onsdag den 7. januar 2015

Så bor vi officielt 2 på adressen

Som overskriften siger, så er Jessica nu officielt (på Folkeregistret) flyttet over til sin mor i Ballerup... så vi bor nu Bent, jeg og vovserne her i Nørregade...

Så nu er hun officielt væk herfra... ikke at det har den store betydning sådan i dagligdagen.. hun har jo alligevel ikke været her i over 6 måneder, så vi har for længe siden vænnet os til livet uden hende...

Bent var jo til samtale med fysioterapeut i dag, og det var en yderst positiv oplevelse... Ham fysioterapeuten mente, at han godt kunne hjælpe Bent, men det kræver lidt træning... hans knæ er så svagt, at de skal starte med at træne helt fra bunden igen... men han skal nok kunne gøre lidt ved det, så han kan genvinde noget af styrken i sit knæ.... Så det er jo yderst positivt... det er samme fysioterapeut, som træner KIF's håndboldherrer, så de ved, hvad de har med at gøre... Så fra på mandag skal han trænes 2 timer 3 gange om ugen, så det bliver spændende...

Var også lige i Bilka med Bent i dag, og så fik jeg 3 buketter rigtig flotte roser i orange og gule farver.. delte dem så i 2 buketter, så nu kom der lidt blomster i stuen igen... vi købte så også lige 2 buketter til min mor, og hun blev så glad for dem :)

Forkølelsen har virkelig sat sig på min hørelse, så jeg hører ad h til de her dage, så tror Bent er ved at være lidt træt af at skulle gentage alt, hvad han siger, fordi jeg simpelthen ikke hører det... men der er jo ikke så meget at gøre ved det :)

Bortset fra det, så er jeg lidt imponeret over, hvor meget jeg egentlig har fået blogget den første uge her i 2015... har virkelig lysten til at blogge, så det er 100% med at udnytte det :)

Blog Challenge 7. januar


Noget jeg har spist i løbet af året...


Min absolutte ynglingspizza fra et af byens yndlingspizzariaer (her ses den i familiepizza udgaven... normalt plejer jeg altså kun at få en almindelig størrelse).

tirsdag den 6. januar 2015

Er pænt træt

Vi stod tidligt op i morges, fordi Bent skulle til samtale i Kolding, og min far kom så og hentede os, for vi skulle låne deres bil til Tyskland i eftermiddags...

Samtalen gik godt, og han skal nu tilknyttes en fysioterapeut og se om de kan hjælpe med at træne hans knæ op... og hvis ikke det kan hjælpe, så kan de måske hjælpe ham hurtigere igennem systemet så han måske kan få et nyt knæ (lægen mener han er for ung til at få nyt knæ, selv om det andet er så ødelagt af sportsskader og det belaster hans ryg så meget, at han går skævt)... Så det bliver spændende at se, hvad det ender med...

I eftermiddags var vi så i Tyskland Bent og jeg... det var en rigtig hyggelig tur, og vi fik da også fyldt de forskellige depoter op :) så nu kan vi klare os igen...

Mens vi sad og spiste, besluttede mine forældre at vi lige så godt kunne tage bilen hjem selv i dag... så det var jo en dejlig ting :) så kan Bent også sove lidt længere i morgen - han skal til Kolding og snakke med fysioterapeut i morgen. Han skal normalt med toget fra Vamdrup kl. 8, men nu når vi har bilen, så kan jeg køre ham og først køre kl. 9, så det er ekstra skønt :)

Har så aftalt med min far, at jeg kører hjem til dem mens Bent er til træning, og så henter jeg Bent når han er færdig, og så kører han med hjem til mine forældre.. så må vi se, hvordan vi så kommer hjem  i morgen :) min far er sygemeldt med kraftige rygsmerter, så han er startet på behandling med morfin i dag, så han skal ikke ud og køre de første dage... så måske vi er heldige at være kørende et par dage endnu :) nu må vi se...

Jeg er endnu ikke sluppet af med min influenza, og feberen er vendt tilbage igen.. det er seriøst for træls... jeg skal tage penicillin 2 dage endnu, og føler ikke rigtig det har gjort særlig meget gavn... altså selvfølgelig har det da fjernet noget af feberen, men er stadig syg...

