Blogchallenge - Året der gik 16

Et billede fra en uforglemmelig dag

Billedet er taget den dag, Silas kom til verden. Jeg lå på en af fødestuerne og skulle til at have kørt stresstest. Det endte som bekendt med, at stresstesten blev afbrudt kl. 9:25 og kl. 10:35 kom Silas til verden ved kejsersnit. 

Blogchallenge - Året der gik 15

Et billede af dig, som en anden har taget

Dette billede tog Bent af Silas og jeg, den aften vi var kommet hjem fra sygehuset. Jeg havde på sygehuset været vant til, at falde i søvn med Silas liggende ved mig, så det gjorde vi selvfølgelig også, da vi var hjemme på vores egen sofa. 

Et år er gået

I dag - d. 3. januar - er det et år siden jeg stod med en graviditetstest med de magiske 2 streger. Miraklet var sket, og det, som jeg aldrig havde troet ville ske, var sket. Jeg havde trodset lægernes ord, og var blevet gravid naturligt. 

Jeg kunne slet ikke tro det, og den efterfølgende uge testede jeg i hvert fald et par gange om dagen, og alle tests viste jo de samme 2 streger. 

Det var den bedste gave, jeg kunne få, og nu 1 år senere sidder vi med den lækreste lille dreng på knap 19 uger. Han er et sandt mirakel 💙

Året der gik 2017

Nu er endnu et år ved at gå på hæld, og ganske som de foregående år, vil jeg i år komme med et "Året der gik" indlæg. År 2017 har for vores vedkommende været et af de mest begivenhedsrige i den tid vi har kendt hinanden - nok i stærk konkurrence med 2012, der både bød på konfirmation og bryllup.

Men anyway, så vil jeg sige tak til alle læsere for (igen i år) at have læst med på bloggen og fulgt min hverdag på godt og ondt.

Her kommer en opsummering af mit 2017:

Januar:

• 2017 var ikke mange dage gammelt, da vi fandt ud af, at jeg var blevet gravid helt naturligt. Vi havde haft lidt mistanke op til nytår, men vi fik først endelig vished efter nytår. Det vakte stor glæde i det lille hjem, men samtidig også overraskelse, når vi nu et eller andet sted havde opgivet håbet efter 2 mislykkede reagensglasforsøg.
• Min mor blev opereret for livmoderhalskræft d. 10. januar, og vi var (naturligt nok) bekymrede over hvordan det skulle gå. Det gik heldigvis godt.
• I slutningen af januar var jeg ved læge og få lavet vandrejournal (så var graviditeten ligesom ret sikkert en realitet).

Februar:

• Graviditetsgenerne begyndte virkelig at vise sit grimme ansigt i februar. Jeg blev ramt af en enorm træthed samtidig med at jeg fik kvalme som aldrig før, og kastede alt op, hvad jeg fik indenbords. Vagtlægen måtte en aften kontaktes, da blodtrykket lå pænt lavt og jeg simpelthen var drænet for al energi og for alle kræfter. Det endte med at jeg fik kvalmestillende piller, som hjalp et par dage, og så var det ligesom det.
• Min veninde rådede mig så til at prøve et køresygearmbånd, som virkelig havde været guld for hende, da hun var gravid og igennem noget af det samme. Det gjorde virkelig også underværker.
• Min mor startede kemobehandling på Odense Sygehus. Det var en hård omgang for hende dagene efter første behandling, men hun er sej.
• I februar var vi også til den første scanning, men jeg var ikke så langt henne, som lægen først havde skrevet, så de kunne ikke se så meget på scanningen, så jeg fik endnu en tid et par uger senere, men det var fantastisk at se baby for første gang.

Marts:

• Kalenderen sagde forår, men det var nu ikke så meget forår, der var at spore de første marts dage, men forårsblomsterne sprang ud i fuld flor, og der kom knopper på træer og buske.
• Min lillebror fyldte 30, og selv om han  ikke er til det store festivitas når han har fødselsdag, så var vi alligevel hjemme og fejre ham. Det var super hyggeligt.
• Vi var d. 9. marts atter til scanning, hvor vi så babys hjerte slå igen og vi hørte hjerteslag for første gang. Det var simpelthen fantastisk.
• Til scanningen 9. marts fik vi også en lille forhøjet risiko for at barnet havde Downs Syndrom, så jeg blev tilbudt en moderkagebiopsi for at se, om der var noget galt med fosteret eller ej. Det tog vi imod, og d. 13. marts indfandt vi os så på sygehuset for at få lavet moderkagebiopsi. Svaret på den, kom et par dage senere, og det viste sig, at vi ventede os en sund og rask dreng uden skyggen af kromosomfejl, så det var jo helt perfekt. Vi besluttede i samme ombæring, at vores kommende søn skulle hedde Silas Doctor Lund.
• Min svigermor kom på besøg for første gang i 3 år, og det var faktisk rigtig dejligt at se hende igen. Vi har aftalt, at alt gammelt nag er glemt og hun skal selvfølgelig være en del af sit nye barnebarns liv.
• Det blev for alvor forår, da vi kom hen mod månedens sidste dage, og det var skønt.

April:

• April måned kom, og bragte forår og solskin med sig. Det var ensbetydende med, at grillen skulle frem og grillsæsonen indvies.
• Vi fik gjort terrassen forårsklar med blomster i krukkerne og så begyndte sommerens mareridt med at fjerne svalderkål.
• Da vi fandt et godt tilbud på en barnevogn, som lige var os, fik vi den købt (det var halv pris, så det var jo for godt et tilbud til at lade gå forbi).
• Alle Jessicas løgnhistorier indhentede os igen, da vores læge havde været nødt til at lave en skrivelse til kommunen (ikke at de mente, der var grund til bekymring, men de er forpligtet til det når der er et barn involveret). Mødet gik over al forventning, og kommunen lukkede sagen uden yderligere bemærkning, for de var ikke nervøse over at vi skulle have Silas. Endnu en sejr til os - bare utroligt, hvor meget lort, vi har skulle finde os i fra det pigebarn efter hun ikke længere gad have noget med os at gøre.
• Det blev påske, og skærtorsdag kunne jeg fejre min 35 års fødselsdag. Vi fejrede den herhjemme med mine forældre, min svigermor og hendes mand. Det var en rigtig hyggelig dag, og jeg er faktisk glad for, at vi har fået kontakt med min svigermor og hendes mand igen.
• I stedet for de sædvanlige 2 behandlingsdage, skulle mor i april "kun" til kemobehandling én dag, til gengæld skulle hun have begge behandlinger samme dag, så hun tilbragte mere end 9 timer på OUH. Imens var jeg en tur i Faaborg og besøge GiZmo. Det var en rigtig hyggelig dag - venindehygge på højt plan. Savner hende så meget, og savner den hyppige kontakt vi en gang havde. Håber den kommer igen på et tidspunkt. Men uanset hvad, så ved jeg hun altid er der, hvis "lokummet for alvor brænder".
• April måned bød også på en spontan Ikea tur med min mor. Der fik vi shoppet en masse både til hende og min far, til Bent og jeg og ikke mindst til Silas.
• Vi begyndte så småt på børneværelset ovenpå, selv om det varer nogle år endnu, før Silas rent faktisk skal bruge det - men det skader jo ikke at være i gang.
• Den første 14. april (mormors fødselsdag) uden mormor passerede, og det var virkelig en underlig følelse IKKE at skulle ud til hende og have kaffe og et hav af forskellig kage. Men vi vænner os jo nok til det (så godt som man nu kan vænne sig til sådan noget).
• Vi var til MD-scanning, hvor vi så vores helt perfekte Silas igen. Han var medgørlig og vi fik nogle gode billeder af ham.
• Jeg var igennem første glukosebelastningstest i graviditeten, og den viste heldigvis at der ikke var nogen form for sukkersyge at spore ved mig.

