Viser opslag med etiketten www. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten www. Vis alle opslag

onsdag den 10. december 2014

10. december

Til dagens indlæg har jeg været en tur på google og kigge lidt :) Jeg har nemlig valgt at vise jer lidt billeder af forskellige juleudsmykninger... nogle af dem viser lidt for meget jul efter min smag (tænk at JEG skulle sige det), men det har da måske alligevel hygge på hver sin måde... 










Jeg er personligt ikke til ALT for meget farvet lys i min udsmykning... der må gerne være lys, og der må gerne være masser af lys, men ikke alt det, der blinker i diverse farver... det bryder jeg mig ikke så meget om.. Selvfølgelig, skal de, som synes det er fedt, da have lov til at fortsætte deres pyntning, men jeg gør det bare ikke :) Det er lidt for moderne til mit julestil :) 

mandag den 1. december 2014

Jule Blog Challenge 1. december



Uha, jeg glæder mig faktisk til mange ting i december måned..  Vil her prøve at lave en lille liste med noget af det, jeg glæder mig allermest til.
  • Jeg glæder mig til at hygge med familien. Julehygger er altså bare noget andet end den hygge, der er i dagligdagen. 
  • Jeg glæder mig til at spise alle de lækre julesmåkager, som Bent og jeg har stået og bagt. 
  • Jeg glæder mig til at gå nogle ture og kigge på, hvordan andre har pyntet op. Der er rigtig mange her i Vamdrup, som har pyntet op udendørs, så det er rigtig hyggeligt at gå en tur og kigge på det. 
  • Jeg glæder mig til at komme en tur til København og se Jul i Tivoli. 
  • Jeg glæder mig til at vi skal holde juleaften herhjemme hos os i år. 


mandag den 24. november 2014

Er hoppet med på en Jule Blog Challenge

Nu nærmer julen sig, og jeg er hoppet med på Jeanettes Jule Blog Challenge :)


Jeg har ganske vist også en slags "julekalender" her på bloggen, så det kan ske nogle indlæg minder en smule om hinanden, men jeg vil prøve at gøre så det så vidt muligt kan undgås :)

Håber I får lyst til at kigge med i december, som jo er lige om hjørnet... 

tirsdag den 4. november 2014

Akavede ting jeg gør

Med inspiration fra den inspirationskilde, jeg ofte bruger - nemlig min skønne blog-veninde Jeanette, vil jeg her lave en liste med akavede ting, jeg gør....

Jeanette har lavet et indlæg, som I kan se her.

Her kommer min liste:

  • Jeg lugter altid til ting, når jeg tager dem ud af skabene. Ikke kun madvarer, men også glas, tallerkener og lignende.
  • Jeg vender altid toiletrullen, hvis jeg er nogen steder, og den ikke vender som jeg plejer at vende den herhjemme. 
  • Jeg tjekker vejrudsigten et utal af gange dagen før jeg skal et eller andet, for det kunne jo ske at vejret pludselig ændrede sig. 
  • Jeg snakker tit med  mig selv når jeg går og bager, for så husker jeg bedre opskriften. 
  • Jeg har mere end én gang lagt min mobil i køleskabet, for så at fare rundt og lede efter den, når det går op for mig, at den er væk. 
  • Skruer altid op for musikken, når jeg selv går og synger med, for der er ingen, der skal høre på at jeg synger (selv om manden efterhånden er vant til det). 
  • Jeg har for vane at sige hvad jeg tænker, når jeg fx snakker i telefon. Hvis jeg snakker med min mor, kan jeg godt begynde at remse op, hvad der fx står i avisen eller på den hjemmeside jeg lige sidder og kigger på. 
  • Når jeg skriver breve eller kort, eller blogindlæg for den sags skyld, sidder jeg ofte og siger det højt, jeg skriver (og ja jeg gør det også nu) :)
  • Jeg lugter til mine egne hænder gud ved hvor mange gange om dagen. Selv når de lige har været under vandhanen. 
Det var sådan lige, hvad jeg kunne komme på her og nu :) Måske der kommer en anden liste en anden dag :)

søndag den 26. oktober 2014

BlogChallenge 26. oktober

Anbefal en webshop:

Nu er jeg ikke den, der handler vildt mange steder på nettet... mine netindkøb er primært begrænset til sider, hvor jeg kan købe diverse ting til mine kort...

