En dejlig overraskelse

I  mandags var jeg med mor i Odense til sidste kemobehandling... jeg havde så på forhånd aftalt med GiZmo og Jeanette, at vi lige skulle mødes og få lidt at spise sammen, da de alligevel var i Odense på samme tid.

Jeanette og jeg mødtes først, da vi skulle vente på at GiZmo var færdig med sin sygehusaftale, og da vi så alle 3 var samlet, kørte vi til Jensens for at vi alle 3 (4) kunne få lidt i maverne...

Da vi havde bestilt vores mad og sad og ventede på den, trak Jeanette en overraskelse frem til mig... de havde simpelthen lavet den sødeste babykurv til Silas og mig, og behøver jeg sige at mor her blev rigtig rigtig rørt.... nej det siger jo nok sig selv, hvis man kender gravide og deres hormoner ☺

Der er alt muligt lækkert i kurven, og jeg er virkelig rørt over, at de har brugt tid og penge på at lave den. De må jo virkelig holde af mig ❤ Jeanette har bl.a. hæklet det lækreste og sødeste babytæppe til vores lille mirakelbaby, og GiZmo har fundet en ræve-bamse, som jeg er sikker på vil blive et hit - den skal ligge i hans seng, når den tid kommer. Der var selvfølgelig også rigtig meget andet godt deri, og når jeg pakker den helt ud, skal jeg nok lige vise alt, der er deri. Lige nu står den pænt inde på puslebordet, så jeg kigger på den hver morgen, når jeg står ud af sengen.

GiZmo havde også skrevet det sødeste brev og lagt i kurven, og da jeg læste det om aftenen efter vi kom hjem, sad jeg virkelig med tårer i øjnene. Hun betyder virkelig meget for mig, og hun skal selvfølgelig være Moster GiZmo til min lille søn - andet kan simpelthen ikke komme på tale.

Ugens hurtige (uge 21)

Det er søndag og endnu en uge er ved at være omme. Det er derfor endnu en gang tid til en omgang af de hurtige:

• Efter min korte indlæggelse har denne uge stået en del på afslapning.
• Vi valgte at tage en tur til Kolding i tirsdags, fordi jeg skulle hjælpe min far med hans nye telefon.
• Vi havde besøg af sundhedsplejersken i onsdags, og det gik rigtig godt. Det var vores eget ønske, at vi gerne lige ville have hende herhjem inden, så jeg lige kunne "lære hende lidt at kende" inden Silas kommer til verden (pga min angst for fremmede mennesker).
• Vi har været ude og gå nogle ture, så jeg har kunne komme lidt ud.
• Vi har grillet en del denne uge.
• Vi har fået kørt en hel trailer fyldt med alle mulige ting til genbrug (oprydning er en god ting indimellem).
• Vi har haft besøg af mine forældre og hygget os med dem.
• Er kommet et godt stykke videre med det, som skal ende med at være Silas' værelse oppe ovenpå.

Ren sommerstemning

Har ikke rigtig fået blogget denne uge... vejret har været for godt, og når vi endelig har sat og indenfor om aftenen, så har jeg været så træt, at jeg har nuppet en morfar på sofaen, så ja sådan er det altså bare ☺

Men ja, der har virkelig været ren sommerstemning i Vamdrup denne her uge, og vi har været rigtig meget udendørs... Bent satte min solvogn ud midt i ugen, og den er da også blevet brugt, selv om jeg primært har ligget med benene ude i solen og resten af kroppen i skygge (at være gravid harmonerer ikke altid lige godt med for meget varme) ☺

I går rundede vi 27 grader på terrassen, og kors det var varmt... det var jo simpelthen ikke til at holde ud... altså vi har en stor parasol, som dækker en stor del af den nye terrasse, og klokken var ikke mere end 10, da den blev slået op, for at skabe bare et enkelt sted med en smule skygge... Bimmer har sin hule inde bag ved nogle syrener, hvor han har gravet et stort hul, som udvides i takt med at han får det for varmt, så han køler sig jo fint ned. Shang har det som sådan egentlig fint med at ligge ude i solen (det havde hans mor Bella også), så længe han bare kan gå til en skål med koldt vand, så har han det udmærket.

