Ugens hurtige (uge 46)

Så er det atter søndag... der er NFL i fjernsynet og jeg kan jo lige udnytte tiden til at få blogget lidt.. vil starte med de hurtige fra den forgange uge:

• Vi er begyndt at få afleveret indbydelserne til barnedåb. 
• Vi har hygget os med at bage nogle småkager herhjemme. 
• Jeg er så småt kommet i gang med at skrive julekort. 
• Sidste søndag havde vi besøg af en veninde og hendes kæreste - spontant aftalt, men super hyggeligt. 
• Jeg fik en fotobog til anmeldelse. 
• Vi har været hjemme ved mine forældre og pynte til jul. 
• Vi var på spontant besøg ved min faster. 
• Jeg har fået sendt mine gaver til bloggeradvent.

Anmeldelse af Fotobog fra Saal Digital

Reklame - fotobogen er delvist betalt af en rabatkode fra firmaet Saal-Digital, mod at jeg skriver en anmeldelse af den. 

En aften, hvor jeg sad og kiggede på Instagram, faldt jeg over en sponsoreret annonce, hvor man kunne få ansøge om at få et fotoprodukt (i mit tilfælde en fotobog), som jeg så skulle skrive en anmeldelse af. Jeg kendte ikke firmaet i forvejen, men tænkte at det da skulle prøves. Så jeg satte mig og skrev en kort infomail til firmaet Saal Digital, og der gik ikke lang tid, før jeg fik en mail tilbage med en rabatkode, hvor jeg kunne vælge en fotobog og få rabat, så jeg ikke selv skulle betale ret meget. 

Nu, hvor vi har fået Silas, var det jo en perfekt lejlighed til at bestille en bog med en masse billeder fra hans første tid, så jeg gik ind på Saal Digitals hjemmeside, installerede deres bestillingssoftware (virkelig nemt), og så gik jeg i gang. 

Nu har jeg efterhånden bestilt fotoprodukter nogle steder, men herinde var det virkelig nemt at bestille, og det tog mig ikke lang tid (selv om jeg holdt pauser undervejs) at få valgt, hvilken bog det skulle være, få uploadet billeder og lavet bogen. Og så var det bare at trykke bestil og så vente på at modtage det færdige produkt.

Bogen kom så i dag, og jeg skal ærligt indrømme at jeg er virkelig positivt overrasket. Det er en virkelig god kvalitet. Siderne er kraftigere end de andre bøger, jeg tidligere har bestilt, og så er der brugt blank papir til siderne, hvilket altså lige giver den sidste finish til siderne. Jeg vil nærmest betegne siderne som en form for kartonkvalitet, så de går ikke så nemt i stykker, selv hvis de små barnefingre skulle få fat i den på et tidspunkt.

Det er helt klart et sted, jeg vil bestille fra igen. Har endda også allerede et par produkter i overvejelserne, som nok lige skal bestilles på et tidspunkt. 

Her er lige et par billeder af den bog, som jeg bestilte. 

Forsiden (bagsiden ligner i øvrigt denne med selvvalgt billede)

Antallet af billeder varierer på siderne. Jeg har valgt mellem 1 og 4 billeder. 

Mortens Aften venter forude

I aften er det Mortens Aften, og den skal "fejres" på behørig vis her på matriklen. Mine forældre og min bror kommer herud, og så  skal vi have and og flæskesteg med hele "svineriet" og så holder vi en mini-juleaften. 

Desserten er jo så selvfølgelig risalamande (selvfølgelig med en mandel i), vi spiller også pakkespil... Nu, hvor Mortens Aften endelig falder på en fredag, så går vi sandelig også all-in på hyggen. 

Og traditionen tro, ER alt julepynten også kommet op - vi plejer at pynte op inden Mortens Aften, så de sidste par dage (eller rettere hele denne her uge) er tiden gået med at pynte op og gøre hjemmet julehyggeligt. 

 Og ja, nogen vil måske mene, det er for tidligt, men der er vi jo heldigvis forskellige. Og vi pynter op lige præcis, når vi vil ☺

Ugens hurtige (uge 44)

Har ikke lige været så god til at skrive "ugens hurtige" siden vi fik Silas, men her kommer de hurtige fra sidste uge:

• Jeg brugte en eftermiddag på at pakke en masse gaver ind. Nu mangler vi efterhånden ikke mange julegaver, før vi er helt færdige med dem for i år.
• Vi fik gået nogle gode ture med barnevognen. 
• Jeg var med min mor i Ikea, hvor der bl.a. blev købt lidt hylder til stuen - der skal jo billeder op af Silas. 
• Julen er så småt ved at starte op i Vamdrup. 
• Har fået skrevet ca halvdelen af mine julekalenderindlæg.

Min lille grinebider

Indenfor den seneste uges tid, er Silas begyndt at smile rigtig meget til os og grine, når vi leger med ham. 

I stedet for en kravlegård, har vi en ekstra tremmeseng stående i stuen (vi havde én i overskud, og den fylder altså mindre end en kravlegård, men har stort set samme funktion), og den har han en musikuro hængende over, og når den spiller og drejer rundt, synes han det er vildt sjovt - og ja indimellem må man også overgive sig til søvnen, når man ligger i sengen. 

Det er vildt, så bevidst han er blevet den senere tid. Han har jo hele tiden været lidt bagud udviklingsmæssigt, pga han er født de 3 uger før tid, men det er han godt nok ved at indhente, så det er jo bare dejligt. 

Jeg nyder simpelthen hvert et øjeblik med ham, og han er heldigvis relativ nem. Altså selvfølgelig kan han også have sine ture, men det kan alle børn jo, så det er der jo intet unormalt i.

Det er slet ikke til at forstå, at han allerede blev 10 uger i torsdags - føler jo lige vi har fået ham. Men tiden flyver simpelthen bare af sted, og især når man har sådan en lille størrelse at følge. 

En hyggelig dag

I dag har jeg været med min mor en tur i Odense... vi skulle nemlig i Ikea og købe nogle hylder til at sætte billeder på... 

Spurgte så min mor om vi ikke skulle tage derover, og den var hun heldigvis med på. 

Vi var så heldige, at vi kom til at køre i kø derover ad, så vi kørte af motorvejen og tog den gamle vej i stedet, men det var snart lige så håbløst, hvad angår trafikken... Men vi kom da frem og fik da også handlet det, som vi nu skulle... altså der var nogle ting, som vi skulle have, som var udsolgt, men langt det meste fik vi da. 

Da vi var færdige i Ikea, besluttede vi os for hurtigt at gå en tur i Bilka og kigge - vi kunne jo lige så godt udnytte tiden, når vi nu var derovre. Vi fik lige handlet et par ting, og så kørte vi mod Vamdrup igen. Og fandme om ikke, vi kom til at køre i kø stort set hele vejen fra vi kom på motorvejen ved Odense og hele vejen til Nørre Åby - vil godt pointere, at jeg ikke har noget imod at der er en smule kø, men at køre i kø i så lang tid, det er sgu ikke lige mig. 

Men hjem kom vi da... vi fik så lige en tallerken suppe, da vi kom hjem og så kørte min mor og bror mod Kolding igen.. nu skal vi så bare have hylderne op og hænge i morgen, så vi kan få en masse billeder af skønne Silas op og stå på dem.

Så er det atter tid til et #Bloggeradvent præsentationsindlæg

Ja, som jeg skrev for noget tid siden, så er jeg igen i år med i Jeanettes #Bloggeradvent, og i går blev spændingen så udløst - vi fandt ud af, hvem vi skal sende til. 

I den anledning skal vi alle skrive et præsentationsindlæg, så vores "nisse" kan lære os at kende... og det vil jeg så gøre her. 