Derudover er der selvfølgelig også Ebay, hvor jeg har handlet enormt mange gaver i år :)

Har på Ebay købt både julegaver og diverse andre gaver.. Har ikke handlet så meget til mig selv derinde endnu, nok mest af den simple grund, at jeg har ment, det var vigtigere at give både Bent og min bror nogle gaver, som de virkelig ønsker sig, og som man ikke bare lige finder i butikker her i Danmark.

Men jeg bruger mange timer på at surfe rundt på Ebay og kigge efter ting, som jeg godt kunne tænke mig :)

lørdag den 4. oktober 2014

Mit online liv

Jeg bliver ofte spurgt om hvor aktiv jeg er på de sociale medier, og svaret er ikke helt nemt... 

Jeg er i perioder en del aktiv på både Facebook, Twitter og Instagram... foruden den tid, jeg selvfølgelig er her på bloggen... men der kan dog godt i perioder gå flere dage uden de store oplag fra mig de forskellige steder.. 

Jeg prøver så vidt muligt at holde mine følgere opdateret ude i www-verdnen, men indimellem er lysten der simpelthen bare ikke... og jeg er ikke typen der fx på instagram bare poster diverse billeder af mig selv... er min egen største selvkritiker, så det skal virkelig være et ok billede jeg poster... Kunne godt poste en masse billeder af vores vovser, men det bilder jeg mig selv ind at folk heller ikke gider glo på hele tiden.. Så indimellem går jeg amok på Instagram, mens der andre gange ikke sker en dyt i flere uger... 

Min facebook er jeg online på 24/7 fra mobilen, men efter en status, hvor folk nærmest skældte ud på mig, fordi jeg på MIN EGEN væg skrev en sviner til en, som i øvrigt aldrig får statussen at se, men som udmærket ved min holdning om hende. 

Min Twitter er så også altid online på mobilen, men nogle gange har jeg svært ved at finde noget at skrive derinde... Jeg kan godt svare andre derinde, men det kniber mere med selv at opdatere derinde... 

Jeg er helt klart blevet bedre til at leve online, end jeg har været tidligere, men jeg har alligevel et stykke vej før jeg er helt så aktiv som jeg egentlig gerne ville være :) men hav tålmodighed :)

BlogChallenge 4. oktober


Mine 3 yndlingsblogs:

1: Jeg har igennem rigtig mange år efterhånden (mere end 10) fulgt GiZmo's blog. Jeg elsker den ærlighed der er hele vejen igennem når det kommer til GiZmo. Hun er en af mine veninder, som jeg mødte for vel omkring 20 år siden, og jeg elsker at følge med i hendes liv fra sidelinien. Det var faktisk GiZmo, som i sin tid opfordrede mig til at begynde at blogge...

Gizmo's blog er en mode- og livsstilsblog, og den er helt sikkert et besøg værd, hvis du ikke allerede kender den :)




2: Min 2. yndlingsblog er Jeanette's. Jeg mødte Jeanette til et bloggertræf for lidt over 1 år siden. Og hendes blog har siden da været en af dem, jeg tjekker hver dag. Hun blogger om alt mellem himmel og jord, og mange af hendes indlæg er hudløst ærlige og kommer direkte fra hjertet.




3: Min 3. yndlingsblog i denne omgang må være Belinda's. Belinda har via sin blog involveret læseren dybt i sit liv, og i sine tanker. Under en af de sværeste perioder i Belinda's liv, formåede hun at fange mig virkelig meget med sine indlæg, og sine Vlogs. Udover sin personlige blog, har hun også et par blogs med sine dyr,


tirsdag den 30. september 2014

En ny måned lurer

Som skrevet, så lurer en ny måned lige rundt om hjørnet... Og jeg har derfor bestemt mig for at være med i den challenge, som Cathrine har stablet på benene for oktober.

Hvis i vil se mere, så klik her: http://www.tiiner.dk/?p=10514

Håber I har lyst til at læse med herinde fra i morgen :)

fredag den 19. september 2014

Mit liv som blogger

Jeg har nu blogget i sammenlagt lidt over 4 år, og jeg blogger ikke nødvendigvis for andres skyld... jeg blogger mindst lige så meget for egen skyld, som jeg gør for andres... jeg ved godt jeg ikke har så mange læsere som mange andre bloggere, men det generer mig faktisk  ikke..

Jeg er indimellem blevet hakket  lidt ned på, når jeg har givet udtryk for nogle ting, som jeg har været utilfreds med på enten Facebook eller Twitter, og så er det sq da godt jeg kan komme ud med mine frustrationer herinde... For indimellem kan selv jeg altså have brug for at afreagere...

