fredag den 20. september 2013

Bloggertræf challenge Dag 2



Jeg skal i dag fortælle hvad jeg glæder mig mest til ved træffet...

Jeg glæder mig selvfølgelig til at møde nogle nye mennesker... Glæder mig til at overskride den grænse, det er for mig at tage med til sådan noget, med mennesker jeg aldrig har mødt...

Derudover glæder jeg mig til en dag med tøsehygge :) det er jo aldrig dårligt....

Tilbage er der kun at sige: GLÆDER MIG TIL AT MØDE JER I MORGEN TØSER!!!!!!!

torsdag den 19. september 2013

Bloggertræf Challenge Dag 1





Ja, nu er der efterhånden ikke mere end et par dage til jeg skal til bloggertræf i Odense med en masse skønne tøser... I den anledning er jeg med i denne lille challenge... Som I kan se, skal jeg starte med at præsentere mig selv... Ved der andetsteds på bloggen er en beskrivelse af hvem jeg er, men kommer alligevel med en her, så de andre deltagere kan se hvem det er de skal møde :)

Mit navn er Mette Doctor Lund. Jeg er bosiddende ca 8 km udenfor Aabenraa sammen med min mand Bent på 37, min (bonus)datter Jessica på 14 og vores 2 hunde Bimmer og Shang.

Jeg er født og opvokset i Kolding, men har gennem de sidste 7 år boet flere forskellige steder...

Jeg har ikke blogget i vildt mange år, og blogger ikke for andres skyld - kun for min egen... Der er ikke så mange der kender mig og min blog på nettet, da jeg ikke rigtig har så mange netvenner - endnu... Men det kan jo ændre sig :)

Fra 2006-2009 led jeg af tilbagevendende depressioner, og fik i 2009 også konstateret social angst, hvilket også har været medvirkende til, at jeg ikke rigtig har haft særlig meget lyst til at møde nye mennesker. Dette er dog ikke så stort et problem for mig længere.. Selvfølgelig er jeg stadig lidt nervøs når jeg skal stå overfor nogen jeg ikke kender, men lukker mig ikke inde, som jeg har gjort tidligere...

Jeg er uddannet kontorassistent, men har ikke arbejdet på kontor siden jeg blev fyret i 2007, på grund af en chef, som kørte mig psykisk ned.. Min længerevarende sygemelding kom dog først i 2008, hvor jeg for alvor gik ned med flaget...

I maj 2013 startede jeg i praktik i en genbrugsbutik i Padborg... Fra 1. juli blev det i stedet til løntilskud, og der skal jeg så være frem til i hvert fald 1. oktober... Et arbejde, der på mange måder ligger langt fra min kontoruddannelse, men som alligevel giver mig lidt den kundekontakt, som jeg trods alt har savnet en smule... Forskellen er dog, at jeg på kontor havde de sure og besværlige kunder i telefonen - her har jeg dem ansigt til ansigt... men det klarer jeg nu fint nok :) Har nogle enormt søde kollegaer, så det har gjort det lettere at komme i gang efter så mange år væk fra arbejdsmarkedet...

Jeg mødte min mand til en chatfest i Oktober 2007.. Dengang var han dog i forhold med en anden, så vi startede med at være venner... Med tiden fik vi dog flere og flere følelser for hinanden, så vi endte med at finde sammen i december 2007... Vi har så holdt et par pauser fra hinanden, men vi kunne ikke undvære hinanden, så vi har fundet sammen igen hver gang...

Vi blev så gift d. 11. august 2012, så har altså næsten lige kunne fejre 1 års bryllupsdag... Vi havde en god fest og fik bekræftet at vi vil leve sammen resten af livet (forhåbentligt) <3

Jeg er (bonus)mor til Jessica, som Bent har fra tidligere forhold. Jeg elsker den pige over alt på jorden, og da hun ikke er interesseret i nogen kontakt med sin rigtige mor, fungerer jeg som MOR for hende - med alt hvad det indebærer. Vi har et mor-datter forhold, og der er flere der har sagt de troede jeg var Jessicas rigtige mor. Vi har da også en adoptionssag kørende, som desværre trækker lidt ud. Men jeg har lovet Jessica at kæmpe for hende, og det agter jeg 100% at gøre.