Maj:

• Vi fik i maj indrettet soveværelset som kombineret børne- og soveværelse. Med tiden skal Silas selvfølgelig have sit værelse oppe ovenpå, men de første par års tid holder vi ham nedenunder, så vi ikke risikerer at han kommer til skade på trappen.
• Vi fik styr på alt det sidste babytøj, og fik det første lagt på plads i puslebordet.
• Mor fik fjernet den ene kemotype i starten af maj, og i slutningen af maj fik hun den sidste kemobehandling.
• Mødtes med Jeanette og GiZmo i slutningen af maj, hvor de havde lavet den sødeste mor-baby kurv til Silas og jeg.

Juni:

• Juni gik med en masse sygehus-graviditetsrelateret. Vi var på rundvisning på fødegangen på sygehuset og det var faktisk en rigtig positiv ting.
• Mor blev erklæret kræftfri og det fejrede vi med en Ikea tur.
• Mor havde 40 års jubilæum, og det skulle selvfølgelig fejres - det er jo ikke hver dag man oplever det.
• Vi var til 3D/4D-scanning, og det var virkelig en speciel oplevelse, som vi til enhver tid vil råde andre vordende forældre til at betale for.
• Vi var i slutningen af måneden til vækstscanning med Silas, og den viste, at han lå ca. 20% under gennemsnitsvægten, så vi blev tilbudt en ny scanning et par uger senere, for at lægerne kunne se, hvorvidt han blev ved med at ligge så meget under, eller om han fulgte sin egen kurve, som så stadig kunne godkendes.
• Vi fik nyt TV-bord, så vi begyndte stille og roligt at ændre lidt i vores indretning herhjemme.

Juli: 

• Juli startede med, at jeg fik afsluttet min ret og pligt, så nu kunne jeg gå på barsel med god samvittighed, velvidende at jeg havde optjent min ret til kontanthjælp et år frem.
• Jeg blev virkelig hårdt ramt af kvalme igen. Denne gang med blodige opkastninger, som skyldtes mit spiserørsbrok samt sarte slimhinder i halsen.
• Vi kom endelig videre med værelset ovenpå. Det havde fået lov til at stå lidt, da kraftige bækkensmerter begrænsede min adgang op og ned af trapperne.
• Vi begyndte at se og mærke rigtig meget liv fra Silas, når jeg lå på sofaen om aftenen. Det er noget helt specielt at ligge og se maven bevæge sig i takt med at jeg kunne mærke de små spark og puf inde i maven.
• Vi var til 2. vækstscanning, og det viste sig heldigvis at Silas fulgte sin egen vækstkurve, så der var ikke noget at bekymre sig om. Han lå stadig mere end 20% under gennemsnit, men lægerne var ikke bekymrede, for jeg vejede selv "kun" 2900 gram, da jeg  blev født, så lægerne mente at jeg nok bare ville få små børn.
• Vi blev mere og mere klar til Silas' ankomst.
• Sommeren lod vente på sig, men vi fik ordnet nogle forskellige praktiske ting herhjemme, og vi kom i gang med at kigge lidt på barnedåbsplanlægning.

August:

• Mine forældre satte i løbet af sommeren deres hus til salg, og i august skulle fotografen så komme og tage billeder, så vi brugte nogle dage på at hjælpe min bror med at ordne have, så det hele kom til at se rigtig godt ud i salgsopstillingen.
• Min far havde fødselsdag, og vi var selvfølgelig hjemme og fejre ham.
• Vi var i starten af august til endnu en vægtscanning, hvor Silas blev vurderet til 1710 gram, så det var stadig lige i underkanten, men alle målinger så fine ud, så lægerne var ikke bekymrede.
• Vi kunne d. 11. august fejre vores 5 års bryllupsdag. Dagen blev fejret stille og roligt herhjemme, hvor vi havde besøg af mine forældre og min bror.
• Bent, min bror og min far var på ølsmagning og rundvisning på et bryghus i Kolding. De havde en rigtig hyggelig tur, og min mor og jeg hyggede så tilsvarende mens de var af sted.
• Vi tog et par arbejdsdage herhjemme, hvor vi fik sat walk-innen i stand, og isoleret værkstedet, så det forhåbentlig kommer til at hjælpe godt på varmen til vinter.
• Der var Crazy Hours i Vamdrup, og selv om jeg havde ondt og det virkelig var en pine at gå, så var vi alligevel henne og kigge i gaderne - det er jo tradition. 
• Vi var d. 23. august til,  hvad der senere skulle vise sig at være sidste, vægtscanning. Det endte med tid til igangsættelse torsdag d. 24. august. 
• Torsdag d. 24. august kl. 10:35 kom vores mirakelbaby Silas til verden ved akut kejsersnit. Han vejede 2280 gram og målte 47 cm. Jeg endte med at være indlagt med ham i 13 dage, før alt var helt i orden, og vi dermed var klar til at komme hjem. 
• Min mor fyldte 59 d. 30. august, så hun valgte at fejre dagen med Bent, Silas, mig og min bror ovre på sygehuset. Min bror og min mor kom over til os og havde medbragt kage. 

September: 

• Silas og jeg blev udskrevet fra sygehuset onsdag d. 6. september efter 13 dages indlæggelse. Det var skønt at komme hjem, og jeg havde virkelig været savnet af Bimmer og Shang. 
• Vi fandt egentlig ret hurtigt ind i en hverdag herhjemme, selv om det selvfølgelig var noget andet end at være indlagt. 
• 5 dage efter udskrivelsen var sundhedsplejersken forbi første gang, og hun var ganske godt tilfreds. Han havde da nået en vægt på 2700 gram og en længde på 50 cm, og det viste jo bare at amningen fungerede upåklageligt. 
• Vi fik fundet en dato til barnedåb, så den kunne vi også komme i gang med at planlægge.
• På dagen, hvor jeg egentlig havde termin, kunne vi nyde Silas, som nu allerede var 3 uger. Jeg havde stadig lidt svært ved at forstå, at jeg nu havde været mor i 3 uger. 
• Silas overlevede sin første Ikea tur sammen med mig, Bent, min mor og min bror.

