hylden, simpelthen fordi jeg ikke kan holde ud at læse... og helt ærligt, så har jeg lidt svært ved at huske handlingen i de forskellige bøger og skelne den ene bog fra den anden, men generelt kan jeg anbefale bøger fra Virkelighedens Verden... netop de bøger har altid fanget mig.
Hvad foretrækker du at fordrive tiden med:
Jeg har min store hobby, som er at lave forskellige kort... derudover er jeg en af dem, som stadig har pennevenner, som modtager rigtige håndskrevne breve... derudover er der selvfølgelig også bloggen, som får en pæn del opmærksomhed... når helbredet ellers tillader det, så går jeg mange ture både alene men også sammen med mand og hunde... Jeg holder også meget af at læse, men grundet en kronisk hjernerystelse, så bliver det ikke til særlig meget læsning for tiden... Jeg bruger også tid på at brodere.
Hvad er din drømmedestination?
Synes ikke rigtig jeg kan fremhæve et sted fremfor andre.. jeg har mange steder, jeg godt kunne tænke mig at komme hen, samt steder jeg har været, hvor jeg godt kunne tænke mig at komme hen igen...
Men hvis jeg endelig skulle vælge, så vil jeg sige at Skagen altid er et hit for mig... jeg kunne også nævne New York, hvor jeg var på studietur tilbage i 2001.
Hvis du var en farve, hvilken ville det så være og hvorfor?
Bum bum... ja, det var egentlig et ganske godt spørgsmål... Jeg ved det faktisk ikke... har aldrig tænkt over, hvilken farve jeg ville være...
Hvis du var et dyr, hvilket var du så og hvorfor?
Jeg vil nok egentlig mest beskrive mig som en kamæleon, som gør alt for at forsvinde i mængden og tilpasse sig omgivelserne... Jeg vil helst ikke skille mig for meget ud, og jo mere "usynlig" jeg er, jo bedre har jeg det egentlig.
Hvad er du mest glad for i dit hjem/på dit værelse?
Jeg har flere ting jeg er rigtig glad for ved vores hjem... men en af de ting, der betyder mest for mig, er min hylde med englefigurer. Samt vores bryllupshylde... De minder vi har rundt i hjemmet fra vores bryllup betyder ALT for mig... de minder om den absolut bedste dag i mit liv...
Men jeg har også forskellige personlige gaver (billeder, malerier osv.) fra veninder, veninders børn osv. som pryder vores indretning, og de betyder også alverden for mig.
Hvad drømmer du om at nå med din blog?
Ved ikke om jeg som sådan ønsker at nå noget bestemt med min blog... tror bare jeg vil vise overfor andre, at man ikke skal være kendt, være perfekt og have et perfekt liv for at blogge... selv almindelige mennesker med almindelige "kedelige" liv kan blogge :)
Har du en blogger du ser op til? Fortæl gerne hvorfor?
Dette bliver lidt en forlængelse af mit forrige svar... Jeg vil sige jeg har lidt en hel gruppe af bloggere, som jeg ser op til.. Jeg ser op til de bloggere, som har sig selv med i deres blog. Dem, som ikke bare følger med strømmen og blogger om ALT hvad andre blogger om - dem som skriver personlige indlæg, så man ikke er i tvivl om, hvis blog man læser.. Jeg mister hurtigt interessen for de blogs, som kopierer hinanden, og som laver det ene sponsorindlæg efter det andet. Selvfølgelig kan man godt lave et enkelt sponsorindlæg indimellem, men når 2 ud af 3 indlæg er om et eller andet vedkommende har testet, så mister jeg altså interessen. Jeg elsker de personlige blogs, dem som viser bloggeren på både godt og ondt.
Hvad har du af planer for sommeren i år?
Lige pt har vi ikke lavet nogle planer for sommeren... vi har snakket om måske at tage en tur til Skiveren, men det er ikke endeligt besluttet endnu. Derudover skal vi bare hygge os og nyde sommeren, når den endelig kommer.