Vi fik da også lige slået græsset i går... det trængte, så inden solen blev for heftig, tog vi os sammen og slog den... Bent gjorde det meste af arbejdet, og jeg overtog så lige, da han skulle have en drikkepause - selv om jeg er gravid er det jo ikke ensbetydende med, at jeg ikke kan hjælpe lidt til, så længe jeg ikke løfter tungt, må jeg gerne hjælpe med lidt af det huslige.

Vi har grillet en del denne her uge, og det smager jo skønt... i går var mine forældre herude og spise, og selvfølgelig skulle vi grille og vi sad så ude på terrassen og spiste - det er faktisk første gang vi har siddet og spist på terrassen i år, men det er jo nok ikke sidste gang ☺Da mine forældre var kørt i går aftes, tændte vi hurtigt op i pejsen og sad lidt ude ved den, inden vi satte os ind. Jeg var pænt træt i går, så omkring kl. 21 sagde jeg til Bent, at jeg hellere måtte komme i bad inden jeg faldt i søvn... havde skiftet sengetøj i går, så jeg gad ikke lige have rester af solcreme overalt i sengen, så et bad gjorde underværker.. Klokken var dog ikke midnat før jeg alligevel havde sagt godnat, men det er jo også acceptabelt.

For et par uger siden fik vi ryddet grundigt op oppe ovenpå. Vi har jo 3 værelser deroppe, og det ene er kontor/gæsteværelse, et bliver brugt som opbevaring og det sidste er vi ved at lave til Silas' værelse. Vi havde simpelthen fået så meget skrammel samlet sammen inde i opbevaringsværelset, så jeg besluttede mig for, at det skulle sorteres og så skulle der meget væk. Vi fik da også fyldt en hel trailer(!!!) med alt muligt, som skulle på genbrugen, så jeg var pænt stolt af mig selv, da der var 5 kasser plus en masse løst til genbrugen, plus der så også yderligere var tømt 4 kasser med ting, som bare skulle smides ud.

Det er klart, at vi lige nu har en masse stående til Silas rundt omkring, men altså hallo, det er sgu også mere vigtigt end en masse ragelse, som har ligget i den samme kasse i flere år uden at blive taget frem ☺Hvilket minder mig om, at jeg lige skal have fundet en kande i den ene kasse, som min mor gerne vil have....

Nå men jeg vil smutte igen og få ordnet det sidste af Silas' tøj, som ligger og flyder på spisebordet... håber I alle kan holde til varmen og ikke smelter helt væk ☺

Er det et tabu?... og hvorfor?

For noget tid siden sad jeg og skrev med en på Facebook angående fertilitetsbehandling. Hende og hendes kæreste skal til og i gang med undersøgelser forud for at kunne komme i fertilitetsbehandling, og hun søgte så nogen, som havde erfaring med det.

Der var ikke rigtig nogen, der meldte sig, så jeg skrev at vi havde været i reagensglasbehandling, så hvis jeg kunne hjælpe hende, så måtte hun hellere end gerne skrive til mig. Hun skrev så også, og vi endte med at sidde og skrive lang tid.

Jeg ved, at der i den pågældne gruppe er flere, der har fået hjælp til at blive gravide, og jeg synes ærlig talt, at det er synd at det stadig bliver betragtet som så stort et tabu (selv om der i dag er SÅ mange, som får hjælp til at blive gravide).

Vi var jo selv igennem 2 IVF (reagensglas) forsøg tilbage i 2014, og jeg ved godt, at jeg ikke selv var den allermest højtråbende omkring det, men det var nok mest af alt fordi jeg ikke rigtig kendte så mange, som var igennem det samme som os, så jeg følte ikke rigtig jeg havde det store netværk at trække på, når jeg havde nogle spørgsmål omkring det. Plus jeg, netop fordi det ikke er noget mange snakker højt om, følte at det var pinligt ikke at kunne blive gravid uden hjælp.

Jeg lægger på ingen måde skjul på, at det var enormt hårdt for kroppen, at være igennem de hormonbehandlinger dengang, og det er helt sikkert også derfor, at jeg tøvede med om jeg ville lade min krop gennemgå det sidste forsøg, for gu fanden er det hårdt at stikke sig selv hver dag med hormonindsprøjtninger og nogle dage endda flere gange om dagen pga de forskellige sprøjter man skal tage. Men jeg synes helt klart man skal give det et forsøg eller 2, hvis der ikke er andre muligheder - og det er jo langt fra alle, der reagerer på samme måde når det kommer til behandling.