Oktober: 

• Silas og jeg måtte tilbringe en nat på børneafdelingen på Kolding Sygehus. Silas var blevet syg, men lægerne kunne ikke finde en forklaring, så vi var indlagt til observation. 
• Bent havde fødselsdag og vi fejrede det stille og roligt herhjemme med mine forældre og min bror. Vi var alle gået sammen om at købe gave til ham - han fik et nyt sofabord og nye tallerkner til køkkenet (det havde han ønsket sig, så det er derfor han fik det). 
• Vi hyggede rigtig meget herhjemme og samtidig begyndte vi at tyvstarte med at pynte op til jul - til stor glæde for Silas, som elsker alt med lys i. 
• Vi fik købt næsten alle de sidste julegaver og pakket dem ind.
• Der var Lysfest i Vamdrup, hvor vi samlede ind til Kræftens Bekæmpelse. 

November: 

• Mine forældre havde 38 års bryllupsdag. 
• Vi fik pyntet op - til stor glæde for Silas. 
• Det var Mortens aften, og vi tilbragte en hyggelig aften herhjemme. 
• Vi fik sendt alle indbydelser til barnedåben, som finder sted næste år (vil ikke offentliggøre datoen herinde, da der er nogle fjolser, som ikke skal vide datoen, som læser med). 

December: 

• Det begyndte ret hurtigt at vælte ind med svar til barnedåben. 
• Jeg var til julebanko med min mor. 
• Vi havde gæster til en mini-julefrokost d. 2. december - rigtig hyggeligt. 
• Der var julemesse i hallen den første weekend i december, og min mor, Silas, Bent og jeg var selvfølgelig oppe og kigge. Silas mødte julemanden for første gang, og det gik faktisk rigtig godt. 
• Juletræet blev tændt d. 3. december, og traditionen tro var vi selvfølgelig nede på Torvet og se, da det skete. 
• Vi var i Hjørring og hente vores nye bil - en lang tur, men den var det hele værd. 
• Silas var i Babysam og blive fotograferet. 
• Jeg deltog atter i Jeanettes #Bloggeradvent.
• Det blev juleaften. En dag, som vi fejrede med manér herhjemme. Vi hyggede fra morgen til sen aften, og det var simpelthen så skønt at se Silas åbne sin gave fra onkel Allan - nemlig en Bodil Kjer elefant. Dem, som siger at små børn ikke har noget ud af julen, de skulle have oplevet Silas. Jeg vil til enhver tid påstå, at de er helt forkert på den - Silas fik i DÉN grad noget ud af julen. 
• Vi var 1. juledag hjemme ved mine forældre, hvor også 2 af mine onkler meldte deres ankomst med deres samlevere. Det var super hyggeligt, og Silas charmede sig jo i bedste Silas stil også totalt ind på dem.
• Vi mangler nu bare at få afholdt Nytårsaften, og så venter et nyt spændende år forude. 

10 år

I går var det, som bekendt 20. oktober... det var dermed også dagen, hvor det var nøjagtig 10 år siden, jeg deltog i mit livs første chatfest - den chatfest, hvor jeg mødte den mand, som jeg senere hen skulle blive gift med og som skulle være far til min (hidtil) eneste barn... 

Glemmer aldrig den aften... jeg var hamrende genert og var pisse nervøs for at tage med (set i bagspejlet var min angst nok allerede begyndt dengang, uden at jeg dog havde nogen som helst anelse om det). 

Bent var dengang sammen med en anden pige, men da jeg så ham første gang, var der noget ved ham, der fangede mig med det samme... men som sagt var han sammen med en anden, som også var en af brugerne på komogvind, så jeg opgav egentlig allerede på forhånd nogensinde at komme til at lære ham at kende, på andet end venskabeligt plan. 

Han har så fortalt, at han også allerede den aften faldt for mig, men at han jo heller ikke kunne tillade sig at gøre mere ved det. Men vi begyndte så stille og roligt at skrive  mere sammen i chatten inde på komogvind - dog ikke som andet end venner, og jeg skrev også med hans kæreste. 

En aften fortalte han så, at de var gået fra hinanden, men at jeg ikke måtte sige noget til nogen, for han ville ikke lige have det ud endnu. Jeg havde det sådan lidt blandet med det, for på den ene side, var jeg bange for om det var min skyld, og på den anden side var jeg jo (indrømmet) også glad for det. Bent forsikrede mig dog om at det udelukkende var interne stridigheder og uenighed omkring forskellige ting mellem dem, der havde ødelagt deres forhold. 

1. december samme år, var vi så begge med til en julefrokost hos et par fra komogvind, og der begyndte tingene mellem os så småt at udvikle sig... dog var vi stadig kun venner... det varede dog kun indtil 2. juledag 2007, hvor vi besluttede at erkende at vi var sammen... 

Og selv om vi har været midlertidig fra hinanden et par gange, så er vi jo gift i dag og forældre til den dejligste dreng... så jeg er glad for, at jeg valgte at tage med til chatfest dengang tilbage i 2007. 

En hyggelig bryllupsdag

I går havde vi jo 5års bryllupsdag, og min farmor og farfar kunne fejre deres 73 års bryllupsdag i himlen ❤

Vi havde på forhånd aftalt, at vi ikke ville give hinanden gaver i år, da vi hellere ville købe noget til Silas i stedet, men den havde Bent ikke helt overholdt, så han kom hjem i går med en buket blomster til mig, da han havde været i Brugsen og handle. Og ja, blomster kan en pige vel  aldrig rigtig blive fornærmet over at få - kan hun???

Vi vidste, at mine forældre og min bror ville komme herud til kaffe i går aftes, og far havde ønsket pandekager, så det måtte vi jo have. Vi havde så også aftalt, at fordi vi har haft en ret travl uge, så ville vi bruge dagen i går på at gøre rent og få støvsuget, så vi kunne bruge weekenden på at slappe af, og som sagt så gjort.

Da jeg stod op i går, gik jeg i gang med først at lave dej til franskbrød, for mens dejen så stod til hævning, så kunne jeg jo tørre støv af. Bent stod så op nærmest samtidig, så jeg lod lige ham se nyheder mens jeg kastede mig over rengøringen. Fik næsten klaret alt tørren støv af, før franskbrødene skulle formes og endnu en gang stilles til hævning, og der var Bent så også gået i gang med at støve lamper af, samt køre en støvkost rundt i hjørnerne.