Har 117 ting, jeg gerne vil have lavet... men synes bare ikke energien er der til det... det kender I sikkert nok mange af jer.... overvejer at lave en "To-do-liste, som jeg kan krydse lidt af på undervejs... men tror ærlig talt jeg får sat flere ting på løbende, end jeg får streget ud, så måske jeg bare skulle lade være :) Ha ha :)

Tror jeg vil lægge mig og putte en halv times tid på sofaen inden sengen kalder :) Sov godt allesammen, og god dag i morgen....

Blog Challenge 6. januar


Et billede fra min hverdag.


En af de mest sikre ting i min hverdag er absolut vores skønne hunde.. sammen med Bent udgør de mit liv og derfor min hverdag... 

Billedet er taget i marts 2014.

mandag den 5. januar 2015

Oprydning

Vil på forhånd advare, at dette indlæg måske vil støde nogen, og nogen vil måske kalde os kolde og kyniske, men det er noget vi har haft behov for at gøre...

Imellem jul og nytår ryddede jeg op i nogle af alle Jessicas kasser, som stod ovenpå.. vi har henvendt os til hendes mor for at høre hvordan og hvorledes vi skulle gøre med tingene, men der er intet svar kommet overhovedet... hun har INTET bedt om at få over, og eftersom hun har været derovre i mere end et halvt år, så gad vi efterhånden ikke have det hele stående og fylde længere, så vi sorterede i det og solgte noget af det... og en del er røget til genbrug...

Billederne, som vi har haft hængende af hende i stuen er også pillet ned...

Vi har direkte fået at vide fra Jessica at vi skal fucke ud af hendes liv, og lade hende leve sit liv som hun har lyst til.. for nu har hun endelig fået et ordentligt liv,  og hun ønsker ikke vi er en del af det...

Og når det er hendes holdning, så kan jeg ærlig talt ikke se, hvorfor jeg skal spilde noget plads i mit hjem på hende... det er hun, i mine øjne, satme ikke værd... ikke når hun behandler os på den måde efter alt, hvad vi, og især jeg har gjort for hende...

Der er ikke mange, der ved det, men tilbage i 2009 var Jessica indvolveret i en pædofilsag... under en ferie hos sin mormor og morfar havde morfaren bedt hende om at tage nogle nøgenbilleder af sig selv, når hun kom hjem og så sende dem via mobilen til ham... Jessica gjorde som hun blev bedt om, men grundet ualmindelige store ekstraregninger, kunne hun ikke sende MMS fra sin telefon, så hun lod billederne ligge på sin telefon...

Jeg opdagede dem så tilfældigt en dag, hvor jeg skulle låne hendes telefon, og vi konfronterede hende så med det... hun blev hysterisk og ville ikke ud med, hvem der havde bedt hende om det... for vi var godt klar over at hun var nøje instrueret... Vi kunne ikke få noget ud af hende, så vi kontaktede hendes mor, som lovede at hun ville tage en snak med Jessica, når hun den efterfølgende weekend skulle over til hende... da weekenden var omme og Jessica igen var hjemme ved os, spurgte vi ind til weekenden og spurgte igen ind til det med billederne... hun gik fuldstændig amok, og sagde at hun havde fortalt sin mor, hvem det var, så vi kunne jo bare spørge hende... det gjorde Bent så... moren benægtede dog ethvert kendskab til noget som helst (hun har diagnosen Lystløgner og vi kan høre på hende, når hun lyver, og det var tydeligt at det gjorde hun her).. vi valgte så at tage fat i Jessicas lærer, for denne her sag kunne vi ikke længere stå alene med.. Jessica kom så til nogle samtaler med en AKT terapeut, men heller ikke hun kunne få noget ud af Jessica... I  mellemtiden var vi nærmest begyndt at mistænke alle mænd, som kom hjemme ved os, og det pinte os, at hun ikke bare ville sige, hvem det var...

En aften, hvor vi sad og så fjernsyn derhjemme kom Jessica ned til os, og sagde at hun gerne ville fortælle hvem det var, der stod bag.. hun sagde så at det var hendes morfar, og da vi sagde hvorfor hun ikke bare havde fortalt det noget før, var hendes svar at hun havde sagt det til sin mor, men at moren havde givet hende gaver, for IKKE at fortælle noget til os, da det ikke ragede os, hvem der havde bedt Jessica tage billederne...

Så startede sag ved politiet og det hele, og vi blev bedt om at holde Jessica fra hendes mor og alle, som i det hele taget havde kontakt med hendes mor...