Præsentation af mig: 

• Mit navn er jo altså Mette. Jeg er 35 år og gift med Bent. I august i år blev vi forældre til dejlige lille Silas. Derudover har vi 2 hunde og jeg vil uden at tøve beskrive mig selv som en KÆMPE JULEFAN!!!
• 
  
• Jeg er typen, der allerede i starten af Oktober går og venter på at butikkerne pynter op, og typen der gerne selv pyntede op samtidig med butikkerne - men venter dog alligevel og pynter op omkring Mortens Aften. 
• 
  
• Vores hjem bærer meget præg af, hvad jeg vil kalde "Traditionel Jul" med røde, grønne og guldfarvede ting - og der er mange af dem. 
• 
  
• Vi har julepynt over stort set hele huset - selv på badeværelset gør julen sit indtog. 
• 
  
• Vi har altid juletræ i stuen, som er pyntet med både nyt og gammelt. 
• 
  
• Der er flere forældre med børn, som går forbi vores hus i december for at gå og kigge ind ad vinduerne, og det er jo så hyggeligt. For når vi så går rundt i byen, kan vi høre folk snakke om at vores hjem ligner deres barndomshjem, og at vi altid har det så hyggeligt til jul. 
• 
  
• Vi bager altid selv en hulens masse småkager - både til os selv og mine forældre. Sidste år tror jeg vi kom op på 10 forskellige slags, men i år tror jeg vi "nøjes" med 6-7 forskellige slags. 
• 
  
• Jeg laver selv de julekort vi sender. Hvert år sender vi omkring 25 julekort til nær og fjern. Synes julekort er en hyggelig tradition, som Post Nord desværre er ved at ødelægge lidt med deres prisstigninger. Men prisstigning eller ej, så holder vi fast i at sende dem. 
• 
  
• Så ja, jeg vil sige jeg ELSKER julen og den hygge man forbinder med jul. Jeg er ikke den, som bliver super stresset op til jul - snarere tværtimod. Vi er altid klar til jul, når vi når 1. december, så december kan bruges på hygge. I år bliver julen jo nok også lidt mere særlig, fordi vi jo i år har vores første jul med lille Silas. Af samme årsag tyvstartede vi allerede tidligt med at sætte lidt julepynt med lys frem, Silas elsker nemlig alt med lys, så hvad ville være mere oplagt end at finde noget af julepynten frem. 

Vamdrup samlede ind til Kræftens Bekæmpelse

De af jer, som har fulgt med herinde de foregående år omkring tidspunktet for "Knæk Cancer indsamlingen", ved at vi her i Vamdrup holder "Lysfest", hvor vi hvert år stiller glas med lys i rundkørslen nede på Torvet og der bliver doneret 1 kr pr lys til Kræftens Bekæmpelse. 

Det gjorde vi naturligvis også i år. I år blev der tændt lige knap 11000 lys, og der havde samtidig været opstillet nogle indsamlingsbøsser rundt omkring nede på Torvet, så man også på den måde kunne donere lidt håndører. 

Alt i alt kan Vamdrup Lysfest i år give omkring 22000 kr til det gode formål. Der er også samlet ind på andre måder, men de bidrag blev givet under Knæk Cancer showet i lørdags. 

Her kan I se nogle billeder nede fra Torvet.

En hyggelig weekend

Det er allerede mandag igen.. kan slet ikke følge med i dagene, de flyver af sted, og jeg når ikke alt det, jeg egentlig gerne ville... men ja, sådan er det jo altså bare - Silas er nu engang vigtigst. 

I lørdasgs var Bent til 40 års fødsesldag/herrefrokost ved vores udlejer. Min mor passede Silas, mens jeg kørte Bent til fest. Derefter kørte jeg så hjem igen og hentede min mor og Silas... vi havde nemlig aftalt, at vi kørte med hjem til mine forældre, og så kunne vi (nok nærmere jeg) spise med derhjemme.

Vi hyggede os så om eftermiddagen, og da vi så skulle spise begyndte Silas at gylpe helt vildt samtidig med at hans vejrtrækning var meget rallende og han nærmest hev efter vejret indimellem. Jeg ringede så til vagtlægen, som heldigvis gerne ville se ham, og de havde så en tid en time senere. Min bror tog med mig derover (Bent var jo stadig til fødselsdag), og lægen kom så frem til, at Silas spiser forkert - han synker simpelthen ikke maden ordentligt, og dermed fremkaldes opkastreflekserne som får ham til at gylpe. Nu har jeg jo selv det forbandede spiserørsbrok, så måske han også kommer til at døje med det. Vi fik at vide, at vi skulle prøve at snakke med enten læge eller sundhedsplejerske, hvis det fortsatte og han begyndte at tabe sig af det.

Vi kørte så direkte ned og hentede Bent og så gik turen hjem og slappe af - det trætter  når ens lille baby ikke har det godt, og dermed ikke sover helt som han burde.

I går var der (heldigvis) rigtig meget sport i fjernsynet, så dagen stod på afslapning og sport. Det må man godt indimellem, og Silas fik heldigvis sovet rigtig godt i går, så det var jo helt perfekt.  

2 måneder

I går var det d. 24. oktober - der var i går 2 måneder til juleaften og det var i går 2 måneder siden Silas kom til verden. 

Synes det er helt vildt, han allerede har rundet 2 måneder - det føles jo som i går, at han blev født. 

Vi havde besøg af sundhedsplejersken i mandags, og hun var - som sædvanlig - godt tilfreds. Silas er nu 58 cm lang og vejer 4520 gram (mod 47 cm og 2280 gram ved fødslen), så han vokser godt. De andre gange, han er blevet målt og vejet, har han ligget lige lidt under normalen, men fra 5 ugers undersøgelsen og frem til i mandags har han virkelig taget revanche og nu ligger han lige over den nederste kurve i vækstskemaet, så mor her er stolt af sin "lille" mus.

 Vi er begyndt at have mere og mere glæde af Silas, når han er vågen. Han er begyndt at være meget mere bevidst om, hvad der sker rundt om ham, og han spilder absolut ikke sin tid med at sove. Han er begyndt at "snakke" meget, og når vi snakker med ham, så kan man se han prøver at efterligne de ting, vi siger og gør. Han er altså bare dejlig. 

Synes lige, I skal se et billede af ham - taget i går. 

En sand jungle

Vi er efterhånden ved at gå væk fra amning herhjemme, og i stedet får Silas modermælkserstatning, Vi startede jo egentlig med at amme, og det gik også fint nok i starten. Men for nogle uger siden begyndte Silas at skrige højlydt, hver gang han var blevet ammet - og det endda selv om han uden problemer kunne have spist i mere end 1 time.

Vi prøvede så at give ham lidt supplerende i en sutteflaske, og det blev drengen sgu mæt af... så det han får fra mig mætter ham altså ikke...

Men nå, så kørte vi altså videre med modermælkserstatning, og amning som et hyggemåltid i ny og næ. Vi valgte at fortsætte med den samme modermælkserstatning, som han havde fået i sonden på sygehuset. Men den er så begyndt at give ham lidt ondt i maven, så vi har så skiftet til en anden modermælkserstatning, som ikke skulle være så hård ved maven, og det ser ud som om det hjælper. Altså, hvis der så bare kunne nøjes med at være 2-3 forskellige, så man ikke skulle igennem en hel jungle for at finde netop DÉN bedste for ens barn... men hvas, så er det da godt man kan spørge sundhedsplejersken om råd... 

Men hvor om alt er, så lader det til at vi har fundet den erstatning vi skal bruge... og der er jo heller ikke mere end et par måneder til Silas må begynde at få grød -  hvor bliver min lille dreng af?? 

10 år

I går var det, som bekendt 20. oktober... det var dermed også dagen, hvor det var nøjagtig 10 år siden, jeg deltog i mit livs første chatfest - den chatfest, hvor jeg mødte den mand, som jeg senere hen skulle blive gift med og som skulle være far til min (hidtil) eneste barn... 

Glemmer aldrig den aften... jeg var hamrende genert og var pisse nervøs for at tage med (set i bagspejlet var min angst nok allerede begyndt dengang, uden at jeg dog havde nogen som helst anelse om det). 

Bent var dengang sammen med en anden pige, men da jeg så ham første gang, var der noget ved ham, der fangede mig med det samme... men som sagt var han sammen med en anden, som også var en af brugerne på komogvind, så jeg opgav egentlig allerede på forhånd nogensinde at komme til at lære ham at kende, på andet end venskabeligt plan. 