11 facts om mig:
- Jeg lider af kronisk hjernerystelse efter et fald på glat fortov i januar 2015.
- Jeg drømmer om at få en campingvogn og være fastligger på Skiveren Camping. Indtil videre er det dog kun blevet ved drømmen, men håber da det går i opfyldelse.
- Jeg er skrækslagen for slanger. Det var derfor et mindre kritisk punkt, at Bent havde 4, da jeg lærte ham at kende.
- Jeg lider af PCOS.
- Jeg har gennem de seneste snart 8 år bøvlet on/off med et spiserørsbrok, som jeg muligvis skal igennem operation for at få bugt med.
- Jeg tænker utrolig meget over alt og ingenting.
- Jeg lider af social angst.
- Jeg elsker at bruge aftenerne på at sidde og se gamle danske film med Bent.
- Jeg har drukket kaffe siden jeg var omkring 3 år, hvor jeg sad og drak formiddagskaffe med min farmor og farfar.
- Jeg er mere glad for at give gaver end jeg er for at få gaver (er ikke glad for at andre forkæler mig på den måde).
- Jeg tror på ånder og den slags.. og især efter jeg har haft flere oplevelser med det.
Jeg ved ikke lige, hvem jeg skal nominere, da de fleste blogs jeg følger er nominerede... men hvis nogle af jer, har lyst kan jeg lige komme med 11 spørgsmål her, som I er velkomne til at svare på, og så kan I jo altid smide en kommentar om at I er hoppet med på den, og så kigger jeg da fluks forbi.
- Hvis du kunne vælge og vrage mellem alle lande/byer i verden, hvor ville du så allerhelst bosætte dig?
- Hvis du skulle bytte liv med en kendt, hvem ville det så være og hvorfor?
- Har du nogle hobbyer?
- Da du var barn, hvad ønskede du så at blive, når du blev voksen?
- Er du typen der planlægger ned til mindste detalje, eller er du mere den spontane type?
- Hvad er din yndlingsgenre indenfor film?
- Hvis du kunne ændre én ting i dit liv, hvad ville det så være og hvorfor?
- Hvorfor begyndte du at blogge?
- Har du en person i dit liv, som du ser op til?
- Hvis du var en tegnefilmsfigur, hvilken var du så og hvorfor?
- Hvilken egenskab tiltrækker dig ved andre mennesker?
Det var så enden på dette laaaange indlæg... men det kunne altså ikke gøres kortere :) Håber I har nydt at læse med :)
Igen TAK GZmo, for at nominere mig <3
Etiketter:
Bloggen,
Bloggerverdnen,
Om mig
onsdag den 6. april 2016
14 dage
Så er der kun 14 dage til jeg skal indlægges... kan godt begynde at mærke nervøsiteten og angsten komme...
Selvfølgelig glæder jeg mig, men omvendt så er jeg også hamrende nervøs for at skulle sidde så langt væk fra de trygge vante rammer... jeg har ikke på samme måde mulighed for at gå ind for mig selv, hvis det hele bliver for meget... har ikke de samme muligheder for at gøre, hvad jeg har lyst til... kan ikke ligge en hel dag i sengen, hvis det er DET jeg har brug for...
men det skal nu nok gå alt sammen alligevel...det drejer sig jo "kun" om små 14 dage, så jeg overlever jo nok... har også fået at vide, at jeg skal sige fra, hvis det bliver for meget... jeg har jo den kroniske hjernerystelse at tænke på, så det skal sygehuset også nok tage hensyn til, har de lovet mig... Håber bare, at jeg er så heldig at komme til at snakke med nogen dernede, ellers kan det hurtigt blive nogle lange 14 dage...
Heldigvis ligger sygehuset rigtig godt, så jeg har mulighed for at gå nogle ture, hvis dagene bliver for lange... og Bent kommer ned og besøger mig, så det skal nok gå alt sammen :)
søndag den 3. april 2016
En weekend i tænketank
Som jeg kort beskrev tidligere på ugen (i indlægget Så lad mig dog for helvede være) så har jeg på bloggens FB side fået nogle spydige beskeder, og jeg har derfor været lidt i tænketank her henover weekenden...