Under hele sagen var det mig, som sad og holdt Jessica i hånden og mig, som sad og trøstede hende når hun ikke kunne sove, fordi hun var bange for om hendes mor eller morfar kom efter hende...

Det er mig, som har skullet hjælpe Jessica op, HVER gang hendes mor har svigtet, og det ikke lige har passet hende at være mor for pigen (og det er ikke kun sket 3-4 gange, nok nærmere det 10-15 dobbelte i de år, jeg har været en del af Jessicas liv)... og jeg aner virkelig ikke, hvad der foregår i pigens hoved... hvis der ærlig talt foregår ret meget...

Og så er det her bare takken... Jeg har gjort mere for hende end hendes mor nogensinde har gjort... så sent som i maj sidste år skrev hendes mor direkte til hende, at hun ikke længere så sig selv som værende Jessicas mor, så Jessica skulle ikke gå og sige, at hun var hendes datter, for det var hun ikke. Moren ville aldrig se Jessica for sine øjne igen. Men det holdt ikke længe...

Jessica er endda begyndt at tage kontakt til flere af Bents ex'er, og de kan bestemt ikke lide mig.. fik en henvendelse på FB forleden, hvor der blev hentydet til nogle ting, som kun Jessica ved om mig... så hvis ikke hun selv har skrevet den, så har hun haft munden lidt for meget åben...

Så jeg har en grund til at pakke alle minder om Jessica ned, hun er ikke længere en del af mit liv... ja hun er Bents datter, men dermed ikke sagt hun er en del af vores liv... det har hun selv valgt ikke at være...


Blog Challenge 5. januar


Mit favoritbillede fra 2014... 

Puha, det var en af de værre... jeg har taget rigtig mange billeder i 2014, og jeg har rigtig mange favoritter imellem dem... 

Så derfor kommer der en collage med nogle af mine yndlingsbilleder her:




Ugen der gik

Vil prøve i år at lave en "de hurtige" hver søndag og så kort opsummere på den uge, som er gået...


  • Det var nytår i onsdags.. vi var herhjemme og havde en rigtig god aften. 
  • Kom på penicillin i mandags efter at have været syg siden 1. juledag... det er dog ikke væk endnu. 
  • Vi har fået alt julepynten pakket væk og hverdagen er så småt startet igen. 
  • Bimmer kom galt af sted forleden efter en gåtur... han har haltet de sidste par dage, men det er dog næsten væk nu.
  • Jeg har fået set sæson 4 af Pretty Little Liars. 
  • Slutspillet er startet i NFL

søndag den 4. januar 2015

Året hvor jeg...

Så at Jeanette forleden havde lavet et Året hvor jeg indlæg... og jeg synes det kunne være sjovt at prøve at følge i hendes fodspor... Så here it goes.....

2014 blev året hvor jeg:

  • blev meget bedre til at kommentere på andres blogge.
  • Selv fik skrevet 294 indlæg på min egen blog. 
  • Deltog i flere give aways - dog uden at vinde :)
  • Var med i et par challenges.
  • Oplevede en masse problemer med Jessica. 
  • Endelig nåede mit første delmål, hvad angår min vægt. Fortsatte så med at tabe mig bagefter - har et stort ønske jeg kæmper for at opfylde. 
  • Fik annulleret adoptionen af Jessica, og hvor hun kom permanent over til sin mor. 
  • Blev bedre til at sætte grænser. 
  • Sammen med Bent og min svigerfar malede vores hus.
  • For alvor fik lysten til at lave mad tilbage. Dette skete efter Jessica kom væk herhjemmefra og vi derfor fik mere ro på dagligdagen. 
  • Fik lavet rigtig mange kort.
  • Lavede mit første køb på Ebay.
  • Var med Bent på endagstur i København i december, hvor vi bl.a så Jul i Tivoli.
  • Var med Bent og vovserne på endagstur ved Skiveren for at overraske mine forældre.
  • Besluttede at bilen skulle skrottes, da der skulle laves for meget for at få den gennem syn. 
  • Nød sommeren i fulde drag ude i vores have. 
  • Fik rigtig mange blomster og små gaver af Bent i løbet af året. 
  • Sammen med Bent bagte 25 kagedåser med julesmåkager (både til os og mine forældre og så fik vores genboer og Bents faster også nogen).
  • Gav min svigermor en chance for at rette op på de fejltagelser hun har lavet overfor os. men at hende og hendes mand så viste at de SLET IKKE var det værd. De har ikke ændret sig. 
  • Fik øjnene op for at Pretty Little Liars jo er en rigtig god serie :)
  • Holdt julehygge for første gang 1. søndag i advent... super hyggeligt... og det er nu blevet en tradition.
  • Kunne fejre 2 års bryllupsdag med Bent. 
  • Fik kontakt med flere bloggere.
  • Modtog mit første gækkebrev i 100 år (overdrivelse fremmer forståelsen)... afsenderen var Jeanette
Som I kan se, så var en del af mit 2014 præget af Jessica og hendes "fikse ideer"... og dem ser jeg SÅ meget frem til at slippe for i 2015... Når jeg nævner 2015, så vil jeg her komme ind på nogle af mine ønsker for det år, som lige er startet...