Han har så fortalt, at han også allerede den aften faldt for mig, men at han jo heller ikke kunne tillade sig at gøre mere ved det. Men vi begyndte så stille og roligt at skrive  mere sammen i chatten inde på komogvind - dog ikke som andet end venner, og jeg skrev også med hans kæreste. 

En aften fortalte han så, at de var gået fra hinanden, men at jeg ikke måtte sige noget til nogen, for han ville ikke lige have det ud endnu. Jeg havde det sådan lidt blandet med det, for på den ene side, var jeg bange for om det var min skyld, og på den anden side var jeg jo (indrømmet) også glad for det. Bent forsikrede mig dog om at det udelukkende var interne stridigheder og uenighed omkring forskellige ting mellem dem, der havde ødelagt deres forhold. 

1. december samme år, var vi så begge med til en julefrokost hos et par fra komogvind, og der begyndte tingene mellem os så småt at udvikle sig... dog var vi stadig kun venner... det varede dog kun indtil 2. juledag 2007, hvor vi besluttede at erkende at vi var sammen... 

Og selv om vi har været midlertidig fra hinanden et par gange, så er vi jo gift i dag og forældre til den dejligste dreng... så jeg er glad for, at jeg valgte at tage med til chatfest dengang tilbage i 2007. 

10 ting, jeg elsker ved efteråret

Nu kan det jo nok ikke skjules længere, at det er efterår... for ja, det kan umuligt kun være i Vamdrup, at bladene er begyndt at skifte farve og falde af træerne. 

Derfor vil jeg benytte lejligheden til at lave et lille "10 ting jeg elsker ved efteråret" indlæg... det tror jeg faktisk aldrig jeg har gjort tidligere, og manglede lidt inspiration til, hvad jeg skulle blogge om (havde lyst til at blogge, da jeg vågnede). Så ja, det kommer altså her: 

1. Jeg elsker at gå nogle lange ture og bare beundre naturen. Der er ikke noget så flot, som når bladene på træerne begynder at ændre farve. Det bliver så ganske vist lidt trist, når alle bladene ER faldet af træerne, men ja så længe de  hænger der, så er det da smukt. 
2. Kastanjer er også én af de ting, jeg virkelig elsker ved efteråret. Vi havde, indtil sidste storm, et kastanjetræ i haven, så vi kunne samle kastanjer i egen have, men det er væk nu, så heldigvis er der kastanjetræer så mange andre steder i Vamdrup. 
3. Jeg elsker at sætte mig inde i sofaen og putte under dynen, mens det regner og rusker udenfor. 
4. Jeg elsker alle de "efterårsagtige" madretter vi plejer at lave herhjemme. Altså selvfølgelig kan de sagtens indtages på alle tider af året, men hjemmelavet suppe er altså bare bedst, når vejret er koldt og blæsende. 
5. Jeg elsker at tage de store striktrøjer på - ja i det hele taget bare at pakke mig godt ind. 
6. En kop varm kakao smager altså bare bedst, når man sidder inde i varmen med levende lys tændt, mens man kigger ud af vinduerne. 
7. Nu, hvor efteråret er over os, er det også snart tid til at der skal pyntes til jul :) 
8. Efterår er lig med æbleskiver. 
9. Efteråret er tiden, hvor vi rigtig hygger. 
10. Efteråret er tiden, hvor rigtig mange sportsbegivenheder (bl.a. NFL, NHL, håndbold og Dansk ishockey) starter op igen. 

Ugens hurtige (uge 41)

Endnu en uge sluttede i går, og her kommer de hurtige fra sidste uge: 

• Bent havde fødselsdag i mandags. Det blev fejret stille og roligt herhjemme. 
• Dagene med godt vejr blev "fejret" med nogle gode gåture med barnevognen. 
• Vi har tyvstartet med at pynte til jul (Silas ELSKER alt med lys, så det er primært for hans skyld). 
• Jeg har fået pakket en hulens masse (30 stk i alt) kalendergaver, julegaver og pakkespilsgaver ind. 
• Jeg havde bestilt de sødeste ting til Bent, min bror og min fars kalendergaver. Disse kom i sidste uge, og jeg er endnu mere tilfreds end jeg troede jeg ville være. 
• Silas er ved at være rask igen, så det er skønt. 

Vi tyvstarter herhjemme

Der er ganske vist lidt tid endnu inden julepynten skal op, men ja, vi er altså tyvstartet lidt med at pynte op... for vi er jo altså så "heldige" (nok mest mig, der er den heldige taget i betragtning at jeg virkelig elsker julen), at Silas elsker alt med lys i... Og vi har jo sådan en uægte granranke med lys, som plejer at hænge i åbningen mellem vores 2 stuer, og den har vi altså hængt op... vi har også en juletræ med forskellige farvede lys, som også er kommet op - til stor glæde for junior ☺

Og ja, vi skal lige over halloween inden vi begynder at spekulere på jul, men vi er altså lidt i gang.... det bilder jeg mig selv ind, at vi gerne må, når det er til gavn for Silas... og på den anden side, hvem skulle så egentlig forhindre os i at pynte lige præcis, når det passer os. 

Nu kan jeg så bare gå og glæde mig (og vente med længsel) til vi kommer ind i november og jeg kan begynde for alvor at pynte op... Og indtil da, kan jeg nyde det, som er kommet op ☺

Tillykke skat

Så er det atter d. 9.oktober, og i dag har min bedre halvdel fødselsdag... 

Tillykke med fødselsdagen skat... håber du får en rigtig god dag ❤ 

BloggerAdvent

Det er oktober, det er næsten Halloween og dermed er der heller ikke længe til jul... og hvis man har fulgt med herinde de sidste 4 år op til jul, så ved I, at jeg hvert år siden 2013 har været med  i Jeanettes BloggerAdvent ☺

Nu er det atter (endelig) kommet så vidt, at der er åbnet op for tilmeldingerne til årets BloggerAdvent, og jeg har (selvfølgelig) tilmeldt mig igen i år. 

Kort fortalt går det ud på at bloggere melder sig til og sender 4 gaver til en person, som er udvalgt ved lodtrækning. Hver adventssøndag må man så åbne en gave, og så skal man skrive et blogindlæg om den gave, man har fået. 

Hvis du er interesseret, så kan du læse meget mere, samt tilmelde dig ved at læse Jeanettes indlæg her. Jeg vil dog blot opfordre til, at I kun tilmelder jer, hvis I har til hensigt at overholde de simple regler der er, deriblandt at I kun tilmelder jer, hvis I med sikkerhed ved, at I "gider" ulejlige jer med at sende 4 gaver til en anden. Det er så ærgeligt, hvis der sidder én, som selv har sendt gaver til en anden blogger, men som ikke selv modtager noget - udover dumme undskyldninger. 

Men derudover så tilmeld jer endelig - det er så hyggeligt ☺

Ugens hurtige (uge 40)

Det er søndag og tid til de hurtige: 

• Silas er blevet syg og har været ved lægen 2 gange. 
• Vi var henne og snakke med Silas' kommende dagplejemor.
• Silas og jeg endte med at tilbringe en overnatning på børneafdelingen på Kolding Sygehus. 
• Vi har fået bestilt en del julegaver, som vi nu venter på skal blive leveret. 
• Har fået blomster af Bent hele 2 gange i denne her uge. 
• Jeg er kommet et godt stykke videre med at lave julekort.
• Jeg er kommet i julestemning og har da også siddet og set nogle julekalenderafsnit på nettet. 

Min stakkels lille syge mus

Silas var en tur ved lægen i onsdags, fordi han siden mandag havde skrantet lidt - været lidt sløj, ikke spist så meget som han plejede, været meget varm uden dog at have egentlig feber, rallende vejrtrækning og så ville han stort set ikke sove. 

Vi fik så en tid til ham ved lægen onsdag middag. Lægen kunne dog ikke rigtig finde ud af, hvad der var i vejen, for der var ikke noget at høre, når hun lyttede på ham. Vi fik så en tid til kontrol fredag, og så tog vi hjem. 