Det tog ikke så lang tid at gøre rent, nu hvor vi hjalp hinanden, så der var god tid til også at lave lidt frokost midt i at køkkenet rodede, for nu, hvor vi var i gang, kunne vi jo lige så godt få smidt lysestager samt diverse krukker fra køkkenet en tur i opvaskeren, så de også blev vasket af. Og der i mellemtiden rendte han så også i Brugsen efter blomster til sin kone.

Midt imens vi sad og spiste, blev vi enige om, at vi lige så godt kunne lave en gang brunkagedej (den gravide her, har sukket efter brunkager flere uger nu, og forleden nævnte min bror så også, at nu var det jo snart ved at være ved den tid, at vi plejede at bage de første brunkager). Og så kastede vi os også over det. Derudover fik vi lavet en portion is til fryseren til hundene, så dem blev der også tænkt på.

Da klokken blev knap 14:30 i går eftermiddags havde vi fået ordnet stort set alt - vi manglede faktisk kun pandekagerne til i går aftes. Dem lavede vi så inden vi spiste, så da vi havde spist og vasket op, satte vi os ud til pejsen og slappede af indtil der kom gæster. Vejret var jo helt perfekt, så det var med at nyde det.

Min bror og forældre kom herud ved 19 tiden, og de havde selvfølgelig både gave med til os, samt noget til Silas - de har efterhånden enten tøj eller legetøj med til Silas hver gang de kommer herud, men det brokker vi os nu heller ikke over, for det er jo deres første nevø samt barnebarn, så lad dem endelig købe ☺

De havde købt den flotteste Hortensia til os. De har selv mange stående i haven, og jeg misunder dem HVERT år, når de blomstrer, så det var jo en helt perfekt gave. Den står så lige i en stor urtepotte lige nu, for at samle vand, og en af dagene vil vi så have den plantet ud. Den er bare så flot, og jeg glæder mig til at den bliver rigtig stor - selv om det lige tager et par år.

Da vi var alene igen i går aftes, kunne jeg godt mærke trætheden i kroppen. Jeg havde i løbet af dagen haft nogle plukveer, men det blev da heldigvis ved det, og da jeg lagde mig på sofaen i går aftes, overmandede trætheden mig, men jeg kom da med ud med hundene inden jeg kravlede i seng ved 23:20 tiden, og jeg lå ikke længe, før jeg var i drømmeland.

I dag står den så på at få bagt brunkagerne og ellers bare slappe af. Jeg er kommet så småt i gang med julekalenderen til bloggen, så den regner jeg med, at jeg skal lidt videre med senere, hvis altså jeg ikke får for travlt med at ligge på sofaen og lave ingenting ☺ 

Året hvor:

Jeg har de 2 foregående år lavet et indlæg, hvor jeg kort opsummerer det gamle år, og kort beskriver mine ønsker for det nye år.

Det har jeg også valgt at gøre igen i år..

2016 blev året hvor:

• min erstatningssag efter næsten et år, blev afvist af forsikringen og derefter videresendt til Arbejdsskadestyrelsen.
• jeg havde en 14 dages indlæggelse på Gigthospitalet i Gråsten. Det er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv.
• jeg atter var igennem forskellige behandlinger, for at se om noget kunne hjælpe mig af med bare nogle af smerterne.
• vi, vejrmæssigt, havde et underligt år... ikke meget sommer, men til gengæld var temperaturerne høje helt frem til november.
• jeg ikke rigtig kom nærmere at få mit helt store ønske opfyldt.
• jeg i perioder ikke har været særlig aktiv på bloggen.
• jeg (endelig) fik eget domæne til bloggen.
• vores kærlighed herhjemme et par gange, virkelig blev sat på prøve.
• min mor fik at vide, at hun atter var blevet alvorligt syg.
• min elskede mormor fik kræft og døde få dage senere.
• vi har brugt haven meget, når vejret har været til det.

2017 bliver (forhåbentlig) året hvor:

• jeg kommer nærmere en afklaring - både erhvervsmæssigt set, samt i min erstatningssag.
• min mor bliver rask.
• vi endelig får et år,  hvor vi kan have ro.
• vores ønske går i opfyldelse -  eller i hvert fald kommer et skridt nærmere opfyldelse.
• jeg vil prøve at få blogget lidt mere igen.
• jeg vil prøve at blive bedre til at prioritere mig selv.
• jeg vil prøve at blive bedre til at afprøve nye ting.
• jeg vil prøve at være lidt mere social (i det omfang helbredet tillader det).

Som tingene er lige nu, vil jeg ikke sætte mig alt for mange mål i det nye år, da jeg aldrig ved, hvordan tingene udvikler sig... måske jeg lavet et status indlæg midtvejs i det nye år, hvor er så måske er kommet flere ting på, men nu må vi se ☺

Året der gik 2016

Så er endnu et år ved at være omme, og traditionen tro vil jeg her komme med et indlæg om "Året der gik"...

Januar:

• Fik udfyldt skema til Tryg i min forsikringssag. Det var en masse gentagelser af informationer, men udfyldt og returneret blev det da.
• Jeg var på sygehuset og få tjekket 2 knuder i låret, som havde generet mig i lang tid (flere år). Enden blev at de skulle fjernes.
• Der var en masse mailen frem og tilbage med advokaten, da Tryg simpelthen var så langsomme.
• Jeg startede sådan rigtig med at være med Bent i træningscenter som aktivering. Havde inden været med nogle gange, men ikke rigtig haft modet til at træne. Men det kom da stille og roligt.
• Jeg fik ny advokat, da den tidligere skiftede arbejdsplads.

Februar:

• Jeg startede februar med at være på sygehuset for at få de tidligere nævnte knuder fjernet. De viste sig heldigvis at være godartede, så det var en dejlig besked at få.
• Reumatologen henviste mig til smerteklinikken på Gråsten Sygehus, for at se om de måske ville se, om de kunne hjælpe mig med at finde ud af, hvorfor jeg blev ved med at have så afsindig ondt i min skulder.
• Der blev afholdt Super Bowl (finalen i NFL) og det var mit yndlingshold, der vandt.
• Det var Valentins Dag og jeg fik nogle gode gaver fra Bent.
• Jeg fik indkaldelse til samtale på Gråsten Sygehus.