Da vi havde vores vante gang på fertilitetsklinikken på OUH, så vi rigtig mange forskellige par, som ligesom os selv var i behandling, og det slog mig tit, hvor generte mange af virkede udadtil, selv om vi jo i bund og grund alle var i samme "båd". Vi sad der, fordi jeg på det tidspunkt havde meget tydelig PCOS, som udover problemer med fertiliteten også gjorde, at jeg havde svært ved at tabe mig. Hvorfor de andre sad der, ragede jo ikke mig, men jeg kunne måske godt have lidt på fornemmelsen, at jeg ikke var den eneste PCO/PCOS pige, som sad der.

Da vi selv stod i den situation, at vi skulle til første samtale på OUH havde jeg ligesom slugt den første kamel, som måtte sluges allerede, da jeg skulle snakke med lægen om videre behandling, da vi ikke kunne blive gravide på naturlig vis. Og jeg syntes simpelthen det var SÅ pinligt at ringe til lægen dengang, for det var virkelig et nederlag, at jeg som kvinde ikke kunne blive gravid. Jeg græd mange tårer, for jeg var sådan set godt klar over, at problemet måtte ligge ved mig, eftersom Bent jo havde børn i forvejen. Og jeg tror, at det var den viden, der var medvirkende til at jeg lod der gå så mange år, før jeg tog mod til mig og kontaktede lægen. For der er altså alligevel langt fra selv at være sikker på, at fejlen lå hos mig, og til rent faktisk at få bekræftet, at det altså var sådan landet lå.

Jeg ved ikke, om tabuet omkring fertilitetsproblemer nogensinde brydes 100%, men jeg håber da helt sikkert, at det med tiden bliver mere "normalt" at snakke om. For alle de kvinder, som sidder derude med fertilitetsproblemer skal bare vide, at de ikke er alene. Der er mange andre i samme situation. Jeg vil hellere end gerne fortælle om mine egne erfaringer og oplevelser, og jeg ligger heller ikke skjul på, at selv om det mislykkedes for os, så er jeg da glad for, at jeg fik muligheden for at prøve at blive gravid på den måde. Men jeg er nu trods alt også glad for, at min krop blev så samarbejdsvillig, at PCOS'en kunne holdes så meget i skak, at en graviditet kunne opnås naturligt.

En tur på Akutafdelingen

Natten til lørdag vågnede jeg ved at det gav ligesom et smæld i venstre lyske. Det gjorde herre nas, men jeg kom da ud på toilet (den kære blære) med stort besvær og så fik jeg mig kæmpet ind i seng igen.

Jeg mærkede så ikke rigtig så meget til det resten af lørdagen, men når jeg gik rundt kunne jeg godt mærke det gjorde pænt ondt.

I går morges, da jeg vågnede var smerterne taget til, så ved middagstid måtte jeg (efter Bent havde lagt massivt pres på mig) overgive mig og ringe til vagtlægen. Fik så en tid kl. 15, så jeg blev færdig og fik mig kæmpet op til toget, så jeg kunne komme til Kolding.

Jeg var i god tid, da jeg kom op til vagtlægen, så jeg fik lov til at sidde og vente plus de så selvfølgelig også var forsinkede, så jeg endte med at sidde knap halvanden time, inden jeg kom ind.

Men nå, vagtlægen undersøgte mig og trykkede mig i lysken, hvor jeg flere gange  var ved at hoppe ned af briksen. Han sendte mig så videre til akutafdelingen til indlæggelse med mistanke om brok. Så jeg fik æren af at henvende mig på akutafdelingen, hvor jeg fik taget blodprøver, blev undersøgt og ultralydsscannet for at se, om der var tale om  lyskebrok. Ham lægen, der undersøgte mig, kunne heldigvis ikke finde et brok, men i stedet har jeg været så heldig at få en fibersprængning i en muskel ved livmoderen, så jeg skal holde mig lidt i ro nu.

Han var rigtig flink ham lægen, og han mente, at nu, hvor ultralydsapparatet alligevel var kørt ind på stuen, så syntes han da lige, at jeg skulle se Silas, så han scannede helt ekstraordinært min mave, så jeg kunne se at guldklumpen har det godt ☺og han var fuld af liv som sædvanlig, så det var en god afslutning på en træls dag.