Tankerne har gået på, om jeg skulle oprette en anden blog og dermed en anden FB side, om jeg skulle slette FB siden permanent eller om der skulle andre ting til... og jeg er kommet frem til, at jeg lader alt være som tidligere... eller næsten alt... Har gjort, så jeg skal godkende kommentarer her på bloggen inden de bliver udgivet, for ved vedkommende er dum nok til at tro, at hun kan narre mig ved at skrive under andet navn, men jeg kan genkende måden hun skriver på....
Hun skal ikke få mig ned med nakken... så derfor åbnede jeg også bloggens FB side igen... hvis hun vil være stor i munden, så må hun jo sige det ansigt til ansigt til mig i stedet for at gemme sig bag en blokering på FB... Men ja, nogle menneskers ulogiske tankegang, skal man ikke forstå... jeg kan kun sige, jeg har medlidenhed over at vedkommende er så langt ude...
Men anyway, så håber jeg at I alle har haft en rigtig skøn weekend... :)
Ugens hurtige (uge 13)
Det er atter søndag, og her kommer de hurtige fra den forgangne uge:
- Påsken sluttede med at jeg blev indlagt på akutafdelingen på Kolding Sygehus..
- Vi fik bekræftet, at en heks (som jeg har lyst til at smide i havnen) stalker os...
- Vi startede grillsæsonen.
- Jeg var ved frisør og blev omkring 20-25 cm hår fattigere :)
- Vi var en tur i Tyskland, hvor der var forskellige gode tilbud på diverse madvarer.
- I dag er der dømt afslapning.
torsdag den 31. marts 2016
Ved nærmere eftertanke
...har jeg besluttet mig for IKKE at nedlægge bloggens FB side... Sådan en klaphat får ikke mig ned med nakken...
Jeg blogger PRÆCIS som jeg har lyst til... og så kan folk jo læse med eller lade være...
Jeg blogger PRÆCIS som jeg har lyst til... og så kan folk jo læse med eller lade være...
Lad mig dog for helvede være
Som et par stykker af jer måske har bemærket, så har jeg lukket bloggens FB side ned tidligere i dag... grunden dertil er, at jeg derinde har fået nogle beskeder fra en, som åbenbart har blokeret mig (vedkommende fremstår som Facebook bruger)... og der stod bl.a om jeg var så dum at tro at nogen ville læse om mit liv, og at folk faldt døde om når de så mit klamme ansigt...
Jeg kan ærlig talt kun grine af det... og til den person (ved udmærket hvem den latterlige heks er), kan jeg kun sige:
JA, jeg VED der er nogen der vil læse om mit liv (du er jo selv en af dem, siden du har tjekket bloggens FB side ud)... Nej folk falder ikke døde om når de ser mig... i modsætning til dig, holder folk af mig for den jeg er (og har mange veninder, som jeg har haft i mange år) og jeg behøver ikke true mig til at folk skal være sammen med mig.
Du valgte selv ikke at ville være en del af mit/vores liv, så hold dig venligst væk... vi har det ganske fint uden dig... at du har et ynkeligt liv i frygt for, hvem der lurer omkring næste gadehjørne er fandme ikke vores skyld...
Få dig et liv og lad vær med at stalke andre, som alligevel ikke har interesse i dit latterlige liv...
tirsdag den 29. marts 2016
En uventet slutning på påsken
Søndag aften fik jeg lige pludselig en voldsom trykken for brystkassen og fik problemer med at trække vejret... jeg kunne som sådan godt trække vejret, men luften kom ikke helt ned i lungerne... jeg havde svært ved at snakke og blev forpustet af ingenting...
Jeg fik små 4 timers søvn sammenlagt natten til i går, og da det ikke blev bedre i løbet af dagen, ringede Bent i går eftermiddags til vagtlægen.. jeg skulle så komme derind, da de mistænkte en blodprop, så jeg fik min mor til at hente mig og så måtte jeg til vagtlægen..