Han fik det ikke synderligt bedre inden fredag, så fredag valgte lægen at sende os en tur omkring børneafdelingen, så de kunne undersøge ham. Vi fik så min mor til at hente os og køre os ind på sygehuset. Vi var derinde ved 13 tiden, hvor vi så først skulle snakke med en sygeplejerske, som undersøgte Silas. Hun fandt ikke umiddelbart nogen forklaring, men vi blev så vist ind på en anden stue, hvor vi skulle vente på en læge. Efter et par timer, kom lægen endelig. Han kunne dog heller ikke sige, hvad der var galt med vores guldklump, så han ville gerne have vi blev indlagt på børneafdelingen et døgns tid til observation. 

Som sagt så gjort.. jeg blev indlagt sammen med junior og Bent var oppe ved os til om aftenen... sygeplejerskerne kom jævnligt ind for at kigge til os og se, om alt var ok med Silas... vi fik så en overnatning deroppe, og i går middags kom lægen så ind til os igen og meddelte, at alt så fint ud og de blodprøver, han havde fået taget, så helt fine ud. Så konklusionen var, at det nok var en virus, for de kunne simpelthen ikke finde anden forklaring. 

Vi blev så udskrevet, dog med en åben indlæggelse indtil vores læge åbner i morgen, så hvis han blev endnu dårligere i løbet af weekenden, skulle vi endelig bare ringe derind, for så skulle vi ind igen. 

Heldigvis ser det ud som om at helbredet er ved at blive bedre... han virker i hvert fald til at have det meget bedre nu, så vi håber han snart er helt rask. For det er dælme hårdt at se min lille mus være syg!!!

1 år

Kom lige til at se på mine facebook minder, at det i dag er 1 år siden, jeg oprettede eget domæne til bloggen.... 

Kan godt se, at det absolut har givet flere besøgende, at jeg valgte at få eget domæne, fremfor en blogspot.dk blog, men når det så er sagt, så går jeg ikke op i antal besøgende... altså selvfølgelig er det da rart, at der er nogen, som læser med, men det er nu absolut mest for min egen skyld, at jeg blogger - og det er jo på ingen måde afhængigt af eget domæne ☺

Har igennem en længere periode haft en del besøgende fra Israel - gud ved, hvad der får dem til at besøge netop min blog - men det er stilnet en smule af... tror måske også indimellem mit Doctor-navn vildleder folk en anelse... mange udenlandske læsere, vil jo nok tro, at det har noget at gøre med medicinal industrien eller sådan noget (det har jeg hørt adskillige gange), men ja, så bliver de jo snydt ☺

Ugens hurtige (uge 39)

Så er søndagen ved at være slut, og jeg kan lige nå at skrive de hurtige for denne uge: 

• Silas er inde i en rivende udvikling, hvor der virkelig sker ting og sager. Det gør bl.a. at han virkelig gerne vil ligge i mine arme og sove, så ofte, som han kan slippe af sted med det. 
• Vi var ved lægen til 5 ugers undersøgelse med junior i torsdags. Lægen var godt tilfreds. 
• Silas vejede i torsdags ikke mindre end 3420 gram - han havde altså næsten taget 1 kg på siden vi kom hjem. 
• Vi var i Ikea i fredags, hvor vi fik købt alverdens  forskellige ting - bl.a. Bents fødselsdagsgaver. 
• Mine forældre var herude og spise i går.
• Vi har fået lavet haven vinterklar. 
• Har ikke rigtig været så meget online, men det er der jo altså heller ikke så meget tid til med en lille bandit i huset. 
• Min moster var forbi i går med en lille gave til Silas. 
• Søndagen er blevet brugt til at slappe af og bare hygge os herhjemme. 

Fuld fart på i det lille hjem

I torsdags rundede Silas sine første 5 uger, og det blev "fejret" med 5  ugers undersøgelse ved lægen... han tog det nu ganske pænt, og opførte sig eksemplarisk ved ikke at tisse på den søde læge... Han vejer nu på den anden side af 3400 gram, så han tager ganske fint på.. det kan vi så også godt se på hans tøj - han er snart ved at være helt ude af en str. 50 og ovre i en str. 56. 

Men ja, det skulle jo også gerne gå den vej, altså med at han vokser og tager på..

Nu er næste lægebesøg så, når han er 3 måneder, og der står den på vaccination (tror det gør mere ondt på moren end på Silas)...

I fredags var mor, min bror, Bent, Silas og jeg en tur i Ikea... mor skulle til samtale på OUH, og så kunne vi lige kombinere det med en Ikea tur, for vi skulle over og hente Bents fødselsdagsgave (han har fødselsdag d. 9. oktober). Han havde ønsket sig et nyt sofabord, og der havde vi fundet ønskebordet i Ikea, så vi gik alle sammen og købte det til ham. Samtidig har han så fået nye tallerkner ud til køkkenet, så vi kunne få smidt alle de gamle ud (vi havde 3 slags tallerkner i køkkenet, og ville gerne have nogen, der matchede lidt sammen).

Silas sov stort set gennem hele Ikea turen, så nu kan min dejlige søn prale af, at han i en alder af kun 5 uger overlevede sin første Ikea tur (og det endda med mor og mormor) 😀

I går var mine forældre og bror herude og spise.. vi fik brunkål og havde i det hele taget en rigtig hyggelig aften... de kørte først hjem ved 21:45 tiden, og der var Silas ved at være træt... han er simpelthen så glad for min bror, så når min bror er her, så mener Silas ikke, at tiden skal soves væk, og han får jo også lov til at være vågen, så han kan hygge med min bror... 

Lige nu slår manden græs, mens jeg holder øje med junior (som får sig en lille blunder på sofaen). Hundene ligger også og sover, så der er dømt rigtig søndag i Nørregade.. 

Ugens hurtige (uge 38)

Selv om vi nærmer os midnat, så er det søndag endnu, så jeg når lige at lave de hurtige inden en ny uge starter: 

• Vi havde besøg af sundhedsplejersken igen i tirsdags. Hun var godt tilfreds med Silas' udvikling.
• Silas havde passeret 3000 gram, så mor og far var stolte ☺
• Alt er faldet på plads med lokale og dato for barnedåben. 
• Vi har truffet nogle afgørende beslutninger denne uge. 
• Silas er i dag 1 måned gammel. 
• Vi har været ude og trille en masse ture med  barnevognen. Nu hvor Silas vejer over 3 kg, så kan vi med god samvittighed gøre det. 
• Jeg er kommet lidt i gang med at lave julekort. 

En dreng, som vil frem i verden

I tirsdags var det  dagen for sundhedsplejerskens 2. besøg herhjemme, efter Silas' fødsel, og vi havde (selvfølgelig) internt i familien gættet lidt på, hvad Silas' vægt ville være. Vi var alle kommet frem til den konklusion, at han i hvert fald havde taget på, så var spørgsmålet bare, hvor meget? 

Sundhedsplejersken sagde med det samme, at han da godt nok var vokset, så det var altså ikke kun os, der havde den holdning. 

Vi fik ordnet en masse med hende inden han skulle vejes, for han sov da hun kom, og hun ville så nødigt vække ham. Men til sidst var vi jo så nødt til at få ham vejet, for alt andet var der kommet styr på. Han fik alt tøjet af (og brokkede sig - Ehm ja, lad os bare sige PÆNT - højlydt. Men vi fik ham målt og vejet, og på det 8 dage siden 1. besøg, havde han taget ikke mindre end 340 gram på og var blevet 1,5 cm længere, så vores "lille" baby vejede i tirsdags 3040 gram og målte 51,5 cm - og vi er selvfølgelig stolte. Alt det, han ikke rigtig kunne tage på inde i min mave, det tager han godt nok på nu da. 

Men altså, han skulle jo også gerne blive både større og tungere. 

I dag er det allerede 4 uger siden han blev født - hvor bliver tiden dog af... 

Ugens hurtige (uge 37)

Så er det atter søndag og dermed tid til de hurtige:

• Vi havde besøg af sundhedsplejersken i mandags. Silas havde på det tidspunkt taget 255 gram på siden vi kom hjem. 
• Vi har fået booket tid til 5 ugers undersøgelse til Silas samt 8 ugers opfølgning på mit kejsersnit til mig. 
• Vi er kommet videre med planlægning af barnedåb. 
• Jeg er kommet næsten halvvejs med julekalenderen til bloggen (ja, det er med at få det gjort indimellem, når junior sover). 
• Vi er ved at have fundet en god rytme herhjemme nu. 
• I torsdags ramte vi terminsdatoen, og der kunne vi så "fejre" vores skønne søns første 3 uger. 