Men heldigvis er der da ikke noget brok i denne omgang, selv om sådan en fibersprængning jo selvfølgelig også kan være træls nok i sig selv. Jeg skal bare blive bedre til at passe lidt bedre på mig selv.

Ugens hurtige (uge 20)

Hermed de hurtige for sidste uge:

• Vi fik et par ekstra senge til Silas, så nu har han en seng i vores soveværelse, en seng ovenpå på ekstra værelset, og så har han sin egen seng hjemme ved den kommende mormor og morfar, så han kommer ikke til at mangle noget.
• Vi har fået købt endnu mere babytøj, som er vasket og sorteret.
• Vi har brugt mange aftener på at hygge ude ved pejsen.
• Jeg har fået årets første jordbærtærte (det kunne både mor og Silas godt lide).
• Der har været godt gang i Silas, og jeg mærker ham flere gange om dagen.
• Min weekend sluttede med en tur omkring Akutafdelingen på Kolding Sygehus.

Sportsidiot - og hvad så?

Det kommer nok næppe bag på mange, at jeg ser rigtig meget sport i fjernsynet (eller rettere det gør vi begge).

Den står både på fodbold, håndbold, Amerikansk fodbold (NFL), ishockey, Formel 1, cykelløb, Le Mans og hvad vi nu ellers lige falder over.

Mine hypermobile led gør, at det vil være svært for mig at dyrke ret mange former for sport, selv løb kan være en kæmpe udfordring, men jeg elsker at se det, og ja jeg kan jo nok ikke sige mig fri for, indimellem at leve mig lidt mere ind i det, end godt er...

Den seneste uges tid har jeg da også oplevet, at Silas har været betydeligt mere aktiv inde i maven, når moren har skældt lidt ud over fodbold og ishockeykampe - mon det er en hentydning til at jeg har en kommende ishockey- eller fodboldspiller i maven? Bent har da også dyrket et utal af forskellige sportsgrene inden han fik børn, så det ville da ikke overraske mig, hvis Silas følger i hans spor - og det skal han absolut også være mere end velkommen til, hvis det er dét han føler for. Det kan så ikke udelukkes at Silas og faren udelukker moren fra at tage med ud  og se kampene fordi hun er både træner, dommer og mor på én gang *haha*, men det tager vi så med til den tid ☺

Den mest fantastiske morgen

Efter jeg er kommet så tilpas langt hen i graviditeten, at jeg mere eller mindre faktisk mærker Silas mosle rundt i maven hver dag, så er det ikke unormalt, at jeg vågner om morgenen ved at han har en fest af den anden verden inde i maven....

Og ja, det er da så hyggeligt at ligge inde i sengen om morgenen og putte med hundene mens Bent snorker ved siden af, og Silas knokler rundt inde i maven.

Glæder mig så meget til jeg kan begynde at mærke ham udenpå maven... der går nok lige et par ugers tid inden det sker, men så længe jeg kan mærke ham inde i maven, så er jeg godt tilfreds, og så ved jeg, at der er liv.

Ugens hurtige (uge 19)

Så er det atter søndag og dermed tid til ugens hurtige:

• Ugen startede med at jeg var med mine forældre på OUH, hvor mor var til lægesamtale.
• Vi fik at vide, at der nu kun er en eneste kemobehandling tilbage i slutningen af maj.
• Bent og jeg har været i gang med at indrette soveværelset til Silas kommer til verden om små 4 måneder (god tid, men Bent står for at skulle ud i en eller anden form for praktik, så det er dejligt nok at få det gjort).
• Vi har fået ny (brugt) lampe inde over spisebordet (det trængte vi bestemt også til).
• Vi har fået plantet i de sidste krukker ude på terrassen.
• Traditionen tro fik vi hveder i torsdags.
• Det er Eurovision uge - tirsdag og torsdag blev der afholdt semifinaler (hvor Danmark jo altså var så heldige at kvalificere sig til gårsdagens finale).
• Portugal vandt dette års Eurovision (kan stadig ikke helt forstå, hvem i alverden der har SÅ dårlig musiksmag).

Har afgivet en del af soveværelset

Ja, der er ganske vist stadig nogle måneder til Silas melder sin ankomst, men vi blev alligevel enige om, at vi i dag ville samle puslebordet og sætte det op inde i soveværelset. Og da vi alligevel var i gang rykkede Bent vores seng, så vi kunne få plads til Silas seng i soveværelset.