Han undersøgte mig og sendte mig så ind på akutafdelingen, hvor jeg fik taget 6 blodprøver, fik taget røntgenbillede af lungerne, fik lavet EKG samt jeg skulle gå rundt med et apparat, som skulle måle min hjerterytme...
Det viste sig, at alt så fint ud, så konklusionen var, at de mente det er mit spiserørsbrok, som volder mig store problemer igen.. har aldrig haft det sådan før, så det var virkelig en skræmmende oplevelse..
Jeg skal så snakke med min læge om det, hvis det bliver ved, for så skal jeg muligvis opereres for at få det spiserørsbrok væk. Men det bliver først en gang når jeg er kommet hjem fra Gråsten... orker ikke mere sygehus lige nu, så nu vil jeg prøve at slappe af de næste 3 uger inden jeg skal stille i Gråsten.
Håber I har haft en god påske alle sammen :)
søndag den 27. marts 2016
En hyggelig påske
Det er påskedag, og påsken er snart ovre for i år... Der er godt nok i morgen tilbage, men alligevel...
Vi har ikke rigtig lavet noget spændende her i påsken.. været herhjemme og hygget os med hundene ude i haven, samt vi har været ude og gå nogle gode lange ture... Vi har ikke været så meget nede i træningscenteret, kun 2 gange den forgangne uge, men lidt har jo også ret, og når vi så har været ude og gå, opvejer det jo lidt den manglende træning.
Sidder og kigger på regndråberne på vinduerne... det er et underligt vejr... det er ikke koldt som sådan udenfor, men regnen er alligevel lidt koldt... men Bent er alligevel forvist til at stå udenfor... ej, så slemt er det heller ikke... men Bimmer og Shang elsker at være ude når det regner og er lidt køligt, så de er jo ikke til at drive ind nu her... så jeg fik støvsuget stuerne mens de 3 herrer var ude i regnen :) Shang er ræd for støvsugeren, så når den kommer frem, så stikker Shang af...
På onsdag er der 14 dage til min fødselsdag og 3 uger til jeg skal indlægges.. kan godt mærke nervøsiteten over at skulle indlægges, er ved at melde sig... men jeg tror og håber det nok skal blive godt nok for mig at komme derned... glæder mig jo samtidig til at de måske kan hjælpe mig med idet mindste at lære mig hvordan jeg kan mindske smerterne bare lidt - og leve med de skavanker, jeg nu engang har, og kommer til at have (måske) resten af livet.
Ugens hurtige (uge 12)
Så er det atter blevet søndag og tid til en gang af de hurtige fra den forgangne uge:
- Jeg fik brev med dato for indlæggelse i Gråsten.
- Nattefrosten forsvandt (endelig).
- Vi er gået over til sommertid - har du husket at stille uret?
- Det har været påske (og er det til i med i morgen).
- Har ikke været så meget i træningscenter, men har til gengæld gået nogle gode lange ture.
- Har været irriteret på min telefon, som konstant mener den ikke kan indlæse hukommelseskortet.
- Designet på bloggen blev lidt mere forårsagtigt.
- Har ikke rigtig været i haven endnu, men det skal nok nås.
- Jeg begyndte at bruge snap-chat igen efter at have været væk derfra i en periode...
tirsdag den 22. marts 2016
Endnu et terrorangreb
Vågnede i morges op til nyheden om, at endnu et terrorangreb havde fundet sted... denne gang gik det ud over en lufthavn og en metrostation i Bruxelles...
Efter hvad jeg har hørt, så er der indtil videre 31 døde og 250 sårede... uskyldige menneskers liv er igen blevet taget af nogle hjerteløse idioter. Er sgu ligeglad med de har taget deres egne liv - fred være med det, de var sgu ikke bedre værd - men at det har ramt så mange uskyldige endnu en gang, det kan jeg simpelthen ikke acceptere.
