Det er søndag i dag, og jeg havde set frem til INGEN planer at have i dag, altså udover vi lige har en smule væg udenfor der stadig mangler maling... så jeg havde håbet jeg kunne sove længe, men nej... Kl. 8 var jeg vågen, og kunne ikke falde i søvn igen, så op med mig...
Nu tror jeg så helt klart, at dagen byder på en morfar senere i dag.... altså, jeg skal jo se NFL i aften, og tror ikke jeg kan holde mig vågen som det er nu... men nu må vi se :)
I går var vi til 2 års fødselsdag ved min venindes datter Josephine :) Det var rigtig hyggeligt, og nøj hvor fik vi meget mad... Vi var inviteret til brunch kl. 9, så der var det også tidligt op, men i den gode sags tjeneste gør man det jo gerne :)
Fik malet 2 vinduer i går... så nu er alle vinduer hvide, og det ser rigtig godt ud :) Nu mangler vi efterhånden kun ganske lidt før vi er helt færdige udendørs for i år :) Det er rigtig dejligt skulle jeg hilse og sige :)
Havde ellers sagt, jeg ikke ville tænde for varmen før tidligst 1. oktober, men forleden måtte jeg dog alligevel overgive mig og tænde i stuer og køkken... for for fanden, hvor var det koldt forleden aften... Så det blev tidligt oktober her i huset *griner*.
Nu har jeg siddet og været i gang med lidt julekort de sidste par dage, så jeg er begyndt at komme helt i julestemning, så i næste måned vil jeg se om ikke vi kan komme lidt videre med julegaver :) Vi er godt i gang, så det er bare lækkert :) I år skal vi holde jul herhjemme ved os, så vi bliver ikke så mange... men det skal nok blive hyggeligt alligevel :) Mine forældre og bror kommer da herud, så vi skal da ikke sidde helt alene :)
Nå, tror jeg vil hygge mig lidt med enten julekort eller World of Warcraft indtil manden står op :)
Hav en god søndag allesammen.