Jeg er normalt glad og smilende, og der skal meget til virkelig at pisse mig af... Men er jeg først tosset, så er der heller ingen tvivl... Har en lang lunte, og folk får lov til at køre mig langt før jeg siger stop, men når jeg så siger stop, så mener jeg det også... Og så skal man ikke blive ved med at provokere... Jeg husker godt når det kommer til noget folk har sagt til mig, så selv efter flere år kan jeg godt smide en kommentar i hovedet på dem, om at de jo har sagt sådan og sådan, eller gjort det og det... Jeg vil ikke sige jeg tilgiver hurtigt, jo hvis jeg virkelig holder af personen der har såret mig, så er en lille undskyldning nok... Men har man gentagne gange behandlet mig dårligt, så skal man ikke regne med tilgivelse bare lige sådan... For så kommer den sq ikke!!! Men det er heldigvis få mennesker, hvor jeg kan sige jeg inderligt hader dem....

Jeg elsker at tage billeder - og kun på amatørplan... Bruger enormt meget tid på at lave 3d kort - det er en måde jeg kan slappe af på :)

Jeg er stor fan af reality TV, og også diverse serier... Går ofte tidligere i seng bare for lige at kunne se et enkelt afsnit af et eller andet, inden jeg skal sove...

Jeg er Familiemenneske med stort F, elsker at tilbringe tid med familien og bare hygge om dem...

Har spurgt min mand hvilke 5 ord der beskriver mig mest og svarene er: Loyal, kærlig, kreativ, hjælpsom, perfektionist.

Det var så lidt om mig... Glæder mig til at læse om alle I andre skønne piger, som jeg glæder mig til at møde på Lørdag.

Til de som er interesserede, kommer her en liste over de andre deltagere:
Jeanette Krohn Henriksen - http://jeasblanketanker.blogspot.dk/
Cathrine Autzen - Www.tiiner.dk
Anne-Mette Højbjerg - www.giz-blog.dk
Marie Brisson Samuelsen - http://laesehestendks.wordpress.com/
Randi Frederiksen - http://ilhja.dk...
Hejdi Norup - Www.hejdiii.bloggersdelight.dk
Anne Olander Poulsen - http://fuglsangforoven.blogspot.dk/
Camilla Josefine - www.camillajb.blogspot.dk
 Janni Iversen - http://gulde.dk/
Michelle Rimme - http://chelrimme.net


For en god ordens skyld skal nævnes, at jeg bevidst har undladt min egen blog i ovennævnte liste... det var lidt omsonst at skrive den med :)

onsdag den 18. september 2013

Sådan ca 3 dage tilbage...

Så er der kun små 3 dage tilbage til Bloggertræf... må nok indrømme, at jeg i starten var nervøs for at jeg ville ende med at melde fra til det pga min angst... men nu har jeg ingen intentioner om at melde fra.. Glæder mig mere og mere :)

Håber så meget jeg når at få mine nye briller i morgen... Kryds fingre alle sammen.... :)

Synes det har været et underligt vejr i dag.. solen har skinnet, og det har været varmt hele formiddagen og først på eftermiddagen... men nu her er det halvt om halvt overskyet og det er begyndt at blive køligt.. typisk det danske vejr!!!

Nu er der snart kun 3 måneder til juleaften... (I know det er lidt tidligt at tænke på det)... Vi er over halvvejs med julegaver, så det er bare skønt :) Håber bare folk bliver glade for det de får :) Nu skal vi bare have købt dem vi mangler, og så kan vi læne os tilbage og slappe af når juleræset starter for alle andre :)

Og så så jeg da lige, at Fast and Furious 6 snart udkommer... det er jo skønt :) den må jeg have købt...

tirsdag den 17. september 2013

Første giveaway jeg deltager i....