Og jeg er SÅ glad for at vi gjorde det, for det er blevet så godt.

Vi får endnu et par senge, og den ene kommer så hjem til mine forældre og den anden er en juniorseng, så den kommer op ovenpå i det, som med tiden skal være hans værelse, så han kommer ikke til at mangle et sted at sove.

Puslebordet fandt vi billigt. Vi købte det af nogle venner vi har her i Vamdrup, og vi har så været ude og købe lidt pynt samt puslepude. Så det er ved at være rigtig godt.  

Vi mangler dog stadig at få en del sat på plads, men mon ikke vi når det hele inden junior melder sin ankomst.

Finalisterne til Eurovision 2017 er fundet

I går blev 2. semifinale til Eurovision Song Contest 2017 afholdt, og Danmark var blandt de 18 konkurrerende lande.

Efter at have hørt sangene i sidste uge i optaktsprogrammerne, så havde jeg fået udvalgt et par favoritter, og nogle af dem gik da også videre til morgendagens finale.

Jeg vil her komme med mine favoritter blandt de lande, som skal deltage i jagten på at vinde Eurovision Song Contest i morgen. (Rækkefølgen er helt tilfældig).

Rumænien stiller i år op med en rigtig Jodle sang, og ja, gu er den da særpræget, men jeg må ærligt indrømme, at den alligevel fanger mig på en eller anden sær måde.

Kroatiens bidrag er en blanding af en rigtig pop-opera sang, og selv om netop opera normalt ikke er min musikstil, så fangede denne sang mig allerede under optaktsprogrammerne. Jeg synes at han har en fantastisk stemme, og selv om den måske ikke er den største favorit til at vinde, så håber jeg alligevel den får god opbakning.

Vores egen Anja Nissen kom jo så heldigvis også gennem nåleøjet i går, og jeg er faktisk ret begejstret for netop Danmarks bidrag i år.

Moldovas bidrag så jeg første gang som musikvideo under optaktsprogrammerne, og den fik mig til at sidde med et stort smil  under hele sangen, så selvfølgelig er den da også blandt favoritterne.

Hollands bidrag er i år sunget af en pigegruppe, som mange nok vil mene er en moderne version af Wilson Phillips (det var i hvert fald min første indskydelse, da vi så optaktprogrammerne). Når jeg tænker på mange af Hollands tidligere bidrag, så er denne virkelig en af de bedre.

2 af de sange, som på forhånd er udnævnt som nogle af de helt store favoritter til at vinde er Italien og Bulgarien, men det er nu altså ikke ligefrem mine favoritter. Altså bevares, der skal selvfølgelig være noget for enhver smag, og mine favoritter er jo nok langt fra favoritter hos alle andre seere, men ja nogle må jo have stemt på dem, siden de er gået videre fra semifinalerne.

Af de direkte kvalificerede lande har jeg ikke nogen, hvor jeg sådan decideret kan sige, at den håber jeg vinder. Synes indimellem de lande, som er direkte kvalificerede har tendens til at sende nogle elendige kunstnere videre til finalen, og det er lidt synd. Men igen, det er MIN mening.

Uanset hvad, så sidder jeg jo alligevel og hepper med i morgen (og det havde jeg jo nok gjort uanset hvor mange eller få af sangene, jeg kunne lide).

Der er dømt hygge på sofaen i aften

Det er en god aften i aften... der kommer ishockey her kl. 20:15 og kl. 21 kommer den første Eurovision semifinale... og nå ja, så kommer der jo selvfølgelig også Paradise kl. 22, så det er ikke fordi der mangler noget at se i aften, men vi kan jo altså "kun" se én udsendelse af gangen, så må vi sgu zappe lidt rundt ☺

I sidste uge viste de ganske vist optaktsudsendelser med alle Eurovision Song contest sangene, men det er altså noget andet at høre dem live. Danmarks Anja Nissen skal først synge på torsdag i den anden semifinale, men der er da bestemt også et par stykker i dag, som jeg gerne vil høre, og som jeg selvfølgelig håber kommer videre til finalen, som finder sted på lørdag.

Jeg satser på, at jeg efter torsdagens semifinale vil komme med mine favoritter af dem, som er endt med at komme videre til finalen.