2015 bliver året hvor jeg gerne vil:
  • Blive bedre til at kontrollere min angst
  • være lidt mere aktiv på bloggen.
  • Tabe mig de sidste 10 kg før jeg næsten er nede på min ønskevægt.
  • Få ryddet op i de sidste kasser ovenpå og få smidt det sidste væk,
  • Få alt vedrørende Jessica ud af mit liv.
  • Blive bedre til at hygge om de mennesker, som står mig nær. 
  • Blive bedre til at opretholde kontakten til mine veninder. 
  • Finde et arbejde eller komme i gang med en uddannelse.
  • Helbredes 100% for det latterlige spiserørsbrok.
  • Blive bedre til at acceptere mig selv, for den jeg er.. jeg er jo god nok, som jeg er, jeg behøver ikke sætte de høje forventninger til mig selv. 
  • Vinde den store gevinst i Lotto (sker nok ikke, men man har jo lov til at drømme).
  • Have mit største ønske opfyldt (kan ikke lige komme nærmere ind på det, da jeg ikke ved, hvem der læser med).
Kunne sikkert skrive en masse mere, men tror jeg vil stoppe her... kunne være sjovt at lave et status indlæg når årets første 6 måneder er gået, for at se om nogle af tingene er sket :) men det kan jeg jo se på til den tid :) 

Blog Challenge 4. januar


Et billede, jeg synes er smukt... 

Billedet jeg har valgt til dagens indlæg er taget i marts 2014 og forestiller en af de smukkeste solnedgange, jeg oplevede i år... Det er taget inde fra vores stue..






lørdag den 3. januar 2015

Min nytårsaften i billeder

Som lovet i går, så kommer her nogle billeder fra min nytårsaften...


























Blog Challenge 3. januar



Et billede med mig og en jeg holder af... ja det siger jeg selv, det må være et billede af Bent og mig... Jeg har valgt et billede vi tog, da vi var i København i december 2014. Det er taget inde i Amaliehaven..


2015

Ja, så er året allerede et par dage gammelt... Håber I alle havde en rigtig god nytårsaften og at I kom godt ind i det nye år...

Vi var jo herhjemme sammen med min mor og min bror... min far var her indtil kl. 21, hvor han desværre skulle på arbejde... men han fik da noget godt at spise, og hyggede nogle timer med os :)

Vi havde lavet tarteletter med høns i asparges til forret... Hovedretten var : kogeflæsk, hamburgerryg, kålpølser, grønlangkål og brune kartofler... Og til dessert var der citronfromage... Sådan er en god traditionel nytårsmenu herhjemme... og det får man ikke bare lige lov til at lave om på..

Jeg havde været så heldig at vinde et luftbombesortiment med 7 raketter i forskellige størrelser... og vi fyrede så et par stykker af i løbet af aftenen... og det var bestemt en god gevinst... for hulen, de var flotte :)

Da min far var kørt gik Bent, jeg, min bror og min mor hen til min veninde Mette og hendes familie og hyggede en times tid... rigtig hyggeligt...

Da vi så kom hjem, var der 2 , som ikke mente vi slap for en gåtur, så min bror og jeg måtte i det varme tøj og på tur med hundene... vi gik så en halv times tid, og da vi kom tilbage var klokken næsten 23:45, så det var frem med champagneglassene, Verdien (i stedet for champagne) og kransekagekonfekten, så vi var klar til kl. 24...

Vi gik så udenfor og kiggede fyrværkeri og ønskede naboer og andre forbipasserende Godt nytår... det var rigtig hyggeligt og vi stod ude indtil ved 00:30 tiden... vi fik også lige skudt de sidste raketter af...