Fatter simpelthen ikke, hvad fanden der sker oven i hovedet på terrorister... hvad får folk til at sprænge sig selv i luften bare for at ramme andre, som ikke deler værdier og holdninger med en selv...
Med alle de terrorangreb, verden har oplevet det seneste års tid, så er jeg da begyndt at kigge mig en anelse mere over skulderen, og jeg holder øje med folk omkring mig (også når jeg fx står i kø i supermarkeder osv)... Man ved aldrig, hvem man møder på sin vej....
Håber ikke lille Vamdrup bliver ramt, men man kan sgu aldrig vide... med de psykopater, der render rundt ude i verden, så er ingen plads for sikker...
Nu med dato for indlæggelse
I dag kom så brevet, jeg har gået og ventet på med længsel... nemlig brevet med datoen for min indlæggelse i Gråsten....
Og nu føles det pludselig meget mere virkeligt... skal stille dernede onsdag d. 20. april kl. 10:00, så der er pludselig ikke så længe til... og selv om det er skræmmende, så glæder jeg mig jo alligevel også til at det er overstået...
Det går ok med træningen, men dog er det begrænset hvad jeg kan lave med min fod... den højre fod volder mig simpelthen så mange problemer efter jeg forstuvede den for halvanden måneds tid siden... den er stadig hævet og øm, men tilskriver en del af det til det faktum, at jeg har hypermobile led...
Og så må jeg jo evt prøve at snakke med fysioterapeuten om det, når jeg skal indlægges... der er ikke rigtig så meget andet at gøre...jo jeg kan gå til læge med det, men hun kan nok ikke rigtig gøre så meget udover at henvise mig til en fysioterapeut, og så kan jeg jo lige så godt vente de små 4 uger til jeg alligevel skal snakke med en...
I dag har vi haft en rigtig produktiv dag herhjemme Bent og jeg... vi har lavet frikadeller, kartoffelsalat, pølsehorn og cupcakes.. plus vi også har fået støvsuget og ordnet et par andre småting... gider ikke alt det oprydning og rengøring i påsken, så det er med at få det gjort inden :) så kan vi slappe af og nyde påsken :)
Bent skal op i hallen i morgen, men når han så har fri, så har han også påskeferie.. og vi har INGEN planer for påsken... Glæder mig virkelig til at vi kan stå op om morgenen og bare lave lige, hvad vi har lyst til... kan godt mærke, at jeg har behov for at vi får lidt kvalitetstid sammen inden jeg skal indlægges..
Nu tror jeg, jeg vil smutte på toilet inden der kommer Paradise Hotel..
Her får I lige et billede af mine lækre cupcakes fra i dag...
Etiketter:
Bent,
billeder,
det lille bageri,
I køkkenet,
Lækkerier,
Sygehus,
TV
mandag den 21. marts 2016
Påsken er over os
Så er vi allerede så vidt, at det næsten er påske... det kan man selvfølgelig også se herhjemme... fik i går fundet påskepynten frem, så nu er der rigtig påske her i den lille hjem :)
Det har været et vidunderligt vejr de sidste par dage, men i dag har det satme været koldt... jeg havde godt nok også svært ved at komme op af sengen i morges... blev liggende længe efter Bent var stået op...
I går aftes var jeg en halv time nede i træningscenteret... kunne ikke rigtig holde til mere end en halv times tid, men lidt har jo også ret.. lige nu handler det bare om at komme af sted og så om at være der den tid, jeg nu kan holde til... min fod driller SÅ meget for tiden, så de fleste dage bliver det til en halv times træning...
Aftenen bliver brugt på at hygge foran fjernsynet... der er forskellige ting, som vi plejer at se om mandagen, så vi slapper af :) I morgen skal Bent til læge, så der kan jeg lige hygge mig lidt herhjemme imens :)
Håber I alle har haft en god weekend, og er kommet godt ind i den nye uge.
Etiketter:
Bent,
højtid,
Om mig,
Vind og vejr
søndag den 20. marts 2016
Ugens hurtige (uge 11)
Så er søndagen ved at gå på hæld, og jeg vil her komme med de hurtige fra den forgangne uge.