Jeg har langt fra et perfekt liv, og selv om der er mange ting, som jeg ikke synes hele verden skal vide, så prøver jeg alligevel i et bredt omfang at komme rundt om mange emner herinde på bloggen.. og når jeg skriver noget, så er det 100% mig der skriver, det er ikke andres holdninger, som kommer til udtryk herinde - og ingen påvirker mig på nogen måde til hvad jeg skal skrive eller hvad jeg skal blogge om... jeg kan da godt indimellem sidde og læse andre blogs og tænke at lige netop det emne kunne jeg da egentlig godt skrive om, men indimellem vælger jeg simpelthen at lade emnet ligge for ikke at skulle beskyldes for at kopiere andre for meget...

Blev en dag spurgt om ikke jeg syntes det var for personligt at skrive om nogle af de ting, som vi gennemgår med Jessica, men nej det synes jeg faktisk ikke... Og lige nu er det altså bare sådan at falske beskyldninger, retssager, møder med Statsforvaltning, kommune osv er en del af mit liv som papmor, OG det fylder altså størstedelen af vores liv for tiden, så undskyld mig,  hvis jeg har brug for at komme ud med nogle ting, og jeg ikke kan få henvisning til psykolog..

Så det korte af det lange er, at jeg blogger fordi jeg kan lide det... kan lide den form for "dagbog" (uden at det bliver FOR personligt)...kan lide at dele brudstykker af mit liv med andre, og kan lide chancen for på denne måde at få nye venskaber... Så I slipper nok ikke for mig i blogverdnen sådan lige foreløbig :)

mandag den 15. september 2014

Så deltager jeg i endnu en give-away

Ja, som overskriften klart siger, så deltager jeg i endnu en give-away... denne gang er det på Jeanettes blog...

Præmien er en neglelak fra By-K, og skulle i have lyst til at deltage, så klik her: http://www.jeasblanketanker.blogspot.dk/2014/09/by-k-giveaway.html


søndag den 7. september 2014

Så gå da væk...

Vi malede loft i gangen i går, og kombineret med at jeg har ligger forkert i nat, ja så har det resulteret i at jeg i dag er vågnet op med noget, der minder om hold i nakken... Mit sidder dog ikke kun i nakken, men også ud i skuldrene, så jeg er nødt til at spænde helt vildt i nakke og skuldre og holde hovedet højt, for at at jeg ikke skal have alt for ondt... jamen det er da så pisse irriterende....

Men når det så er sagt, så blev det rigtig godt ude i gangen :) Det lysnede helt vildt, så det har været smerterne værd :)

I dag starter NFL sæsonen for alvor, så fra omkring ved 19 tiden i aften, er jeg at finde foran flimmerkassen herhjemme :) og selvfølgelig med en skål popcorn, som er traditionen når der er NFL her i huset...

De sidste par dage har jeg fået spillet en del World of Warcraft... der kommer endnu en udvidelse til spillet i november, så jeg skulle gerne få de nuværende karakterer til at stige så langt mod level 90 som muligt :) Ulempen ved når jeg spiller, er at jeg nemt lever mig så meget ind i det, at tiden simpelthen forsvinder, så pludselig er der gået adskillig flere timer, end jeg umiddelbart lige regnede med - *UPS*, men sådan er det desværre :)

Tror jeg vil smutte, så jeg kan få noget at spise og få sat en vask over :) vender måske tilbage igen senere på dagen...

Ha en god søndag derude :)

onsdag den 3. september 2014

Langt om længe internet igen...

I går skete det så endelig... langt om længe indrømmede Stofa deres fejl og åbnede vores internet igen... 4 uger uden net er satme længe vil jeg godt lige hilse og sige.. men nu kan vi langt om længe komme på nettet igen... Nej det er ikke det samme når man er på fra mobilen og mit syn ikke er helt i top, så kan det altså være lidt svært at se ordentligt på mobilen...

Havde en pænt hektisk weekend, og er endnu ikke ordentlig vågen synes jeg ikke... har været så enormt træt siden fredag, så er hver aften faldet i søvn på sofaen - ja sådan kan det gå når sofaen er rigtig god at falde i søvn på :)

Min mor havde fødselsdag i lørdags, så fredag stod Bent og mig tidligt op, kørte hjem til mine forældre med rundstykker og ved  10 tiden kørte vi så til Tyskland for at få fyldt depoterne op :) Vi kom hjem til os selv ved 22.30 om aftenen efter vi lige havde fået ordnet en masse hjemme ved de gamle.