Inden vi gik i seng fik vi rejemadder... det er igen en af de traditioner vi har :)

Min mor gik så i seng, men Bent, min bror og jeg sad lidt oppe og snakkede og jeg så Take That koncert i fjernsynet... omkring ved 2:45 tiden kunne jeg så ikke holde mig vågen længere, og jeg sagde pænt godnat...

Igår morges (torsdag) kom min far så herud efter arbejde og så sov han herude indtil vi skulle have rester i går middags...

Vi fik så afpyntet juletræet og smidt det ud inden vi skulle have noget at spise... og da familien så var kørt hjem, fik vi taget noget af julepynten ned, og det sidste er så kommet ned i dag... Så  nu kan man slet ikke se vi har holdt hverken jul eller nytår her :) men jeg glæder mig til at skulle holde det igen i år :) Og jeg klarede den da selv om jeg er på penicillin :)

Gider ikke lige lette mig og hente mit kamera, så billeder fra min nytårsaften må I lige vente med at få, men skal nok få lagt nogen ind :)

fredag den 2. januar 2015

Blog Challenge 2. januar



Mit bedste køb til mig selv.... 

Nu er jeg ikke den bedste til at tage billeder af de ting, jeg køber... men jeg har været heldig nok til at tage billede af mit (synes jeg selv) bedste køb i 2014..


Det må absolut være min solvogn, som jeg købte for nogle af de penge, jeg fik i fødselsdagsgave... nu havde vi jo en kanon sommer i 2014, så den blev flittigt brugt :)


torsdag den 1. januar 2015

Blog Challenge 1. januar


I dag er det som bekendt 1. januar, og det er dermed tid til at starte på denne fotochallenge, som Marie har lavet...

Mit første billede i 2014:


Billedet er taget d. 2. januar 2014, og forestiller Shang, som ligger og sover på sofaen...

Af en eller anden grund fik jeg hverken taget billeder nytårsaften eller 1. januar sidste år, men det går nok.

onsdag den 31. december 2014

GODT NYTÅR

Kære læsere... 

Så er årets sidste dag kommet.... i morgen tager vi hul på et nyt år - i mit og andres tilfælde et helt nyt kapitel i livet. 

I år til nytår kan jeg sige, at jeg i det nye år ikke vil lade fortidens spøgelser spolere mit liv. 2015 skal være vores (mit og Bents - og alle andres, som kunne bruge der virkelig sker noget positivt) år... 

Jeg vil sige en stor tak til jer, fordi I læser med her på min lille side.. tak fordi I følger med i mit liv... mange af jer, har jeg aldrig mødt IRL, men det at I læser med og kommenterer på mine indlæg, det betyder så uendeligt meget for mig.. 

Jeg håber I får en god aften i aften, hvad enten I skal tilbringe den med familie, venner, kæresten eller måske endda sidde alene... 

I januar skal jeg deltage i Maries Januar BlogChallenge... og jeg glæder jer til at vise mit år 2014 i billeder... Indtil da er der bare tilbage at sige:

Rigtig godt nytår - og pas nu på jer selv  i aften. 
Vi ses i Blogland igen i 2015.

Kærlig hilsen 
Mette


tirsdag den 30. december 2014

Årets næstsidste dag

I dag er det næstsidste dag i 2014... et år, der er gået ufatteligt hurtigt, og hvor vi har oplevet utrolig mange op- og nedture...

Jeg kom i dag til at tænke på, at vi for et år siden var ved at flytte ind og 100% indrette vores hjem, det hjem, der skulle rumme vores lille familie... i dag har Bent og jeg dækket op til en nytårsaften i vores hjem... en nytårsaften uden Jessica.... og jeg har nydt det...

Jeg har nydt det sidste halve års tid... og jeg er i dag nået til det punkt, hvor jeg kan sige jeg savner ikke Jessica, og jeg vil aldrig turde lukke hende ind i mit liv igen.. så stærk er jeg trods alt blevet...  jeg er udmærket klar over, at mange vil sige: "jamen hun er jo kun et barn... hun har det ikke nemt" osv... Men helt ærligt, så er jeg ligeglad... hun ved sq udmærket, hvad det er for noget lort hun render og laver, og hun skal ikke ødelægge mit liv mere end hun allerede har været ved at gøre!!!

I en alder af 32 (snart 33) må det være på tide, at jeg begynder nyde livet 100%.. det er vist ikke for meget at ønske...