Marts:

• Min lillebror havde fødselsdag, så vi var til fødselsdag ved ham.
• Bent  havde en overnatning på akutafdelingen på Kolding Sygehus, da han havde noget kød siddende galt i halsen.
• Jeg fik ny advokat (igen).
• Tryg godkendte advokatens ønske om speciallæge.
• Jeg var til forundersøgelse på Gråsten Sygehus og blev tilbudt indlæggelse.
• Jeg var til speciallægeundersøgelse.
• Bimmer fyldte 7 år.
• Bent og mig blev medlemmer af træningscenteret herude.
• Påsken kom og gik.
• Jeg blev indlagt på sygehuset til observation for en blodprop, men det viste sig heldigvis bare at være mit spiserørsbrok.
• Bruxelles blev ramt af terrorangreb.
• En hvis person, som jeg helst ser langt borte, skulle spille smart og skrive en besked på bloggens FB side... hun stoppede dog, da jeg konfronterede hende med det.

April:

• Det blev april og dermed også måneden, hvor jeg fyldte 34.
• Shang havde fødselsdag og fyldte 6 år.
• Dagen, hvor jeg skulle indlægges i Gråsten oprandt, og jeg havde virkelig et godt ophold dernede. Er stadig SÅ glad for, at jeg tog imod tilbuddet om at komme derned.
• Det var Store Bededag, og traditionen tro fik vi hveder dagen inden.
• Tryg afviste min sag, da de ikke mente der er årsagssammenhæng. De sendte den dog videre til Arbejdsskadestyrelsen, som så skulle kigge på den og se, om de mente der var årsagssammenhæng, som berettigede mig til erstatning.

Maj:

• Jeg blev udskrevet fra Gråsten, klogere på hvad der er galt samt med motivation for at gøre, hvad jeg kan for at komme mig over det.
• Jeg blev tilknyttet genoptræning hos Sundhedscenteret i Kolding.
• Der var nogle varme sommerdage midt i maj, men så kom der en periode, hvor det var møgkoldt og hvor vi var nødt til at tænde for radiatorerne igen.
• Der var VM i ishockey.
• Der var Smagens Dag i Vamdrup, hvor Klaus & Servants bl.a optrådte.

Juni:

• Der var Le Mans, og Bent og jeg havde sat hele weekenden af til bare at hygge os og se noget fjernsyn.
• EM i fodbold startede, og de første par uger var der fodbold flere gange om dagen.
• Fik fjernet et modermærke på ryggen - det var heldigvis godartet.
• Det var Sankt Hans, og vi var henne ved spejderne og se bål.
• Var til samtale på jobcenteret, hvor der blev snakket om, at jeg måske skulle for rehabiliteringsteamet med henblik på ressourceforløb og senere fleksjob eller pension.

Juli:

• Det burde være sommer, men vi havde nærmest "kun" nogle dage hist og her, hvor det var sådan rigtig varmt.
• Vi brugte en del aftener ude på terrassen, hvor vi havde tændt op i pejsen - det er så hyggeligt.
• Det populære spil Pokémon GO blev udgivet i Danmark, og Pokémon bølgen ramte en stor del af Danmark - nogle endda mere end andre. Jeg hoppede også selv med på bølgen, men det er dog primært når vi alligevel har været ude og gå, jeg har samlet bolde og fanget.
• Juli måned var også en rigtig sportsmåned. EM i fodbold fortsatte ca 10 dage ind i juli, og samtidig startede Tour de France.
• Bryan Rice gav en minikoncert i Vamdrup, og på trods af regnen var jeg da nødt til at ned og høre ham.

August:

• Min far havde fødselsdag, så vi lavede lagkage og kørte hjem og overraskede ham med lagkage.
• I august startede OL, og jeg skal love for, at fjernsynet herhjemme viste en hel del mere OL end det plejer. Det gik nu også ok for Danmark, vi fik alt i alt 15 medaljer med hjem fra  Rio, så det må siges at være en godkendt dansk indsats.
• Vi kunne d. 11. august fejre vores 4 års bryllupsdag. Vi gjorde dog ikke noget større væsen ud af dagen, da vi begge var på sygehuset den dag.
• Der var Crazy Hours i Vamdrup, og mine forældre kom herud, da de ville med hen og se, hvad det var for noget. Det var rigtig godt.
• Jeg startede på skulderhold, hvor vi er et helt hold, som alle har skulderlidelser. Det er lidt mere intens træning end den almindelige genoptræning.
• Jessica og hendes forlovede viste igen deres grimme ansigter frem, da vi blev kontaktet af en eller anden tøs fra København, som truede med at slå både Bent, mig og mine forældre ihjel... sindssyge kvindemenneske (og sindssyge bagmænd)... Politiet kunne dog ikke gøre noget pga manglende ressourcer, så vi måtte ringe til Bents mor og bede hende snakke med Jessica. Det gjorde da også, at vi ikke blev kontaktet igen.
• Var ved lægen, med hvad jeg selv regnede med var en mindre ting, men det endte med en tid til en hulens masse blodprøver og henvisninger videre i systemet.
• Min mor havde også fødselsdag i slutningen af måneden, så hun skulle selvfølgelig også fejres.

September:

• September kom, og selv om kalender officielt sagde efterår, så var vejrguderne dog langt fra enige. September kom med en varme, som vi nærmest ikke havde set sommeren igennem.
• Jeg havde en del køreture til Odense Sygehus med min far.
• Genoptræningen af skulderen gik ikke helt, som jeg gerne ville have, men jeg holdt ud alligevel.

Oktober:

• I oktober havde Bent fødselsdag, og vi holdt derfor fælles fødselsdag. Vi havde jo ikke holdt noget for mig, da jeg skulle indlægges i Gråsten ugen efter min fødselsdag.
• Efteråret gjorde for alvor sit indtog i lille Danmark. Det blev koldt og blæsende.
• Jeg blev afsluttet i genoptræningsforløbet på Sundhedscenteret. Fysioterapeuterne mente ikke, de kunne gøre mere rent genoptræningsmæssigt, så de ville have mig i et smertehåndteringsforløb samt i gang med mindfullness.
• Vi fik købt en masse Trip Trap  nisser på tilbud, så der kom endnu mere julepynt til huse.
• Jeg arrangerede, at jeg skulle til Odense og hygge med Jeanette og GiZmo d. 19. oktober.
• Jeg fik langt om længe taget mig sammen til at få eget domæne til bloggen. Jeg har overvejet det i LANG tid, men det var først nu, jeg fik mig taget sammen til at få det.
• Jeg blev tilmeldt smertehåndteringsforløb med opstart 2. November. Er spændt på, om det kan lette min dagligdag bare en lille smule.
• Jeg var i Odense og hygge med GiZmo og Jeanette, og havde en rigtig hyggelig dag. Det trættede, men jeg havde SÅ godt af at komme lidt ud hjemmefra.