Nu måtte jeg hellere prøve at deltage i en giveaway :) har aldrig prøvet før, så måske der er lidt held ved det, når det er første gang :)

Det er min veninde GiZmo, der står for giveawayen, og den kan findes her:

http://www.giz-blog.dk/2013/09/autumn-giveaway-win-unique-earrings.html

Av mit hoved!!!

Har sovet elendigt i nat pga hovedpine.. og i dag er det bestemt ikke blevet bedre... Glæder mig så meget til at få de nye briller.. hvis jeg er heldig kommer de torsdag i denne uge, ellers kommer de i starten af næste uge.. Krydser fingre for at jeg når at få dem i denne her uge - ellers kan jeg nemlig først hente dem onsdag i næste uge da jeg har lukkevagt næste uge, undtagen onsdag hvor jeg har helt fri...

Kan godt mærke det hovedpine gør at jeg er mere træt og uoplagt... Det er jo selvfølgelig logisk nok... men kan bare ikke forene mig med, at jeg ikke kan holde til ret meget, uden at det føles som om hovedet eksploderer.

I går prøvede jeg for første gang nogensinde at sylte rødbeder... min mor har altid gjort det, men det er første gang jeg selv prøver... nu må vi se, om det er gode nok til at kunne spises :)

mandag den 16. september 2013

Første samtale i statsamtet klaret!!!

Var til møde i statsforvaltningen i dag.. Jessicas mor havde jo søgt samvær, så det skulle vi til møde om i dag... Det gik dog som vi havde regnet med... Der kan ikke fastsættes noget samvær... Vi har dog en anden sag, som vi skal have afsluttet først, før de kan færdigbehandle sagen 100%....

Og så er jeg fandme ved at være forkølet... Det har jeg bare slet ikke tid til... Der er ikke noget værre end at være forkølet... Øv altså!!!

Så er vi gået ind i den sidste uge inden bloggertræffet... Bliver spændende :) Skal nok blive hyggeligt - det er jeg sikker på :)

Vil smutte op og hente min dyne og putte lidt på sofaen.. God aften derude :)

lørdag den 14. september 2013

Nu med lidt efterår på bloggen....

Så kom der lige lidt mere årstidspassende "design" på bloggen... er ikke den store nørd når det kommer til at lave super fancy designs, så det bliver ikke det vilde, men det må jo også være udmærket :)

torsdag den 12. september 2013

Snart weekend....

Så er næstsidste arbejdsdag i denne uge overstået... i morgen hedder det 8:00-15:30 og så er det weekend...

Mandag skal jeg så oz møde senere, for der skal vi i statsamtet kl. 8:30... er spændt på hvordan det kommer til at gå... håber på det bedste, men man kan desværre aldrig vide sig sikker, når modparten er Jessicas mor...

Og tro det eller ej, så er vi sørme over halvvejs med vores julegaver... det er nu helt rart ikke at skulle stresse med det i sidste øjeblik... :)

onsdag den 11. september 2013

Nu med forklaring på hovedpinen

Måtte i går overgive mig og tage til optiker for at få lavet en synstest.... og det viste sig at det (højst sandsynligt) er i mine briller årsagen til min hovedpine skal findes.. Min styrke er nemlig for lav... Den er nu +2,25 og +2,50 og skal sættes op til +3,00 på begge øjne... så tror da pokker hovedpinen volder mig så store problemer!!!

Fik så også lige bestilt nye briller... så det kostede mig så knap 3000 kr at (forhåbentlig) få hovedpinen væk... det vil tiden vise når jeg får de nye briller... Og bliver seriøst snart skør af de konstante smerter...