Så ramte vi terminsdato

I dag er det jo d. 14. september, og det er en dato jeg har set frem til det meste af 2017. I dag er nemlig dagen, hvor jeg oprindelig havde termin.

Nu kom Silas jo så til verden allerede for 3 uger siden, så terminsdagen har jo ikke haft den store betydning. Men det er alligevel lidt sjovt at tænke på, at jeg havde haft termin i dag, hvis han var vokset, som han skulle. 

I mandags havde vi besøg af sundhedsplejersken, og hun var ovenud godt tilfreds med Silas. Hun vejede ham, og jeg blev da noget overrasket, da vægten sagde 2700 gram. Han vejede jo 2445 gram, da vi blev udskrevet sidste uge, så jeg havde selvfølgelig håbet han lå omkring 2550-2600 gram, taget i betragtning hvad han havde taget på mens vi lå på sygehuset. Men han havde i mandags taget 255 gram på, mens vi har været hjemme, og det er sgu da godt gået. Derudover er han vokset 2 cm, så han nu måler 50 cm. Min store dreng 💙 På tirsdag kommer hun så igen, så det er spændende, hvor meget han så har taget på. 

I går havde vi ham i badekar for første gang siden vi kom hjem.. vi har selvfølgelig vasket ham, men i går valgte vi at sætte ham i badekar, og det er altså et hit. 

Han er kommet så langt siden vi kom hjem. Det er helt sjovt at se, hvor meget han udvikler sig på kort tid. Han elsker at ligge ved enten Bent eller mig og kigge på nogle lyskæder, vi har hængende i vores troldegrene i stuen og køkkenet. Inde i stuen har vi også 2 Christiansfeld stjerner hængende (ja, de hænger der altså hele året), og det er altså også et hit at ligge og kigge på dem. Og vi kan virkelig se på ham, at hans øjne virkelig er fokuserede på den ting, han nu kigger på.

Han er inde i en periode, hvor han ikke spilder sin tid med at sove. Han vil så gerne ligge og snakke med os, og vi tager os selvfølgelig tiden til at sidde og snakke med ham, når han er vågen. Den kontakt er simpelthen så vigtig. Når han så bliver træt, så skal der puttes (han er en rigtig puttegøj), og så pyt med, at vi ikke altid når så meget andet herhjemme. Silas er det vigtigste for os, og sådan er det altså bare. 

Lige nu ligger han i sin babynest og sover ved siden af mig i sofaen. Det er så hyggeligt at sidde og lytte til alle de små lyde, han kommer med, mens han sover. Jeg elsker at være mor, og jeg vil ikke bytte det for noget i verden 😍

Ugens hurtige (uge 34+35+36)

De sidste 3 uger har jeg ikke fået skrevet de hurtige, da jeg jo har været indlagt med vores lille vidunder på neonatal. Derfor har jeg lavet et fælles indlæg: 

Uge 34:

• Vi var til vægtscanning, hvor Silas blev skønnet 35% under gennemsnit, og der blev derfor planlagt igangsættelse. 
• Vi mødte op til igangsættelse, som dog endte med akut kejsersnit. 
• Vores lille vidunderbaby kom til verden torsdag d. 24. august kl. 10:35.
• Jeg måtte sande, at jeg på ingen måde havde været mentalt forberedt på at vores lille søn kunne komme til verden så hurtigt. 

Uge 35:

• Vi tilbragte hele denne uge på sygehuset Silas og jeg. Bent var inde og besøge os hver dag, men tog så hjem til hundene om aftenen.
• Vi modtog fødselsattesten fra kirken, og det var stadig helt underligt at se mit navn stå på et stykke papir som nogens mor. 
• Min mor havde fødselsdag, og hun og min bror kom over på sygehuset til Bent, Silas og mig med kage, så vi fik fejret hende, selv om vi lå på neonatal. 

Uge 36:

• Vi blev udskrevet onsdag. 
• Mine forældre, min bror og Bent havde sørget for at der selvfølgelig stod en stork ude i indkørslen. 
• NFL sæsonen startede (meget passende, når nu Silas og jeg kom hjem). 
• Vi fik booket dato til barnedåb. 
• Vi skulle lige vænne os til at være hjemme fra sygehuset. 

Lovlig fraværsgrund

Ja, det kommer nok næppe som den store overraskelse, at jeg har været fraværende fra bloggen i et par uger nu. Og som nogle af jer jo ved, så er årsagen ganske simpel - torsdag d. 24. August kl. kom vores lille Silas nemlig til verden ved akut kejsersnit.

Jeg var til vægtscanning d. 23. August, hvor de skønnede ham til at veje 1926 gram, og det var 35% nyder gennemsnit, hvilket lægen vurderede var for meget, og han derfor, efter hendes vurdering, ville have bedst af at komme ud. Og jeg skulle nok regne med, at de ville sætte mig i gang starten ugen efter. Det var lidt af en mundfuld at sluge, men hvis det var det bedste for Silas, så var det dét vi gjorde.

Jeg skulle så omkring fødeafdelingen og have kørt nogle kurver, og efterfølgende skulle vi så tages op på konference. Vi blev bedt om at ringe ind på fødegangen om aftenen for at få at vide, hvad de havde aftalt, der skulle ske.

Da jeg var færdig, sagde jordemoderen at hvis vi havde tid til at vente 5-10 minutter, så kunne vi få svar med det samme på, hvad der skulle ske. Og det havde vi selvfølgelig. Mens vi ventede, kom hende lægen, som havde scannet mig, ud fra konferencen og sagde, at de lige skulle have det sidste på plads, men at vi skulle regne med at de ville sætte mig i gang allerede torsdag d. 24. Det var absolut ikke lige med i mine planer, og jeg blev fuldstændig ude af den, for rent mentalt var jeg jo ikke klar til at skulle sættes i gang, jeg var for pokker "kun" 37+0 om torsdagen, så selv om Silas reelt set var klar til at blive født, så var jeg på ingen måde forberedt på, hvad der ventede mig.

Vi fik tid til at møde op på fødegangen til i gangsættelse torsdag d. 24. Kl. 7:15, og det gjorde vi jo så. Da vi kom ind skulle jeg igen ind og have kørt en kurve for at tjekke Silas hjerterytme og min livmoder. De var i starten ikke helt tilfreds med kurven, så jeg fik lov til at ligge der et godt stykke tid, hvorefter vi så blev hentet og ført ind på en fødselsstue, hvor de atter ville overvåge Silas' hjerterytme og så køre en stresstest for at se, om han ville kunne holde til det pres, min livmoder ville komme under, under igangsættelsen. Nåede dog kun små 12 minutters stresstest, før de måtte stoppe, for min livmoder kom virkelig på arbejde og Silas' hjerterytme faldt drastisk, så der blev ringet efter endnu en sygeplejerske og samtidig konfererede jordemoderen med en overlæge, og det blev besluttet, at jeg skulle have kejsersnit. Og min overraskelse dagen i forvejen, over at skulle sættes i gang så hurtigt, var intet i forhold til at skulle have kejsersnit blot et par timer efter, jeg efter planen skulle have været sat i gang. 

Jeg lå inde på fødselsstuen og prøvede at forlige mig med tanken om, at jeg indenfor ganske kort tid havde min søn i armene, kom der rendende forskellige læger, jordemødre og sygeplejersker for at fortælle mig, hvordan kejsersnittet ville forløbe. 

Da klokken var lidt over 10, ringede jordemoderens telefon og da hun lagde på, meddelte hun at der kom en portør nu og hentede mig, og så blev jeg kørt på operationsstuen til kejsersnit. Fik så lagt lokalbedøvelse efterfulgt af spinalbedøvelse og kl. 10:35 sagde lægen, at han var født, og så hørte vi gråden som i den grad bekræftede, at vores lille søn var født. 

Han vejede ved fødslen 2280 gram og var 47 cm lang, så de havde skudt lidt forkert til vægtscanningerne. Men så længe det var til den side de havde skudt forkert, så er jeg godt tilfreds. 