Men når det så er sagt, så glæder jeg mig til et nyt år begynder... jeg starter ganske vist året på penicillin, men sådan er det... Havde vagtlægen ude i går, da min feber efter næsten 5 dage stadig ikke ville falde... vagtlægen ordinerede penicillin uden at tøve, da han mærkede, hvor varm jeg var over hele kroppen, så jeg ved hvad jeg skal indtage de næste 10 dage... så er det da heldigt, jeg ikke havde planlagt at drikke noget særligt i morgen... dog skal jeg altså have et glas Verdi kl. 24 - det er der ingen, der får lov til at tage fra mig :)

Har i dag fået pakket et par kasser julepynt væk, for at gøre plads til lidt nytårspynt... nu når vi skal være hjemme, så må der godt gøres lidt ud af det...

Men der er stadig meget julepynt oppe herhjemme... men det får lov til at blive oppe indtil weekenden, før kommer det ikke ned... vores juletræ står også stadig i stuen... Normalt har vi julepynten oppe indtil Hellig Tre Kongersdag, men i år kommer det ned lidt før :) det gør nok heller ikke noget...

Nå, vil have lavet citronfromagen og stillet den ud i værkstedet :)

Jule Blog Challenge 30. december


Så er det i morgen det er årets sidste dag.. og nytåret skal dermed fejres verden over... 

Vi skal i år fejre nytår herhjemme med min mor og min bror... min far skal på arbejde, så han kommer med herud og spiser og hygger lidt, og så kører han på arbejde... 

Men vi er jo så traditionelle herhjemme, så menuen står på: 
  • Hamburgerryg
  • Kogeflæsk
  • Kålpølser
  • Grønlangkål 
  • Brune Kartofler
  • Og citronfromage til dessert
Vores julemad og vores nytårsmad er der INGEN der skal komme og prøve at ændre på... :)

Fyrværkeri har vi ikke købt det vilde af... jeg var så heldig at vinde et luftbombesortiment inde på FB, så vi har fået lidt gratis fyrværkeri, og det brokker jeg mig ikke over... lidt heldig har man lov til at være indimellem :)

Vi har så købt lidt chips og så har vi min lillebrors mandelgave, som vi kan hygge os med i morgen aften... 

Kl. 24 skal vi så have Verdi (vi er ikke de store champagnedrikkere) og så har vi købt nogle kransekagestykker som vi skal have til :) 

Når vi så har været ude og kigge på fyrværkeri og ønske naboer og andre forbipasserende Godt Nytår, så skal vi ind og have rejemadder (det er også en tradition) :) 

Sådan kommer min aften til at foregå - ikke det vildeste, men det er hygge i min verden... og det er jo hovedsagen.


mandag den 29. december 2014

Jule Blog Challenge 29. december


Når jeg sådan tænker tilbage på det år, der kun har et par dage tilbage, så er der mange ting, jeg håber bliver anderledes i det nye år. 

Alle de problemer og spekulationer, der har været i vores liv i år, dem håber jeg absolut, vi slipper for næste år... men mon ikke vi nok skal gøre det, nu når vi ikke længere har Jessica i vores liv... 

Vi går et år i møde, hvor der skal laves rigtig meget ved huset, vi bor i... og det glæder jeg mig faktisk rigtig meget til... vi kan ikke stige i husleje, så om et års tid bor vi måske i et nyrenoveret hus til same husleje, som vi betaler nu :) Det kan man da ikke brokke sig over... 

Bent fylder 40 næste år og min far fylder 60, så de skal nok også fejres på en eller anden måde... men nu må vi se, hvordan vi lige finder ud af at gøre det... 

Vi ved allerede nu, at vi skal til guldbryllup ved mors moster og onkel til sommer, så der kommer til at ske lidt næste år :)

Men mest af alt håber jeg, at mit eget største ønske går i opfyldelse næste år.. men der er desværre ingen garanti... 

lørdag den 27. december 2014

Jule Blog Challenge 27. december

Top 10 over december minder fra i år:

1: Var d. 6. December i år med Bent på endagstur i København, hvor vi bl.a så Jul i Tivoli.
2: Har i år haft den mest afslappende juleaften i mange år.
3: I går d. 26. var det 7 år siden Bent og jeg fandt sammen første gang.
4: Roen indfandt sig i denne måned, da sagen om Jessica blev afsluttet.
5: På trods af julegodter osv har jeg tabt mig i december.
6: Jeg har igen i år været en del af  Jeanettes Blogger Advent, og har fået de dejligste gaver.
7: I år har vi for en gangs skyld haft en jul, hvor vi ikke har været omgivet af flytterod.
8: Har nydt at være omgivet af folk, som jeg ved holder af mig.
9: Var til en fantastisk julekoncert med Stig Rossen og Maria Lucia... sikke fantastiske stemmer.
10: Glæder mig til nytårsaften :-)

fredag den 26. december 2014

Jule Blog Challenge 25+26. december


Fik ikke lige skrevet indlæg i går, så der kommer lige et dobbelt indlæg fra mig i dag... mon ikke også I nok skal overleve :)

Jeg havde den bedste og mest afslappende juleaften i mange år... jeg vågnede allerede ved 8 tiden, og kunne simpelthen ikke falde i søvn igen, så jeg valgte at stå op og gå ned til bageren efter rundstykker og rugbrød...

Da jeg kom hjem begyndte jeg at ordne lidt småting til maden, såsom få smuttet mandler og hakket dem... 

Bent stod op ved 10:30 tiden, og så sad vi og hyggede os med morgenmad og jeg fik en lille gave af ham :) nogle rigtig søde øreringe, som jeg havde ønsket mig... 




Så gik vi ellers i gang med at ordne mad... og ved 11:40 tiden valgte vi at gå en lang tur med vovserne, så vi forhåbentlig kunne gøre dem bare lidt trætte... og det lykkedes da også...

Mine forældre kom herud ved 14;15 tiden, og så fik vi æbleskiver og forskellige julegodter... rigtig hyggeligt... 

Min far, mor og jeg var i kirke kl. 16, og det var rigtig hyggeligt... kirken var helt fyldt, og det var en god prædken præsten holdt, så da vi tog hjem kl. 17, var vi godt i julestemning... 

Vi satte og til bordet ved 18:30 tiden og hold op, hvor vi spiste... men der var jo mere end rigeligt mad, selv om vi alle tog 2 gange... sådan er det altså bare at holde jul herhjemme :)



Da vi havde spist, besluttede vi os for at spille pakkespil inden vi skulle have ris a la mande... der var simpelthen ingen af os, som kunne spise mere... 

Jeg endte med at få 3 gaver i pakkespil... tandbørster, chokolade og en dåse til kakao.... så jeg var godt tilfreds... 


Så var tiden inde til ris a la manden... og min lillebror var så heldig at få mandlen... kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har fået mandlen, så mange år er det siden... men det er nu heller ikke det vigtigste for mig... det er mere hyggen i det... 


Klokken var omkring 22:15 inden vi begyndte at åbne gaver... vi skulle jo lige have ryddet af bordet, hundene skulle lige ud og gå en lille tur, og vi skulle igennem diverse julesalmer inden vi kunne gå til gaverne...

 Jeg fik nogle rigtig gode gaver... Fik følgende:

  • Bent og jeg fik en støvsuger og en Jamie Oliver pande af mine forældre og min bror. 
  • Af hundene fik jeg en Kogebog med mad til alle årets 365 dage.
  • Bent og jeg fik en kalender for næste år med billeder af hundene.
  • Af Bent fik jeg: Pretty Little Liars sæson 4, en bluse med Denver Broncos logo (et af mine yndlings NFL hold) samt en mascara.
  • Af min ene veninde, hendes mand og deres piger fik jeg et sæt med creme og parfume.
  • Af min anden veninde og hendes familie fik Bent og jeg et rigtig sødt fad til at sætte fyrfadsstager på (disse var også med i gaven).
Så jeg brokker mig bestemt ikke... 



Inden vi gik i seng fik vi rugbrød med forskelligt pålæg på... det er en tradition herhjemme... 

I går middags holdt vi så en minijulefrokost inden mine forældre og bror kørte hjem (de sov herude om natten så vi kunne hygge os juleaften)... vi fik rester samt forskelligt pålæg på rugbrød... og da de var kørt hjem gik både Bent og jeg døde på hver vores sofa... 

Jeg har så været så uheldig at redde mig en god gang influenza, så dagen i dag er blevet brugt i sengen med at se Pretty Little Liars... rigtig hyggeligt når man er syg :)

Håber I har haft en god jul og nogle hyggelige juledage... 

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...