I dag var jeg så lige ved lægen og få taget blodprøver.... og hun sagde at hvis ikke hovedpinen forsvandt når jeg får nye briller, så skal jeg have en tid, for så kan det være noget stress relateret... Mig stresset??? kan jeg nu ikke selv fornemme, men altså jeg har da godt nok meget om ørerne lige pt, så måske der kan være en smule rigtigt i det trods alt (Who knows)...

Kan godt mærke kroppen er ved at være lidt bombet efter at have indtaget så stor mængde smertestillende medicin den sidste uges tid... Er så træt, men kan alligevel ikke rigtig sove når jeg så først kommer ned og ligge, for så føles det seriøst som om hovedet eksploderer!!!

Nå, vil i gang med et par planlagte indlæg til næste måned...

tirsdag den 10. september 2013

Hovedpine!!!

Er seriøst ved at blive sindssyg... har nu i omkring en uges tid haft den vildeste hovedpine, tror det er migræne, men ingen af de ting der plejer at hjælpe mod migræne kan tage smerterne... Så har bestemt mig for at tage ind og få taget en synstest, når der lige er tid til det... Det kan jo være det er brillerne der ikke er stærke nok - ikke mindst når jeg bliver ved med at have ondt....

I går startede jeg jo på arbejde igen efter ferien.. og nøj det var hårdt at komme i gang igen, havde jo helt vænnet mig til at have ferie... *ss*

Startede jo så oz op med en lukkevagt (9:15-17:15), og så skulle jeg lige handle inden jeg kørte hjem, så klokken var jo næsten 18 inden jeg var hjemme og kunne slappe af...

Fik så oz lige bagt en portion brunkager i går... så i går aftes duftede hele huset så dejligt af jul... ja ved godt jeg er tidligt på den, men nu er NFL startet, og så plejer Jessica og mig altså at lave brunkager, så vi under den tidlige søndagskamp kan guffe popcorn og brunkager (ja mig og traditioner - I know)!!!!

Nu er det allerede næste uge jeg skal til Bloggertræf.. og er ved at være nervøs... Er begyndt at tænke "hvad nu hvis de andre ikke kan lide mig og ikke gider snakke med mig", hvad nu hvis de synes jeg er kedelig" og sådan nogle ting... Ved godt man ikke kan lide alle mennesker, men er nervøs for at komme til at sidde "alene".... Hvis i forstår??? Men glæder mig jo samtidig også rigtig meget...

Overvejer måske snart at lave lidt om på bloggen.... men indtil videre er det blevet ved tanken....

torsdag den 5. september 2013

Så kom solen igen....

Det har da bare været skønt vejr i dag... dog ha det blæst helt vildt hernede i dag, så vi har ikke kunne nyde solen ret meget... Men vi har da fået vasket og tørret en del tøj, så lidt har vi da fået ud af det :)

Om små 3 uger skal min mor på weekendtur med sin mor og sine søstre, så der skal vi hjem til min far og bror og spise :) vi skulle så lave maden, da min far gerne vil have farserede porrer, så i går aftes stod jeg og lavede farserede porrer (27 stk), så nu er de lagt i fryseren :)

I dag har vi så været ude i haven og plukke mirabeller, tomater og brombær... så nu skal der laves mirabelle marmelade... har aldrig prøvet det før, men det skal nok blive spiseligt...

Nu er der jo heller ikke mere end knap 14 dage til bloggertræffet... puha, kan godt mærke sommerfuglene i maven... det hjælper dog lidt på det, at jeg har skrevet med nogle af de andre deltagere på twitter....

Så er det allerede på mandag det er arbejdsdag igen... synes de sidste halvanden uges tid er gået ALT for hurtigt... og føler slet ikke det allerede er næsten 3 ugers ferie, der er gået...

mandag den 2. september 2013

Nogle af mine eBay ønsker....


 
Disse to figurer er bare nogle af dem, jeg sidder og kigger på på eBay... der er mange andre og hver eneste af dem ville pynte på min reol :)

Travlt....