Håber I har haft en god dag ☺

En god mandag

I går skulle jeg med mine forældre til lægesamtale på OUH i forbindelse med mors kemoforløb. Hun har oplevet nogle gener, som så gjorde, at de ved sidste behandling nedjusterede dosisen af den ene type kemo, for at se om det kunne afhjælpe generne en smule.

Det har det dog ikke gjort, så hun havde fået en tid til samtale i går. Hun var rigtig sød hende lægen, og da hun hørte, at generne stadig var der, besluttede hun at den type kemo, som forårsager generne, bare skulle fjernes helt. Det gjorde så, at mor i går fik sin andensidste behandling, og nu kun har én eneste behandling tilbage og så en scanning, og så skulle hun efter alle planer være afsluttet.

Det var virkelig en lettelse at høre, at de uden så meget som at blinke, bare fjernede den ene behandling. Hun får jævnligt taget blodprøver, og alle blodprøver har været fine og ligesom de ville have dem, så det må jo virke, selv om det kan være en belastning, når det står på. Men nu kan vi da se en ende på forløbet.

Ugens hurtige (uge 18)

Så er det atter søndag og endnu en gang tid til ugens hurtige:

• Fik min anden omgang akupunktur mod bækkensmerterne, og det hjælper simpelthen så godt.
• Bent og jeg var med min mor i Bilka (endte med at købe noget så simpelt som en hagesmæk til Silas).
• Vi fandt den sødeste lampe i genbrugen, som vi kunne bruge til Silas' værelse.
• Brugsen holdt Gourmetaften, hvor vi gratis kunne få spist os mætte.
• Maven vokser stille og roligt.
• Har mærket liv fra Silas nogle gange i denne uge nu.
• Vi har fået ordnet en del i haven (eller retter Bent har, men det lyder jo godt at sige VI).
• Buskene i haven er blevet grønne.
• Da jeg var ved lægen i tirsdags sagde vægten +2 kg siden slut marts (hvilket er yderst positivt, eftersom jeg inden havde tabt mig 5 kg, siden før jeg blev gravid). Vejer stadig 2,5 kg mindre end jeg gjorde før den positive test.
• Var endelig ude og gå en tur igen, efter at have haft svært ved at gå længere end et par hundrede meter i en længere periode.

Forår over Vamdrup

Vågnede ved 8 tiden første gang i morges, men syntes det var lidt gråt udenfor, så da jeg havde været på toilet (den pokkers graviditetsblære) og hundene havde været ude, så kravlede jeg ind under min dejlig varme dyne igen.. kunne dog ikke falde i søvn, så jeg lå og så Pretty Little Liars (med lyder skruet ned, for Bent sov jo endnu).

Ved 10 tiden begyndte Bent så at røre på sig (vi har for vane at blive liggende i sengen, selv om vi er vågne, bare for at drille hundene). Og den opfangede Bimmer jo med det samme, så han skulle da op og putte med mig (i håb om at Bent så også ville kæle ham).

Min mor ringede så, fordi vi skulle ud til min onkel og kigge på et par babysenge, som vi måtte få gratis (og det kan man jo ikke sige nej til). Min onkel kommer så forbi med dem en dag, så det var jo ikke dårligt.

I eftermiddag har Bent så været i haven og plantet lidt ud i nogle krukker, vi har fået af mine forældre. Vi havde nogle gamle krukker, hvor den ene var gået i stykker, så da min mor købte nye, fik vi nogle af deres gamle.

Bent spurgte så, om jeg ville med ud og gå en tur, og vejret var jo fint til det, så vi gik en tur gennem skoven og ned langs Kongeåen. Var godt nok nødt til at holde nogle pauser undervejs, men fik da gået små 3 km, og det er jeg egentlig ganske godt tilfreds med, taget i betragtning at jeg VIRKELIG har haft ondt i bækkenet. Men en gåtur hjalp lidt, og så ved jeg også, at jeg ikke skal noget i aften, så der kan jeg slappe lidt af igen.

Aftensmaden har "bare" stået på rugbrød i dag. Ingen af os var særlig sultne, så vi nuppede en gang rugbrød. Det smager nu altså også udmærket.

Synes lige, jeg vil vise jer et billede af nogle af alle de syrener, vi har i haven. De er så flotte nu, hvor de er grønne og godt på vej til at springe ud.

Gourmetaften

Super Brugsen her i Vamdrup holder 2 gange om året Gourmetaften, hvor der er alverdens smagsprøver.