Silas' blodsukker var noget for lavt, så han blev kørt på neonatal, hvor han blev lagt i kuvøse, så han kunne få varmen, og så fik han lagt en sonde i næsen, så han kunne få sondemad for at prøve at få hans blodsukker op. Bent tog med Silas på neonatal, mens jeg blev syet sammen og kørt på opvågning. Inden jeg kom ud af operationsstuen, måtte de dog lige have fat i en narkoselæge, for det viste sig at bedøvelsen gik for højt op, og dermed gjorde, at jeg havde svært ved at trække vejret. 

Jeg lå på opvågning små 3 timer og så blev jeg kørt på neonatal til Silas og Bent. Jeg var stadig lidt groggy og påvirket af det hele, men da jeg så vores lille søn ligge der i kuvøsen glemte jeg alt om, hvor hurtigt det hele var gået. I løbet af eftermiddagen smuttede Bent lige hjem til mine forældre for at få noget at spise, og jeg blev liggende på neonatal sammen med Silas, jeg kunne ikke gå fra ham. Om aftenen blev jeg flyttet ned på barselsafdelingen, men kunne komme op til Silas lige så meget jeg havde lyst til, og jeg var deroppe indtil ved 1 tiden om natten. 

Jeg lå et par dage på barselsafdelingen inden de flyttede mig på patienthotellet, for jeg var jo stadig medindlagt sammen med Silas. Silas havde en relativ hård start, og han fik målt blodsukker hver anden time, og det gjorde ondt i mit stakkels moderhjerte, at han skulle stikkes i sine små hæle, for at de kunne tjekke hans blodsukker, men der var jo ikke rigtig anden vej udenom. Han fik så også et sukkervandsdrop i den ene hånd, for de kunne ikke rigtig få blodsukkeret til at stige via sondemad, så de måtte ty til drop. Det havde han så i et par dage, hvorefter hans blodsukker heldigvis havde lagt sig stabilt, så de mente ikke, der var nogen grund til at det ikke skulle fjernes. 

Vi lå på neonatal indtil i onsdags, hvor vi endelig kunne udskrives efter 13 dage. De sidste 5  dages tid, skulle vi have amningen op og køre, og jeg er glad for, at jeg havde sygeplejerskerne til at hjælpe mig med det, for det er altså ikke bare sådan lige givet, at det er noget, der fungerer. Men vi kom da ind i en god rytme, og tirsdag fjernede han selv sonden fra næsen, og så valgte vi at prøve at lade være med at sætte den i igen, og heldigvis fungerede amningen bare perfekt om natten, så da de onsdag formiddag meddelte, at vi måtte komme hjem, kunne jeg have givet sygeplejersken det største kram.

Jeg er taknemmelig for den store hjælp vi fik fra personalet på neonatal, og jeg vil til enhver tid lade mit barn indlægge der igen, hvis det nogensinde skulle blive aktuelt på et senere tidspunkt. De var så søde og hjælpsomme, og selv da jeg virkelig havde en aften, hvor jeg virkelig var langt nede og påvirket af hele situationen, ja der tog de sig tid til at snakke med mig og hjælpe mig. 

Men ja, vi er nu forældre til vores lille mirakelbaby Silas, og vi elsker ham. Han er det dejligste og en virkelig charmetrold, som forstår at charme sig ind alle steder. 

Rent efterår udenfor i dag

Der er bestemt ikke noget at råbe hurra for, hvad angår denne sommer rent vejrmæssigt... kan ikke mindes, hvornår vi sidst har haft så dårlig en sommer.... selv min solvogn ude på terrassen, har vi sat ind i værkstedet igen, fordi den stor nærmest bare på højkant under udhænget og blev ikke brugt... Grillen har vi også sat ind i tørvejr, for den er godt nok heller ikke blevet brugt meget i år. Jeg ved godt, at der selvfølgelig kan nå at komme noget sensommer endnu, men jeg er ikke den store optimist, hvad lige netop dét angår - og jeg tror sgu ærlig talt ikke, jeg er den eneste dansker med den holdning. Tag nu fx i dag, der har jeg fundet min store striktrøje frem, fordi jeg sidder og ryster af kulde, og jeg nægter simpelthen at tænde for varmen endnu. Der skal vi altså

Men når det så er sagt, så glæder jeg mit til et efterår, hvor vi rigtig kan hygge os herhjemme og pusle omkring vores lille søn, som jo snart kommer til verden. Jeg glæder mig til at sidde inde i sofaen med ham og putte... ja, jeg ved godt, jeg nævner ham meget, men det er altså også bare det største, og en oplevelse, jeg aldrig havde troet jeg skulle opleve, så om jeg så nævner Silas 100 gange i hvert indlæg, så er det altså dét jeg gør!!! Det er min blog, og jeg skriver lige præcis, hvad jeg vil.

Men ja, bloggen har da taget en drejning i retning af at jeg snart bliver mor, og det vil jeg jo nok ikke komme til at ændre det vilde på, når jeg rent faktisk bliver mor om maksimalt lidt over 5 uger.

Sidder lige og nyder en kop varm kakao... havde den vildeste lyst til en Irish coffee tidligere i går, men det må jeg jo nok hellere vente lidt med at drikke... hvis jeg skulle have den nu, så blev det uden whiskey og ja, så er det altså ikke en rigtig Irish coffee... ak ja, der er mange af livets "små glæder" som må vige pladsen, når man er gravid, men så er der jo noget større at glæde sig til ☺

Det slog mig i går, at der nu snart kun er 3(!!!) måneder til 1. december. Hvor vildt er det ikke lige? Jeg synes det her år er fløjet af sted med 120 km/t, og jeg kan slet ikke forstå, vi snart har jul igen. I år skal vi simpelthen hygge som vi aldrig har hygget før til jul - eller nej vi kan nok ikke proppe meget mere hygge ind end vi allerede har, men nu skal vi jo rigtig hygge også for Silas' skyld, selv om han nok ikke forstår det helt vilde i år. Sidste år var vores jul jo ganske vist hyggelig, men der var jo alligevel en skygge over december måned med både mors sygdom og mormors død, men det sker ikke i år! Der giver Familien Doctor Lund den MAX gas med hyggen igen 😊

Ugens hurtige (uge 33)

Så er søndagen atter over os, og det er dermed tid til endnu en omgang af de hurtige:

• Vi har været ude og gå lidt nærmest hver dag den forgangne uge.
• Jeg har fået skåret en del ud til julekort (nu skal de så bare laves).
• Mine forældre og bror har været herude og spise nogle gange, og vi har bare hygget os.
• Vi fik lavet en alternativ kravlegård til Silas.
• Der var Crazy Hours her i Vamdrup i fredags, og mine forældre og bror var herude og spise, og så gik vi samlet rundt i byen og kiggede. Det var hårdt for den gravide her, vil jeg godt lige pointere.
• Plukveerne har virkelig taget til denne uge, og det sætter selvfølgelig nogle begrænsninger for, hvad jeg kan foretage mig.
• Vi har fået bestilt et par julegaver, som nu bare skal ankomme med posten :)
• Jeg har ikke været så god til at være online på de sociale medier denne uge - det er som om graviditeten virkelig har drænet mig denne uge.

Det er hårdt at være mig

Lige for tiden er det i hvert fald... jeg elsker at være gravid og mærke det liv, der vokser inde i mig... men jeg er ved gud ved at være træt af de gener, som mit spiserørsbrok giver mig... det giver mig de vildeste anfald af halsbrand, og så godt som hver aften, når jeg endelig har fundet ro inde i sengen, så er jeg nødt til at rejse mig, fordi jeg skal kaste op... Jeg ved 100%, at det er spiserørsbrokket, der gør det, så der er desværre ikke rigtig noget at gøre ved det på nuværende tidspunkt... jeg kan bare vente på, at Silas kommer ud til os, så jeg forhåbentlig slipper for det... men når det så er sagt, så må han gerne lige vente et par uger endnu med at ville fødes...

Jeg har i dag rundet 36+0, og dermed er han om 1 uge reelt set klar til at blive født, men jeg vil nu gerne lige have ham til at blive derinde lidt endnu, selv om jeg glæder mig SÅ enormt meget til at møde vores lille søn.