Som overskriften siger, så har jeg så meget at se til de her dage.... Vil ikke rigtig sige så meget om det endnu, men bare sige at der er nok at se til....

I lørdags havde vi besøg af mine forældre, og det var super hyggeligt... det er altid dejligt når de er på besøg... Jeg er tæt knyttet til mine forældre, så det kan indimellem godt være lidt hårdt at bo så langt fra dem... Men kan jo være det ændrer sig med tiden... who knows....

Sidder og kigger "Little Things mean a lot" figurer på Ebay... der er så mange jeg så gerne vil have... Bent har jo givet mig nogen af dem, så jeg ønsker mig jo bare endnu flere :) De er så søde og super flotte :)

Nu hvor jeg sidder og skriver med nogle af de andre bloggertræf deltagere på twitter og fb, så må jeg nok indrømme at jeg glæder mig endnu mere til at møde dem irl.. de virker super søde, så det kan jo kun blive rigtig godt :) og måske der kunne komme nogle rigtig gode venskaber ud af det - man kan jo aldrig vide :)

Forsinket bryllupsdagsgave fra mine forældre...

Mine forældre var på ferie da vi havde 1 års bryllupsdag, så forleden dag fik vi denne smukke blomst af dem...

torsdag den 29. august 2013

AFSLAPNING!!!!

Har haft en travl dag i dag... Bent og mig har gjort hovedrent i dag - støvet af, støvsuget, vasket gulve osv... Og så fik vi lige gjort bilen rent (den trængte efter vi en del gange har haft vovserne med nede ved stranden og bade)... og samtidig skulle der jo også laves mad, vaskes tøj og for at det ikke skal være løgn har jeg også bagt rugbrødslagkage...

I morgen skal vi nemlig til fødselsdag hjemme ved min mor, og så skulle jeg lave lagkage... Og i stedet for at lave en traditionel lagkage med creme og syltetøj, besluttede jeg mig for at følge de sønderjyske rødder og lave en vaskeægte sønderjysk rugbrødslagkage.... Nu håber jeg bare den smager lige så godt som den ser ud :)

Har også fået lavet nogle kort i dag... det er jo med at få det gjort når tiden er der til det... Der er ikke så meget overskud i hverdagene, så weekender og ferier må udnyttes til fulde :) Nu har jeg også kun lidt over en uges ferie tilbage... Synes på en måde ferien er gået hurtigt, og så er den alligevel ikke gået for hurtigt...

Sidder og ser fodbold - dejligt afslappende :) ja jeg er jo lidt sportsidiot (er blevet det efter jeg lærte Bent at kende), og næste uge begynder NFL igen... det er satme også længe ventet herhjemme.... Bare ærgeligt de fleste kampe kommer om natten, så jeg ikke rigtig kan se så mange af dem.. Men så må jeg jo bare håbe, at dem de viser tidligt er med nogle af de hold, jeg holder med :)

Så er der snart kun 3 uger til jeg skal møde nogle dejlige tøser til Bloggertræf :) glæder mig nu mere og mere :)

tirsdag den 27. august 2013

Alle de informationer der skal skrives ned.....

Er ved at forberede en masse notater til et møde i statsamtet d. 16. september.... Der er så meget der skal skrives ned synes jeg... Men det er bare med at få det hele skrevet ned, så vi ikke glemmer noget... Hver en lille detalje, som kan hjælpe os i sidste ende er guld værd... Så det må bare ikke være skønne spildte kræfter!!!!

Heldigvis er der så mange ting, jeg kan huske så vi har en chance for at få alt med... Og ellers må vi bare tilføje flere punkter efterhånden.... Vi har da heldigvis et par uger endnu at få hjernen i omdrejninger i, så det skal nok gå det hele :)

Sommer og sol...

I hvert fald næsten da... Solen skinner og det er dejlig varmt ude i udestuen... og jeg sidder og nyder det...