November:

• Vi startede juleriet i november. Der blev pyntet op både ude og inde.
• November var også måneden, hvor jeg startede på smertehåndteringsforløb, efter at være blevet afsluttet på skulderhold.
• Vi holdt Mortens Aften med and, flæskesteg og hele "svineriet".
• Vi fik bagt alle julesmåkager.
• Vi var til julemesse oppe i hallen, hvor vi fik tilbragt et par hyggelige timer.
• Der blev holdt julehygge sammen med mine forældre, hvor vi bl.a var nede og se byens juletræ blive tændt.
• #BloggerAdvent blev skudt i gang.

December:

• December startede med en knap så behagelig besked, som pludselig gav Bent og jeg mere at se til, end vi egentlig skulle have haft.
• Min elskede mormor fik konstateret kræft og døde blot 5 dage senere.
• Jeg blev sendt til  yderligere neurologisk udredning grundet forværring i min tilstand.
• Vi formåede, trods sygdom, dødsfald osv, at hygge os herhjemme og have en nogenlunde god december.
• Vi fik taget en rigtig flot afsked med min mormor.
• Det blev helt klart, at min mor har livmoderhalskræft, og hun fik planlagt behandlingsforløb.
• Vi havde en god og rigtig hyggelig juleaften herhjemme med god mad, masser af hygge og gode gaver.
• Året slutter i morgen med at vi skal holde en god nytårsaften herhjemme med mine forældre og min bror.

9. december

Tror du på julemanden?

Det er et spørgsmål man ofte hører op mod december og juletiden.. mange voksne spørger børn om det, men også børn sidder og snakker om julemanden når de sidder sammen med andre børn.

Da jeg var mindre, troede jeg (som de fleste andre børn) også på julemanden. Jeg var fuldstændig overbevist om, at fortællingerne om at julemanden boede på Grønland, var sande.

Mine forældre fortalte min bror og jeg, at julemanden havde en masse nisser, som hver december blev sendt rundt på folks lofter, hvor de sad og holdt øje med, om børnene i huset opførte sig ordentligt. Vi havde et par huller i loftet i køkkenet (hvor der engang havde siddet en knast, som var røget ud), og vi troede fuldt og fast på, at nissen sad deroppe og holdt øje med os. Vi var flere gange overbeviste om, at vi kunne skimte et øje gennem hullet, det var selvfølgelig indbildning, men dengang troede vi på det :)

Julemanden kom altid på besøg juleaften, og det bekræftede os jo bare i, at ham og nissen på loftet måtte være virkelige,  for han kunne jo ikke kende vores ønsker, hvis ikke nogen havde fortalt ham om dem.

Nu, hvor jeg er voksen synes jeg det er så hyggeligt, at se børn snakke med julemanden når han tænder juletræet her i Vamdrup, for selv om nogle børn er bange for julemanden, så kan man samtidig også se nysgerrigheden i øjnene på den, og se julelysene i øjnene på andre, når de med stor iver fortæller julemanden om netop deres store ønsker til jul.  

I 2014 ankom julemanden til Vamdrup i en smart amerikanerbil :)

6. december

I dag vil jeg fortælle lidt om min barndomsjul...

Dengang jeg var mindre, var det fast tradition, at mine forældre og min bror og jeg pyntede til jul enten dagen før 1. søndag i advent eller også dagen før 1. december.

Julepynten havde som regel (og har stadig) nærmest sin faste plads i mine forældres hjem.

Da min farmor og farfar levede, delte vi småkagebagningen op, således at min farmor bagte nogle slags, min ene faster bagte en anden slags, og så bagte mine forældre nogle andre. De byttede så, så de alle fik lidt af alle slags småkager.

Vi var altid nede og se julemanden ankomme til Kolding havn, hvorefter turen gik hen til rådhuset og se juletræet blive tændt.

December måned igennem hyggede vi rigtig meget derhjemme, og vi har aldrig manglet noget. Vi så julekalender hver aften, og fik nogle småkager og et glas mælk inden sengetid.

Julegaverne har altid været noget af det mest spændende ved julen. Min bror og jeg  har altid haft en pokkers vane med at mærke på gaverne, så min mor gemte altid gaverne, og vi ledte efter dem hver eneste år. Efterhånden begyndte mine forældre dog at købe gaverne senere og senere, så vi ikke skulle kunne mærke på dem.

Når vi holdt jul hjemme ved min farmor og farfar, blev alle gaver lagt ind på deres seng, indtil vi havde spist.  Min kusine og jeg sneg os indimellem ind i soveværelset og lurede pakker, men min farfar kom som oftest ind og opdagede os, og så måtte vi pænt gå ind i stuen igen. Da min lillebror ikke var så gammel endnu, havde min farfar ofte ham med ind til gaverne, og så satte min farfar ham midt i alle gaver, så kunne han finde gaver og min farfar kunne så se, hvem de var til... Jeg syntes virkelig det var SÅ snyd, at min bror måtte lure gaver, mens min kusine og jeg ikke måtte.

Vi havde altid 3 chokoladekalendere - en fra mine forældre, en fra min farmor og farfar og en fra min ene faster. Derudover delte min bror og jeg julekalenderne fra både DR's og TV2's julekalendere. Vi åbnede så hver især en låge skiftevis på de to.

Med hensyn til chokoladekalender, så kan jeg huske en gang, hvor min bror havde åbnet alle lågerne i sin egen kalender. Han havde så taget den ned, gemt den under hynden på min stol, og så havde han flyttet min kalender over på den plads, hvor hans skulle hænge. Jeg blev så ulykkelig da jeg opdagede, at min kalender var tom, men så opdagede jeg jo, at motivet på den, der lå på min stol, IKKE var det motiv, jeg havde på min kalender, og så opdagede jeg jo, at de var byttet rundt. Som den gode storesøster  jeg nu er, tog jeg derfor min brors kalender og lagde små lakridser og chokoladeknapper ind i alle de dage, der ikke skulle være åbne endnu, lukkede lågerne til igen og hang kalenderen op på sin plads. Så havde min bror jo stadig noget at glæde sig til hver morgen.

Når vi holdt jul hjemme ved min farmor og farfar, var vi 11 i alt - min farmor, farfar, mine 2 fastre, min onkel, min fætter og kusine, mine forældre, min bror og jeg. Vi dansede aldrig om juletræ derhjemme, for det havde de ikke plads til. Juletræet stod i en separat stue, som vi kaldte lillestue, og der stod juletræet i et hjørne. Vi sad så alle derinde og sang julesalmer inden gaverne blev uddelt.

Vi holdt et par år jul ude ved min mormor og morfar, og det var på en helt anden måde, end hjemme ved min farmor og farfar, men ikke hverken mere eller mindre hyggeligt. Min mor har 9 søskende, så ude ved min mormor og morfar var vi altid rigtig mange juleaften. Der lå nærmest gaver rundt over hele stuen, og lige så snart vi havde spist, fik alle os unger ikke lov til at gå ind i stuen, for der skulle juletræet tændes, og eftersom der var levende lys på deres juletræ, så måtte vi ikke være derinde.