Lørdag stod vi atter op før kl. 8 og kørte hjem til min mor med rundstykker...min far var på arbejde, så vi hyggede os bare uden ham...

Vi kørte så lige herhjem ve middagstid og hentede mad, gave fra hundene og et par andre småting, og så kørte vi til Kolding igen... Om aftenen holdt mor så fødselsdag for familien, og det var nu faktisk meget hyggeligt... selv om min morfar lige skulle prøve at ødelægge hele dagen... men det slap han nu ikke godt af sted med...

Selv hundene er stadig mærkede af træthed efter en lang weekend, så det er ikke så underligt vi også stadig er trætte :)


søndag den 24. august 2014

Efterårsagtig stemning

Alt det regn og blæst minder mig ret meget om efterår.. synes ellers der var nogle "kloge mennesker" der påstod sommeren skulle vare frem til omkring oktober, meeeen der er altså helt ærligt ikke meget sommer over vejret lige nu...

Har ligget på langs med migræne det meste af dagen i dag.. det er jo så hyggeligt... eller noget...

Stofa har stadig ikke nosset sig sammen med vores internet.. er sq ved at være lidt (forstå:MEGET) træt af det.. savner mit internet...

Har fået lavet en masse kort de sidste par uger... men kan ikke rigtig lægge billeder ind så længe jeg ikke kan komme på nettet...

Håber I alle har haft en super weekend...

fredag den 15. august 2014

Er her stadig...

Titter lige ind for at sige, at der stadig er liv i mig..

Stofa har dog været så dygtige, at de har lukket vores netforbindelse pga en fejl fra deres side... så nu har vi indtil videre ventet en uge på at få net igen, og opkaldene til dem er efterhånden knap så venlige...

Så denne uge har jeg siddet og spillet RollerCoaster Tycoon 3 :-) et spil jeg spillede meget sammen med min lillebror da vi var mindre... har langt om længe fundet en version, som jeg kan køre i Windows 8, så det er jo ikke dårligt :-)

Håber I alle har det godt, og ønsker jer en fantastisk fredag :-)

fredag den 20. juni 2014

Tilbud og gratis sager på nettet


Hvis jeg selv skal sige det, så er jeg efterånden blevet rigtig god til at finde gode tilbud og gratis sager rundt omkring på nettet.. og er nok også blevet bedre til at turde tage chancen og bestille noget, selv om jeg selvfølgelig godt ved der er mange af de tilbud, som florerer på nettet, som absolut ikke er rigtige...

Men for en lille uges tid siden så jeg på Facebook, at man kunne få kg gratis hundemad ved at tilmelde sig nyhedsbrev på www.olivers.dk, og med to store hunde, så kunne jeg da simpelthen ikke lade være med at gøre det...

Nyt hundemad skader jo absolut ikke... Har hørt mange snakke om Olivers, men vi har aldrig prøvet det... så nu skulle det være...

Forleden kom denne pose mad så ind af døren.


Og jeg skal da lige love for at de vakte jubel ved de 2 4-benede... Vi tager indimellem et bæger mad og smider ud på græsplænen, så de stimulere deres lugtesanser ved at gå og snuse for at finde maden.. og det er dette absolut også brugbart til :) 

Det er ihvertfald nok ikke sidste gang de har fået mad fra Olivers :)

torsdag den 1. maj 2014

Første køb på ebay

Ja ja, jeg er måske lidt bagud med det med at handle på ebay, men hva sådan er det :) I går lavede jeg mit første køb derinde (wow store sager) :) købte en slags pung/taske til Bent til hans telefon... den ligger i lommen sammen med lighter, nøgler og hvad han ellers har i lommerne, og så har den jo tendens til at blive ridset...

Derfor har jeg købt denne til ham....

Jeg har fået oprettet en profil på Eovendo, hvor jeg hver dag ser et antal reklamefilm, som hver især giver 25 øre... Disse penge overfører jeg så til Paypal, så jeg har lidt at købe lidt småtterier for... det er jo penge, som jeg ikke budgetterer med at have, så derfor kan de bruges på lidt forkælelse til jeg selv, Bent, Jessica eller hvem jeg nu måtte have lyst til at forkæle lidt... 

Og der er jo mange spændende ting man kan købe på nettet, så mon ikke jeg nok skal kunne få dem brugt :) det er jeg absolut sikker på :) 

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...