lørdag den 21. oktober 2017

10 år

I går var det, som bekendt 20. oktober... det var dermed også dagen, hvor det var nøjagtig 10 år siden, jeg deltog i mit livs første chatfest - den chatfest, hvor jeg mødte den mand, som jeg senere hen skulle blive gift med og som skulle være far til min (hidtil) eneste barn... 

Glemmer aldrig den aften... jeg var hamrende genert og var pisse nervøs for at tage med (set i bagspejlet var min angst nok allerede begyndt dengang, uden at jeg dog havde nogen som helst anelse om det). 

Bent var dengang sammen med en anden pige, men da jeg så ham første gang, var der noget ved ham, der fangede mig med det samme... men som sagt var han sammen med en anden, som også var en af brugerne på komogvind, så jeg opgav egentlig allerede på forhånd nogensinde at komme til at lære ham at kende, på andet end venskabeligt plan. 

Han har så fortalt, at han også allerede den aften faldt for mig, men at han jo heller ikke kunne tillade sig at gøre mere ved det. Men vi begyndte så stille og roligt at skrive  mere sammen i chatten inde på komogvind - dog ikke som andet end venner, og jeg skrev også med hans kæreste. 

En aften fortalte han så, at de var gået fra hinanden, men at jeg ikke måtte sige noget til nogen, for han ville ikke lige have det ud endnu. Jeg havde det sådan lidt blandet med det, for på den ene side, var jeg bange for om det var min skyld, og på den anden side var jeg jo (indrømmet) også glad for det. Bent forsikrede mig dog om at det udelukkende var interne stridigheder og uenighed omkring forskellige ting mellem dem, der havde ødelagt deres forhold. 

1. december samme år, var vi så begge med til en julefrokost hos et par fra komogvind, og der begyndte tingene mellem os så småt at udvikle sig... dog var vi stadig kun venner... det varede dog kun indtil 2. juledag 2007, hvor vi besluttede at erkende at vi var sammen... 

Og selv om vi har været midlertidig fra hinanden et par gange, så er vi jo gift i dag og forældre til den dejligste dreng... så jeg er glad for, at jeg valgte at tage med til chatfest dengang tilbage i 2007. 

2 kommentarer:

  1. Et forsinket tillykke med jeres "mødedag". Hvor er det dog bare en dejlig og fin historie - tak fordi du delte den. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have :)

      ved ikke lige, hvorfor den første kommentar, jeg havde skrevet ikke kom frem, men bedre sent end aldrig :)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...