Hvad enten vi har holdt jul det ene eller det andet sted, så har vi altid haft besøg af julemanden juleaften.

Når vi var hjemme ved min farmor og farfar, fik min fætter, kusine, min bror og jeg som regel 3farvet is i stedet for ris a la mande (dengang kunne jeg ikke lide ris a la mande), og under isen lå der som regel en mandel. Så vi fik altså alle børn en mandel. Jeg har stadig nogle af de mandelgaver, vi fik dengang.

4. december

Så er det blevet 4. december og i dag har jeg valgt at fortælle lidt om nogle af mine allerbedste juleminder:

• Da jeg var yngre, elskede jeg at stå op om morgenen d. 1. december - velvidende at SÅ begyndte julen ENDELIG. Vi måtte åbne julekalendere, og hver morgen var det hyggen ved at åbne lågerne, og se, hvad der gemte sig bag.
• Da jeg gik de små klasser i folkeskolen, lavede vi hvert år en julekalender. Vi lavede alle hver i sær en form for låge, som vi hængte op i klasselokalet,  og hver morgen blev der trukket et navn. Den person skulle så både tænde kalenderlyset samt åbne dagens låge. I de små klasser købte vores lærer endda også en chokoladekalender, som man så også skulle åbne. Kan også huske nogle år, hvor vi alle skulle medbringe en gave til et beskedent beløb og den, som blev udtrukket, skulle så også have dagens gave.
• Julen 2007 er for mig en af de bedste igennem nyere tid. I oktober 2007 lærte jeg Bent at kende, men han var jo på det tidspunkt sammen med en anden. De gik jo som bekendt fra hinanden, og d. 26. december 2007 kunne vi så endelig fortælle, at vi var sammen.
• I min familie spiller vi jo pakkespil hvert år til jul, og jeg elsker at finde en masse sjove, men samtidig brugbare gaver at pakke ind på alle mulige sjove måder. Det ene år, havde jeg købt 2 liter eddike og pakket i en kasse. Kassen vejede jo alligevel lidt, og det kombineret med størrelsen, gjorde at det var lige dén gave alle gerne ville have. Skuffelsen var dog bestemt at spore, da indholdet blev afsløret.
• I min barndom var vi altid nede og se juletræet blive tændt på Rådhuspladsen i Kolding... nogle år var vi nede på havnen først og tage imod julemanden. Et år havde min far, min bror og jeg været hjemme ved min farmor og farfar om formiddagen, og da vi kørte hjem  var den båd, som skulle hente julemanden stadig nede  på havnen. Det undrede min lillebror sig meget over, for når den var på havnen på det tidspunkt, så kunne den da ikke nå at hente julemanden inden han skulle ankomme om eftermiddagen.

4 år

Så er det atter d. 11. august... dagen, hvor det er 72 år siden min farmor og farfar blev gift (sender et stort tillykke med dagen til himlen) og dagen, hvor det er 4 år siden Bent og jeg sagde ja til hinanden...

Og jeg skal da lige love for, der er sket meget på de 4 år.. men kærligheden har trods alt sejret, og i dag kan vi fejre 4 års bryllupsdag.

A walk down memory lane

Har i dag siddet og kigget billeder fra vores bryllup... tænk, det allerede snart er 4 år siden vi sagde ja til hinanden i Vamdrup Kirke :)

Det er en dag, jeg ofte tænker tilbage på med både glæde men også en smule vemod..... glæde selvfølgelig fordi det stadig fremstår som en af de bedste og allermest lykkelige dage i mit liv. Vemod pga alt det, der er sket efterfølgende...

D. 11. august tegnede vores fremtid til at blive lykkelig, og vi havde ingen anelse om de pinsler vi blot et par år senere skulle udsættes for... men anyway.....

Ingenting kan ændre på at jeg trods alt tænker tilbage på dagen som den lykkelige begivenhed, den altså var... når jeg ser på billederne, så kan man se glæden i øjnene på både Bent og jeg.... jeg var hamrende nervøs for min tale, men den gik lige i hjerterne på mange af gæsterne...

Vores hjem er meget præget af vores bryllup... vi har rigtig mange bryllupssting rundt på vægge og hylder... Vores bryllup ER og bliver en stor og vigtig del af vores liv, og ingen af os har noget imod at den dag er en del af vores indretning.

 

Året hvor jeg

Sidste år lavede jeg et indlæg, som jeg kaldte "Året hvor jeg...", og jeg har valgt at følge trop i år, og derfor kommer her et 2015/2016 indlæg :)

2015 blev året hvor:

• Jeg faldt på glat fortov, og pådrog mig en hjernerystelse, som senere skulle vise sig at volde flere problemer, end først antaget. Det tog næsten 11 måneder at få skaden anerkendt hos den ansvarliges forsikring.
• Jeg blev bedre til at kommentere på andres blogs. 
• Jeg sammen med Bent har været i kontakt med politiet en del gange på grund af diverse sedler med trusler i vores postkasse. 
• Jeg sammen med Bent og vores udlejere besluttede at vores terrasse skulle udvides, så det fik vi gjort sammen med min bror. 
• Jeg sammen med Bent, min mor og min bror planlagde surprise fødselsdag for min far, som fyldte 60 i august. Bent fyldte 40 i oktober, så vi slog de 2 runde dage sammen og holdte fest i telt i vores have. 
• Jeg ikke har fået mit største ønske opfyldt. 
• Jeg tilbragte en stor del af året liggende på sofaen eller i sengen pga eftervirkningerne fra min hjernerystelse. 
• Jeg var på rundtur rundt i sygehussystemet - med diverse undersøgelser og indlæggelser... Har på den front virkelig fået noget for mine skattepenge. 
• Jeg fik skrevet 352 indlæg på bloggen (mod 292 i 2014, så der er fremskridt). 
• Vi har været gode til at hygge os herhjemme og pleje vores ægteskab ovenpå det 2014 vi havde. 
• Vi kunne fejre vores 3. års bryllupsdag. 
• Jeg kom i aktivering ved Job og Aktiv i Kolding, og er dermed kommet i kontakt med en psykolog, som måske kan hjælpe mig med nogle værktøjer til at håndtere min angst. 
• Jeg er blevet bedre til at være i kontakt med mine veninder, selv om jeg ikke har kunne besøge folk så nemt, da vi ingen bil har haft. 
• Jeg har været gået lidt i stå på vægttabsfronten - der har ikke været lige meget overskud hele året igennem. 
• Jeg er blevet bedre til at vise Bent jeg elsker ham. 
• Min selvtillid ikke er blevet forbedret særlig meget. Det faktum, at jeg er blevet mere afhængig af Bent i dagligdagen pga hjernerystelsen, har gjort, at jeg virkelig har følt mig som en belastning i store dele af året. 
• Jeg har fået ny sagsbehandler på Jobcenteret, og hun er bare så sød hende jeg har nu. 
• Jeg har været god til at tage mig tid til at sidde og hygge mig med mine kort.
• Vi holdt julehygge i december, det var rigtig hyggeligt.
• Vi igen holdt juleaften og nytårsaften herhjemme hos os. Som året før, var det to vellykkede aftener. 
• Jeg atter var med i Jeanettes #Bloggeradvent.
•  Jeg arrangerede en hyggelig fødselsdag for min kære mand, den dag han fyldte 40. Havde inviteret hans bedste ven Lars, uden at han havde fundet ud af det. Så jeg er en god kone. 
• Vi mistede kontakten til min svigerfar, som valgte os fra, da vi ikke længere kunne acceptere at hans kone styrer hans liv. 
• Jeg fik ny mobil, som dog allerede er ved at give mig grå hår - den lever sit eget liv. 
• Sommeren var den mest kedelige vejrmæssigt, vi har haft i længe. 