- Jeg var på Mølholm Privathospital og få lavet en speciallægeerklæring til forsikringen i forbindelse med min erstatningssag.
- Bimmer havde fødselsdag, og han blev fejret med lagkage.
- Vi har tilbragt rigtig meget af ugen i haven, fordi det har været godt vejr.
- Vi har gjort forårsrent herhjemme.
- Jeg har pyntet op til påske.
- Vi valgte at tage en tur til Kolding og tage op i storcenteret med min lillebror.
- Jeg har fået trænet et par gange - er nødt til at tage den med ro, for ikke at belaste mine led.
fredag den 18. marts 2016
Endelig weekend
Det har været en travl uge.. jeg var på sygehuset torsdag, Bimmer havde fødselsdag onsdag og i går var jeg ved læge... Så jeg har set frem til weekenden, hvor vi ikke har nogen som helst planer, og vi dermed bare skal slappe af...
Kan godt mærke, at jeg har stresset lidt den her uge, så kroppen trænger til at slappe af... sov da også en stor del af dagen i går væk, så ja, det er nok ikke helt forkert at jeg har haft brug for at slappe af...
Bent pudsede vinduer i går, de trængte VIRKELIG også... så nu kan vi se ud igen... jeg har så overvejet, om jeg skal tørre støv af i dag, eller om jeg skal vente... skulderen har det ikke så godt, så jeg burde vente, men omvendt vil jeg jo også gerne have det gjort... Men nu må vi se, hvad jeg beslutter mig til.... Dagen er da heldigvis ung endnu :)
Håber I alle får en rigtig god fredag :)
Jeg indrømmer
Der findes forskellige danskere...
Dem der ikke gør...
Dem der gør, men ikke vil indrømme det...
Dem som gerne vil, men ikke får det gjort...
Dem som gør, og som indrømmer det...
Jeg snakker, om hvem der ser Paradise Hotel... som nogen måske ved, så startede den nye sæson sidste uge, og jeg indrømmer gerne, at jeg sidder totalt klistret til skærmen hver mandag-torsdag aften kl. 22:00, når dagens afsnit ruller over skærmen...
Jeg har set alle sæsoner, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg langt fra har været særlig imponeret over gæsterne hver gang, men i år synes jeg da, det virker som om nogle af gæsterne har bare en smule oven i hovedet...
Personligt, ville jeg aldrig melde mig til sådan et program, og jeg ville sgu nok heller ikke komme med, hvis jeg gjorde... Hvis man nu ser bort fra det, at man skal være single og helst ikke veje et gram for meget, så kunne jeg ikke forestille mig at skulle udstille mig selv på den måde... det er ikke mig, men jeg skal da nok sidde hjemme i sofaen og have min mening om dem, som gør det..
Igen i år har jeg mine helt klare favoritter, og nogen som jeg helst ikke ser ude med det samme, ganske enkelt fordi de er så dumme, at det er sjovt :)
onsdag den 16. marts 2016
Bimmers fødselsdag
I dag er det 7 år siden min dejlige Bimmer dreng kom til verden... Herhjemme fejrer vi altså hundenes fødselsdag på lige fod med Bents og min, og derfor kommer mine forældre herud og spiser i aften, og vi skal selvfølgelig have lagkage :)
Stort tillykke mors basse <3
Etiketter:
billeder,
De 4 benede,
Tillykke
søndag den 13. marts 2016
Ugens hurtige (uge 10)
Så er det atter søndag og tid til de hurtige fra den forgangne uge:
- Har været på Gråsten Sygehus til undersøgelse.
- Er godkendt til indlæggelse i Gråsten om en lille måneds tid.
- Er blevet medlem i Fitness4you.
- Er opsat på at de sidste overflødige kilo nu SKAL prøves at trænes væk.
- Foråret er kommet.
- Vi har været en smule i haven - fjernet blade og sådan.
- Vi har haft en weekend, der har stået på hygge.
Abonner på:
Opslag (Atom)