Det bliver holdt én gang i foråret og én gang i efteråret. Forårets Gourmetaften blev så holdt i går, og ganske som alle de andre gange, var der rigtig mange lækre sager, som vi kunne smage og vi blev i hvert fald mætte.

Vi smagte bl.a. den lækreste hjemmelavede forårssalat, frugtsalat, stykker af forskellige slags smørrebrød, Vamdrup ben, is, spegepølser, oste, chips, hurtigretter, juice, vafler, pølser, flankesteak, chokoladekugler fra Kims, forskellige slags kager og så var der kaffe, vin og øl, som man også kunne smage. Men jeg holdt mig fra de drikke med procenter ☺ 

Lagkagehuset ligger lige ved siden af Brugsen, og de har så også valgt at de uddeler smagsprøver på kage og rugbrød på de Gourmetaftener, og det kan man jo ikke brokke sig over... i går havde de smagsprøve på en rigtig lækker chokoladekage med chokolademousse og nøj den var god!!

Vi gik rundt derovre lidt over en time, og da vi kom hjem var den gravide godt træt i kroppen, så resten af aftenen stod på afslapning på sofaen.

Tillykke GiZmo

I dag er det d. 4. maj, og det er ikke alene dagen, hvor mange sønderjyder sætter lys i vinduerne for at mindes Danmarks befrielse i 1945.

Nej det er også dagen, hvor min veninde, gennem mange år, GiZmo har fødselsdag...

GiZmo og jeg mødtes på en spejderlejr for efterhånden mange år siden. Vi havde så kontakt kort efter vi kom hjem, men mistede den så desværre. Vi fik så kontakt med hinanden en del år senere - tror det var i 2004 eller deromkring, og vi har så bevaret kontakten siden.

Hun er en af mine allerbedste veninder, og jeg holder virkelig meget af hende. Af forskellige årsager har vi ikke haft lige meget kontakt gennem alle årene, men jeg ved hun altid vil være der for mig, hvis "lokummet" virkelig brænder på, og jeg vil det samme for hende. Uanset, hvor længe der end er gået imellem vi har snakket ansigt til ansigt, så har vi aldrig problemer med at få snakken til at flyde.

GiZmo, du ønskes et stort tillykke med fødselsdagen. Håber du har haft en rigtig god dag. Du er en helt speciel person, og jeg føler mig heldig at have dig i mit liv. Love you ❤

At mærke liv

Jeg er med i en terminsgruppe på Facebook, og de sidste par uger er der flere og flere, der er begyndt at mærke liv fra babyen i maven, men jeg har ikke rigtig kunne følge trop... Dog skal det så siges, at de fleste af dem er flergangsgravide, og de mærker hurtigere liv end os førstegangsgravide. Men forleden aften mærkede jeg så, hvad jeg var ret sikker på, var liv fra Silas... På nuværende tidspunkt i graviditeten er det ikke unormalt, at man har svært ved at mærke ret meget, og det man så endelig mærker, føles som bobler i maven, og det var præcis sådan jeg følte...

Jeg var dog meget i tvivl, om det rent faktisk var det, så jeg sagde ikke noget til Bent om det, for jeg ville være helt sikker før jeg nævnte noget. Men omkring weekenden begyndte boblerne at være der oftere og oftere, og så var jeg jo ikke i tvivl ☺ det er vores lille vidunder, jeg kan mærke...

De sidste par aftener er det så blevet oftere og oftere, jeg mærker ham, og jeg nyder det lige meget hver gang. Nogle følelser bliver man altså ikke træt af ☺

Indtil videre er det dog "kun" inde i maven, jeg kan mærke ham, så det bliver spændende, hvornår jeg begynder at kunne mærke ham udenpå også, så Bent også kan mærke "karatesparkene" ☺ indtil videre nyder jeg bare godt af, at jeg kan mærke ham. Det er lidt mere beroligende, når man lige mærker et puf indimellem.

Ting, jeg aldrig havde troet jeg skulle sige/gøre

Nu er det ved at være noget tid siden, jeg sidst har lavet et indlæg lignende dette, så det var jo en perfekt måde at få skrevet lidt på.

