Jeg har nu blogget i sammenlagt lidt over 4 år, og jeg blogger ikke nødvendigvis for andres skyld... jeg blogger mindst lige så meget for egen skyld, som jeg gør for andres... jeg ved godt jeg ikke har så mange læsere som mange andre bloggere, men det generer mig faktisk ikke..
Jeg er indimellem blevet hakket lidt ned på, når jeg har givet udtryk for nogle ting, som jeg har været utilfreds med på enten Facebook eller Twitter, og så er det sq da godt jeg kan komme ud med mine frustrationer herinde... For indimellem kan selv jeg altså have brug for at afreagere...
Jeg har langt fra et perfekt liv, og selv om der er mange ting, som jeg ikke synes hele verden skal vide, så prøver jeg alligevel i et bredt omfang at komme rundt om mange emner herinde på bloggen.. og når jeg skriver noget, så er det 100% mig der skriver, det er ikke andres holdninger, som kommer til udtryk herinde - og ingen påvirker mig på nogen måde til hvad jeg skal skrive eller hvad jeg skal blogge om... jeg kan da godt indimellem sidde og læse andre blogs og tænke at lige netop det emne kunne jeg da egentlig godt skrive om, men indimellem vælger jeg simpelthen at lade emnet ligge for ikke at skulle beskyldes for at kopiere andre for meget...
Blev en dag spurgt om ikke jeg syntes det var for personligt at skrive om nogle af de ting, som vi gennemgår med Jessica, men nej det synes jeg faktisk ikke... Og lige nu er det altså bare sådan at falske beskyldninger, retssager, møder med Statsforvaltning, kommune osv er en del af mit liv som papmor, OG det fylder altså størstedelen af vores liv for tiden, så undskyld mig, hvis jeg har brug for at komme ud med nogle ting, og jeg ikke kan få henvisning til psykolog..
Så det korte af det lange er, at jeg blogger fordi jeg kan lide det... kan lide den form for "dagbog" (uden at det bliver FOR personligt)...kan lide at dele brudstykker af mit liv med andre, og kan lide chancen for på denne måde at få nye venskaber... Så I slipper nok ikke for mig i blogverdnen sådan lige foreløbig :)
Jeg synes det er dejligt at følge dig herinde søde og synes det er flot at du deler nogen af de personlige ting. Jeg passer selv ret meget på med mit privatliv, men det er mest af alt fordi ikke ikke ønsker at såre nogen eller skabe drama. Der kan hurtig opstå en masse misforståelser og ballade.. Til gengæld kan jeg godt lidt de personlige indlæg hvor jeg kan skrive om hvordan jeg har det. Blogs uden det personlige er ikke mig, elsker at man kan lære personen bagved at kende.. :D
SvarSletKnus <3
Der er heldigvis ikke så mange fra min familie, som læser med herinde... bl.a også fordi jeg bevidst ikke kører bloggen ind over Facebook...
SvarSletMen jeg nyder at blogge, og det er en god måde at komme af med nogle tanker på, så jeg fortsætter med at blogge :)