Han har jo ligget med hovedet nedad i lang tid nu, men jeg har en anelse om, at han er begyndt at have lagt sig fast, for for dælen, hvor har jeg indimellem ondt i bækkenet, og det er efterhånden svært for mig at sidde ned, så jeg ligger rigtig meget ned på sofaen... I dag prøvede vi at gå en lille tur, men vi var nødt til at vende om, da vi ikke havde gået særlig langt, for jeg kunne ikke holde til mere. Det er pisse irriterende, men igen, så er der ikke noget at gøre ved det før jeg har født, så jeg prøver at holde mig så godt i gang, som jeg nu kan.

Jeg oplever flere og flere plukveer, og de er især slemme her om aftenen og om morgenen. Jeg plejer at vågne omkring 5-6 gange om natten ved at plukveerne er så slemme, at jeg ikke rigtig kan vende mig i sengen. Nogle nætter er jeg nødt til at kalde på Bent, så han kan hjælpe mig med at få mig vendt i sengen eller hjælpe mig op og stå, hvis jeg fx skal på toilet.

Men det er jo alt sammen til at holde ud og til at leve med, når jeg så tænker på det lille mirakel, der kommer ud af det om ganske kort tid... efter jeg er blevet gravid, så tror jeg sgu jeg kan klare meget, så længe det har noget med Silas at gøre - og sådan er der sgu nok mange vordende mødre, der har det.

En afslappende weekend

Ja, jeg havde jo planlagt, at der bare skulle slappes af lørdag og søndag, og det blev der jo sådan set også... lørdag fik vi dog lige bagt de brunkager, som vi lavede dejen til i fredags, og ja så spredte duften af jul sig jo hurtigt over hele huset.... så nu glæder jeg mig jo bare endnu mere til jul...

Lørdag aften, mens vi sad og spiste, ringede min mor så og spurgte om vi var hjemme, og ja det var vi jo (nu er vi ikke dem, der farer allermest ud til alverdens ting og sager om aftenen, så de ved jo, vi stort set altid er hjemme, medmindre vi er hjemme ved dem). De var nemlig på vej ud til os, fordi de havde fået nogle ting fra deres genboer til Silas (de har tvillinger på knap 2 år, så der dukker indimellem lidt forskellige ting op under oprydning, som vi så får - og det brokker vi os jo ikke over). Men meningen med at de kom herud, var jo så også at de så kunne få nogle brunkager med hjem.

De var her et par timer, hvor vi bare hyggede os og fik friskbagte brunkager på hjemmebagt franskbrød (ja, det smager hammergodt, så ikke noget med at rynke på næserne). Da de tog hjem, kunne jeg godt mærke, at det ville være et spørgsmål om tid, inden jeg ville falde i søvn - kæft, hvor var jeg træt. Men jeg holdt mig da vågen til at gå med ud med hundene, men derefter gik der heller ikke længe, før jeg lå i min seng.

I går var vi henne ved nogen her i Vamdrup, som havde en tremmeseng, som vi måtte få. Vi har da godt nok nogle i forvejen, men vi vil gerne have en hjem til mine forældre, som ikke fylder så meget, så det var jo perfekt, at vi lige kunne få en ekstra. Vi kender dem ganske fint, dem som vi fik sengen af - mor har nemlig gennem en del år arbejdet sammen med ham manden, så vi snakker jævnligt med dem.

Da vi kom hjem derhenne fra lagde jeg mig lidt på sofaen, for der var plukveerne begyndt igen (dem har jeg døjet rigtig meget med de sidste par uger, og det er sgu lige træls hver gang). Resten af aftenen i går gik egentlig bare med at slappe af og lave ingenting. Kunne godt mærke, at det var tiltrængt med sådan en dag, men det hjalp bare ikke det helt store på plukveerne, for da jeg gik i seng, havde jeg simpelthen så ondt i siden af maven, det føltes nærmest ligesom sidestik, og det fortsatte så natten igennem, og var bestemt ikke blevet bedre da jeg vågnede i morges.

Jeg har som sådan ikke rigtig noget i mod at være gravid, men jeg glæder mig alligevel til Silas kommer ud til os - og selv om jeg selvfølgelig håber han bliver derinde lidt endnu, så håber jeg, at han ikke kommer senere end termin, som i øvrigt er om præcis en måned i dag ☺ 

Ugens hurtige (uge 32)

Så er det atter søndag, og det er dermed atter tid til en omgang af de hurtige:

• Vi har i denne uge været i gang med at ordne walk-in. Der er blevet slebet, tapetseret, malet og sat lister op, og det er blevet rigtig godt.
• Det medførte så et par dage, hvor vi ikke rigtig kunne være i soveværelset, da alle tingene fra walk-innen stod rundt omkring i soveværelset.
• Vi var en tur ved jordemoder, og hun var ganske godt tilfreds.
• Vi har fået ordnet en masse praktisk herhjemme, såsom rengøring, tøjvask og lignende.
• Jeg har modtaget noget til indbydelserne til barnedåb, så nu kan jeg komme i gang med at skære.
• Jeg er begyndt at komme i julestemning (har da også bagt de første brunkager).
• Vi har fejret vores 5 års bryllupsdag.
• Weekenden er brugt på at slappe af og plejer min gravide krop, så bestemt er mærket af væske i kroppen efterhånden.

En hyggelig bryllupsdag

I går havde vi jo 5års bryllupsdag, og min farmor og farfar kunne fejre deres 73 års bryllupsdag i himlen ❤

Vi havde på forhånd aftalt, at vi ikke ville give hinanden gaver i år, da vi hellere ville købe noget til Silas i stedet, men den havde Bent ikke helt overholdt, så han kom hjem i går med en buket blomster til mig, da han havde været i Brugsen og handle. Og ja, blomster kan en pige vel  aldrig rigtig blive fornærmet over at få - kan hun???

Vi vidste, at mine forældre og min bror ville komme herud til kaffe i går aftes, og far havde ønsket pandekager, så det måtte vi jo have. Vi havde så også aftalt, at fordi vi har haft en ret travl uge, så ville vi bruge dagen i går på at gøre rent og få støvsuget, så vi kunne bruge weekenden på at slappe af, og som sagt så gjort.

Da jeg stod op i går, gik jeg i gang med først at lave dej til franskbrød, for mens dejen så stod til hævning, så kunne jeg jo tørre støv af. Bent stod så op nærmest samtidig, så jeg lod lige ham se nyheder mens jeg kastede mig over rengøringen. Fik næsten klaret alt tørren støv af, før franskbrødene skulle formes og endnu en gang stilles til hævning, og der var Bent så også gået i gang med at støve lamper af, samt køre en støvkost rundt i hjørnerne.

Det tog ikke så lang tid at gøre rent, nu hvor vi hjalp hinanden, så der var god tid til også at lave lidt frokost midt i at køkkenet rodede, for nu, hvor vi var i gang, kunne vi jo lige så godt få smidt lysestager samt diverse krukker fra køkkenet en tur i opvaskeren, så de også blev vasket af. Og der i mellemtiden rendte han så også i Brugsen efter blomster til sin kone.

Midt imens vi sad og spiste, blev vi enige om, at vi lige så godt kunne lave en gang brunkagedej (den gravide her, har sukket efter brunkager flere uger nu, og forleden nævnte min bror så også, at nu var det jo snart ved at være ved den tid, at vi plejede at bage de første brunkager). Og så kastede vi os også over det. Derudover fik vi lavet en portion is til fryseren til hundene, så dem blev der også tænkt på.

Da klokken blev knap 14:30 i går eftermiddags havde vi fået ordnet stort set alt - vi manglede faktisk kun pandekagerne til i går aftes. Dem lavede vi så inden vi spiste, så da vi havde spist og vasket op, satte vi os ud til pejsen og slappede af indtil der kom gæster. Vejret var jo helt perfekt, så det var med at nyde det.