Jeg vil derfor her komme med nogle ting, jeg aldrig i min vildeste fantasi havde troet, jeg skulle sige eller gøre:

• Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle kunne sige, at jeg bliver træt af at ligge på sofaen og lave ikke ret meget. MEN, det punkt er jeg nået til i min graviditet. Jeg er ved at have fået nok af kvalme, opkastninger, bækkenløsninger osv. Det er altså bestemt ikke altid en dans på roser at være gravid, vil jeg godt pointere.
• Jeg havde aldrig troet, at jeg ville synes at rugbrød med løgpølse eller spegepølse er den helt perfekte morgenmad. Ikke desto mindre er det gudespisen herhjemme om morgenen når Silas og mig skal have morgenmad. Den indtages så enten med en kop kaffe eller et glas mælk.
• Jeg havde aldrig troet, jeg skulle blive glad for at lægge styringen fra mig, hvad angår madlavning. Jeg elsker når Bent står i køkkenet og laver mad, og selv om jeg ikke altid får lige meget at spise, så husker jeg altid at rose hans madlavning. Han er en god mand, og jeg vil ikke bytte ham for noget i verden.
• Jeg havde indtil jeg mødte Bent aldrig troet på, at kærlighed ved første blik eksisterede. Jeg har altid tidligere ment, at jeg ikke kunne forelske mig i én, jeg ikke kendte. Men ja, det kunne jeg altså alligevel.
• Jeg havde aldrig troet, at det rent faktisk skulle lykkes mig at blive mor. De to mislykkede IVF-behandlinger tilbage i 2014 fjernede enhver tro og ethvert håb på  at jeg nogensinde skulle blive gravid.

Der skal nok være andre ting, jeg kunne skrive, men det var lige dem, jeg kunne komme i tanke om her og nu.

Mandag endnu en gang

Så er det atter mandag.. synes lige det har været mandag sidst, og ikke nok med at det er mandag i dag, så er det også 1. maj.

Kan slet ikke forstå vi allerede har overstået den første tredjedel af 2017, men der er selvfølgelig også sket en del her i huset indtil videre i år, så det er måske ikke så underligt, at tiden bare flyver af sted. Men når det så er sagt, så må sommeren på sin vis gerne gå lidt langsommere, så jeg bare på et eller andet tidspunkt får sat mig ned og bare kan nyde at være gravid (forudsat altså, at der kommer lidt styr på de her bækkensmerter). For indtil videre synes jeg, at jeg har været lidt uheldig med både afsindig kvalme og nu problemer med bækkenet, så det skal snart være, hvis jeg skal nyde det - bare lidt ☺ lå også i går aftes og tænkte på, at det faktisk vil være helt normalt, hvis jeg går i fødsel om ikke en gang 4 måneder (har 4 måneder og 14 dage til termin), og det satte virkelig tiden lidt i perspektiv...puha, jeg skal snart være mor...

Det er på en gang både enormt spændende, men også skræmmende, at det rykker så tæt på nu, for hvad nu hvis jeg ikke magter det (jeg ved godt jeg VIRKELIG fik testet mine forældreevner, mens en hvis frøken boede her, men hende havde jeg jo ikke som barn)... Bent mener, at jeg bliver verdens bedste mor, men det kan han jo sagtens sige, for hvad nu hvis'erne melder sig altså alligevel... Men trøster mig med, at det er normal tankegang hos 1. gangs mødre, og jeg er jo ikke 100% 1. gangs mor, for jeg har jo haft bonusbørn inde i min hverdag i nogle år, og dem kunne jeg da leve med  uden at kvæle dem (naturligvis ikke bogstavligt talt).

Og hvorom alting er, så er jeg faktisk i dag glad for, at der lige er gået et par år siden Jessica flyttede, før jeg blev gravid, for jeg føler mig mere klar, nu hvor vi har fået hendes sindssyge ideer og handlinger på afstand, og nu hvor folk endelig er begyndt at lade os være i deres kamp for at få hende til at bøde for det lort, hun har lavet for alle andre end sig selv. Nu skal vi bare være en familie på Bent, Silas, hundene og mig, og det har jeg det RIGTIG godt med.

Ved ikke rigtig, om dagen i dag byder på noget spændende.. der er ingen planer i kalenderen, så om det ender med en dag med afslapning eller om vi finder på et eller andet, det må tiden vise... indtil videre vil jeg sætte mig med en kop kakao og slappe af i hvert fald..

Rigtig god mandag til alle ☺