2016 er året hvor: 

• Jeg håber at mit ønske bliver opfyldt, selv om det kræver lidt. 
• Vi måske får bil igen.
• Jeg håber der hurtigt kommer nyt om min erstatning. 
• Jeg håber det kan hjælpe mig at komme til psykolog. 
• Vi har nogle planer, som vi håber bliver ført ud i livet. 
• Jeg nok må indstille mig på, at jeg ikke kommer i fuldtidsarbejde igen - faldet fra sidste år, har gjort mere skade end jeg havde håbet på, så tanken om et fuldtidsarbejde skal jeg droppe. 
• Jeg gerne vil være helt færdig med de små ufærdige projekter herhjemme. 
• Jeg håber vi får mere sommer, end vi havde sidste år. 
• Jeg håber jeg kan være lidt mere social end jeg har været sidste år. 
• Jeg håber, jeg kan være lidt mere aktiv på bloggen. De lange perioder, hvor bloggen ligger stille, skulle gerne blive færre. 

Det var alt, hvad jeg lige havde i denne omgang.. måske jeg opdaterer 2016 ønskerne i løbet af året... men nu må vi se :)

Hvis I selv laver en lignende liste, så smid gerne et link... kunne være sjovt at læse med :)

Julekalender 14. december

Dagens billede er fra julen 1987 tror jeg nok... 

Det er taget hjemme ved min farmor og farfar... På billedet ser man min mor, min bror, mig og alleryderst i billedet kan man lige skimte min faster.  

Juleaftenerne hjemme ved dem, fremstår for mig, stadig som nogle af de bedste juleaftener jeg kan huske fra min barndom.

Julekalender 3. december

Dagens billede er fra december 2004. 

Min bror og jeg havde igennem nogle år juletræ stående på værelset hele december måned. 

Det var selvfølgelig ikke store juletræer, men bare nogle små - og mest af alt for hyggens skyld. 

Jeg har igennem mange år lavet pakkekalender til min bror, og da vi havde juletræ på værelset, lagde jeg alle gaver ind under hans træ, og så kunne han så hver morgen finde dagens gave :) 

Julekalender 2. december

Dagens billede er også fra min barndom. 

Det er taget, da jeg var omkring 3 år - altså omkring 1985. Vi boede dengang på Tvedvej i Kolding. 

Jeg har en lille sjov historie fra dengang. Da jeg begyndte at kravle og senere gå, bandt mine forældre juletræet fast til væggen, fordi jeg havde for vane at holde fast i juletræet, mens jeg skulle rejse mig. 

Jeg elskede at hjælpe med at pynte juletræ, og når man er barn er det "stort" at få lov at hjælpe.. det kunne så også sagtens lade sig gøre, fordi vi havde meget pynt, som ikke kunne gå i stykker (mine forældre havde lært noget af, at jeg tidligere havde væltet træet) :)

Julekalender 1. december

Jeg vil starte min lille "billede-julekalender" med at vise et billede fra min barndom. 

Billedet er taget hjemme ved min farmor og farfar, og jeg vil umiddelbart gætte på at billedet er fra omkring 1989-1990... 

 Da jeg var helt lille, holdt vi et par år jul ude hos min mormor og morfar, men ellers var vi hjemme ved min farmor og farfar. Selv om det efterhånden er nogle år siden (de har været døde i hhv. 20 og 21 år), så husker jeg juleaftenerne derhjemme ganske tydeligt. 

Deres juletræ stod inde i det, vi kaldte "lille-stue". De havde ikke et stort hus, så træet kunne ikke stå, så vi kunne danse rundt om det, men det gjorde heller ikke noget. Vi sad så rundt i stuen og sang julesange. Alle gaverne lå inde i soveværelset indtil vi havde spist, for så kunne vi børn ikke lure i gaverne. 

Det var nu heller ikke os, der var de værste til at lure i gaverne. Det var min farfar :) Da min lillebror blev født, havde min farfar for vane at tage min lillebror med ind i soveværelset, sætte ham midt i sengen og lade ham rode i gaverne. Men vi andre måtte under INGEN omstændigheder :) 

Jeg er tom for ord

Det er nok næppe gået nogens næse forbi, at Paris i går blev ramt er endnu et terrorangreb... Ikke færre end 6 steder var udsat for eksplosioner og skyderier, der kostede ikke færre end 128 mennesker livet... 

Det seneste jeg læste, var at det franske politi havde dræbt 8 gerningsmænd, og at Islamisk Stat her til formiddag har erklæret, at de stod bag terrorangrebet.. Jeg er ikke racist, og synes at der er mange udlændinge, der virkelig gør noget for at integrere sig, og dem har jeg intet imod.. Men dem der er med i Islamisk Stat, de skulle satme udryddes hele bundtet.. Jeg tager SÅ meget afstand fra deres handlinger. 

Det er anden gang i år, at Frankrig rammes af terror, og kan kun sige at min dybeste medfølelse og sympati går til et land i undtagelsestilstand. Og selv som dansker, kan man ikke lade være med at tænke, hvor rammer de næste gang, og hvornår sker det... Sidst gik der ikke længe fra det var gået ud over Frankrig, til det var Danmark, der stod for tur... 

Sker det samme igen???

3 år

I dag er det 3 år siden, Bent og jeg stod i kirken og sagde ja til at leve med hinanden i medgang og modgang indtil døden skiller os... 

Der har dælme også været noget modgang på vejen, men i dag kan vi fejre vores 3 års bryllupsdag.. 

Tillykke min skat <3 Og tak for vores 3 første år som mand og kone... er stolt af at kunne kalde mig din kone.