Min bror og forældre kom herud ved 19 tiden, og de havde selvfølgelig både gave med til os, samt noget til Silas - de har efterhånden enten tøj eller legetøj med til Silas hver gang de kommer herud, men det brokker vi os nu heller ikke over, for det er jo deres første nevø samt barnebarn, så lad dem endelig købe ☺

De havde købt den flotteste Hortensia til os. De har selv mange stående i haven, og jeg misunder dem HVERT år, når de blomstrer, så det var jo en helt perfekt gave. Den står så lige i en stor urtepotte lige nu, for at samle vand, og en af dagene vil vi så have den plantet ud. Den er bare så flot, og jeg glæder mig til at den bliver rigtig stor - selv om det lige tager et par år.

Da vi var alene igen i går aftes, kunne jeg godt mærke trætheden i kroppen. Jeg havde i løbet af dagen haft nogle plukveer, men det blev da heldigvis ved det, og da jeg lagde mig på sofaen i går aftes, overmandede trætheden mig, men jeg kom da med ud med hundene inden jeg kravlede i seng ved 23:20 tiden, og jeg lå ikke længe, før jeg var i drømmeland.

I dag står den så på at få bagt brunkagerne og ellers bare slappe af. Jeg er kommet så småt i gang med julekalenderen til bloggen, så den regner jeg med, at jeg skal lidt videre med senere, hvis altså jeg ikke får for travlt med at ligge på sofaen og lave ingenting ☺ 

5 år

Så ramte vi atter d. 11. august, dagen for vores bryllupsdag... i dag er det allerede 5 år siden vi stod i Vamdrup Kirke og sagde ja til hinanden.

De 5 år har på mange måder været helt fantastiske, mens de på andre måder har været en rutsjetur direkte i helvede og op igen.

Men vi har da formået at overvinde alle forhindringer indtil videre, og jeg tvivler ikke på, at vi ville være i stand til at kunne overvinde et par stykker mere, hvis der skulle dukke nogen op.

I år kan vi fejre vores bryllupsdag velvidende, at vi om en lille måneds tid +/- et par uger kan byde vores lille mirakel Silas velkommen til verden, velkommen til vores familie og velkommen til et liv med kærlighed.

Tillykke med vores 5 års bryllupsdag skat ❤ elsker dig for evigt og altid.

En tilfreds jordemoder

I dag var vi ved jordemoder, og det gik faktisk rigtig godt.. hun lyttede til hjerterytmen (som var helt perfekt), mærkede på maven (og var godt tilfreds).Hun skønner Silas til at veje omkring de 2000 gram, men det passer jo også godt nok med at han sidste uge lå på omkring 1700 gram (med en +/- afvigelse på et par 100 gram). Hun mener, ligesom lægerne, heller ikke, at der er noget som helst at være bekymret for, så det er jo bare perfekt.

Vi har så fået en ny tid ved jordemoder om 3 uger, og inden da har vi en tid til scanning d. 23. august, så der er ikke længe tilbage.

Det er vildt at tænke på, at om 2(!!!!!!!!!!) uger er vores lille søn klar til at blive født. Selvfølgelig må han gerne blive derinde lidt endnu, så han forhåbentligt kan nå at tage godt på endnu, men reelt set er han udviklet og klar til at blive født, når jeg går ind i 37+0, så det er jo om kun 14 dage. Det er sgu da vildt at tænke på.

Glæder mig så meget til han kommer ud til os, glæder mig til at møde ham og lære ham rigtigt at kende.

Ugens hurtige (uge 31)

Hermed de hurtige fra sidste uge:

• Vi var en del hjemme ved mine forældre, fordi Bent hjalp min bror med at ordne deres have, da de vil have solgt huset.
• Min far havde fødselsdag, og han skulle da selvfølgelig fejres.
• Vi var til endnu en vægtscanning, og Silas vejede i onsdags 1710 gram, hvilket stadig er for lidt. Men alt ser fint ud, så han tager bare ikke så meget på.
• Bent, min far og min bror var til ølsmagning og rundvisning på bryghus i Kolding. I mens hyggede min mor og jeg mig.
• Vi spiste sammen med mine forældre og bror her hos os lørdag aften og havde en rigtig hyggelig dag.
• Søndagen stod på afslapning. Det havde været en hård uge, og jeg kunne godt mærke i maven og bækkenet, at jeg havde brug for en afslapningsdag.
• Jeg rundede 34+0 sidste uge, hvilket jo så er ensbetydende med, at der kun er 3 uger til Silas reelt er klar til at blive født og 6 uger til den officielle terminsdato, så nu går tiden hurtigt.

En ret så aktiv uge

Denne uge har været mere end travl for Bent og jeg.. mandag skulle vi lige hurtigt hjem til mine forældre, og det var egentlig meningen, at det skulle være et hurtigt besøg, men det endte  med at vi spiste derhjemme.

Da vi kom derhjem havde min far og bror været ude og hente et læs granitskærver, som min bror var ved at lægge rundt ved nogle bede ved deres terrasse. Bent hjalp ham så, og mens vi sad og fik kaffe, spurgte min bror så, om ikke vi gad køre med ud og hente endnu et læs skærver, for så kunne vi lige lufte hunde samtidig, og så kunne vi alle spise sammen om aftenen. Men jeg kan også godt sige, vi var trætte, da vi satte os i sofaerne herhjemme mandag aften. Vi havde dog også sagt til min bror, at hvis han skulle have hjælp tirsdag, så skulle han endelig bare ringe, for vi havde ingen planer, så vi kunne godt komme hjem og hjælpe, hvis det blev aktuelt.

Tirsdag morgen ringede min far så, for ham og min bror skulle ud og hente flere skærver, så hvis Bent gad hjælpe med at få dem lagt, så ville de komme her forbi og hente os først, og det ville vi da godt - det havde vi ligesom også sagt allerede mandag. Men altså de kom så forbi og hentede os. I løbet af eftermiddagen kørte min bror og Bent så hjem og luftede hunde og så kom de til Kolding igen, og vi spiste så sammen om aftenen igen inden de kørte os hjem.

I går havde min far fødselsdag, og vi skulle jo til scanning på sygehuset igen, så vi havde allerede på forhånd aftalt, at vi skulle komme hjem til mine forældre, når vi havde været på sygehuset. Min far ringede så allerede i går morges og sagde, at han kom ned og hentede os på banegården, for så kunne vi hente min mor på arbejde og så selv tage bilen over på sygehuset. Da vi kom tilbage fra sygehuset, kørte min mor og mig i storcenteret for at hente smørrebrød til frokost. Vi sad så alle og hyggede os mens vi spiste, og min bror og Bent aftalte så at hente et enkelt læs træflis til mine forældres have. De lokkede så mig til at køre, for så  mente de at jeg lavede lidt fornuftigt, når jeg nu ikke kan holde til ret meget andet. Så vi kørte så af sted efter flis, luftede hunde på vejen og så gik turen hjem til mine forældre igen for at få kaffe og lagkage. Vi fik så tarteletter inden de kørte os hjem, og så stod resten af aftenen ellers på afslapning - og det var satme velfortjent.

Denne her uge har jeg haft ekstremt meget væske i kroppen, det er så slemt, at mine fingre spænder helt vildt. Og jeg ved jo godt, at det er en helt normal graviditetsgene, men ja, derfor må jeg stadig synes det er træls (på godt jysk). Men der er max 8 uger til Silas er ude ved os, så det er jo til at holde ud - trods alt.

3. vægtscanning overstået

I går var vi til den 3. vægtscanning, og målet havde jo egentlig været, at Silas skulle have været oppe og veje 1900 gram i går, men helt så højt lå han ikke... det havde jeg nu egentlig heller ikke regnet med.

Lægen scannede og var helt tilfreds. Alle målinger, som de bruger til at skønne vægten, så helt fine ud og han blev skønnet til at veje 1710 gram, så stadig en lille bandit, men det gør jo ikke noget. Han er min søn under alle omstændigheder, uanset hvad han vejer.

Vi skal dog stadig følges med nogle ekstra scanninger, så vi skal af sted igen d. 23. august. Så må vi se, hvad vægten så siger der ☺

I dag er jeg kommet hen til uge 34+0, og der er nu kun 6 uger til termin. Og fra i dag er jeg nu ikke aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager, nej jeg er nu kontanthjælpsmodtager på barsel. Helt underligt at tænke på , men jeg brokker mig ikke.