Har været rigtig aktiv i dag... Har bagt pølsehorn og chokoladeboller og er ved at koge jordbær til jordbærmarmelade, så der er rigtig gang i køkkenet herhjemme i dag... Men det er jo bare hyggeligt :)

Har også fået lavet et par planlagte indlæg i dag, som kommer på i September... Nu havde jeg tiden til det, så kunne lige så godt udnytte det :) Og så er der chance for at jeg får blogget lidt mere fremover (ingen garanti, men håber) :)

ARGH!!!!!!!!

Er så frustreret og hamrende tosset i den her tid... Vil ikke nævne nogen navne eller komme nærmere ind på hvad det drejer sig om, men bare kort nævne at det drejer sig om en person i vores liv, som via løgne forsøger at ødelægge alt hvad Bent, Jessica og jeg selv kæmper hårdt for...

Var ved stranden med Bent i dag... vi kørte en tur ned til Ballebro og gik en tur langs stranden... Indimellem er det rart at være af sted bare os to og gå en tur hånd i hånd... Der var ikke rigtig andre dernede, udover 2 biler, som holdt og ventede på færgen. :)

Nu er der ikke engang 1 måned til Bloggertræffet i Odense... Glæder mig, men er samtidig hamrende nervøs... Nu er jeg jo ikke den der er mest om mig på nettet, men nu er der pludselig andre der kommer til at vide, hvem jeg er (om det så er positivt kan man jo diskutere *gg*) :)

Nå vil lige spille lidt World of Warcraft inden sengetid :)

lørdag den 24. august 2013

En lørdag i afslapningens tegn...

I dag har vi overhovedet ingenting haft af planer... vi har været herhjemme og slappet af... Jeg vågnede dog allerede kl. 7:10 i morges (OG DET ER ENDDA STADIG FERIE)!!!!! Og kunne jeg sove videre... nej da... så jeg stod op og gik så ud med hundene... Op af formiddagen stod Bent og Jes så op (sovetryner)....

Har så fået skåret en masse til kort i dag... kan jo lige så godt få det gjort mens jeg har tiden til det... Skal jo oz snart i gang med en masse julekort....

Overvejer om jeg skal farve mit hår... vil gerne, men på den anden side er jeg endelig begyndt at have fået min naturlige hårfarve tilbage i det meste af håret, så det er sådan lidt skal-skal ikke... *tænke tænke*

Synes godt jeg kan mærke jeg er ved at være træt... ikke så underligt når jeg er oppe kl. lort hver morgen... Det er virkelig belastende ikke at kunne sove længe, når jeg har ferie... plejer ellers aldrig at have problemer med at sove længe... men denne ferie har jeg ikke kunne sove længere end max til kl. 8:30, før jeg er vågnet...

Skal prøve at blive bedre til at blogge lidt oftere... Men uh det er svært, for nogle dage forsvinder tiden bare så hurtigt som ingenting..

torsdag den 22. august 2013

Hvad er nu det for noget.....

Vågnede op til morgen med ondt i halsen, stoppet næse og begyndende feber... Gider da slet ikke være syg her i min ferie... Altså så smut da....

Ligger under tæppet på sofaen nu her... orker ingenting synes jeg ikke... rigtig trælst...

Bent  var til møde på jobcenteret igår og så skulle han satme hilse mig fra vores sagsbehandler (vi har heldigvis samme sagsbehandler)... Utroligt hun kan huske mig ;)

Imorgen skal Jes til bøjletandlæge... så må vi se hvad den klaphat til tandlæge har at sige denne gang... sidste gang fik vi jo nærmest skæld ud fordi den bøjle hun går med, ikke er den samme som de bøjler de bruger hernede... Altså, det kan vi jo ligesom ikke rigtig gøre noget ved.... Havde simpelthen lyst til at sige noget mindre pænt til ham, men holdt mig trods alt i skindet..

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...