I går sad jeg og læste indlægget "Jeg er gået i protest" på Jeanettes blog, og da jeg læste det, sad jeg lidt med et smil på læben...
Det indlæg kunne være skrevet af mig for nogle år siden, hvor jeg selv "stod" midt i en masse medicin...
Jeg fik antidepressiv medicin samtidig med at min psykiater ordinerede sovepiller, som min læge dog fratog mig igen, da de forværrede mine angstsymptomer... Og da jeg først ikke fik mine sovepiller, gik der ikke længe før jeg tog beslutningen om at lægge det antidepressive medicin fra mig, da jeg ikke følte jeg fik det bedre af det... Og når jeg ser tilbage på det i dag, så var det et meget fornuftigt valg... Nogle vil måske sige at det var åndsvagt at stoppe bare sådan lige fra den ene dag til den anden, men det var min krop og mit valg... Og efter en uges tid begyndte jeg faktisk at have dage, hvor jeg var helt symptomfri.
Altså dermed ikke sagt at jeg vil råde alle andre til bare at stoppe med at tage medicin... sådan skal det ikke forstås... Det er selvfølgelig heller ikke alt medicin, man bare kan stoppe med at tage... Men man skal heller ikke tage det for enhver pris, bare fordi ens læge siger det... Man har jo heldigvis mulighed for at få en anden sagkyndigs råd for om det nu er det rigtige...
Jeg tog antidepressiv medicin i lidt over 1 år, og det sidste halve år, følte jeg ikke det hjalp mig på nogen måde overhovedet... Men min læge og psykiater mente det var det eneste rigtige.... Lægeskift og stop ved psykiater hjalp mig til at komme videre...
Men man er jo forskellige alle sammen :)
I dag er der kun en slags medicin jeg får, men det er noget der er en form for tidsbegrænsning på... Det er ikke noget jeg skal tage flere år ud i fremtiden, men det er noget der hjælper mig lige her og nu med nogle ting jeg har gang i :)
Lækkert indlæg sødeste.. Dejligt når man kan kigge tilbage og se hvor meget man i virkeligheden udvikler sig.. og det varmer mig også når andre virkelig forstår min situation og sætte sig ind i det jeg går igennem..
SvarSletJeg ved ikke hvor mange af mine gamle indlæg du har læst, hvor der står hvordan jeg blev syg osv.. Jeg har faktisk dengang jeg var indlagt også prøvet alm antidepressive i ½ år, men det hjalp mig ikke og fik mere uro og angst af dem.. så der besluttet jeg også for at stoppe med medicinen. jeg har siden ikke rørt medicin og har kun brugt terapi, samtaler og mig selv som behandling. 2013 var en hårdt år og det har taget mine kræfter, så følte bare jeg var nød til at prøve et eller andet nu, men det fortryder jeg godt nok lidt nu.. men så har jeg i hvertfald prøvet det.. Tager det heldigvis ikke som det store nederlag selv om det har været hårdt.. Der er kun en vej frem.. ;)
Hmm.. nu blev det vidst lidt forvirrende, men håber det et ok.. ;)
Så du forresten de sidste linjer i det indlæg????? Kunne da være hyggeligt hvis du evt havde lyst til at protestere... <3
Krammer <3
Jeg har læst en del af dine gamle indlæg - også for at lære dig bedre at kende :)
SletJeg er glad for jeg stoppede med alt medicin inden jeg nåede at blive så afhængig at jeg ikke kunne undvære det... Man hører jo desværre ofte om nogen, som er blevet afhængige af det pjat...
Forstod udmærket hvad du skrev, så helt forvirrende var det ikke <3